Sagsomkostninger

Nizozemska

På denne side kan du finde oplysninger om sagsomkostninger i Nederlandene.

Sadržaj omogućio
Nizozemska

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Med undtagelse af salærer til dem, der yder retshjælp, er salærer i Nederlandene ikke underlagt særlige regler.

Faste omkostninger

Faste omkostninger for parterne i civilsager

Lov om retsafgifter i civile sager (Wet griffierechten burgerlijke zaken) fastlægger, at parterne i civile sager er forpligtet til at betale retsafgifter. Retsafgifter er de gebyrer, der skal betales til rettens justitskontor (sekretariatet) ved sagens begyndelse.

Faste omkostninger for parterne i straffesager

I henhold til nederlandsk lovgivning er der ingen faste omkostninger for parterne i straffesager. Der er ingen retsafgifter inden for strafferetten.

Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager

I den nederlandske lovgivning findes der ingen bestemmelser, som giver mulighed for at indbringe en forfatningssag for domstolene.

Fase i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I civile sager pålægges enhver sagsøger og sagsøgt et fast gebyr. Sagsøgeren skal betale retsafgiften, når en sag anlægges ved domstolene. Den sagsøgte skal betale retsafgiften, når den pågældende er mødt op i retten.

Fase i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Der er ingen retsafgifter i strafferetten.

Forhåndsoplysninger, som advokater og andre partsrepræsentanter skal give

Parternes rettigheder og forpligtelser

Der findes ingen nederlandsk lovgivning på dette område. Dog findes der visse retningslinjer i den etiske kodeks fra 2018. Yderligere oplysninger findes på det nederlandske advokatsamfunds websted. Se bl.a. reglerne om forholdet mellem advokat og klient. Se også den etiske kodeks for advokater i EU, hvori det fastlægges, at en advokat til enhver tid skal forsøge at finde den mest omkostningseffektive løsning på tvisten. Advokaten skal desuden på relevante tidspunkter eventuelt råde klienten til at indgå forlig og/eller henvise til alternativ tvistbilæggelse. Når klienten har ret til gratis retshjælp eller retshjælp til nedsat sats, skal advokaten underrette klienten herom.

Sagsomkostninger, der afholdes af den vindende part

I civile sager kan den vindende part blive pålagt følgende omkostninger:

  • juridisk bistand (f.eks. advokatsalær)
  • godtgørelse eller kompensation til vidner eller sagkyndige
  • rejse- og indlogeringsomkostninger og
  • andre juridiske og ikkejuridiske omkostninger.

Sagsomkostninger, der afholdes af den tabende part

Den tabende part kan blive pålagt samme omkostninger som den vindende part, men kan også af dommeren blive dømt til at betale de omkostninger, den vindende part er blevet pålagt.

Omkostningskilder

Hvor kan jeg finde oplysninger om sagsomkostninger i Nederlandene?

Oplysninger om sagsomkostninger findes på det nederlandske retsvæsens websted: De RechtspraakDenne side indeholder flere oplysninger om de omkostninger, der er forbundet med en retssag. Oplysninger om sagsomkostninger findes også på retshjælpskontorernes websted.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Nederlandene?

Oplysninger om sagsomkostninger i Nederlandene er kun tilgængelige på nederlandsk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mægling?

Oplysninger om mægling findes på det nederlandske retsvæsens websted, De Rechtspraak, og på retshjælpskontorernes websted. Der findes også oplysninger på webstedet for det nederlandske mæglerforbund (Mediatorsfederatie Nederland) og retshjælpsrådet (Raad voor Rechtsbijstand).

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Loven om retsafgifter i civile sager, og andre nederlandske love, findes bl.a. på den nederlandske forvaltnings websted.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Den årlige rapport fra domstolsrådet (Raad voor de rechtspraak) indeholder oplysninger om sagers varighed. Rapporten er tilgængelig online på retsvæsenets websted.

Moms

Hvor finder jeg oplysninger om moms?

Oplysninger om omkostninger angives eksklusive moms (når relevant).

Hvad er de gældende satser?

Den generelle momssats for varer og tjenesteydelser er 21 %.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Hvis du ikke (fuldt ud) kan betale advokatens eller mæglerens salær, kan du på visse betingelser blive tildelt retshjælp.

Der ydes kun retshjælp til parter med en årlig indkomst på højst 27 300 EUR (for enlige) eller højst 38 600 EUR (for gifte par, samlevende eller enlige forældre med et forsørgelsesberettiget mindreårigt barn). Der ydes ikke retshjælp til parter, hvis aktiver overstiger deres skattefri formue. Se artikel 12 og artikel 34 i lov om retshjælp (WRB eller Wet op de rechtsbijstand).

Gældende indkomstgrænse for tiltalte på det strafferetlige område

Retshjælp er gratis, når retten beskikker en advokat (se artikel 43 i lov om retshjælp). I andre tilfælde kan retshjælpsrådet (Raad voor rechtsbijstand) beskikke en advokat til personer, der er berettiget til at modtage advokatbistand i henhold til straffeloven eller strafferetsplejeloven (se artikel 44 i loven om retshjælp). I henhold til artikel 35 i loven om retshjælp er sagens parter forpligtet til at betale et bidrag i forhold til deres indkomst, når retshjælp tildeles i form af en beskikket advokat.

Gældende indkomstgrænse for ofre på det strafferetlige område

I artikel 44 i loven om retshjælp fastlægges det, at retshjælp til ofre for seksualforbrydelser eller voldelige lovovertrædelser er gratis, uanset offerets betalingsevne. Det skal understreges, at der i sådanne tilfælde skal være anlagt sag, og at offeret skal være berettiget til erstatning i henhold til artikel 3 i lov om erstatning til ofre for forbrydelser (Wet schadefonds geweldsmisdrijven).

Ingen forpligtelse

Sagsøgte og tiltalte er ikke forpligtede til at lade sig repræsentere af en advokat i sager, der skal behandles af en kantonafdeling (kantonrechter) eller en domstol for leje- og forpagtningskontrol (huur- en pachtkamer). I alle andre civile sager, f.eks. ved retten i første instans eller appelretten, er det obligatorisk at søge advokatbistand.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Beslutningen om, hvem der skal dække sagsomkostningerne, træffes af retten. Der anvendes en fast takst (dvs. at der ikke tages hensyn til de faktiske omkostninger).

Honorarer til sagkyndige

Honorarerne til sagkyndige varierer. Oplysninger om honorarernes størrelse kan findes i dekret af 16. august 2003 om fastsættelse af satser for honorarer som omhandlet i artikel 3, 4, 6, 7, 17 og 18 i lov om fastsættelse af satser i straffesager (dekret af 2003 om fastsættelse af satser i straffesager).

Oversætter- og tolkehonorarer

Honorarerne for oversættelse og tolkning er følgende:

  • Tolke betales 43,89 EUR i timen for deres ydelse.
  • Oversættere betales pr. oversat linje. Oversættelser fra eller til fransk, tysk og engelsk aflønnes med 0,79 EUR pr. linje. Der betales 1,20 EUR pr. linje for de øvrige udbredte EU-sprog. Der betales 1,51 EUR pr. linje for de øvrige EU-sprog og udbredte ikkeeuropæiske sprog og 1,69 EUR pr. linje for de øvrige ikkeeuropæiske sprog.

Yderligere oplysninger om oversætter- og tolkehonorarer findes i 2003-dekretet om fastsættelse af satser i straffesager.

Relevante links

Det nederlandske mæglerforbund

Retshjælpskontorerne

Det nederlandske retsvæsen

Sagsomkostninger

Lov om retshjælp

Dekret om fastsættelse af satser i straffesager

Dekret af 2003 om fastsættelse af satser i straffesager

Sidste opdatering: 07/12/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.