Sagsomkostninger

Finska

Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Finland.

Sadržaj omogućio
Finska

Regler om salærer og honorarer for de juridiske erhverv

Sagførere (herunder juridiske rådgivere og advokater)

I Finland reguleres salærer og honorarer til sagførere i reglerne for god advokatskik og i retningslinjerne for salærer og honorarer, som godkendt af det finske advokatsamfund.

Fogeder

I Finland reguleres salærer og honorarer til fogeder i regeringsbekendtgørelse nr. 925/2008, lov om salærer og honorarer til fogeder (34/1995) og regeringsbekendtgørelse nr. 35/1995.

Advokater

I Finland reguleres salærer og honorarer til advokater i handelskodeks 18:5, lov om retshjælp (257/2002) og regeringsbekendtgørelse nr. 290/2008.

Faste omkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

I Finland omfatter de faste omkostninger procesomkostninger og dokumentomkostninger. Der opkræves procesomkostninger (procedureomkostninger, stævningsomkostninger, leveringsomkostninger) fra en part som kompensation for domsforhandlingen og de foranstaltninger, der er truffet under processen. Procesomkostningerne dækker også leveringen af det officielle dokument, der indeholder afgørelsen eller den midlertidige afgørelse i sagen. Procedureomkostningerne varierer fra 79 EUR i civile sager ved distriktsdomstolene til 223 EUR i sager ved retten for konkurrence- og forbrugersager.

Der opkræves dokumentomkostninger (omkostninger til udskrifter, kopiomkostninger, certifikatomkostninger) for særligt ønskede dokumenter, medmindre parterne i henhold til loven er fritaget for at betale omkostningerne. Eksempelvis opkræves der ingen omkostninger for dokumenter, som udstedes til skadelidte i en straffesag, der føres af den offentlige anklager.

Der findes oplysninger om omkostningerne på domstolsstyrelsens websted og i lov om omkostninger i retssager (lov nr. 701/1993 om omkostninger for ydelser fra domstolene og visse organer i domstolsforvaltningen) og de tilsvarende bekendtgørelser fra statsrådet.

I skilsmissesager består de samlede procedureomkostninger af startomkostninger på 79 EUR og omkostninger på 44 EUR for en fortsættelse af sagen efter betænkningstiden. Advokatbistand koster ca. 1 000 EUR. I stævningssager beløber omkostningerne sig til 72 EUR. I civile sager er procedureomkostningerne på 79 EUR til 179 EUR ved distriktsdomstolene og yderligere 179 EUR, hvis der indgives anke ved en appeldomstol. Advokatomkostningerne kan beløbe sig til 6 000 EUR og derover.

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager skal betales ved sagens afslutning.

Faste omkostninger i straffesager

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

I Finland betaler sagens parter ingen omkostninger i straffesager, som føres af den offentlige anklager ved en domstol i første instans.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager skal betales ved sagens afslutning.

Faste omkostninger i grundlovssager

Faste omkostninger for sagens parter i grundlovssager

Der findes ingen forfatningsdomstole i Finland. De relevante sager behandles som straffesager. Sagens parter betaler ingen omkostninger i straffesager, som føres af den offentlige anklager ved en domstol i første instans.

Tidspunkt i en grundlovssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Omkostningerne skal betales ved sagens afslutning.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at oplyse herom på forhånd

Parternes rettigheder og forpligtelser

Advokater og andre partsrepræsentanter skal på forhånd oplyse parterne i en potentiel sag om deres rettigheder og pligter, deres chancer for at vinde sagen og de involverede sagsomkostninger – herunder de omkostninger, som den tabende part sandsynligvis skal dække. Dette er foreskrevet i det finske advokatsamfunds adfærdskodeks. En sagfører er desuden ifølge lov forpligtet til at bevare tillidsforholdet til sine klienter.

Omkostningskilder

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Finland?

Justitsministeriets websted indeholder oplysninger om omkostningskilder.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Finland?

Oplysningerne er tilgængelige på finsk, svensk og engelsk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling?

Justitsministeriets websted og webstedet for nationalinstituttet for sundhed og velfærd indeholder oplysninger om mediation.

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Det finske justitsministeriums websted indeholder gratis oplysninger om omkostninger i retssager.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Der findes oplysninger om den gennemsnitlige varighed i "oversigten" over aktiviteter på justitsministeriets websted.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Der findes oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger på den finske domstolsstyrelses websted.

Merværdiafgift

Hvor finder jeg disse oplysninger?

Justitsministeriets websted indeholder oplysninger om merværdiafgift. Ifølge det finske advokatsamfunds retningslinjer for salærer og honorarer skal et overslag over salærer og honorarer i forbindelse med udførelsen af en opgave for en forbruger omfatte merværdiafgiften.

Hvad er de gældende satser?

Juridiske tjenester pålægges en merværdiafgift på 22 %. Retshjælpsomkostninger pålægges dog ingen merværdiafgift.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Indkomstgrænsen beregnes ifølge en fast formel. Generelt ydes der gratis retshjælp, hvis ansøgeren har et rådighedsbeløb på under 700 EUR om måneden for enlige. Der kan også ydes retshjælp mod et gradueret selvrisikobeløb, hvis ansøgerens rådighedsbeløb ligger på mellem 700 EUR og 1 500 EUR. Der ydes ikke retshjælp, hvis ansøgerens rådighedsbeløb er på over 1 500 EUR om måneden. De tilsvarende tal pr. ægtefælle er 600 EUR og 1 300 EUR.

Der opkræves et vederlag for retshjælp på 70 EUR fra ansøgere, som får retshjælp mod et trinvist selvrisikobeløb. Desuden opkræves der et supplerende selvrisikobeløb, hvis ansøgerens likvide midler overstiger 5 000 EUR.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte

Indkomstgrænsen beregnes ifølge en specifik formel. Generelt ydes der gratis retshjælp, hvis ansøgeren har et rådighedsbeløb på under 700 EUR om måneden for enlige. Der kan også ydes retshjælp mod et gradueret selvrisikobeløb, hvis ansøgerens rådighedsbeløb ligger på mellem 700 EUR og 1 500 EUR. Der ydes ikke retshjælp, hvis ansøgerens rådighedsbeløb er på over 1 500 EUR om måneden. De tilsvarende tal pr. ægtefælle er 600 EUR og 1 300 EUR. Domstolsstyrelsens websted indeholder yderligere oplysninger herom. Der opkræves et vederlag for retshjælp på 70 EUR fra ansøgere, som får retshjælp mod et trinvist selvrisikobeløb. Desuden opkræves der et supplerende selvrisikobeløb, hvis ansøgerens likvide midler overstiger 5 000 EUR.

Ud over det ovennævnte er tiltalte personer berettigede til at få beskikket en offentlig forsvarer uanset deres økonomiske situation, hvis de tiltales for lovovertrædelser af særlig grov beskaffenhed, eller hvis de anholdes eller tilbageholdes. Retten kan også på eget initiativ udpege en offentlig forsvarer for personer under 18 år eller for personer, som ikke selv er i stand til at finde en forsvarer. Hvis den tiltalte dømmes, skal vedkommende imidlertid godtgøre staten den offentlige forsvarers salær, medmindre vedkommende ville have været berettiget til at få retshjælp. I sådanne tilfælde fastlægges den tiltaltes betalingsomkostninger ifølge reglerne om retshjælp.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre

Ofre for visse lovovertrædelser af særlig grov beskaffenhed, som f.eks. vold i hjemmet eller sexforbrydelser, er berettigede til at få beskikket en advokat og en støtteperson uanset deres økonomiske situation.

Desuden kan ofre få retshjælp efter følgende kriterier: Generelt ydes der gratis retshjælp, hvis ansøgeren har et rådighedsbeløb på under 700 EUR om måneden for enlige. Der kan også ydes retshjælp mod et gradueret selvrisikobeløb, hvis ansøgerens rådighedsbeløb ligger på mellem 700 EUR og 1 500 EUR. Der ydes ikke retshjælp, hvis ansøgerens rådighedsbeløb er på over 1 500 EUR om måneden. De tilsvarende tal pr. ægtefælle er 600 EUR og 1 300 EUR. Der opkræves et vederlag på 70 EUR fra ansøgere, som får retshjælp mod et selvrisikobeløb. Desuden opkræves der et supplerende selvrisikobeløb, hvis ansøgerens likvide midler overstiger 5 000 EUR.

Andre betingelser for formidling af retshjælp til ofre

Der søges altid om retshjælp ved et offentligt retshjælpskontor. Der kan søges om retshjælp ved et hvilket som helst offentligt retshjælpskontor i landet, uanset hvor ansøgeren bor. Det er ofte mest bekvemt at indgive ansøgningen til det nærmeste kontor.

Ansøgeren skal fremlægge dokumentation for sin økonomiske situation, en eventuel retshjælpsforsikring og den sag, som der søges om retshjælp til.

Ansøgningen fremsættes enten mundtligt eller skriftligt til retshjælpskontoret, og den nødvendige dokumentation skal være vedlagt ansøgningen. Ansøgningsformularen og bilagene kan også sendes til det officielle retshjælpskontor pr. post, fax eller e-mail.

Ansøgningsformularen kan downloades på webstedet for ansøgning om retshjælp. Den kan også rekvireres hos de offentlige retshjælpskontorer, domstolene og advokatfirmaer.

Hvis en ansøger ønsker at få privat advokatbistand i en retssag, kan advokaten indgive ansøgningen om retshjælp.

Hvis en person bliver offer for vold i hjemmet eller en sexforbrydelse, kan retten udpege en advokat eller en støtteperson for offeret med henblik på efterforskningen og retssagen. Hvis offeret ønsker at rejse et krav under retssagen, udpeger retten en advokat. Hvis offeret ikke har nogen krav, kan der udpeges en støtteperson.

Som nævnt ovenfor udpeges der en offentlig forsvarer for personer, som mistænkes for at have begået lovovertrædelser af særlig grov beskaffenhed, og for personer, der anholdes eller tilbageholdes. Retten kan på eget initiativ udpege en offentlig forsvarer for personer under 18 år og for personer, som ikke selv er i stand til at finde en forsvarer.

Omkostningsfrie retssager

Personer, der får retshjælp, er ikke forpligtede til at betale sagsomkostninger.

Derudover er visse sager ifølge lov (lov nr. 701/1993 om omkostninger i retssager, artikel 6 og 7) omkostningsfrie. Sådanne sager omfatter f.eks. gældssanering for fysiske personer og straffesager, der føres af den offentlige anklager ved en domstol i første instans. Udenlandske myndigheder og udenlandske borgere kan føre retssager omkostningsfrit i tilfælde af gensidig retshjælp.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Generelt betaler den tabende part omkostningerne i en civil sag (undtaget herfra er stævningssager og sager, der omfatter ufravigelige lovbestemmelser, som f.eks. en lang række familieretlige sager). Ved forvaltningsdomstolene skal hver af parterne betale sine egne omkostninger. Det er angivet i dommen, om den tabende part skal betale den vindende parts omkostninger.

Honorarer til sagkyndige

Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten. Der er ikke nogen faste grænser for sådanne honorarer, selv om de skal være af en rimelig størrelse.

Oversætter- og tolkehonorarer

Oversætter- og tolkehonorarer fastsættes af retten. Der er ikke nogen faste grænser for sådanne honorarer, forudsat at de er af en rimelig størrelse. Det gennemsnitlige oversætterhonorar er 80 EUR pr. side. En part fritages for disse honorarer, hvis der ydes retshjælp.

Relevante links

Det finske justitsministeriums websted

Den finske domstolsstyrelses websted

Det finske advokatsamfunds websted

Relevante dokumenter

Finsk undersøgelsesrapport om gennemsigtigheden af omkostninger PDF (504 Kb) en

Sidste opdatering: 19/05/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.