Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af retslige dokumenter er et af de formelle skridt, som domstolene tager som led i en retssag. I forbindelse med en retssag forkynder retten forskellige dokumenter (f.eks. stævninger, indkaldelser og skriftlige eksemplarer af dommene) for sagens parter, de personer, der er involveret i sagen, og andre personer.

Af hensyn til retssikkerheden og beskyttelsen af de involverede parter har forkyndelsen af dokumenter alvorlige formelle konsekvenser. F.eks. har kun en dom, der er behørigt forkyndt, retsvirkning og dermed bindende konsekvenser for det retsforhold, den vedrører.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Alle dokumenter, der får retsvirkning, når de forkyndes, skal forkyndes formelt. Behovet for formel forkyndelse kommer af rettens behov for at få bevis for, at et bestemt dokument er blevet forkyndt, og at forkyndelsen har givet dokumentet retsvirkning i den pågældende retssag.

Ifølge den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963) forkyndes retlige dokumenter enten personligt for adressaten eller med almindelig post afhængigt af dokumenttype. Dokumenter forkyndes personligt for adressaten, hvis dette er et lovkrav (f.eks. forkyndelse af en stævning for sagsøgte eller af en dom for sagens parter), eller hvis retten træffer beslutning herom. Alle andre dokumenter forkyndes med almindelig post.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Det er domstolene, der sørger for, at retslige dokumenter bliver forkyndt via de organer, der rent faktisk forestår forkyndelsen (retsembedsmænd, retsbetjente, stævningsmænd og postoperatører samt i visse bestemte tilfælde over for visse adressater organer under det tjekkiske fængselsvæsen, institutionelle eller beskyttede uddannelsesinstitutioner, institutioner for præventiv tilbageholdelse, det regionale militære hovedkvarter, indenrigsministeriet og justitsministeriet).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Såfremt en anmodning indeholder en adresse på adressaten, hvor det ikke var muligt at foretage forkyndelsen, fordi adressaten ikke længere bor på adressen, foretager retten en undersøgelse og forsøger via det tjekkiske folkeregisters informationssystem at finde den pågældende fysiske persons faste bopæl/forretningsadresse eller, hvis der er tale om en juridisk enhed, adressen på det vedtægtsmæssige hjemsted/adressen på en organisatorisk enhed, som er registreret i det relevante register.

I henhold til den civile retsplejelovs bestemmelser kan en fysisk persons forkyndelsesadresse både være den pågældendes faste bopæl og personens forretningsadresse. For juridiske enheder kan det være adressen på enhedens vedtægtsmæssige hjemsted som registreret i det relevante register og adressen på en organisatorisk enheds vedtægtsmæssige hjemsted. Hvis adressaten har en digital postkasse, som er registreret i Den Tjekkiske Republik, sender retten dokumenterne til denne digitale postkasse via det offentlige datanet. Aflevering via en digital postkasse anses for personlig aflevering. (Det er kun juridiske enheder, der er forpligtet til at oprette en digital postkasse. Fysiske personer kan også oprette en digital postkasse, men det er ikke et krav.)

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Der kan primært indhentes oplysninger om fysiske personers nuværende opholdssted i Den Tjekkiske Republik i det tjekkiske folkeregisters informationssystem. Alle domstole i Den Tjekkiske Republik har adgang til systemet og kan indhente udskrifter fra det på de betingelser, der fastsættes i artikel 8 i lov nr. 133/2000 om folkeregistret og om personnumre (folkeregisterloven), og de betingelser, der fastsættes i lov nr. 101/2000 om beskyttelse af personoplysninger og om ændring af visse love. For så vidt angår anmodninger fra udlandet, udleveres der kun personoplysninger fra informationssystemet til udlændinge og udenlandske ambassader, hvis en sådan udlevering er omfattet af en international traktat, som Den Tjekkiske Republik er bundet af (artikel 8, stk. 9, i folkeregisterloven). De tjekkiske domstole har også adgang til et informationssystem om udlændinge, der føres i overensstemmelse med lov nr. 326/1999 om udlændinges ophold i Den Tjekkiske Republik.

Oplysninger om juridiske enheder og fysiske personer, der driver virksomhed, og som bor eller driver virksomhed i Den Tjekkiske Republik og anmoder om registrering, registreres i et offentligt register i henhold til lov nr. 304/2013 om offentlige registre over juridiske enheder og fysiske personer. Et offentligt register er en offentlig liste, hvorpå opføres lovbestemte oplysninger om juridiske enheder og fysiske personer, der driver virksomhed. Registret omfatter en dokumentsamling. Registret er tilgængeligt for såvel tjekkiske statsborgere som udlændinge, og alle har adgang til det og kan kopiere og lave udskrifter fra registret. Det offentlige register føres i elektronisk form, og det er derfor muligt at få fjernadgang til det på følgende adresse:

https://www.czso.cz/csu/res/business_register.

Oplysningerne på webstedet er gratis. Det koster 50 CZK pr. hele eller halve side at få lavet genparter, duplikater og kopier af dokumenter fra dokumentsamlingen, herunder udskrifter fra handelsregistret på tjekkisk, som ikke er bekræftet, mens det koster 70 CZK at få lavet bekræftede udskrifter.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Efter tjekkisk lov udgør en anmodning om en adresse ikke noget bevis. De tjekkiske domstoles retspraksis viser, at domstolene generelt er villige til at indgive en anmodning i henhold til forordning (EF) nr. 1206/2001, som har til formål at fastslå, hvor en person opholder sig, og foretage den nødvendige undersøgelse, under forudsætning af at oplysningerne skal bruges i en verserende retssag.

Hvis der er indgået en bilateral aftale mellem Den Tjekkiske Republik og en anden EU-medlemsstat, der indeholder udtrykkelige bestemmelser om anmodninger om adresser, er det imidlertid denne bilaterale aftale, der finder anvendelse. ^[1]

Den tjekkiske lovgivning indeholder ingen særlige krav om formidling af adresser på fysiske personer, der driver virksomhed, eller på juridiske enheder (typisk virksomheder). Som nævnt ovenfor er der ingen begrænsninger for adgangen til oplysninger i et offentligt register.

Den gensidige søgning efter adresser er aftalt i de bilaterale aftaler, der er indgået med: Belgien, Bulgarien, Ungarn, Polen, Grækenland, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Efter tjekkisk lovgivning forkynder en ret skriftlige dokumenter på et retsmøde eller i forbindelse med en anden retshandling. Hvis ikke denne form for forkyndelse anvendes, forkynder retten dokumentet for adressaten via adressatens digitale postkasse på et offentligt datanet. Hvis ikke det er muligt at aflevere dokumentet via et offentligt datanet, afleverer retten det på adressatens anmodning på en anden adresse eller en elektronisk adresse.

Hvis ikke det er muligt at forkynde et dokument på en af disse måder, bestemmer retten, at dokumentet skal forkyndes via et forkyndelsesorgan (der findes yderligere oplysninger herom under punkt 3) eller af en af sagens parter eller dennes forkyndelsesrepræsentant (artikel 45, 46c, 47 og 48 i den civile retsplejelov).

I helt bestemte tilfælde, som er fastsat ved lov, kan retten også forkynde et dokument ved opslag på sin officielle opslagstavle (artikel 50l i den civile retsplejelov).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk forkyndelse er forkyndelse via en digital postkasse på et offentligt datanet.

Hvis ikke dette er muligt, kan retten på adressatens anmodning forkynde dokumentet på en elektronisk adresse, som adressaten har oplyst, under forudsætning af at adressaten har anmodet retten om at forkynde dokumentet på denne måde eller har givet sit samtykke til, at dokumentet forkyndes på denne måde, og på den betingelse, at han eller hun har udpeget en godkendt certificeringstjenesteudbyder, som har udstedt et kvalificeret certifikat og har registreret dette eller har forevist et gyldigt kvalificeret certifikat. Hvis denne forkyndelsesmåde anvendes, anmoder retten adressaten om at bekræfte forkyndelsen senest tre dage efter dokumentets afsendelse ved hjælp af en elektronisk besked underskrevet med vedkommendes elektroniske signatur. Såfremt et dokument sendt til en elektronisk adresse returneres til retten som uanbringeligt, eller hvis ikke adressaten bekræfter modtagelsen af dokumentet inden for tre dage efter dokumentets afsendelse, anses forkyndelsen for ikke at have fundet sted.

Loven indeholder ikke bestemmelser om andre former for forkyndelse ad elektronisk vej.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Der henvises i denne forbindelse ligeledes til oplysningerne under punkt 5.

I den civile retsplejelov sondres der mellem to typer af meddelelser: Forkyndelse personligt til modtageren og forkyndelse af andre dokumenter.

Hvis et dokument i henhold til loven eller en retsafgørelse skal forkyndes personligt, og det organ, der forestår forkyndelsen, ikke kan få fat i adressaten, deponeres dokumentet på et posthus eller i retten, og der efterlades en skriftlig besked til adressaten om, at han eller hun skal afhente dokumentet (se punkt 7.2. nedenfor).

Hvis et dokument ikke nødvendigvis skal forkyndes personligt (betegnet som forkyndelse af andre dokumenter), lægges dokumentet i adressatens postkasse, hvis ikke adressaten er hjemme, og dokumentet anses for at være forkyndt på det tidspunkt, hvor det blev lagt i postkassen. Hvis ikke dokumentet kan lægges i en postkasse, forkynder retten det ved et opslag på rettens officielle opslagstavle (artikel 50 i den civile retsplejelov).

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Dokumenter, der skal forkyndes personligt, anses for at være afleveret ti dage efter den dag, hvor dokumentet lå klar til afhentning (dvs. fra den dag, hvor dokumentet blev deponeret på et posthus eller i retten, eller hvor retten lavede et opslag herom på sin officielle opslagstavle, da det ikke var muligt at efterlade en besked på afleveringsstedet). Et dokument anses for at være forkyndt, også selv om adressaten ikke er bekendt med, at dokumentet er blevet deponeret. Efter udløbet af ti-dages perioden lægger det organ, der forestår forkyndelsen, dokumentet i adressatens postkasse, og hvis ikke der er nogen postkasse, returnerer det dokumentet til den ret, der har fremsendt det, og laver et opslag herom på rettens officielle opslagstavle. For visse dokumenters vedkommende (hovedsagelig påkrav om betaling af en veksel, betalingspåkrav og europæiske betalingspåkrav) kan en sådan indirekte forkyndelse imidlertid være udelukket ved lov eller efter rettens afgørelse - efter ti dage sendes dokumenterne tilbage til retten, og de anses ikke for at være blevet forkyndt, jf. den civile retsplejelovs artikel 49, stk. 5.

Dokumenter, der forkyndes via et offentligt datanet, anses for at være forkyndt personligt. Et dokument, der er forkyndt via en digital postkasse, anses for at være afleveret, når en person, der er behørigt berettiget til at få adgang til dokumentet, logger ind på postkassen. Hvis ikke en sådan person logger ind på postkassen senest ti dage efter den dag, hvor dokumentet blev forkyndt via den digitale postkasse, anses dokumentet for at være afleveret på den tiende dag. Dette gælder ikke, hvis subsidiær forkyndelse er udelukket for det pågældende dokument (artikel 17, stk. 3 og 4, i lov nr. 300/2008 om elektroniske tiltag og tilladt dokumentkonvertering).

Andre dokumenter (der ikke skal forkyndes personligt) anses for at være forkyndt den dag, de lægges i en postkasse, eller, hvis de forkyndes ved opslag på en rets officielle opslagstavle, den tiende dag efter, at de er blevet slået op.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Adressaten underrettes om, at et dokument er blevet deponeret på et posthus, og at han eller hun bedes afhente dokumentet, i en skriftlig meddelelse, som den myndighed, der forestår forkyndelsen, efterlader til adressaten på passende vis (normalt ved at lægge det i postkassen). Hvis ikke det er muligt at efterlade en besked på det sted, hvor dokumentet blev forsøgt forkyndt, returnerer den myndighed, der forestår forkyndelsen, dokumentet til den ret, der fremsendte dokumentet, og retten slår en meddelelse op på sin officielle opslagstavle om, at dokumentet skal afhentes.

En anmodning skal omfatte de ved lov påkrævede oplysninger (artikel 50h i den civile retsplejelov), navnlig oplysninger om retten, det forkyndte dokument, adressaten og dennes adresse, den myndighed, der forestår forkyndelsen, og for- og efternavn på den person, der forestår forkyndelsen, samt dennes underskrift. Hvis subsidiær forkyndelse er tilladt, skal meddelelsen ligeledes indeholde en advarsel om de juridiske konsekvenser ved manglende afhentning af dokumentet. Meddelelsen skal derudover indeholde oplysninger om, hos hvem, hvor og på hvilken dato dokumentet ligger klar til afhentning, samt om sidste dato for afhentning og de tidsrum, inden for hvilke dokumentet kan afhentes.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

En persons afvisning af at få forkyndt et dokument er omfattet af artikel 50c i den civile retsplejelov, hvor det fastslås, at hvis en adressat eller modtager nægter at få forkyndt et dokument, anses dokumentet for at være forkyndt den dag, hvor det blev afvist. Adressaten skal underrettes om konsekvenserne heraf. I henhold til tjekkisk lovgivning gælder de samme regler om fiktiv forkyndelse, hvis adressaten nægter at fremvise et id-kort eller udvise den samarbejdsvilje, der er nødvendig for, at dokumentet kan forkyndes på behørig vis. I dette tilfælde anses dokumentet for at være forkyndt den dag, hvor adressaten nægtede at fremvise id-kort eller at samarbejde. I henhold til tjekkisk lovgivning undersøges det ikke, om afvisningen var berettiget eller ej, og den fiktive forkyndelse finder automatisk sted, når dokumentet afvises.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ved forkyndelse af udenlandske dokumenter handler det tjekkiske postvæsen på samme måde som ved forkyndelse af tjekkiske dokumenter. Det betyder, at medmindre det udtrykkeligt fremgår af kuverten eller afleveringssedlen, at forsendelsen skal forkyndes personligt, kan den forkyndes ikke blot for adressaten, men også for vedkommendes repræsentant eller værge eller værgens repræsentant på de samme betingelser, som hvis den blev forkyndt for adressaten selv (dvs. at vedkommende skal fremvise id-kort og bekræfte modtagelsen af dokumentet med sin underskrift).

Derudover kan en postforsendelse i henhold til postvæsenets vilkår og betingelser modtages på det sted, postadressen henviser til:

1. Hvis postforsendelsen er adresseret til en fysisk person:

– af en fysisk person, der opholder sig i lejligheden, på kontoret, institutionen eller et andet afgrænset sted, der er forsynet med adressatens for- og efternavn eller et efternavn, som er identisk med adressatens efternavn, og som med sin underskrift bekræfter at have modtaget forsendelsen

2. Hvis postforsendelsen er adresseret til en juridisk person:

– af en fysisk person, der med sin underskrift og adressatens stempel bekræfter at have modtaget forsendelsen

– af en fysisk person, der kan dokumentere, at han eller hun er bemyndiget til at modtage forsendelsen, og som med sin underskrift bekræfter at have modtaget forsendelsen

– af en fysisk person, der opholder sig på kontoret, institutionen eller et andet afgrænset sted, som er forsynet med adressatens navn, idet den fysiske person erklærer, at adressaten ikke har et stempel, og med sin underskrift bekræfter at have modtaget forsendelsen og dokumenterer sit for- og efternavn.

Hvis ikke det er muligt at aflevere dokumentet til en sådan person, kan posten give det til en egnet fysisk person, f.eks. adressatens nabo, som accepterer at overdrage forsendelsen til adressaten, og som med sin underskrift bekræfter at have modtaget forsendelsen.

Dette er ikke muligt, hvis:

a) adressaten over for det tjekkiske postvæsen har afgivet en erklæring om, at han eller hun ikke accepterer denne form for aflevering

b) adressaten over for det tjekkiske postvæsen har afgivet en erklæring om, at det tjekkiske postvæsen kun må aflevere postforsendelser til adressaten selv

c) den anførte pris overstiger 10 000 CZK (artikel 25, stk. 6, i postvæsenets vilkår og betingelser).

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis et dokument forkyndes i henhold til artikel 14 i forordningen (dvs. med posten og ikke via den modtagende instans), og postforsendelsen ikke kan afleveres, deponeres forsendelsen, og der efterlades en besked til adressaten i vedkommendes postkasse om, at han eller hun skal hente postforsendelsen inden for en given periode på et bestemt posthus. Hvis ikke vedkommende afhenter forsendelsen inden for den angivne periode, returneres forsendelsen til afsenderen som uanbringelig.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Ved personlig forkyndelse via postvæsenet i en anden medlemsstat i medfør af artikel 14 i forordningen kan adressaten hente postforsendelsen senest 15 dage efter den dato, hvor forsendelsen blev gjort klar til afhentning. Adressaten underrettes om, at postforsendelsen er blevet deponeret, idet det organ, der forestår forkyndelsen, lægger en skriftlig besked i adressatens postkasse om, at vedkommende skal hente forsendelsen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når en ret afleverer et dokument under et retsmøde eller i forbindelse med en anden retshandling, som føres til protokols, anføres dette i protokollen. Ud over de øvrige oplysninger i protokollen (artikel 40, stk. 6, i den civile retsplejelov) anføres det, hvilket dokument der er tale om. Protokollen skal underskrives af den person, der forkynder dokumentet, samt af modtageren.

Se punkt 7.2. ovenfor vedrørende forkyndelse via en digital postkasse på et offentligt datanet.

Hvis et dokument forkyndes på en elektronisk adresse via et offentligt datanet, bekræftes forkyndelsen ved en datameddelelse fra adressaten underskrevet med vedkommendes elektroniske signatur, hvorved han eller hun bekræfter at have modtaget dokumentet.

Hvis en ret forkynder et dokument i forbindelse med en handling, der ikke bliver ført til protokols, eller via et andet organ, der forestår forkyndelsen, anføres dokumenttypen på forkyndelsessedlen. En forkyndelsesseddel er et offentligt dokument. Medmindre det modsatte kan bevises, anses oplysninger på en forkyndelsesseddel for at være korrekte.

En forkyndelsesseddel skal indeholde:

a) oplysninger om den ret, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt

b) oplysninger om det organ, der forestår forkyndelsen

c) oplysninger om den type dokument, der skal forkyndes

d) oplysninger om adressaten og den adresse, hvor dokumentet skal forkyndes

e) en erklæring fra den forkyndende myndighed vedrørende den dato, hvor modtageren ikke kunne antræffes, eller

e) den dato, hvor dokumentet blev overdraget til adressaten eller modtageren, den dato, hvor dokumentet lå klar til afhentning, den dato, hvor forkyndelsen af dokumentet blev afvist, eller hvor det blev afvist at udvise den samarbejdsvilje, der var nødvendig for, at dokumentet kunne forkyndes på behørig vis

f) forkyndelsestidspunkt i timer og minutter, hvis der anmodes om "nøjagtigt forkyndelsestidspunkt"

g) for- og efternavn på den person, der forestod forkyndelsen, vedkommendes underskrift og det officielle stempel for det organ, der forestod forkyndelsen

h) for- og efternavn på den person, der accepterede dokumentet eller afviste forkyndelsen eller afviste at udvise den samarbejdsvilje, der var nødvendig for, at dokumentet kunne forkyndes på behørig vis, og hvis det organ, der forestod forkyndelsen, er bekendt med disse oplysninger, oplysninger om personens forhold til adressaten, hvis dokumentet blev modtaget på adressatens vegne, og den pågældende persons underskrift

i) oplysninger om, hvorvidt dokumentet må lægges i en postkasse.

Hvis et dokument er blevet deponeret, skal forkyndelsessedlen endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt der blev lagt en besked til adressaten om, at han eller hun skal afhente dokumentet.

Hvis adressaten eller modtageren afhenter et deponeret dokument, skal forkyndelsessedlen desuden indeholde:

a) for- og efternavn på den person, der afleverede dokumentet, personens underskrift og det officielle stempel for det organ, der forestod forkyndelsen

b) en erklæring fra det organ, der forestod forkyndelsen, med angivelse af datoen for dokumentets afhentning

c) forkyndelsestidspunkt i timer og minutter, hvis der anmodes om "nøjagtigt forkyndelsestidspunkt"

d) for- og efternavn på den person, der afhentede det deponerede dokument, og vedkommendes underskrift.

Hvis adressaten eller modtageren afviser forkyndelsen af dokumentet eller ikke udviser den samarbejdsvilje, der er nødvendig for, at et dokument kan forkyndes på behørig vis, skal forkyndelsessedlen endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt der blev afgivet mundtlige eller skriftlige oplysninger om de konsekvenser, der er forbundet med forkyndelsens afvisning eller den manglende samarbejdsvilje, og om, hvorvidt og hvordan afvisningen af forkyndelsen af dokumentet blev begrundet, eller om den måde, hvorpå den manglende samarbejdsvilje blev udvist.

Hvis et dokument forkyndes på "normal vis", men ikke kan forkyndes for adressaten eller modtageren, skal forkyndelsessedlen endvidere indeholde:

a) en erklæring fra det organ, der forestod forkyndelsen, med angivelse af den dato, hvor dokumentet blev lagt i en postkasse ved et hus eller en anden postkasse, som adressaten bruger

b) forkyndelsestidspunkt i timer og minutter, hvis der anmodes om "nøjagtigt forkyndelsestidspunkt"

g) for- og efternavn på den person, der forestod forkyndelsen, vedkommendes underskrift og det officielle stempel for det organ, der forestod forkyndelsen

Hvis ikke modtageren er i stand til at bekræfte forkyndelsen af et dokument med sin underskrift, skal en anden fysisk person end den person, der forestår forkyndelsen, bekræfte, at dokumentet er blevet afleveret til modtageren, ved at underskrive forkyndelsessedlen.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Tjekkisk lovgivning giver ikke mulighed for at klage over en forkert forkyndelsesmåde. Hvis den lovbestemte procedure ikke blev fulgt ved forkyndelsen af et bestemt dokument, skal dokumentet forkyndes på ny.

Da tjekkisk lovgivning giver mulighed for subsidiær forkyndelse og den dermed forbundne fiktive forkyndelse, er det muligt at anvende princippet om manglende forkyndelse. i tilfælde, hvor adressaten ikke har været i stand til at få kendskab til dokumentet som følge af en objektiv hindring.

En forkyndelse kan alene erklæres ugyldig af den kompetente ret på begæring af den part, der figurerede som adressat på det pågældende dokument (med undtagelse af kontradiktoriske sager, hvor en ret også kan undersøge forkyndelsens virkning ex officio). Der skal indgives en ansøgning senest 15 dage efter den dag, hvor adressaten fik kendskab til det forkyndte dokument eller kunne have fået kendskab til det. Retten erklærer forkyndelsen ugyldig, hvis adressaten var ude af stand til at få kendskab til dokumentet af en undskyldelig grund. Partens ansøgning skal indeholde beviser, som understøtter ansøgningens rettidighed (ovennævnte periode på 15 dage) og berettigelse. Undskyldelige grunde omfatter sygdom, hospitalsindlæggelse osv., altså grunde, der involverer en objektiv hindring, som forhindrede parten i at få kendskab til dokumentet. Forkyndelsen erklæres ikke ugyldig, hvis adressaten bevidst unddrog sig forkyndelse, eller hvis ikke vedkommende bor fast på den oplyste postadresse (parterne er forpligtet til at oplyse en forkyndelsesadresse, hvor de rent faktisk bor).

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Udgifterne til forkyndelse afholdes normalt af den ret, der forkynder dokumentet.