Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Alle dokumenter, som er fremsendt til den anmodede myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Fogeden er udpeget som modtagende og fremsendende instans i Nederlandene.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Fogeden skal kontrollere adressatens bopæl i det nederlandske folkeregister (BRP). Denne obligatoriske kontrol vil også vise en ny adresse, hvis adressaten ikke længere er bosiddende på den angivne adresse.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Nej.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

I Nederlandene er domstolene den kompetente myndighed for så vidt angår forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001. De nederlandske domstole har imidlertid ikke kompetence til at indhente en parts adresse (efter anmodning).

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Forkyndelse af dokumenter er en af fogedens officielle opgaver (artikel 2 i fogedloven (Gerechtsdeurwaarderswet)). Efter kontrollen, jf. spørgsmål 4.1, skal fogeden forkynde det dokument, der er modtaget til forkyndelse, for dets adressat. Dokumenter forkyndes generelt personligt. Der findes ingen alternative metoder bortset fra "subsidiær forkyndelse" omhandlet i spørgsmål 7.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk forkyndelse af dokumenter er ikke tilladt i Nederlandene.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Nej eller kun for så vidt denne form ikke er i strid med nederlandsk ret. Forkyndelse kan også ske på en anden adresse end adressatens bopæl, hvis fogeden personligt træffer og taler med adressaten. Hvis adressaten ikke har en kendt bopæl eller et kendt hjemsted i Nederlandene, kan et dokument deponeres ved den offentlige anklager.

Fogeder forkynder ikke dokumenter pr. post, men en fremsendende instans i en anden medlemsstat kan dog fremsende dokumentet direkte til adressaten pr. post.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Ikke relevant.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ikke relevant.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

1. Modtagelse af dokumentet nægtes

Hvis adressaten nægter at modtage det dokument, der forkyndes af fogeden, har fogeden ret til at efterlade dokumenter på den registrerede adresse i en forseglet kuvert (artikel 47 i den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering). Dokumentet anses for at være blevet forkyndt på dette tidspunkt.

2. Modtagelse af dokumentet nægtes på grund af oversættelse

Hvis adressaten nægter at modtage dokumentet på grund af forhold vedrørende oversættelsen (artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1393/2007), skal fogeden notere dette i attesten og angive, at dokumentet ikke er blevet forkyndt. Ifølge EU-Domstolens seneste retspraksis afgør retten, hvorvidt en nægtet modtagelse er gyldig (Novo Banco-dommen).

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Postvæsenet kan også levere dokumentet til en anden person. Der kræves identifikation afhængigt af den valgte forsendelsesform.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis dokumentet er sendt pr. anbefalet post, deponeres det på postkontoret i en angivet periode. Postbuddet efterlader en meddelelse herom i adressatens postkasse.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Hvis et anbefalet dokument ikke kan afleveres, efterlader postbuddet en meddelelse om, at adressaten kan afhente dokumentet på det angivne postkontor. Dokumentet opbevares i tre uger. Hvis det ikke afhentes, returneres det til afsenderen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Ja. Ud over notatet om forkyndelse udfærdiger den anmodede myndighed (fogeden) også en forkyndelsesattest (artikel 10 i forordningen om forkyndelse af dokumenter) og fremsender denne sammen med notatet til den anmodende myndighed.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Der kan ikke være tale om ulovlig forkyndelse af et dokument, hvis en foged har været involveret. Der kan være tale om ugyldighed som omhandlet i artikel 66 i den civile retsplejelov.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Hvis forkyndelse foretages via en anmodet myndighed i Nederlandene, udgør betalingen for forkyndelsen et fast beløb på 65 EUR pr. forkyndelse.