

Find information efter region
Det drejer sig om forkyndelse af et retsligt dokument for adressaten, således at denne får mulighed for at få kendskab til dokumentets indhold og for at gøre sine rettigheder gældende og forsvare dem. I den civile retsplejelov (Civilprocesa likums) fastsættes flere former for dokumentforkyndelse, herunder ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand eller via et dokumentudvekslingssystem. For at et retsligt dokument skal kunne anses for at være forkyndt, skal forkyndelsen opfylde formelle lovkrav. Den skal endvidere foregå på en bestemt måde.
I henhold til artikel 56, stk. 2, i den civile retsplejelov drejer det sig om dokumenter, som er udarbejdet af en ret: afgørelser, domme, meddelelser, indkaldelser, anmodninger under en ekstraordinær procedure, appeller eller kassationsappeller, skriftlige uddrag af en doms begrundelse, alle dokumenter udarbejdet og indgivet til en ret af parterne i en sag, som efterfølgende udleveres af retten.
Overdragelsen af udenlandske dokumenter til en adressat i Letland foretages af en stævningsmand (tiesu izpildītāji).
Det centrale organ er det lettiske råd for stævningsmænd og fogeder (Latvijas Zvērinātu tiesu izpildītāju padome).
Adresse: Lāčplēša iela 27-32, Riga, LV-1011, Letland
Telefon: +371 67290005, Fax: +371 62302503
E-mail: documents@lzti.lv
Det organ, der modtager anmodningen (rådet for stævningsmænd og fogeder), kontrollerer (fastslår) ud over de eksisterende oplysninger, om den pågældende person har en anden adresse, som er opført i folkeregistret og/eller i virksomhedsregistret, hvis dette er nødvendigt.
De kompetente myndigheder i Letland finder ikke adresserne, de fastslår dem blot, når det er nødvendigt.
Der er gratis adgang til de vigtigste oplysninger om en virksomhed i virksomhedsregistret:
Når man søger efter adressen på en fysisk person, kan man indgive en officiel anmodning til borger- og migrationskontoret (Pilsonības un migrācijas lietu pārvalde) under indenrigsministeriet. Af anmodningen skal det fremgå, hvorfor oplysningerne er nødvendige, så de dataansvarlige kan afgøre, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at udlevere dem. Folkeregistret føres af indenrigsministeriet:
Rådet for stævningsmænd og fogeder i Letland finder ikke adresser (på sagsøgte), men fastslår dem kun. Alle anmodninger behandles dog individuelt, og der er særligt fokus på sager, der involverer børns interesser.
Stævningsmanden tager hen på adressatens bopæl for at forkynde dokumentet.
Indkaldelser sendes elektronisk til advokater, notarer, stævningsmænd og nationale og lokale myndigheder.
Retten underretter advokaterne om de dokumenter, den udarbejder, og om andre elektronisk oprettede dokumenter via et onlinesystem.
Notarer, stævningsmænd og nationale og lokale myndigheder underrettes om rettens dokumenter pr. e-mail, hvis ikke de har meddelt retten, at de er registreret i det pågældende onlinesystem.
Retslige dokumenter fremsendes pr. e-mail, hvis en part i en sag har oplyst retten om, at den pågældende part accepterer at kommunikere med retten via e-mail. I dette tilfælde sendes de retslige dokumenter til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har oplyst. Hvis retten konstaterer, at der er problemer med at få forkyndt dokumenter pr. e-mail, forkyndes de på den anden måde, der fremgår af stk. 2 i den omhandlede lovbestemmelse.
Hvis en part i en sag oplyser retten om, at den pågældende part accepterer at kommunikere elektronisk med retten, og meddeler, at parten er registreret i onlinesystemet, fremsendes de retslige dokumenter via dette system. Hvis retten konstaterer, at der er tekniske problemer, som forhindrer fremsendelsen af de retslige dokumenter via onlinesystemet, forkyndes de på den anden måde, der fremgår af stk. 2 i den omhandlede lovbestemmelse. Retten sender dog alligevel indkaldelser til den e-mailadresse, som den pågældende part i sagen har oplyst.
Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke finder adressaten hjemme, afleveres dokumenterne til et andet voksent familiemedlem i husstanden. Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke finder adressaten på dennes arbejdsplads, afleveres dokumenterne til en administrativ medarbejder på arbejdspladsen, som videregiver dem til adressaten. I disse tilfælde skal den person, der modtager dokumenterne, anføre sit fulde navn, dato og tidspunkt for dokumenternes modtagelse samt sin relation til adressaten eller sin stilling, hvorefter han eller hun hurtigst muligt videregiver de retslige dokumenter til adressaten.
Indkaldelse ved offentliggørelse i et tidsskrift
1. En sagsøgt, hvis adresse det ikke har været muligt at fastslå i overensstemmelse med lovens artikel 54.1, eller som det ikke har været muligt at overdrage dokumenterne til på den adresse, som en af sagens parter har oplyst i overensstemmelse med artikel 54.1, stk. 1, eller som de retslige dokumenter ikke har kunnet overdrages til i overensstemmelse med artikel 56.2, indstævnes ved offentliggørelse i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).
2. Selv om indkaldelsen er blevet offentliggjort i Letlands lovtidende, er sagsøgeren berettiget til at offentliggøre dens ordlyd i andre tidsskrifter for egen regning.
3. Den tekst, der offentliggøres i tidsskriftet, skal stemme overens med indkaldelsens ordlyd.
4. Retten kan behandle sagen uden sagsøgtes tilstedeværelse en måned efter datoen for indkaldelsens offentliggørelse i Letlands lovtidende.
5. Samtidig med at indkaldelsen forkyndes for sagsøgte ved offentliggørelse i et tidsskrift, fremsendes den til sagsøgtes bopæl, hvis sagsøgeren har oplyst denne.
1) Den dag, hvor adressaten eller en anden person har modtaget dem i overensstemmelse med lovens artikel 56, stk. 3, 7 eller 8.
2) Den dag, hvor personen har nægtet at modtage dem (artikel 57).
3) Den syvende dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne sendes med posten.
4) Den tredje dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne sendes pr. e-mail.
5) Den tredje dag efter afsendelsesdatoen, når dokumenterne forkyndes online.
2. Fremsendelsen af retslige dokumenter til en fysisk person på dennes registrerede bopæl, på dennes anden adresse, som fremgår af registreringen, på den adresse, der er oplyst til korrespondance med retten, eller på en juridisk persons hjemsted og modtagelsen af en meddelelse fra postvæsenet om, at dokumenterne er afsendt eller sendt tilbage, er ikke i sig selv afgørende for, om dokumenterne er blevet forkyndt eller ej. Formodningen om, at dokumenterne er blevet forkyndt den syvende dag efter datoen for deres afsendelse med posten eller den tredje dag efter datoen for deres afsendelse pr. e-mail eller ved forkyndelse online, kan bestrides af adressaten, idet adressaten kan gøre objektive omstændigheder gældende, som han eller hun ikke har haft indflydelse på, og som har forhindret den pågældende i at modtage dokumenterne på den oplyste adresse.
Artikel 57 – Konsekvenser, hvis man nægter at modtage retslige dokumenter
1. Såfremt adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter, anfører den person, der skal forkynde dem, det på dokumenterne med angivelse af grunden hertil samt datoen og tidspunktet herfor.
2. At adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter er ikke til hinder for, at sagen kan behandles.
Hvis et retsligt dokument afleveres på et postkontor, efterlades eller sendes der en meddelelse herom på/til adressatens adresse. Hvis ikke dette er muligt, fastgøres meddelelsen på døren til adressatens bopæl, forretningslokaler eller opholdssted, eller den efterlades hos en nabo, som efterfølgende giver den til adressaten. Det skal fremgå klart af meddelelsen, at det dokument, der er afleveret på postkontoret, kommer fra en ret.
Artikel 57 – Konsekvenser, hvis man nægter at modtage retslige dokumenter
1. Såfremt adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter, anfører den person, der skal forkynde dem, det på dokumenterne med angivelse af grunden hertil samt datoen og tidspunktet herfor.
2. At adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter er ikke til hinder for, at sagen kan behandles.
Hvis det udtrykkeligt fremgår, kan forkyndelsen finde sted i rettens lokaler efter indkaldelse af adressaten.
Et dokument kan forkyndes med posten, hvis det sendes pr. anbefalet brev. Brevet overdrages på postkontoret eller af postmedarbejdere. Den person, der står anført som adressat for det forkyndte dokument, eller dennes repræsentant skal skrive under på, at de har modtaget dokumentet. De skal ligeledes fremvise legitimation. Den part, der benytter denne postforkyndelse, kan endvidere anføre, at brevet kun må afleveres personligt.
Hvis ikke det er muligt at forkynde dokumenterne ved anbefalet brev, er der ingen anden mulighed for at forkynde dem med posten.
Modtageren af et dokument, der er sendt pr. anbefalet brev, underrettes herom ved en meddelelse på sin bopæl. Brevet opbevares på postkontoret i 30 dage fra datoen for dets modtagelse. Adressaten opfordres mindst to gange til at hente brevet på postkontoret.
Når et retsligt dokument forkyndes med posten, anføres dette i sagsmappen med angivelse af, hvor og hvornår dokumentet blev forkyndt. Det samme anføres på postforsendelsen.
Retten kontakter selv eller ved en central myndigheds mellemkomst det pågældende land og anmoder det om at forny anmodningen om forkyndelse af dokumenter på baggrund af en anmodning fra adressaten.
Nej, der er ingen gebyrer.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.