Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Det drejer sig om forkyndelse af et retsligt dokument for adressaten, således at denne får mulighed for at få kendskab til dokumentets indhold og for at gøre sine rettigheder gældende og forsvare dem. I den civile retsplejelov (Civilprocesa likums) fastsættes flere former for dokumentforkyndelse, herunder ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand eller via et dokumentudvekslingssystem. For at et retsligt dokument skal kunne anses for at være forkyndt, skal forkyndelsen opfylde formelle lovkrav. Den skal endvidere foregå på en bestemt måde.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

I henhold til artikel 56, stk. 2, i den civile retsplejelov drejer det sig om dokumenter, som er udarbejdet af en ret: afgørelser, domme, meddelelser, indkaldelser, anmodninger under en ekstraordinær procedure, appeller eller kassationsappeller, skriftlige uddrag af en doms begrundelse, alle dokumenter udarbejdet og indgivet til en ret af parterne i en sag, som efterfølgende udleveres af retten.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Overdragelsen af udenlandske dokumenter til en adressat i Letland foretages af en stævningsmand (tiesu izpildītāji).

Det centrale organ er det lettiske råd for stævningsmænd og fogeder (Latvijas Zvērinātu tiesu izpildītāju padome).

Adresse: Lāčplēša iela 27-32, Riga, LV-1011, Letland

Telefon: +371 67290005, Fax: +371 62302503

E-mail: documents@lzti.lv

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Det organ, der modtager anmodningen (rådet for stævningsmænd og fogeder), kontrollerer (fastslår) ud over de eksisterende oplysninger, om den pågældende person har en anden adresse, som er opført i folkeregistret og/eller i virksomhedsregistret, hvis dette er nødvendigt.

De kompetente myndigheder i Letland finder ikke adresserne, de fastslår dem blot, når det er nødvendigt.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Der er gratis adgang til de vigtigste oplysninger om en virksomhed i virksomhedsregistret:

https://www.lursoft.lv/?l=en

Når man søger efter adressen på en fysisk person, kan man indgive en officiel anmodning til borger- og migrationskontoret (Pilsonības un migrācijas lietu pārvalde) under indenrigsministeriet. Af anmodningen skal det fremgå, hvorfor oplysningerne er nødvendige, så de dataansvarlige kan afgøre, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at udlevere dem. Folkeregistret føres af indenrigsministeriet:

http://www.pmlp.gov.lv/en/

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Rådet for stævningsmænd og fogeder i Letland finder ikke adresser (på sagsøgte), men fastslår dem kun. Alle anmodninger behandles dog individuelt, og der er særligt fokus på sager, der involverer børns interesser.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Stævningsmanden tager hen på adressatens bopæl for at forkynde dokumentet.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Indkaldelser sendes elektronisk til advokater, notarer, stævningsmænd og nationale og lokale myndigheder.

Retten underretter advokaterne om de dokumenter, den udarbejder, og om andre elektronisk oprettede dokumenter via et onlinesystem.

Notarer, stævningsmænd og nationale og lokale myndigheder underrettes om rettens dokumenter pr. e-mail, hvis ikke de har meddelt retten, at de er registreret i det pågældende onlinesystem.

Retslige dokumenter fremsendes pr. e-mail, hvis en part i en sag har oplyst retten om, at den pågældende part accepterer at kommunikere med retten via e-mail. I dette tilfælde sendes de retslige dokumenter til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har oplyst. Hvis retten konstaterer, at der er problemer med at få forkyndt dokumenter pr. e-mail, forkyndes de på den anden måde, der fremgår af stk. 2 i den omhandlede lovbestemmelse.

Hvis en part i en sag oplyser retten om, at den pågældende part accepterer at kommunikere elektronisk med retten, og meddeler, at parten er registreret i onlinesystemet, fremsendes de retslige dokumenter via dette system. Hvis retten konstaterer, at der er tekniske problemer, som forhindrer fremsendelsen af de retslige dokumenter via onlinesystemet, forkyndes de på den anden måde, der fremgår af stk. 2 i den omhandlede lovbestemmelse. Retten sender dog alligevel indkaldelser til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har oplyst.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke finder adressaten hjemme, afleveres dokumenterne til et andet voksent familiemedlem i husstanden. Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke finder adressaten på dennes arbejdsplads, afleveres dokumenterne til en administrativ medarbejder på arbejdspladsen, som videregiver dem til adressaten. I disse tilfælde skal den person, der modtager dokumenterne, anføre sit fulde navn, dato og tidspunkt for dokumenternes modtagelse samt sin relation til adressaten eller sin stilling, hvorefter han eller hun hurtigst muligt videregiver de retslige dokumenter til adressaten.

Indkaldelse ved offentliggørelse i et tidsskrift

1. En sagsøgt, hvis adresse det ikke har været muligt at fastslå i overensstemmelse med lovens artikel 54.¹, eller som det ikke har været muligt at overdrage dokumenterne til på den adresse, som en af sagens parter har oplyst i overensstemmelse med artikel 54.¹, stk. 1, eller som de retslige dokumenter ikke har kunnet overdrages til i overensstemmelse med artikel 56.², indstævnes ved offentliggørelse i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

2. Selv om indkaldelsen er blevet offentliggjort i Letlands lovtidende, er sagsøgeren berettiget til at offentliggøre dens ordlyd i andre tidsskrifter for egen regning.

3. Den tekst, der offentliggøres i tidsskriftet, skal stemme overens med indkaldelsens ordlyd.

4. Retten kan behandle sagen uden sagsøgtes tilstedeværelse en måned efter datoen for indkaldelsens offentliggørelse i Letlands lovtidende.

5. Samtidig med at indkaldelsen forkyndes for sagsøgte ved offentliggørelse i et tidsskrift, fremsendes den til sagsøgtes bopæl, hvis sagsøgeren har oplyst denne.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

1) Den dag, hvor adressaten eller en anden person har modtaget dem i overensstemmelse med lovens artikel 56, stk. 3, 7 eller 8.

2) Den dag, hvor personen har nægtet at modtage dem (artikel 57).

3) Den syvende dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne sendes med posten.

4) Den tredje dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne sendes pr. e-mail.

5) Den tredje dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne forkyndes online.

2. Fremsendelsen af retslige dokumenter til en fysisk person på dennes registrerede bopæl, på dennes anden adresse, som fremgår af registreringen, på den adresse, der er oplyst til korrespondance med retten, eller på en juridisk persons hjemsted og modtagelsen af en meddelelse fra postvæsenet om, at dokumenterne er afsendt eller sendt tilbage, er ikke i sig selv afgørende for, om dokumenterne er blevet forkyndt eller ej. Formodningen om, at dokumenterne er blevet forkyndt den syvende dag efter datoen for deres afsendelse med posten eller den tredje dag efter datoen for deres afsendelse pr. e-mail eller ved forkyndelse online, kan bestrides af adressaten, idet adressaten kan gøre objektive omstændigheder gældende, som han eller hun ikke har haft indflydelse på, og som har forhindret den pågældende i at modtage dokumenterne på den oplyste adresse.

Artikel 57 – Konsekvenser, hvis man nægter at modtage retslige dokumenter

1. Såfremt adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter, anfører den person, der skal forkynde dem, det på dokumenterne med angivelse af grunden hertil samt datoen og tidspunktet herfor.

2. At adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter er ikke til hinder for, at sagen kan behandles.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis et retsligt dokument afleveres på et postkontor, efterlades eller sendes der en meddelelse herom på/til adressatens adresse. Hvis ikke dette er muligt, fastgøres meddelelsen på døren til adressatens bopæl, forretningslokaler eller opholdssted, eller den efterlades hos en nabo, som efterfølgende giver den til adressaten. Det skal fremgå klart af meddelelsen, at det dokument, der er afleveret på postkontoret, kommer fra en ret.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Artikel 57 – Konsekvenser, hvis man nægter at modtage retslige dokumenter

1. Såfremt adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter, anfører den person, der skal forkynde dem, det på dokumenterne med angivelse af grunden hertil samt datoen og tidspunktet herfor.

2. At adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter er ikke til hinder for, at sagen kan behandles.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Hvis det udtrykkeligt fremgår, kan forkyndelsen finde sted i rettens lokaler efter indkaldelse af adressaten.

Et dokument kan forkyndes med posten, hvis det sendes pr. anbefalet brev. Brevet overdrages på postkontoret eller af postmedarbejdere. Den person, der står anført som adressat for det forkyndte dokument, eller dennes repræsentant skal skrive under på, at de har modtaget dokumentet. De skal ligeledes fremvise legitimation. Den part, der benytter denne postforkyndelse, kan endvidere anføre, at brevet kun må afleveres personligt.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis ikke det er muligt at forkynde dokumenterne ved anbefalet brev, er der ingen anden mulighed for at forkynde dem med posten.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Modtageren af et dokument, der er sendt pr. anbefalet brev, underrettes herom ved en meddelelse på sin bopæl. Brevet opbevares på postkontoret i 30 dage fra datoen for dets modtagelse. Adressaten opfordres mindst to gange til at hente brevet på postkontoret.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når et retsligt dokument forkyndes med posten, anføres dette i sagsmappen med angivelse af, hvor og hvornår dokumentet blev forkyndt. Det samme anføres på postforsendelsen.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Retten kontakter selv eller ved en central myndigheds mellemkomst det pågældende land og anmoder det om at forny anmodningen om forkyndelse af dokumenter på baggrund af en anmodning fra adressaten.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Nej, der er ingen gebyrer.