Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af dokumenter er en proceduremæssig foranstaltning, hvis gennemførelse og godkendelse er reguleret ved lov.

Der findes særlige regler for forkyndelse af dokumenter for at sikre, at modtageren modtager dokumenterne korrekt og er velinformeret, og for at garantere den pågældendes ret til at forsvare sine interesser i retssager.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Artikel 117, stk. 1, i Republikken Litauens civile retsplejelov bestemmer, at retslige dokumenter skal forkyndes officielt. Der findes to typer dokumenter, der skal forkyndes:

• dokumenter fra sagens parter: stævninger, modkrav, svarskrifter, svar på modkrav, replikker (sagsøgers svar på sagsøgtes svarskrift), duplikker (sagsøgtes svar på replikken), private klagemål, appeller og kassationsappeller samt svar på disse og andre dokumenter, som i forbindelse med en skriftlig forhandling indeholder parternes påstande, konklusioner, anbringender og indlæg (artikel 110 i den civile retsplejelov)
• procesdokumenter fra domstolene (domme, kendelser, afgørelser, protokollater fra retsmøder, stævninger og erklæringer), dvs. de dokumenter, som en domstol fremlægger under sagens behandling (artikel 116 i den civile retsplejelov). Også dokumenter forkyndt ved stævningsmand (f.eks. påbud, påkrav og stævninger) er omfattet heraf.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse påhviler generelt retten. Hvis dokumenterne imidlertid forkyndes ved anbefalet brev eller en stævningsmand, en kurer, en part i tvisten, en advokat el.lign., tilfalder ansvaret ligeledes den person, som har påtaget sig forkyndelsen.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Ja, domstolene og stævningsmændene er bemyndiget til at foretage søgninger i folkeregistrene.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

De udenlandske retslige myndigheder har ikke direkte adgang til oplysningerne i de nationale registre.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Det litauiske fogedkammer bemyndiger stævningsmænd, som foretager forkyndelsen af dokumenterne. Hvis en persons nuværende adresse ikke kendes, søger stævningsmændene i registrene.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

I den civile retsplejelov er der fastsat følgende forkyndelsesmåder:

• Dokumenterne forkyndes på stedet (ved retten) direkte for modtageren, som kvitterer for modtagelsen (artikel 127).
• Dokumenterne forkyndes ved anbefalet brev, ved stævningsmand, ved kurer og i visse tilfælde ved hjælp af telekommunikationsudstyr (artikel 117, stk. 1).
• Retten kan efter aftale med en af sagens parter udlevere et procesdokument til denne part med henblik på, at denne forkynder den for modtageren (artikel 117, stk. 2).
• Når en part eller en tredjemand er repræsenteret ved en repræsentant, forkyndes procesdokumenter alene for denne repræsentant (artikel 118).
• Hvis de to parter i en tvist er repræsenteret ved advokat, fremsender den ene parts advokat de til tvisten knyttede dokumenter direkte til modpartens advokat (artikel 119).

Når en part i sagen er en fysisk person, forkyndes dokumenterne for den pågældende personligt eller for vedkommendes repræsentant eller, hvis den pågældende ikke har søgsmålskompetence, vedkommendes værge. Dokumenter til en modtager, som er en juridisk person, forkyndes for dennes direktør, direktion eller administrative ledelse (artikel 123 i den civile retsplejelov). Dokumenter til paramilitære organisationer forkyndes for organisationens chef, vagt eller en af dens afdelinger (artikel 125 i den civile retsplejelov), og dokumenter til fængslede personer forkyndes for disse af fængselsmyndigheden på stedet (artikel 126 i den civile retsplejelov).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Del I, kapitel 11, afdeling 2, i den civile retsplejelov fastlægger den obligatoriske forkyndelsesprocedure for dokumenter. Artikel 117, stk. 1, i den civile retsplejelov fastlægger de primære forkyndelsesmåder for procesdokumenter: ved anbefalet brev, ved stævningsmandens forkyndelse, med kurerpost eller med andre midler i overensstemmelse med den civile retsplejelov. Blandt de øvrige forkyndelsesmåder kan nævnes: forkyndelse for repræsentanten (artikel 118 i den civile retsplejelov ), for advokaten (artikel 119 i den civile retsplejelov), ved retten (artikel 127 i den civile retsplejelov) eller for værgen (artikel 129 i den civile retsplejelov) eller ved meddelelse til offentligheden (artikel 130 i den civile retsplejelov).

Dokumenter kan på anmodning fra den berørte person sendes og forkyndes pr. e-mail.

LITEKO: Ved dekret nr. 1R-332 af 13. december 2012 godkendte den litauiske justitsminister beskrivelsen af proceduren for fremlæggelse af procesdokumenter for retten og for forkyndelse af disse dokumenter elektronisk (herefter "beskrivelsen"). Dekretets kapitel IV fastsætter reglerne for elektronisk forkyndelse af procesdokumenter til de pågældende personer. Det fremgår af punkt 22 i beskrivelsen, at når procesdokumenterne skal forkyndes elektronisk for en person, eller når den pågældende har indvilliget i at modtage dokumenter på sin konto i den offentlige del ("SPE") af det litauiske retsinformationssystem ("LITEKO"), og denne konto er aktiv, påtager den kompetente retsmedarbejder sig at fremsende procesdokumenterne til modtagerens konto. Sagens part informeres pr. e-mail til den e‑mailadresse, som er angivet i vedkommendes konto i SPE-delen af LITEKO. Dette afhænger imidlertid af modtageren, idet udvekslinger mellem myndigheder kun må finde sted pr. e‑mail eller ved eDelivery.

Det nationale system til onlinedataoverførsel, E. pristatymas, er et elektronisk alternativ til anbefalede breve. Den gratis forbindelse til E. pristatymas-systemet muliggør onlinefremsendelse til offentlige myndigheder af officielle dokumenter, attester, anmodninger og andre dokumenter.

Dette system kan kun benyttes, hvis modtageren og/eller afsenderen er en offentlig myndighed. Elektronisk dataudveksling kan finde sted:

• mellem offentlige myndigheder
• mellem juridiske personer og offentlige myndigheder
• mellem fysiske personer og offentlige myndigheder.

Fogedernes informationssystem (AIS) er den elektroniske portal for fuldbyrdelsesprocedurer, hvorved de involverede kan deltage online i fuldbyrdelsesproceduren.
Denne portal giver mulighed for:

• at kontrollere, om man er genstand for en inddrivelsesprocedure
• at anmode en foged om at fuldbyrde et elektronisk fuldbyrdelsesgrundlag
• at fremsende et dokument til en foged uanset format
• at søge oplysninger i realtid om en fuldbyrdelsessag og om fogedforretningerne og at tilgå sagens akter.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Ja, det er der mulighed for ifølge litauisk ret. Hvis den person, der foretager forkyndelsen, ikke finder modtageren på dennes bopæl eller arbejdssted, forkyndes dokumentet for et voksent medlem af modtagerens familie, der bor sammen med modtageren, medmindre dette familiemedlem og modtageren har modstridende retlige interesser ved sagens afslutning. Hvis der ikke kan findes et familiemedlem, forkyndes dokumenterne for administratoren af boligen eller lejligheden, delkommunens forvaltningschef (seniūnija) eller arbejdsgiverens kontor (artikel 123, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Hvis den forkyndelsesansvarlige ikke finder modtageren til stede hos den juridiske person eller et andet sted, som denne har udpeget, forkyndes dokumentet for en hvilken som helst af den juridiske persons ansatte, som befinder sig på forkyndelsesstedet. Hvis dette viser sig umuligt, forkyndes dokumenterne for den administrerende direktør eller de medlemmer af den juridiske persons ledelsesorgan, som er opført i virksomhedsregistret i egenskab af fysiske personer, eller for disses voksne familiemedlemmer (artikel 123, del 4, i den civile retsplejelov).

Hvis en genpart af stævningen eller andre procesdokumenter, der vedrører forsvaret af en parts rettigheder, skal forkyndes for vedkommende, men hvor denne parts bopæl og arbejdssted ikke kendes, eller den pågældende ikke har nogen repræsentant, kan de pågældende dokumenter forkyndes for en kurator, der beskikkes af den ret, ved hvilken sagen er anlagt, indtil modtagerens bopæl eller arbejdssted bliver kendt, eller den pågældendes repræsentant er indtrådt i sagen (artikel 129 i den civile retsplejelov).

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

De generelle regler for forkyndelse af procesdokumenter finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor et dokument er afleveret på rette sted.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Modtageren gives besked om at hente sit brev inden for en nærmere angivet frist.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis en modtager nægter at modtage en indkaldelse til at give møde eller en genpart af en stævning eller at kvittere for modtagelsen, regnes forkyndelsen for sket, medmindre dokumenterne forkyndes af en part i sagen. Den person, der foretager forkyndelsen af dokumenterne, noterer afvisningen af modtagelsen af en indkaldelse eller en genpart af stævningen samt begrundelsen herfor. Når indkaldelser eller genparter af stævninger forkyndes ved hjælp af telekommunikationsudstyr, anses modtageren for at have afvist at modtage de forkyndte procesdokumenter, hvis den pågældende ikke har underskrevet attesten eller modtagelseskvitteringen for de nævnte dokumenter elektronisk på anden måde inden tre dage efter forkyndelsen.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Hvis en part i sagen er en fysisk person, skal dokumenterne ifølge den civile retsplejelov overdrages til vedkommende personligt, og hvis denne part ikke har civilretlig søgsmålskompetence, skal de forkyndes for personens retlige repræsentant.

Dokumenter med en juridisk person som modtager forkyndes for den administrerende direktør eller de medlemmer af den juridiske persons ledelsesorgan, som er opført i virksomhedsregistret, eller for den juridiske persons retlige repræsentanter eller administrative personale.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis den person, der foretager forkyndelsen, ikke træffer modtageren på dennes bopæl, på den i procesdokumenterne angivne postadresse eller på modtagerens arbejdssted, forkyndes dokumenterne for et voksent medlem af modtagerens familie, som bor sammen med denne (biologisk barn eller adoptivbarn, biologisk forælder eller adoptivforælder, ægtefælle osv.), medmindre dette familiemedlem og modtageren har modstridende retlige interesser ved sagens afslutning. Hvis der ikke findes et voksent familiemedlem, forkyndes dokumenterne for modtagerens arbejdsgiver. Hvis det viser sig umuligt at foretage forkyndelsen af dokumenterne for en fysisk person på dennes bopæl eller en anden af denne person oplyst postadresse, forkyndes dokumenterne på modtagerens officielle adresse. Hvis den fysiske persons bopæl eller en anden af denne person oplyst postadresse svarer til vedkommendes officielle adresse, forkyndes dokumenterne kun én gang. Hvis det viser sig umuligt at forkynde et dokument efter ovennævnte procedure, afleverer den forkyndelsesansvarlige dokumenterne på modtagerens officielle adresse og anfører dette i forkyndelsesattesten, der skal sendes til retten. I så fald anses dokumenterne for forkyndt inden 30 dage fra datoen for meddelelsen om, at procesdokumenterne, som skulle forkyndes på modtagerens officielle adresse, er blevet afleveret. Proceduren for forkyndelse af procesdokumenter og for aflevering, herunder blanketten til meddelelse om aflevering, af de dokumenter, som skulle forkyndes på modtagerens officielle adresse, fastlægges af Litauens regering.

Postforsendelser, som postomdeleren ikke har kunnet aflevere i modtagerens postkasse eller overdrage personligt til modtageren, henligger uafhentede på postkontoret i modtagerens retskreds og kan afhentes af vedkommende inden den frist, der er fastsat af afsenderen og oplyst på den besked, der afleveres i modtagerens postkasse. Når fristen for afhentning er udløbet, returneres forsendelsen til afsenderen, hvis denne er kendt.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Hvis modtageren ikke træffes på den angivne adresse, afleveres den anbefalede forsendelse ikke. Der lægges en besked i modtagerens postkasse. Når fristen for afhentning er udløbet, returneres forsendelsen til afsenderen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det skriftlige bevis for den foretagne forkyndelse er en forkyndelsesattest, hvori det anføres, om dokumenterne er blevet forkyndt eller ej. Den kvittering for modtagelsen, som stævningsmanden får af modtageren, som derved (med sin underskrift) bekræfter at have modtaget de dokumenter, som skulle forkyndes, kan ligeledes benyttes. Hvis det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen af dokumenterne, anfører stævningsmanden i sit forkyndelsesdokument, at dokumenterne ikke er blevet forkyndt, eller at modtageren afviste forkyndelsen. Forkyndelsesattesterne opbevares på fogedkontoret.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen af dokumenterne, eller de er blevet forkyndt for tredjemand, kan der foretages en ny forkyndelse, hvis der er tilstrækkelig tid, og der ikke er fastsat en frist for forkyndelsen.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

I overensstemmelse med punkt 5 i "Beskrivelse af proceduren for betaling af gebyr for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på det civilretlige og handelsretlige område", vedtaget ved ministerielt dekret nr. 1R-16 af 20. januar 2016 (som ændret ved dekret nr. 1R-312 af 9. december 2016), pålægges der et gebyr på 110 EUR for forkyndelse af dokumenter, som koordineres af det litauiske fogedkammer.

Kvittering for betaling af gebyret (udskrift af kontoudtog) skal vedlægges de dokumenter, som skal forkyndes. Dette gebyr betales til:

Lietuvos antstolių rūmai (det litauiske fogedkammer)

Adresse: Konstitucijos pr. 15, LT-09319 Vilnius, Litauen

Kontonummer: LT92 4010 0424 0031 5815, bank: AB Luminor Bank, bankkode 40100

Oplysningerne indsamles og lagres i virksomhedsregistret, selskabsnr.: 126198978.

Tlf. +370 5 2750067, +370 5 275 0068

E-mail: info@antstoliurumai.lt

https://www.antstoliurumai.lt/