Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af et dokument betyder aflevering af et dokument til modtageren på en måde, der giver modtageren mulighed for at gennemgå dokumentet tidsnok til, at vedkommende kan udøve og beskytte sine rettigheder. I kapitel 34 i den civile retsplejelov opstilles forskellige forkyndelsesmåder, herunder forkyndelse ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand, forkyndelse for modtagerens repræsentant, forkyndelse af et dokument ved fremsendelse samt ved offentliggørelse i publikationen Ametlikud Teadaanded (officielle bekendtgørelser). For at et dokument kan anses for at være forkyndt, skal dokumentet afleveres under iagttagelse af de ved lov fastsatte formelle krav, og forkyndelsen skal dokumenteres i det til formålet fastsatte format.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

I henhold til § 306, stk. 5, i den civile retsplejelov forkynder retten følgende dokumenter for parterne i en retssag: stævninger, appelskrifter og tilhørende dokumenter, tilsigelser, retsafgørelser, kendelser om retssagers afslutning og alle andre sagsakter som fastsat ved lov.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Retten sørger for forkyndelse af dokumenter via en postudbyder, en stævningsmand eller, i overensstemmelse med rettens interne reglement, en anden kompetent retsembedsmand. Den kan desuden forkynde dokumenterne på alle andre ved lov fastsatte måder. En part i en retssag, som har indgivet et dokument, der skal forkyndes, eller som anmoder om at få forkyndt et andet dokument, kan anmode retten om tilladelse til at sørge for dokumentets forkyndelse. En part i en retssag kan kun få forkyndt dokumenter ved stævningsmand. I sådanne tilfælde sker forkyndelsen på samme betingelser, som når retten får forkyndt et dokument ved stævningsmand, og forkyndelsen skal dokumenteres på tilsvarende vis. Retten vurderer, hvorvidt dokumentet kan anses for at være forkyndt.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Ud over de eksisterende oplysninger kontrollerer den institution, der modtager en anmodning (justitsministeriet eller retten), at personens adresse står opført i folkeregistret (Rahvastikuregister) og/eller handelsregistret (Äriregister).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Adresser på juridiske personer, udenlandske virksomheders datterselskaber og på virksomheder, som ikke har status af juridisk person, findes i handelsregistret. For at finde adressen på en privatperson kan der indgives en officiel forespørgsel om oplysninger fra folkeregistret. Forespørgslen skal være begrundet, så den registeransvarlige enhed kan afgøre, om det er berettiget at udlevere de pågældende oplysninger. Folkeregistret forvaltes af IT- og udviklingscentret under indenrigsministeriet (Siseministeeriumi infotehnoloogia- ja arenduskeskus, SMIT), hvis websted indeholder oplysninger om forespørgsler og findes på adressen https://www.smit.ee/.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Domstolene behandler internationale anmodninger om bevisoptagelse på opfordring, dvs. at domstolene har pligt til at sætte alt i værk for at finde den pågældende persons adresse.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Beslutningen om, hvordan et dokument skal forkyndes, træffes som hovedregel af den sagsansvarlige. Domstolene bør dog primært forkynde dokumenter elektronisk, enten via IT-systemet e-toimik, hvor sagsparter har adgang til sagsakterne i de sager, de deltager i, eller pr. e-mail. Anvendelsen af elektronisk forkyndelse er med til at sænke domstolenes udgifter til porto og er i konstant stigning. Når retten har overvejet elektronisk forkyndelse, overvejer den eventuelt andre alternativer såsom forkyndelse pr. post, forkyndelse ved stævningsmand og forskellige andre lovbestemte muligheder.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk forkyndelse af dokumenter er tilladt i alle retssager, uanset hvem modtageren er.

I henhold til § 3111 i den civile retsplejelov forkyndes dokumenter elektronisk via det beskyttede informationssystem, ved at der sendes en besked til sagens parter om, at dokumentet ligger i systemet. Retten stiller omgående alle sagsakter, herunder retsafgørelser, til rådighed for sagens parter via informationssystemet, uanset hvordan dokumenterne blev forkyndt. Sagens parter skal have et estisk ID-kort for at kunne logge på informationssystemet. Et dokument anses for at være forkyndt, når modtageren har åbnet det i informationssystemet eller bekræfter, at vedkommende har modtaget det uden at åbne det. Det samme gælder, hvis en anden person, som modtageren har givet adgang til dokumenterne i informationssystemet, har åbnet dokumentet eller bekræfter, at vedkommende har modtaget det uden at åbne det. Informationssystemet registrerer automatisk, at dokumentet er blevet forkyndt.

Hvis ikke en modtager kan forventes at beherske det informationssystem, der bruges til at forkynde dokumenter, eller hvis det ikke er teknisk muligt at forkynde et dokument via informationssystemet, kan retten forkynde dokumentet for modtageren ad anden elektronisk vej. I så fald anses dokumentet for at være forkyndt, når modtageren skriftligt, pr. fax eller elektronisk bekræfter, at vedkommende har modtaget det pågældende dokument. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. En elektronisk bekræftelse skal være forsynet med dokumentets modtagers digitale signatur eller fremsendes på en anden sikker måde, der gør det muligt at identificere afsenderen og afsendelsestidspunktet, medmindre retten ikke har nogen grund til at betvivle, at en bekræftelse uden digital signatur er afsendt af dokumentets modtager eller dennes repræsentant. En elektronisk bekræftelse kan sendes til retten pr. e-mail, hvis retten er bekendt med dokumentets modtagers e-mailadresse, og det kan forventes, at ingen uautoriserede personer har adgang til den, og hvis retten allerede har sendt dokumenter til denne e-mailadresse i løbet af den samme sag, eller hvis den pågældende part i sagen selv har oplyst sin e-mailadresse til retten uafhængigt heraf. Bekræftelsen skal omgående returneres til retten. Retten kan give en sagspart eller dennes repræsentant en bøde for manglende overholdelse af denne forpligtelse.

Dokumenter må kun forkyndes for advokater, notarer, stævningsmænd, kuratorer eller statslige og lokale myndigheder uden at benytte det elektroniske informationssystem, hvis der er vægtige grunde dertil.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis ikke modtageren af et dokument er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I § 322, stk. 2, hedder det, at i stedet for at forkynde et dokument for modtageren, kan det forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer. Det kan på tilsvarende vis forkyndes for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt. Et dokument anses i henhold til § 322, stk. 3, for at være forkyndt for modtageren, selv om det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der fremgår af stk. 1 eller 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

§ 323 i den civile retsplejelov bestemmer, at hvis et dokument skal forkyndes for en fysisk person, som udøver økonomisk eller erhvervsmæssig virksomhed, men personen ikke befinder sig på forretningsstedet i den almindelige arbejdstid eller er ude af stand til at modtage dokumentet, kan dokumentet afleveres til en ansat, som normalt befinder sig på modtagerens forretningssted, eller til en person, der normalt leverer ydelser til modtageren på tilsvarende kontraktbasis. Det samme gælder i henhold til stk. 2 forkyndelse af dokumenter for juridiske personer, administrationskontorer, notarer og stævningsmænd samt forkyndelse af dokumenter for modtagerens repræsentant eller en anden person, som dokumenterne kan forkyndes for på modtagerens vegne.

I de tilfælde, der er omhandlet i §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov, anses et dokument ikke for at være forkyndt, når det ikke forkyndes for modtageren, men for en person, som er modtagerens modpart i sagen.

Ifølge § 326, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument, der ikke kan forkyndes, fordi det ikke kan afleveres på modtagerens bopæl eller forretningssted eller til dennes repræsentant, anses for at være forkyndt, hvis det lægges i den postkasse, der hører til bopælen eller forretningsstedet, eller et tilsvarende sted, som modtageren eller dennes repræsentant bruger som postkasse, og som under normale omstændigheder beskytter dokumentet mod vejr og vind. Et dokument kan på denne måde forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt, men kun hvis det er umuligt at forkynde dokumentet personligt for modtageren eller dennes repræsentant. Forkyndelse af et dokument på den måde, der er beskrevet i stk. 1 i denne paragraf, er i henhold til stk. 2 i samme paragraf kun tilladt, hvis der er gjort et forsøg på at aflevere det pågældende dokument personligt til modtageren mindst to gange med mindst tre dages mellemrum på vidt forskellige tidspunkter, og hvis det også er umuligt at forkynde dokumentet for en anden person, der befinder sig på modtagerens bopæl eller forretningssted, jf. § 322, stk. 1, eller § 323 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at dokumentet kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der fremgår af retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret eller på justitskontoret ved den ret i første instans, der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

I henhold til § 317, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument med udgangspunkt i en retskendelse forkyndes for en af parterne i en retssag ved offentliggørelse, hvis:

  1. adressen på vedkommende ikke står opført i registret, eller den pågældende ikke bor på den adresse, der står opført i registret, og retten ikke har anden mulighed for at finde frem til personens adresse eller opholdssted, og dokumentet ikke kan forkyndes for modtagerens repræsentant eller en person, som er bemyndiget til at modtage dokumentet, eller på en af de andre måder, der kan anvendes i henhold til denne paragraf
  2. det anses for at være umuligt at forkynde dokumentet i udlandet under overholdelse af de opstillede krav
  3. dokumentet ikke kan forkyndes, fordi forkyndelsesstedet er en ekstraterritorial persons bopæl.

På grundlag af en retskendelse er det muligt at forkynde en sagsakt ved offentliggørelse for en juridisk person, som er part i sagen, hvis den elektroniske forkyndelse og forkyndelsen ved anbefalet brev til den adresse, der står opført i registret for den pågældende juridiske person, har været uden resultat. Hvis en juridisk person har givet registerføreren den estiske adresse på den person, der er omfattet af § 631 i handelsloven, skal det forsøges at forkynde dokumentet på denne adresse, inden dokumentet forkyndes ved offentliggørelse.

I henhold til § 317, stk. 3, i den civile retsplejelov offentliggøres et uddrag af det dokument, der skal forkyndes ved offentliggørelse, i publikationen Ametlikud Teadaanded. Den ret, der behandler sagen, kan afsige kendelse om, at uddraget også kan offentliggøres i andre publikationer.

Retten kan afvise forkyndelse af en sagsakt ved offentliggørelse, hvis det er sandsynligt, at den afgørelse, der træffes som afslutning på sagen, ønskes anerkendt eller fuldbyrdet i udlandet, og at afgørelsen som følge af denne forkyndelse ved offentliggørelse hverken vil kunne anerkendes eller fuldbyrdes i udlandet.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Ifølge §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov anses et dokument for at være forkyndt, når det er blevet afleveret til den person, det skal afleveres til i henhold til disse to paragraffer.

Hvis et dokument forkyndes ved aflevering i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når det er blevet lagt i postkassen.

Hvis et dokument forkyndes ved deponering, jf. § 327, stk. 3, i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når der er gået tre dage fra den dag, hvor den skriftlige besked, der er nævnt i stk. 2 i samme paragraf, er blevet efterladt eller afsendt. Forkyndelsesdatoen noteres på dokumentets kuvert.

I forbindelse med forkyndelse ved offentliggørelse anses et dokument for at være forkyndt, når der er gået 15 dage fra den dag, hvor uddraget blev offentliggjort i Ametlikud Teadaanded, jf. § 317, stk. 5, i den civile retsplejelov. Den ret, der behandler sagen, kan bestemme, at der skal gå længere tid, inden dokumentet anses for at være forkyndt. I så fald offentliggøres denne længere frist samtidig med dokumentets forkyndelse ved offentliggørelse.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis et dokument forkyndes ved deponering, efterlades eller sendes der i henhold til § 327, stk. 2, i den civile retsplejelov en skriftlig besked herom til modtagerens adresse. Hvis ikke dette er muligt, hænges beskeden op på døren til modtagerens bopæl, forretningssted eller opholdssted, eller den udleveres til en person, der bor i nabolaget, som så efterfølgende overdrager beskeden til modtageren. Det skal klart fremgå af beskeden, at det deponerede dokument hidrører fra en domstol, og at dokumentet umiddelbart efter deponeringen anses for at være forkyndt, samt at eventuelle frister i retssagen kan begynde at løbe fra dette tidspunkt.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis modtageren nægter at modtage et dokument uden gyldig grund, anses dokumentet i henhold til § 325 i den civile retsplejelov for at være forkyndt for den pågældende på det tidspunkt, hvor personen nægter at modtage dokumentet. I en sådan situation efterlades dokumentet på modtagerens bopæl eller forretningssted, eller det lægges i modtagerens postkasse. Hvis ikke der er nogen bopæl, noget forretningssted eller nogen postkasse, returneres dokumentet til retten.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I henhold til § 3161 i den civile retsplejelov, hvorved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 blev gennemført i estisk ret, og med udgangspunkt i denne forordning forkyndes dokumenter i Estland under iagttagelse af den civile retsplejelovs bestemmelser om forkyndelse af dokumenter. Dokumenter kan ikke forkyndes ved offentliggørelse.

Det fremgår af § 313, stk. 2, i den civile retsplejelov, at et dokument, der skal forkyndes, kun kan overdrages til en anden person end modtageren i de tilfælde, der er nævnt i del VI i den civile retsplejelov. Denne person skal overdrage dokumentet til modtageren ved førstgivne lejlighed. Personen kan kun nægte at modtage dokumentet og at aflevere det til modtageren, hvis vedkommende kan bevise, at han eller hun er ude af stand til at aflevere dokumentet til modtageren. Det skal meddeles den pågældende, at han eller hun er forpligtet til at aflevere dokumentet. Dokumentet anses for at være forkyndt, uanset om personen får denne instruks eller ej.

Inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 er det således også muligt at benytte de forkyndelsesmåder, der er beskrevet under punkt 2.1 ovenfor og indeholdt i §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov.

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis ikke modtageren af et dokument er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I § 322, stk. 2, hedder det, at i stedet for at forkynde et dokument for modtageren, kan det forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer. Det kan på tilsvarende vis forkyndes for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt. Et dokument anses i henhold til § 322, stk. 3, for at være forkyndt for modtageren, selv om det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der fremgår af stk. 1 eller 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

§ 323 i den civile retsplejelov bestemmer, at hvis et dokument skal forkyndes for en fysisk person, som udøver økonomisk eller erhvervsmæssig virksomhed, men personen ikke befinder sig på forretningsstedet i den almindelige arbejdstid eller er ude af stand til at modtage dokumentet, kan dokumentet afleveres til en ansat, som normalt befinder sig på modtagerens forretningssted, eller til en person, der normalt leverer ydelser til modtageren på tilsvarende kontraktbasis. Det samme gælder i henhold til stk. 2 forkyndelse af dokumenter for juridiske personer, administrationskontorer, notarer og stævningsmænd samt forkyndelse af dokumenter for modtagerens repræsentant eller en anden person, som dokumenterne kan forkyndes for på modtagerens vegne.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I overensstemmelse med § 3161, stk. 5, andet punktum, i den civile retsplejelov må et dokument ikke forkyndes ved offentliggørelse, når det forkyndes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007.

Det er muligt at forkynde et dokument ved at lægge det i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, eller ved at deponere det pågældende dokument, jf. § 327 i den civile retsplejelov.

Ifølge § 326, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument, der ikke kan forkyndes, fordi det ikke kan afleveres på modtagerens bopæl eller forretningssted eller til dennes repræsentant, anses for at være forkyndt, hvis det lægges i den postkasse, der hører til bopælen eller forretningsstedet, eller et tilsvarende sted, som modtageren eller dennes repræsentant bruger som postkasse, og som under normale omstændigheder beskytter dokumentet mod vejr og vind. Et dokument kan på denne måde forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt, men kun hvis det er umuligt at forkynde dokumentet personligt for modtageren eller dennes repræsentant. Forkyndelse af et dokument på den måde, der er beskrevet i stk. 1 i denne paragraf, er i henhold til stk. 2 i samme paragraf kun tilladt, hvis der er gjort et forsøg på at aflevere det pågældende dokument personligt til modtageren mindst to gange med mindst tre dages mellemrum på vidt forskellige tidspunkter, og hvis det også er umuligt at forkynde dokumentet for en anden person, der befinder sig på modtagerens bopæl eller forretningssted, jf. § 322, stk. 1, eller § 323 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at dokumentet kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der fremgår af retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret eller på justitskontoret ved den ret i første instans, der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

I artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 foreskrives det, at forkyndelsen af dokumenter skal bekræftes med et modtagelsesbevis, så der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den forkyndelsesform, der anvendes i de tilfælde, som er nævnt i §§ 326 og 327 i den civile retsplejelov, kan accepteres.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

I henhold til § 6, stk. 1, i "Krav vedrørende omdeling af anbefalede forsendelser og forsendelser med angiven værdi inden for rammerne af postbefordringspligten", som godkendt ved økonomi- og kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 57 af 22. juni 2006, skal der, hvis modtageren af en forsendelse ikke er hjemme eller ikke befinder sig på sin arbejdsplads på forkyndelsestidspunktet, efterlades en besked til modtageren om, at forsendelsen er forsøgt afleveret og kan afhentes på det nærmeste posthus.

Hvis ikke afsenderen har anført andet på leveringssedlen om forkyndelse på anden vis, deponeres sagsakterne på posthuset i 15 dage fra datoen for det andet afleveringsforsøg, medmindre afsenderen har fastsat en anden periode. Beskeden om deponering sendes til modtageren på SMS eller e-mail eller lægges i postkassen. Når perioden udløber, returneres sagsakterne til afsenderen med en begrundelse herfor, og de udleveres til afsenderens repræsentant, som kvitterer for modtagelsen (jf. AS Eesti Posts betingelser og vilkår for forkyndelse af dokumenter).

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det fremgår af § 306, stk. 2, i den civile retsplejelov, at forkyndelsen af dokumenter skal opfylde lovens formelle krav og dokumenteres i det til formålet fastsatte format. Ifølge § 307, stk. 4, i den civile retsplejelov skal overdragelsen af et dokument, der skal forkyndes, registreres i sagsakterne. Som anført i § 3111 i den civile retsplejelov registrerer det beskyttede informationssystem automatisk forkyndelsen af et dokument (se beskrivelsen af forkyndelse via informationssystemet under punkt 6 ovenfor). Ifølge § 313 i den civile retsplejelov bekræftes et dokuments forkyndelse ved anbefalet brev ved hjælp af leveringssedlen. Når et dokument sendes i et almindeligt brev eller pr. fax, anses det for at være forkyndt, når modtageren sender retten en bekræftelse af modtagelsen pr. brev, fax eller elektronisk efter eget valg. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. Som foreskrevet i § 315, stk. 5, i den civile retsplejelov udarbejdes der en leveringsseddel i forbindelse med forkyndelse af en sagsakt ved stævningsmand, retsembedsmand eller en anden person eller institution. Når forkyndelsen har fundet sted, returneres leveringssedlen omgående til retten.

Når et dokument er blevet forkyndt ved fremsendelse i henhold til § 3141 i den civile retsplejelov, indsættes der en note i sagsakterne med oplysninger om, hvor og hvornår dokumentet eller beskeden om, at dokumentet var gjort tilgængeligt, blev afsendt, medmindre fremsendelsen registreres automatisk i det beskyttede informationssystem.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Det fremgår af § 307, stk. 3, i den civile retsplejelov, at hvis et dokument når frem til den part i en retssag, som dokumentet skulle have været forkyndt for, eller som kunne have fået dokumentet forkyndt i henhold til lovgivningen, men det ikke er muligt at bekræfte forkyndelsen, eller hvis den ved lov fastsatte forkyndelsesprocedure blev tilsidesat, skal dokumentet først anses for at være forkyndt for parten på det tidspunkt, hvor dokumentet rent faktisk nåede frem til modtageren.

Når et dokument er blevet forkyndt ved anbefalet brev, jf. § 313 i den civile retsplejelov, kan retten antage en leveringsseddel, som ikke opfylder de formelle krav i stk. 3 og 4 i samme paragraf, som et tilstrækkeligt bevis for forkyndelse, hvis leveringssedlen indeholder pålidelig dokumentation for, at forkyndelsen har fundet sted. Hvis ikke retten anser et dokument for at være forkyndt, fordi postudbyderen ikke forkyndte dokumentet korrekt, kan retten overdrage dokumentet til postudbyderen for at få det forkyndt på ny uden beregning. Eksempler på ukorrekt forkyndelse omfatter manglende udtømning af alle de muligheder, der er fastsat i lovgivningen, når dokumentet forkyndes ved anbefalet brev, aflevering af dokumentet til en person, som ikke burde have fået det udleveret i henhold til nærværende paragrafs bestemmelser, manglende overholdelse af kravene i § 326 i den civile retsplejelov ved forkyndelse af et dokument ved aflevering i en postkasse eller af kravene i retsplejelovens § 327 ved forkyndelse af et dokument ved deponering eller mangelfuld dokumentation for forkyndelsen, hvilket betyder, at forkyndelsen ikke kan anses for at have fundet sted.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Udgifterne til postbefordring på estisk område opfattes ikke som sagsomkostninger, hvilket betyder, at forkyndelse af sagsakter i en estisk retssag generelt sker uden beregning, undtagen hvis forkyndelsen skal ske ved stævningsmand.

Hvis dokumenter forkyndes ved stævningsmand, skal der i henhold til § 48, stk. 2, i loven om stævningsmænd betales et gebyr på 30 EUR, hvis dokumenterne kunne forkyndes for modtageren eller dennes juridiske repræsentant: 1) på den adresse eller via de kontaktoplysninger, der står opført i folkeregistret, eller via e-mailadressen isikukood@eesti.ee eller 2) på en adresse, som står opført i det estiske register over enkeltmandsvirksomheder og juridiske personer, eller via de kontaktoplysninger, der står opført i registrets informationssystem. I stk. 3 bestemmes det, at hvis ikke et dokument kunne forkyndes, selv om stævningsmanden gjorde alt, hvad der var påkrævet og muligt inden for rimelighedens grænser for at forkynde dokumentet efter den lovbestemte procedure, er stævningsmanden berettiget til at opkræve et gebyr på 30 EUR ved forevisning af et dokument med stævningsmandens gebyr og forkyndelsesmåden, som beskriver de skridt, stævningsmanden tog for at forkynde dokumentet. I andre tilfælde end de i stk. 2 og 3 anførte andrager gebyret for en stævningsmands forkyndelse af dokumenter 60 EUR.

Hvis den person, som et dokument skal forkyndes for, i henhold til loven er forpligtet til at registrere sin adresse eller sine kontaktoplysninger i folkeregistret eller i det estiske register over enkeltmandsvirksomheder og juridiske personer, og den pågældende ikke har efterkommet denne forpligtelse, herunder hvis oplysningerne i registret er forældede eller af anden grund er forkerte, og hvis det af denne grund ikke har været muligt at forkynde sagsakterne for vedkommende, betaler den part, der har anmodet om forkyndelse, 30 EUR af stævningsmandens ovennævnte gebyr på 60 EUR, og den person, som dokumenterne skulle forkyndes for, betaler 30 EUR.

Stævningsmanden kan ikke kræve betaling, og et eventuelt forudbetalt beløb refunderes, hvis ikke han inden for den af retten fastsatte frist har gjort alt, hvad der var påkrævet og muligt inden for rimelighedens grænser for at forkynde dokumenterne efter den lovbestemte procedure, og hvis ikke han har været i stand til at forkynde dem.

Ved forkyndelse pr. post fremgår gebyret af postudbyderens prisliste. Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om et fast gebyr. Prisen afhænger af brevets vægt, forkyndelsesstedet osv.

Ved forkyndelse af en sagsakt i udlandet afhænger det beløb, som en part i sagen skal betale, af postudbyderens prisliste.

Yderligere oplysninger: Den civile retsplejelov

Sidste opdatering: 16/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.