Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

"Forkyndelse af dokumenter" betyder i praksis, at dokumenter, der anvendes i retssager, bekendtgøres korrekt.

Reglerne udgør en ramme, der skal sikre:

• at dokumenter forkyndes på en af retten godkendt måde
• at der tilvejebringes en mekanisme, hvor en part kan bevise, at et bestemt dokument er blevet forkyndt eller ikke er blevet forkyndt
• at der fastsættes en tidsplan for forkyndelsen af et dokument (f.eks. personlig forkyndelse — anses for forkyndt samme dag, medmindre forkyndelsen sker efter kl. 17 på en hverdag, eller hvis forkyndelsen sker på en lørdag, søndag eller helligdag, anses dokumentet for at være for forkyndt den følgende hverdag).

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Dokumenter, der skal forkyndes, omfatter blandt andet stævninger, alle de til stævningen hørende dokumenter, svarskrifter, meddelelser om stævninger, begæringer, kendelser og vidneudsagn/beedigede skriftlige erklæringer (når disse skal anvendes i en retssag).

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Den part, der har udarbejdet dokumentet, er ansvarlig for dets forkyndelse. For eksempel skal en stævning forkyndes af sagsøger eller dennes behørigt bemyndigede rådgivende advokater (solicitors). Gibraltars Supreme Court forkynder ikke dokumenter.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Da Gibraltar ikke har et folkeregister på samme måde som mange medlemsstater, er det ikke muligt for den bistandssøgte myndighed i Gibraltar at finde en adresse på den person, som dokumenterne skal forkyndes for. Hvis dokumenter skal forkyndes for en virksomhed, og hvis modtagerne på den pågældende adresse nægter at modtage de dokumenter, der skal forkyndes, kan den modtagende instans i Gibraltar finde frem til selskabets registrerede adresse (hvis den er en anden) og forkynde dokumenterne på denne adresse.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Som nævnt tidligere har Gibraltar ikke noget folkeregister. For at finde en persons adresse er det nødvendigt at anvende agenter, der kan opspore personer, eller benytte telefonbogen, som indeholder nogle adresseoplysninger. Søgninger i f.eks. telefonbøger er gratis. For andre søgninger betales et gebyr. For at finde det registrerede kontor for et selskab skal der foretages en søgning i Companies House. Søgningen kan ikke foretages på webstedet.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Nej, det vil ikke være muligt at anmode om en adresse i Gibraltar under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Dokumenter forkyndes normalt på følgende måde:

• ved personlig forkyndelse
• pr. anbefalet post
• pr. fax eller andre kommunikationsmidler
• enhver alternativ metode, som en dommer har påbudt.

En forbuds- eller påbudskendelse eller en kendelse, hvor manglende efterkommelse kan medføre fængselsstraf, skal normalt forkyndes personligt.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Forkyndelse kan ske pr. fax, hvis en part eller dennes advokat på forhånd har givet den, der skal forkynde dokumentet, skriftlig meddelelse om, at parten er villig til at acceptere forkyndelsen pr. fax. En tilsvarende bestemmelse gælder for forkyndelse pr. e-mail, selv om det også er fastsat i reglementet, at forkyndelse pr. e-mail kun kan finde sted, hvis begge parter er repræsenteret ved en advokat.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Nærmere oplysninger om reglerne og procedurerne for forkyndelse i Gibraltar findes i Part 6 af Civil Procedure Rules.

Når anmodninger om forkyndelse modtages fra andre medlemsstater, sker forkyndelse i Gibraltar normalt personligt af en foged. Hvis dette har vist sig ikke at være muligt, kan en dommer godkende en anden forkyndelsesmetode — normalt pr. almindelig post til den angivne adresse (hvis dette er den sædvanlige eller senest kendte adresse for den person, for hvem dokumentet skal forkyndes).

Ellers kan forkyndelse ske ved en anden leveringsmetode, der giver mulighed for levering på den følgende hverdag, eller pr. telefax eller andre elektroniske kommunikationsmidler. Hvis retten finder, at der er god grund til at give tilladelse til forkyndelse ved hjælp af en metode eller på et sted, der normalt ikke er tilladt i henhold til den civile retspleje, kan retten afsige kendelse om tilladelse til brug af en alternativ metode eller et alternativt sted.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Med almindelig post eller en anden leveringsmetode, der giver mulighed for levering den følgende hverdag, anses dokumenterne for at være forkyndt, på andendagen efter at dokumenterne blev afsendt, afleveret til eller indsamlet af den relevante tjenesteyder, forudsat at denne dag er en hverdag, ellers den følgende hverdag. Når forkyndelsen sker pr. telefax eller ved en anden elektronisk metode, hvis dokumentet er sendt inden kl. 16.30 på en hverdag, den samme dag eller i andre tilfælde den følgende hverdag efter afsendelsen. Hvis der anvendes en alternativ forkyndelsesmetode, angiver rettens kendelse metoden og datoen, hvor forkyndelsen anses for at være sket.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Deponering af dokumenter på et bestemt sted (f.eks. et postkontor) er normalt ikke en alternativ forkyndelsesmetode. Hvis dokumenter er blevet forkyndt pr. anbefalet brev og ikke er blevet afleveret, beskrives den proces, hvorved modtageren informeres herom, i afsnit 8 nedenfor.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Forudsat at en forkyndelsesmetode er blevet godkendt af en domstol, gælder den fastsatte dato for forkyndelse, uanset om modtageren accepterer forkyndelsen.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Det gibraltarske postvæsens aflevering af anbefalede forsendelser sker til den enkelte. De får meddelelse om, at der ligger et brev/en pakke til afhentning, som kun udleveres til den pågældende mod fremvisning af identifikation.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Medmindre den person, som meddelelsen sendes til, møder op på postkontoret, er der ikke andre måder, hvorpå forkyndelsen kan foretages.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Ja, efter at den første "Notification to Collect" (anmeldelse) sendes til adressaten, har denne en frist på 28 dage til at afhente dokumenterne, inden der sendes endnu en "Notification to Collect". Hvis dokumenterne ikke er afhentet inden syv dage, returneres de som "ikke afleveret".

Adressaten underrettes ved hjælp af en anmeldelse, der sendes til dennes adresse.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når det er fastsat i procesreglementet, at der skal foreligge et bevis på forkyndelsen, udstedes der en forkyndelsesattest. Heraf bør fremgå, at dokumentet ikke er blevet returneret som "ikke afleveret", den anvendte forkyndelsesmetode og datoen for afsendelse/personlig forkyndelse/fax/aflevering på et tilladt sted. Der findes en bestemt formular til dette.

Når det personligt forkyndte dokument er en stævning, skal sagsøger indgive en forkyndelsesattest senest 21 dage efter forkyndelsen af stævningen. I modsat fald vil sagsøger ikke kunne få afsagt en udeblivelsesdom.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Normalt skal der gøres et nyt forsøg på at forkynde dokumentet, forudsat at forældelsesfristen ikke er udløbet.

Supreme Court har dog beføjelse til at dispensere fra kravet om forkyndelse i ekstraordinære tilfælde. Dette gælder for eksempel, når sagsøgte er blevet fuldt og korrekt underrettet om et krav, men hvor sagsøger ikke har foretaget forkyndelsen inden forældelsesfristens udløb, f.eks. fordi forkyndelsen er sket på den forkerte adresse.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Da forkyndelse foretages af en part i sagen eller dennes advokat, betales eventuelle gebyrer herfor af den pågældende part. Gebyrerne afhænger af, hvilken forkyndelsesmetode der anvendes.