Sagsomkostninger

Estland

Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Estland.

Indholdet er leveret af
Estland

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Juridiske rådgivere

Honorarer til juridiske rådgivere er ikke reguleret i Estland.

Rådgivende advokater

Honorarer til rådgivende advokater er ikke reguleret i Estland.

Procederende advokater

Salærer til procederende advokater er ikke reguleret i Estland.

Fogeder

I Estland reguleres honorarer til fogeder i fogedloven. Et fogedhonorar kan bestå af et honorar ved iværksættelsen af sagen, grundhonoraret for sagens behandling og et yderligere honorar for fogedforretningen. En foged har også ret til at opkræve honorar for erhvervsmæssige ydelser.

Notarer

I Estland reguleres honorarer til notarer i loven om notarhonorarer. En notars honorar for en erhvervsmæssig handling beregnes normalt på grundlag af to generelle principper: det afhænger enten af værdien af den transaktion, der er genstand for notarialakten, eller også er der fastsat honorarer for bestemte handlinger. Honorarerne for en notars erhvervsmæssige ydelser kan forhandles.

Advokater

Advokatsalærer er ikke reguleret i Estland — de fastsættes i klientaftalen. Den person, der driver et advokatfirma, eller en advokat giver klienten et prisoverslag og forklarer, hvordan man er nået frem til beløbet. Klienten betaler de nødvendige udgifter, som advokaten eller den person, der driver et advokatfirma, afholder i forbindelse med den juridiske bistand.

Faste omkostninger

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

De faste omkostninger, der afholdes af parterne i civile, er fastsat på grundlag af §§ 144-139 i den civile retsplejelov og opdelt i sagsomkostninger og udenretslige omkostninger. Sagsomkostninger består af statslige gebyrer, sikkerhed og omkostningerne i forbindelse med prøvelse af en sag. I hver enkelt instans fører retten regnskab over de dermed forbundne sagsomkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med prøvelsen af en sag.

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Følgende omkostninger skal betales forud af den part, der ønsker at anlægge en sag eller at få håndhævet procedureforskrifter:

  • gebyr til staten
  • omkostninger til fogeds fremsendelse af procesdokumenter
  • omkostninger til offentliggørelse af stævninger eller meddelelser i den officielle publikation Ametlikud Teadaanded (officielle meddelelser) eller i en avis
  • de øvrige omkostninger til behandling af en sag som fastsat af en domstol.

Medmindre retten træffer anden afgørelse, skal honorarer til sagkyndige, tolke og oversættere betales forud af den part, der har indledt den sag, som medførte omkostningerne.

Retten fastsætter de endelige sagsomkostninger, der skal inddrives og tilkendes i sin endelige afgørelse i hovedsagen eller i en kendelse, efter at denne endelige afgørelse er trådt i kraft.

Faste omkostninger i straffesager

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

De faste omkostninger, som sagens parter i straffesager skal betale, er fastsat i §§ 179-175 i straffeplejeloven og opdelt i sagsomkostninger, særlige omkostninger og yderligere omkostninger.

Hvis en part i sagen har flere advokater eller rådgivere, vil vederlaget til dem blive inkluderet i sagsomkostningerne, for så vidt som det ikke overstiger størrelsen af det vederlag, der sædvanligvis betales til en advokat eller en juridisk rådgiver.

Hvis den sigtede eller anklagede selv varetager sit forsvar, inkluderes de nødvendige omkostninger herved i sagsomkostningerne. Omkostninger, der går ud over det, som ville være forbundet med en advokats eller rådgivers medvirken, udelukkes.

Udgifter, der er afholdt af personer, der ikke er parter i sagen, og som vedrører udarbejdelse af sagkyndige erklæringer, godtgøres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i lov om retstekniske undersøgelser.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I tilfælde af frifindelse betales sagsomkostningerne af staten. I tilfælde af domfældelse betales sagsomkostningerne af den dømte. I tilfælde af delvis frifindelse betales omkostningerne af staten i overensstemmelse med omfanget af tiltaltes frifindelse. Forpligtelsen til at betale sagsomkostninger opstår, når den endelige afgørelse er trådt i kraft.

Hvis der ikke gives medhold i et tilknyttet civilt søgsmål, betales sagsomkostningerne ved det civile søgsmål af skadelidte. Hvis den skadelidte gives fuldt medhold, betales sagsomkostningerne ved det civile søgsmål af den dømte. Hvis den skadelidte gives delvist medhold i et tilknyttet civilt søgsmål, deler retten sagsomkostningerne ved det civile søgsmål mellem den skadelidte og den dømte, idet der tages hensyn til alle sagens omstændigheder. Hvis retten afviser at tilknytte et civilt søgsmål, betales sagsomkostningerne ved det civile søgsmål af staten.

Faste omkostninger i forfatningssager

I Estland kan enkeltpersoner ikke anlægge en sag til prøvelse af, hvorvidt en bestemt retsforskrift er i overensstemmelse med forfatningen. Omkostningerne til en sådan sag dækkes af staten. Omkostninger til sagkyndige i forbindelse med forfatningssager dækkes af staten på samme betingelser som dem, der gælder for betaling af honorarer til sagkyndige i civile sager.

I forfatningssager afholder parterne ingen faste omkostninger.

I forfatningssager afholder parterne ingen faste omkostninger.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger

Parternes rettigheder og forpligtelser

Advokater skal oplyse deres klienter om alle de aktiviteter og omkostninger, som den juridiske bistand er forbundet med. Den person, der driver et advokatfirma, eller en advokat giver klienten et prisoverslag og forklarer, hvordan man er nået frem til beløbet.

Sagsomkostninger

Sagsomkostninger, der afholdes af den vindende part

Den vindende part betaler salæret til sin advokat eller rådgiver, for så vidt retten finder, at salæret er rimeligt, og at det ikke skal betales af den tabende part.

Sagsomkostninger, der afholdes af den tabende part

I henhold til rettens afgørelse om fastsættelse af sagsomkostningerne skal den tabende part betale de sagsomkostninger, der er afholdt af den vindende part, herunder:

  • gebyr til staten
  • omkostninger i forbindelse med vidner, sagkyndige, tolke og oversættere og omkostninger til analyser udført af en sagkyndig, der ikke er part i sagen, og som godtgøres i henhold til lov om retstekniske undersøgelser
  • omkostninger til fremskaffelse af dokumentation og fysisk bevismateriale
  • omkostninger til besigtigelse, herunder nødvendige rejseudgifter afholdt af retten
  • omkostninger i forbindelse med forkyndelse, fremsendelse og udstedelse af procesdokumenter
  • omkostninger til fastsættelse af værdien af et civilt søgsmål
  • omkostninger i forbindelse med parternes advokater og rådgivere
  • rejse-, porto-, kommunikations- og opholdsudgifter samt andre lignende udgifter afholdt af parterne i forbindelse med sagen
  • tabt arbejdsfortjeneste eller anden tabt indkomst for parterne
  • omkostninger til lovfæstede forberedende retsmøder, medmindre sagen er blevet anlagt senere end seks måneder efter afslutningen af disse
  • fogedhonorar i forbindelse med sikring af et krav og omkostninger til fuldbyrdelse af en kendelse vedrørende sikring af et krav
  • honorar til foged for levering af procesdokumenter
  • omkostninger til behandling af en begæring om retshjælp
  • omkostninger til hasteprocedure i forbindelse med betalingspåkrav
  • omkostninger til deltagelse i forligsmægling, hvis domstolen har krævet, at parterne deltager, jf. § 4, stk. 4, i den civile retsplejelov, eller hvis forligsmægling er en obligatorisk indenretslig forligsprocedure, jf. § 1, stk. 4, i loven om forligsmægling.

Den part i sagen, som pålægges at betale sagens omkostninger for den part i sagen, der har ret til godtgørelse af sagsomkostningerne, pålægges kun at betale de nødvendige og begrundede omkostninger.

Retsgrundlag for fastsættelse af sagsomkostninger

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Estland?

Omkostningskilderne er fastlagt i følgende retsakter:

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Estland?

Oplysninger om kilder til omkostninger foreligger på estisk.

Engelske oversættelser af estiske retsakter, der indeholder oplysninger om fastsættelse af sagsomkostninger, findes på webstedet for Riigi Teataja (EU-Tidende).

Hvor kan jeg finde oplysninger om mægling?

Justitsministeriet er ansvarligt for at gennemføre direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område. Generelle spørgsmål vedrørende mægling kan sendes til Justitsministeriets e-mailadresse: info@just.ee.

Mægling i civilsager er reguleret af loven om forligsmægling, som fastsætter retsmægleres rettigheder og forpligtelser og fastlægger retningslinjer for gennemførelsen og fuldbyrdelsen af aftaler, der er indgået med bistand fra en retsmægler. Følgende har ret til at gennemføre forligsmægling i medfør af loven:

  • en fysisk person, som sagens parter har udpeget til at varetage opgaven
  • advokater
  • notarer
  • et statsligt eller lokalt mæglingsorgan i det tilfælde, der er omhandlet i loven.

Den estiske mæglersammenslutning har et websted med oplysninger på estisk og engelsk.

Den estiske sammenslutning for børns velfærd – en nonprofitorganisation, der støtter børns rettigheder — rådgiver forældre og arrangerer kurser om familiemægling.

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websted med oplysninger om omkostninger

Omkostningerne i forbindelse med retssager og de involverede beløb afhænger af typen, varigheden og kompleksiteten af retssagen. De primære kilder til oplysninger om omkostninger i forbindelse med retssager er den lovgivning, der regulerer retssager, og loven om gebyrer til staten. Justitsministeriet offentliggør og forvalter Riigi Teataja (statstidende), som giver adgang til:

  • love og bekendtgørelser
  • dekreter udstedt af præsidenten
  • Højesterets afgørelser og internationale traktater og
  • bekendtgørelser udstedt af lokale myndigheder.

Riigi Teataja indeholder officielle konsoliderede udgaver af love, bekendtgørelser og administrative bestemmelser, ministerielle bekendtgørelser, bekendtgørelser udstedt af direktøren for Eesti Pank (den estiske centralbank) og bekendtgørelser fra den nationale valgkomité, parlamentsbeslutninger, bekendtgørelser udstedt af kommunal- og byråd og bekendtgørelser udstedt af lokale forvaltningsmyndigheder. Love og andre dokumenter, som er offentliggjort i Riigi Teataja, har været tilgængelige siden 1990.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Statistik vedrørende sager ved domstole i første og anden instans siden 1996 findes på domstolenes websted.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

  • Størrelsen af det gebyr, der skal betales til staten i forbindelse med bestemte sager, er fastsat iloven om gebyrer til staten.
  • Fogedhonorarer er fastsat i fogedloven.
  • Der findes ingen statistik om de gennemsnitlige samlede omkostninger i forbindelse med bestemte sager.

Merværdiafgift

Hvor finder jeg disse oplysninger?

Fogedhonorarer pålægges en merværdiafgift på 20 %.

For at kunne få merværdiafgiften på sagsomkostninger godtgjort skal ansøgeren dokumentere, at han eller hun ikke er momsregistreret eller ikke kan få refunderet merværdiafgiften af andre grunde.

Hvad er de gældende satser?

Fra 1. juli 2009 har merværdiafgiften i Estland været 20 %.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Statsfinansieret retshjælp er en af de måder, hvorpå der ydes fri proces, og enhver afgørelse om tildeling af statsfinansieret retshjælp i civile retssager er underlagt reglerne i den civile retsplejelov om bevilling af fri proces.

Der bevilges ikke fri proces til en fysisk person, hvis:

  1. sagsomkostninger ikke forventes at overstige det dobbelte af ansøgerens gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af vedkommendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de fire måneder, der ligger forud for indsendelse af ansøgningen, med fradrag af skat og obligatoriske forsikringsindbetalinger, omkostninger til opfyldelse af en lovpligtig underholdspligt og rimelige omkostninger til bolig og transport
  2. den, der ansøger om fri proces, kan afholde sagsomkostningerne med sine eksisterende aktiver, når de kan sælges uden større vanskeligheder og gøres til genstand for et søgsmål i henhold til loven.

Ved vurderingen af en ansøgers økonomiske situation tages der hensyn til såvel ansøgerens som samboende familiemedlemmernes formue og indkomst, antallet af personer, som forsørges af ansøgeren, rimelige udgifter til bolig og andre faktorer af betydning.

Andre betingelser for formidling af retshjælp til ofre

Staten kan yde retshjælp i overensstemmelse med den civile retsplejelov. De typer retshjælp, der garanteres af staten, og betingelserne og reglerne for at få retshjælp af denne art er reguleret i loven om statsfinansieret retshjælp.

Der ydes statsfinansieret retshjælp til fysiske personer, der på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om retshjælp har bopæl i Republikken Estland eller en anden EU-medlemsstat eller er statsborgere i Republikken Estland eller en anden EU-medlemsstat. Uanset hjemland og statsborgerskab modtager en fysisk person, der er mistænkt eller tiltalt og ikke har antaget en forsvarsadvokat, og i hvis straffesag en forsvarsadvokat ifølge loven er obligatorisk, eller som ansøger om, at en forsvarsadvokat deltager, statsfinansieret retshjælp, uanset vedkommendes økonomiske situation. Proceduren med hensyn til afgørelse af bopælsspørgsmål er baseret på artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1). Andre fysiske personer får kun retshjælp, hvis dette følger af en international bindende forpligtelse for Estland.

Grundene til at nægte at yde statsfinansieret retshjælp er fastsat i § 7 i loven om statsfinansieret retshjælp.

Der findes flere oplysninger om statslig retshjælp på webstedet for den estiske advokatsammenslutning.

Andre betingelser for formidling af retshjælp til mistænkte og tiltalte

De betingelser, der gælder for ydelse af retshjælp til mistænkte eller tiltalte, er de samme som for ofre.

Omkostningsfrie retssager

Begrundelsen for fritagelse for betaling af gebyrer til staten og for nedsættelse af gebyrer til staten er fastsat i kapitel 3 i loven om gebyrer til staten.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Den ret, der afsiger dom i en civil sag, fastsætter i sin afgørelse eller kendelse til afslutning af sagen, hvordan sagsomkostningerne skal deles mellem parterne. Retten angiver i givet fald, hvor stor en del af sagsomkostningerne hver part skal afholde. Hvis en højere retsinstans ændrer en dom eller afsiger en ny dom uden at henvise sagen til fornyet behandling, skal den pågældende ret om nødvendigt ændre fordelingen af sagsomkostningerne i overensstemmelse hermed.

Retten fastsætter størrelsen af de sagsomkostninger, der skal tilkendes den part i sagen, der har ret til godtgørelse af sagsomkostninger fra den part i sagen, der skal betale sagsomkostningerne, enten:

  1. i retsafgørelsen eller i afgørelsen om at afslutte sagen, eller
  2. efter at retssagen er afsluttet, ved en kendelse om fastsættelse af sagsomkostningerne.

Bevilling af fri proces, herunder retshjælp, er ikke til hinder for eller begrænser ikke forpligtelsen for den, der har fået bevilget fri proces, til i henhold til en retsafgørelse at godtgøre de omkostninger, der er afholdt af modparten. Den part, som dømmes, skal betale samtlige sagsomkostninger, selv hvis parten er undtaget fra forpligtelsen til at betale sagsomkostningerne eller har fået bevilget fri proces med henblik på at betaling af disse omkostninger.

Hvis der indgås forlig, pålægger retten sagsøgte at betale den andel af sagsomkostningerne til statskassen, som sagsøger er friholdt for, eller som sagsøger kan betale i rater. Det beløb skal betales til statskassen og i forhold til den forligte del af søgsmålet.

Hvis retsafgørelsen er trådt i kraft, eller retten har erklæret retsafgørelsen for umiddelbart eksigibel, kan kreditor anmode fogeden om at fuldbyrde den. Hvis retsafgørelsen ikke fastsætter en frist for frivillig opfyldelse af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, fastsætter fogeden det. Fristen må ikke være kortere end 10 dage eller længere end 30 dage. Hvis den part, der anmoder om fuldbyrdelse, indvilliger heri, kan fogeden fastsætte en frist på mere end 30 dage for frivillig opfyldelse af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget.

Honorarer til sagkyndige

Medmindre retten træffer anden afgørelse, skal honorarer til sagkyndige, i det omfang det fastsættes af retten, betales på forhånd af den part, der har indgivet den pågældende begæring. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis retten indkalder en sagkyndig, deles omkostningerne ligeligt mellem parterne.

Sagkyndig skal betales efter en timetakst, som ligger inden for de minimums- og maksimumstimetakster, der er fastsat ved bekendtgørelse. Honoraret i forbindelse med sagkyndiges analyser ligger på 10-40 gange minimumstimetaksten. Ved fastsættelsen af den timetakst, der skal betales, tager retten hensyn til følgende:

  • den sagkyndiges kvalifikationer
  • opgavens kompleksitet
  • eventuelle nødvendige omkostninger, der er afholdt ved brug af nødvendige midler
  • eventuelle særlige omstændigheder, under hvilke den sagkyndige har udført opgaven.

Omkostninger i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af den sagkyndiges udtalelse, herunder omkostninger til assisterende personale samt materialer og midler, der er anvendt til undersøgelsen, op til i alt 20 % af den sagkyndiges honorar, og rejseudgifter samt eventuelle nødvendige udgifter, der er afholdt som følge af retssagen, herunder først og fremmest kost og logi, godtgøres ligeledes.

Størrelsen af det honorar, der skal betales til en sagkyndig, og de af den sagkyndige afholdte omkostninger, der skal godtgøres, afgøres af den ret, der har udmeldt den sagkyndige.

Sagkyndige aflønnes kun efter anmodning. Når en sagkyndig har opfyldt sin forpligtelse, betaler retten den pågældendes honorar, uanset om parterne i sagen har forudbetalt honoraret, eller parterne er blevet pålagt at betale honoraret.

Priserne for undersøgelser, der foretages i en statslig retsteknisk institution, og de udgifter, der afholdes af en retsteknisk institution, er fastsat i loven om retstekniske undersøgelser.

Honorarer til sagkyndige og omkostninger i forbindelse med et offentligt retsteknisk instituts udarbejdelse af en ekspertvurdering indgår i sagsomkostningerne og godtgøres af den tabende part på samme måde som de øvrige sagsomkostninger.

Oversætter- og tolkehonorarer

Eksterne tolke, der deltager i retssager, betales en timetakst for tolkningen, der ligger på 2-40 gange den nationale minimumstimeløn. Oversættere aflønnes med et honorar pr. oversat side, som er op til 20 gange minimumstimelønnen. Mindstelønnen pr. time fastsættes af regeringen i en bekendtgørelse.

Det honorar, der skal betales til tolke eller oversættere, og de omkostninger, der skal godtgøres, afgøres af den ret, der har indkaldt den pågældende tolk eller oversætter.

Ved fastsættelsen af de timetakster, der skal betales, tager retten hensyn til tolkens eller oversætterens kvalifikationer, opgavens kompleksitet, eventuelle nødvendige omkostninger, der er afholdt, og de særlige omstændigheder, under hvilke der var behov for tolkningen eller oversættelsen.

Rejseudgifter, som en tolk har afholdt i forbindelse med retssagen, og alle andre nødvendige udgifter, navnlig til kost og logi, skal også godtgøres.

Tolke og oversættere aflønnes alene på anmodning. Retten betaler tolkens eller oversætterens honorar, uanset om parterne i sagen har forudbetalt honoraret, eller parterne er blevet pålagt at betale honoraret.

Honorarer til tolke og oversættere udgør en del af sagsomkostningerne og refunderes af den tabende part til den vindende part på samme måde som de øvrige sagsomkostninger.

Sidste opdatering: 15/12/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.