Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

En forkyndelse (citação) er et dokument, hvorved en person (tiltalte, sagsøgte, indstævnte) underrettes om, at der er anlagt en retssag mod ham. Den anvendes til at indkalde disse personer for første gang, således at de kan varetage deres interesser. Denne form for forkyndelse anvendes også ved første indkaldelse af berørte parter i en sag, som de ikke tidligere har været inddraget i, således at de kan intervenere i sagen til støtte for sagsøger eller sagsøgte (artikel 219, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I andre tilfælde end de ovennævnte gør en meddelelse (notificação) det muligt at tilsige en person til et retsmøde eller at orientere ham om en retlig omstændighed (artikel 219, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Der findes særlige regler i den portugisiske civile retsplejelov om, hvordan forkyndelser og meddelelser skal foretages, og det angives, hvilke oplysninger der skal videregives, afhængigt af adressaterne, karakteren af de faktiske omstændigheder oplysninger, der skal videreformidles, og formålet med videregivelsen (bog II, afsnit I, kapitel II, afsnit II, i den civile retsplejelov). Formålet med disse regler er at sikre, at adressaten rent faktisk modtager meddelelsen, og at vedkommende kan varetage sine interesser, hvis han eller hun er part i sagen.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Følgende oplysninger forkyndes ved en forkyndelse:

  • Genparten af sagsøgers stævning, hvorved sagen er blevet anlagt, og kopier af bilagene, der overgives til sagsøgte (artikel 227, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • oplysning om, at der er sket forkyndelse for den pågældende i sagen (artikel 227, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • angivelse af den ret og den afdeling, der behandler sagen, fristen for indgivelse af et svarskrift og behovet for at udpege en rettergangsfuldmægtig, hvis det er obligatorisk (artikel 227, stk. 1 og 2 i den civile retsplejelov)
  • en angivelse af retsvirkningerne af manglende svar (artikel 227, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Følgende oplysninger forkyndes ved en meddelelse:

  • Kendelser og domme (artikel 220, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • parternes skriftlige indlæg, begæringer og dokumenter, der indgår i sagen, og fristen for parternes udøvelse af deres ret til kontradiktion (artikel 220, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • tilsigelsen af en part, et vidne, en sagkyndig, en teknisk rådgiver eller en advokat til at deltage i retssagen (artikel 220, stk. 1, i den civile proceslov)
  • anmodning om sagkyndig bistand, andre beviser eller oplysninger fra organer, der er forpligtet til at samarbejde med retten (artikel 220, stk. 2, i den civile retsplejelov).

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

I verserende retssager foretages forkyndelser og meddelelser i almindelighed af stævningsmænd, retshåndhævende embedsmænd (agente de execução) eller af en af parternes repræsentant, afhængigt af de omstændigheder, der er beskrevet i svaret på spørgsmål 5.

Forkyndelsen kan foretages af en notar inden for rammerne af proceduren om udfærdigelse af inventarlister (artikel 2, stk. 1 og 3, i Regime do Inventário Notarial (ordningen med inventarlister, der udarbejdes af en notar, som er godkendt som bilag til lov nr. 117/2019 af 13. september).

Meddelelser kan foretages af en advokat, en sagfører eller en foged, selv inden sagen er blevet indledt, i visse tilfælde, der er fastsat i Novo Regime do arrendamento Urbano (den nye ordning for lejeboliger i byzoner), jf. artikel 9, stk. 7, litra b), i Novo Regime do Arrendamento Urbano — NRAU.

Forkyndelsen eller meddelelsen kan foretages af justitssekretæren i en ikke-kontradiktorisk sag, som han behandler, navnlig i familieretlige sager og sager, der berører mindreårige, artikel 5, stk. 1, og artikel 7 i Decreto-Lei que estabelece os Processos da Competência do Ministério Público e das conservatórias do Civil (lovdekret om regler for anklagemyndighedens kompetence og civilstandsregistret).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Efter portugisisk ret har stævningsmænd pligt til af egen drift at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at foretage forkyndelse for en person (artikel 226, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I denne forbindelse konsulterer stævningsmændene elektronisk tilgængelige oplysninger hos andre statslige forvaltninger for at undersøge, om den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, har skiftet bopæl, og for at finde den nuværende adresse (artikel 236, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Den samme bestemmelse finder anvendelse i visse tilfælde, der er udtrykkeligt fastsat i loven, i forbindelse med meddelelser for parterne eller deres repræsentanter.

Fogeden har også adgang til visse af de offentlige myndigheders databaser, som gør det muligt for ham at kontrollere den pågældendes skattemæssige hjemsted, f.eks. i forbindelse med en udlægsforretning (artikel 749, stk. 1-4, i den civile retsplejelov og artikel 2, stk. 1, i Portaria que regulamenta a Identificação do executado e Bens Penhoráveis/citação Instituições Públicas (bekendtgørelse om udpegning af skyldneren og de udlagte aktiver/meddelelse fra offentlige myndigheder).

Under alle omstændigheder er adgangen til databaserne betinget af rettens forudgående tilladelse.

Når en part med rette hævder, at det er særdeles vanskeligt at indhente oplysninger, navnlig om bopælsændring for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse eller meddelelse, og dette har indvirkning på den effektive udøvelse af processuelle rettigheder, forpligtelser eller krav, kan retten efter portugisisk ret pålægge enhver person eller organ om bistand til at indhente disse oplysninger. Uanset om de er parter i sagen, har disse personer eller organer pligt til at samarbejde med retten og forelægge de oplysninger, som retten har udbedt sig (artikel 417, stk. 1, i den civile retsplejelov).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Nej. Dette er kun en mulighed for de nationale myndigheder og organer, der henvises til i svaret på spørgsmål 4.1.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Domstolene konsulterer andre statslige forvaltningers databaser, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, pålægger de andre personer eller enheder eller endog politiet at indhente og/eller forelægge oplysninger om en persons nuværende adresse, jf. svaret på spørgsmål 4.1.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

De forskellige fremgangsmåder til forkyndelse af dokumenter beskrives nedenfor. Det fremgår af svaret på spørgsmål 1, hvornår der foretages forkyndelse og meddelelse.

Forkyndelse (citação)

Et dokument kan forkyndes for en person eller ved offentliggørelse. Hver af disse metoder kan rettes til fysiske personer (artikel 225, stk. 1, i den civile retsplejelov) eller til juridiske personer. Reglerne om forkyndelse for fysiske personer finder tilsvarende anvendelse på forkyndelse for juridiske personer, medmindre der er særlige regler herfor, som i givet fald finder anvendelse (artikel 246, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Forkyndelse for personer

I praksis kan et dokument forkyndes for en person på følgende vis:

  • Ved elektronisk overførsel af oplysninger til f.eks. anklagemyndigheden, hvis denne er hovedpart i en sag (artikel 225, stk. 2, litra a), i den civile retsplejelov).
  • Pr. post, i form af et brev med modtagelsesbevis adresseret til den person, for hvem der skal foretages forkyndelse (bopæl eller arbejdsplads), hvis der er tale om en fysisk person, eller til det hjemsted, der er registreret i det nationale register over juridiske personer, hvis der er tale om en juridisk person (artikel 225, stk. 2, litra b), og 246, stk. 2, i den civile retsplejelov).
  • Ved stævningsmandens personlige forkyndelse for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, når det ikke er muligt at foretage forkyndelse pr. post, eller når sagsøger har anmodet herom i stævningen (artikel 225, stk. 2, litra c), i den civile restplejelov).
  • Ved justitssekretærens personlige forkyndelse for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, hvis sagsøger har anmodet herom i stævningen og betaler et gebyr herfor (artikel 225, stk. 2, litra c), i den civile retsplejelov).
  • Ved en retlig repræsentant (artikel 225, stk. 3, i den civile retsplejelov):
    • Sagsøger skal anføre i stævningen, at han selv foretager forkyndelsen via en retlig repræsentant eller en advokat (artikel 237, stk. 2, i den civile retsplejelov),
    • Den retlige repræsentanter kan anmode om selv at foretage forkyndelsen på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at være umuligt at foretage forkyndelsen på anden vis (artikel 237, stk. 2, i den civile retsplejelov).
    • Reglerne om forkyndelse ved retshåndhævende embedsmand eller stævningsmand finder ligeledes anvendelse på retlige repræsentanter (artikel 237, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Forkyndelse for personer kan foretages:

  • For den person, for hvem der skal foretages forkyndelse
  • for en anden person end den, for hvem der skal foretages forkyndelse, som herefter skal underrette den pågældende person om indholdet af dokumentet, hvis det fremgår af loven (artikel 225, stk. 4, i den civile retsplejelov)
  • for den retlige repræsentant for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, hvis repræsentanten har fået en fuldmagt for mindre end fire år siden, der giver vedkommende særlige beføjelser til at modtage det forkyndte dokument (artikel 225, stk. 4, i den civile retsplejelov)
  • for den midlertidige procesværge for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, som retten har udpeget, når den retshåndhævende embedsmand eller stævningsmanden har kendskab til, at den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, ikke kan modtage dokumentet på grund af umyndiggørelse (kendt psykisk lidelse eller anden midlertidig eller permanent umyndiggørelse), jf. artikel 234, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Forkyndelse ved offentliggørelse

I praksis kan forkyndelse ved offentliggørelse ske:

  • Når den pågældendes bopæl er ukendt
  • når der ikke er sikkerhed for den pågældendes identitet

(artikel 225, stk. 6, i den civile retsplejelov).

Forkyndelse ved offentliggørelse foretages ved:

  • Anbringelse af en meddelelse på døren ved den sidste kendte bopæl eller det sidste kendte hjemsted i Portugal for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse (artikel 240, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • derefter offentliggørelse af en annonce på et offentligt tilgængeligt websted, der er fastsat ved lov (artikel 240, stk. 1, i den civile retsplejelov og artikel 24 i bekendtgørelsen om elektronisk behandling af retslige procedurer).

Meddelelse (notificação)

I verserende retssager kan meddelelse finde sted på en af følgende måder:

  • Meddelelse til parter, der har udpeget en retlig repræsentant og/eller advokat, stiles altid til sidstnævnte som anført i svaret på spørgsmål 6 (artikel 247, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • Meddelelse vedrørende indkaldelse af en part til personligt fremmøde sendes til den pågældende part pr. anbefalet brev (derudover underrettes den retlige repræsentant som anført i svaret på spørgsmål 6), jf. artikel 247, stk. 2, i den civile retsplejelov.
  • Meddelelse til parter, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, sendes til parterne pr. anbefalet brev til deres bopæl, hjemsted eller andet sted, der er udpeget til dette formål (artikel 249, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • Meddelelse af endelige afgørelser sendes desuden altid til parterne pr. anbefalet brev til deres bopæl, hjemsted eller andet sted valgt til dette formål (artikel 249, stk. 5, i den civile retsplejelov).
  • Meddelelse vedrørende indkaldelse af vidner, sagkyndige eller andre personer, der lejlighedsvis er inddraget i retssagen, til et retsmøde sendes pr. anbefalet brev (artikel 251, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • Der fremsendes ikke meddelelse, når en part forpligter sig til at føre et vidne, men den pågældende part kan anmode justitskontoret om at fremsende meddelelser om de personer, denne forpligter sig til at føre som vidner (artikel 251, stk. 2, i den civile retsplejelov).
  • Endelige afgørelser i en sag forkyndes altid for anklagemyndigheden (Ministério Público) som anført i svaret på spørgsmål 6 (artikel 252, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • På samme måde som det er anført i besvarelsen af spørgsmål 6, meddeles de foreløbige afgørelser, der kan give anledning til et lovpligtigt søgsmål, til anklagemyndigheden (artikel 252, stk. 1, i den civile retsplejelov).
  • Meddelelser og indkaldelser til berørte parter, der deltager i domsforhandlingen, og som er afsendt efter afgørelse truffet af den pågældende domstol, er at betragte som meddelelser, hvis de er registreret i sagens akter (artikel 254 i den civile retsplejelov).
  • Meddelelser mellem retlige repræsentanter foretages af de retlige repræsentanter ved elektronisk dataoverførsel eller på anden vis som anført i svaret på spørgsmål 6 (artikel 255 i den civile retsplejelov).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk dataoverførsel via domstolenes IT-system anvendes fortrinsvis i følgende tilfælde:

  • Forkyndelser, som anklagemyndigheden (Ministério Público) har ønsket foretaget,
  • Meddelelser for anklagemyndigheden (Ministério Público), advokater, retshåndhævende embedsmænd, bobestyrere eller rekonstruktører i forbindelse med sager om insolvens, akkord (acordo para pagamento) og rekonstruktion (revitalização) og notarer (i forbindelse med inventarlister), jf. artikel 252, stk. 2, i den civile retsplejelov, artikel 248, stk. 1, i den civile retsplejelov, artikel 31, stk. 1, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager),
  • fremlæggelse i retssager af processkrifter og dokumenter fra advokater, advokater, fogeder, kuratorer og notarer (artikel 144, stk. 1, i den civile retsplejelov og artikel 15a i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager),
  • bevis for forudgående betaling af retsafgifter (som udgør en del af sagsomkostningerne) (artikel 145, stk. 4, litra a), i den civile retsplejelov og artikel 9, stk. 4, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager,
  • bevis for eller ansøgning om retshjælp (artikel 145, stk. 4, litra a), i den civile retsplejelov og artikel 9, stk. 5, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager.

Hvis størrelsen af det processkrift, der skal indgives, er uforenelig med elektronisk fremsendelse (artikel 10, stk. 1, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager), eller hvis de dokumenter, der skal fremsendes, kun findes på et fysisk medium (artikel 144, stk. 11, i den civile retsplejelov), eller hvis det ikke er nødvendigt at udpege en rettergangsfuldmægtig, og parten ikke har udpeget nogen (artikel 144, stk. 7, i den civile retsplejelov), eller hvis der foreligger en berettiget hindring (artikel 144, stk. 8, i den civile retsplejelov):

  • Processkrifter kan indleveres til justitskontoret eller fremsendes pr. post eller fax (artikel 144, stk. 7 og 8, i den civile retsplejelov),
  • processkrifter og dokumenter kan forkyndes personligt med leveringsbevis, pr. post eller fax.

Derudover har domstolstjenesterne følgende muligheder:

  • sende meddelelser pr. post, fax eller ad elektronisk vej (artikel 172, stk. 5, i den civile retsplejelov),
  • Telegrammer, telefonkommunikation eller andre lignende telekommunikationsmidler kan anvendes i hastesager (artikel 172, stk. 5, i den civile retsplejelov),
  • telefonkommunikation skal altid registreres i sagsakterne og efterfølgende bekræftes skriftligt (artikel 172, stk. 6, i den civile retsplejelov),
  • I forhold til sagens parter kan telefonkommunikation kun anvendes til at overbringe en indkaldelse eller annullere en indkaldelse i relation til en retssag (artikel 172, stk. 6, i den civile retsplejelov).

Disse bestemmelser finder anvendelse i verserende civile og handelsretlige sager ved førsteinstansdomstolene. De finder ligeledes anvendelse i visse notarialsager (f.eks. dødsboskifter) eller sager, der behandles af civilstandsregistret (f.eks. familieretlige sager, hvis der er indgået en aftale).

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Efter portugisisk ret kan dokumenter ligeledes forkyndes på et bestemt tidspunkt:

  • I forbindelse med forkyndelser ved personlig forkyndelse, hvis den retshåndhævende embedsmand eller stævningsmanden konstaterer, at den pågældende bor eller arbejder et bestemt sted, men ikke kan foretage forkyndelsen, da den pågældende ikke er til stede (artikel 232, stk. 1, i den civile retsplejelov),
  • han skal derefter efterlade en meddelelse om, hvornår forkyndelsen vil finde sted (artikel 232, stk. 1, i den civile retsplejelov),
  • Meddelelsen kan afleveres til den person, der er bedst egnet til at overgive den til den person, for hvem der skal foretages forkyndelse. Hvis dette ikke er muligt, skal meddelelsen hænges op det mest velegnede sted (artikel 232, stk. 1, i den civile retsplejelov),
  • På den dag og det tidspunkt, der er angivet i meddelelsen, forkynder den retshåndhævende embedsmand eller stævningsmanden dokumentet for den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, eller hvis den pågældende ikke er til stede for den tredjemand, der er bedst egnet til at overgive brevet til den pågældende, og som således overdrages denne opgave (artikel 232, stk. 2, i den civile retsplejelov),
  • hvis det ikke er muligt at samarbejde med tredjemand, foretages forkyndelsen ved at hænge en meddelelse op det mest velegnede sted i nærvær af to vidner. Det oplyses i meddelelsen, at forkyndelsen for den pågældende er sket, hvilken ret der behandler sagen, og at genparten og de tilhørende dokumenter kan afhentes på justitskontoret af den person, som de er stilet til (artikel 232, stk. 4, i den civile retsplejelov).

Bemærkning

Såfremt

modtagelsesbeviset ikke underskrives af den person, for hvem der skal foretages forkyndelse (postforkyndelse)

forkyndelse for en person på et bestemt tidspunkt foretages for tredjemand, eller

forkyndelse for en person på et bestemt tidspunkt foretages ved ophængning af en meddelelse om forkyndelse på stedet

skal den retshåndhævende embedsmand eller justitskontoret altid sende et anbefalet brev til den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, senest to hverdage herefter, for at underrette den pågældende om:

  • forkyndelsesdatoen og -måden for den forkyndelse, der anses for at være foretaget
  • fristen for at reagere på forkyndelsen og konsekvenserne af at undlade at reagere
  • afleveringsstedet for genparten af den pågældende stævning og ledsagedokumenterne
  • hvem der er foretaget forkyndelse for. (Artikel 233 i den civile retsplejelov).

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Postbesørget forkyndelse anses for at være foretaget den dag, hvor modtagelsesbeviset underskrives, enten af den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, eller af tredjemand (i så fald ud fra den antagelse, at tredjemanden har overgivet brevet til den pågældende, medmindre andet bevises), jf. artikel 230 i den civile retsplejelov).

Personlig forkyndelse ved retshåndhævende embedsmand, stævningsmand eller retlig repræsentant anses for at være foretaget på datoen for udfærdigelse af forkyndelsesattesten (artikel 231, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Forkyndelse ved ophængning af en meddelelse om forkyndelse anses for at være foretaget på den heri angivne dato (artikel 232, stk. 4, i den civile retsplejelov).

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ved forkyndelse eller meddelelse pr. anbefalet brev – med eller uden modtagelsesbevis – efterlades en leveringsseddel i postkassen, hvis postbuddet ikke kan finde nogen på den angivne adresse.

(artikel 228, stk. 5, i den civile retsplejelov).

I leveringssedlen informeres adressaten om, at brevet er blevet indleveret på postkontoret, med angivelse af adresse, åbningstider og afhentningsfrist (artikel 228, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Hvis ikke brevet afhentes inden for den angivne frist (og der ikke anmodes om en forlængelse af fristen eller fremsendelse af brevet til en anden adresse), returneres det til afsenderen (artikel 230, stk. 2, i den civile retsplejelov).

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Ved postbesørget forkyndelse (citação), hvor det kan dokumenteres, at en person nægter at modtage brevet eller underskrive modtagelsesbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget på følgende måde og under følgende omstændigheder:

  • Ved postbuddets udfærdigelse af en meddelelse, hvori det bekræftes, at den fysiske person, den juridiske persons repræsentant eller en ansat hos denne nægter at underskrive modtagelsesbeviset eller at modtage brevet (artikel 228, stk. 6, og 246, stk. 3, i den civile retsplejelov).
  • Hvis parterne selv kan aftale forkyndelsesadressen:
    • ved levering af et nyt anbefalet brev med modtagelsesbevis på den aftalte adresse, hvis det første anbefalede brev med modtagelsesbevis fremsendt til denne adresse er blevet returneret, eller
    • ved postbuddets udfærdigelse af en attest, hvori det bekræftes, at den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, nægter at modtage brevet eller at underskrive modtagelsesbeviset fremsendt til den aftalte adresse.

Artikel 229, stk. 3 og 4, i den civile retsplejelov

Ved personlig forkyndelse (citação) ved retshåndhævende embedsmand eller stævningsmand, hvor der er dokumentation for, at den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, nægter at underskrive forkyndelsesattesten eller at modtage genparten heraf, anses forkyndelse for at være foretaget, og proceduren er som følger:

  • Den retshåndhævende embedsmand eller stævningsmanden meddeler den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, at den pågældende kan afhente genparten på justitskontoret, og dette angives i forkyndelsesattesten sammen med den pågældendes nægtelse af at modtage brevet (artikel 231, stk. 4, i den civile retsplejelov).
  • Justitskontoret meddeler endvidere igen ved anbefalet brev den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, at genparten af stævningen og ledsagedokumenterne kan afhentes på justitskontoret (artikel 231, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen kan kun anses for ikke at være foretaget, hvis nægtelsen er berettiget. Nægtelsen er berettiget, når den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, ikke kan findes, da den pågældende ikke bor eller har hjemsted på den angivne adresse, eller hvis en tredjemand anfører, at denne ikke kan overgive brevet.

De samme regler finder anvendelse i visse ved lov fastsatte tilfælde, hvor personlig meddelelse for parterne eller deres repræsentanter skal ske under opfyldelse af de formalitetskrav, der gælder for forkyndelse.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ved postbesørget forkyndelse eller meddelelse med modtagelsesbevis fra udlandet kan det portugisiske postvæsen aflevere brevet og dokumenterne til den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, eller til en tredjemand på samme adresse, der erklærer sig i stand til at overgive brevet til adressaten.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Se svaret på spørgsmål 7.3.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Adressaten har i princippet seks hverdage til at afhente dokumenterne på posthuset.

Adressaten underrettes om denne frist og om det forhold, at dokumenterne kan afhentes på postkontoret ved fremvisning af en leveringsseddel, som postvæsenet lægger i postkassen, når postbuddet konstaterer, at der ikke er nogen hjemme.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

I forbindelse med forkyndelse er modtagelsesbeviset, forkyndelsesattesten eller meddelelsen om forkyndelse skriftligt bevis på, at forkyndelse er sket.

I forbindelse med meddelelse er registreringen af anerkendelsen, registreringen af brevet eller sagsakten eller redegørelsen udarbejdet under sagen skriftligt bevis på, at forkyndelse er sket.

I begge tilfælde attesteres udstedelsesdato og -tidspunkt i domstolenes IT-system, hvis forkyndelsen sker ved elektronisk dataoverførsel (artikel 13, litra a), i bekendtgørelsen om elektronisk behandling af retslige procedurer).

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Manglende forkyndelse er en væsentlig formel mangel, som gør hele proceduren, undtagen stævningen, ugyldig (artikel 187 i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen anses for ikke at være foretaget i følgende tilfælde:

  • Fuldstændig manglende forkyndelse (artikel 188, stk. 1, litra a), i den civile retsplejelov),
  • fejl vedrørende identiteten af den navngivne person (artikel 188, stk. 1, litra b), i den civile retsplejelov),
  • uberettiget anvendelse af forkyndelse ved udstationering (artikel 188, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov),
  • forkyndelse efter den fysiske persons død eller opløsning af den juridiske person, der er opført på listen (artikel 188, stk. 1, litra d), i den civile retsplejelov),
  • bevis for, at den person, for hvem der skulle foretages personlig forkyndelse, ikke fik kendskab hertil på grund af et forhold, der ikke kan tilskrives den pågældende (artikel 188, stk. 1, litra e), i den civile retsplejelov).

Der foreligger ikke længere ugyldighed, hvis sagsøgte eller anklagemyndigheden (Ministério Público) (som hovedpart i sagen) deltager i sagen uden straks at påberåbe sig manglende forkyndelse (artikel 189 i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen er ligeledes ugyldig, hvis de i loven fastsatte formaliteter ikke er opfyldt på tidspunktet for afslutningen (artikel 191 i den civile retsplejelov).

Ud over ovennævnte tilfælde udgør undladelse af enhver handling eller manglende iagttagelse af de formkrav, der er fastsat i loven, i forbindelse med forkyndelse en simpel formel mangel. Hvis denne mangel påberåbes, eller hvis retten får kendskab hertil under sagen, vil retten kræve den afhjulpet. I andre situationer gør en formel mangel i forbindelse med forkyndelsen kun handlingen ugyldig, når dette fremgår af loven, eller når den pågældende mangel kan få indflydelse på sagens behandling eller udfald. I så fald forbliver de øvrige processkrifter, der ikke er berørt af det ugyldige dokument, gyldige (artikel 195, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov).

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Ja, i nogle af de tilfælde, der er anført nedenfor, beregnes udgiften til tjenesteydelsen i UC (regningsenhed).

UC ajourføres årligt og automatisk i overensstemmelse med indekset for social bistand (IAS) under hensyntagen til værdien af UC for det foregående år (artikel 5, stk. 2, i bekendtgørelse om retsafgifter som godkendt i bilaget til lovdekret nr. 34/2008 af 26. februar).

I 2021 var værdien af UC 102 EUR. I 2021 forbliver størrelsen af omkostningerne for 2020 gyldige efter suspensionen af den automatiske tilpasning af regningsenheden i henhold til artikel 232 i finansloven for 2021.

Det betyder:

  • Forkyndelse af dokumenter ved personlig kontakt af en foged koster 0,5 UC, når den gennemføres, og 0,25 UC i andre tilfælde (tabel VII, der er knyttet som bilag til bekendtgørelse 282/2013 af 29. august, under henvisning til artikel 50, stk. 1, heri).
  • Personlig forkyndelse eller forkyndelse ved offentliggørelse ved stævningsmand koster 0,5 UC, når forkyndelsen finder sted, og er gratis, når den ikke finder sted (artikel 9, stk. 1, i bekendtgørelse om retsafgifter),
  • transportomkostninger ved forkyndelse ved stævningsmand og eventuel moms kan blive tillagt disse beløb (artikel 9, stk. 1, i bekendtgørelse om retsafgifter).

BEMÆRK: Ekstraordinær og midlertidig ordning for postformaliteter i forbindelse med forkyndelse i forbindelse med covid-19-pandemien

  • Der skal ikke skrives under ved modtagelse af et anbefalet brev.
  • Underskriften erstattes af mundtlig identifikation og registrering af nummeret på adressatens ID-kort eller en hvilken som helst anden form for ID med angivelse af datoen for registrering af disse oplysninger.
  • Hvis adressaten nægter at forevise ID eller afgive de ovenfor nævnte oplysninger, noterer postbuddet dette på brevet eller modtagelsesbeviset og returnerer det til afsenderen.
  • I disse tilfælde bekræfter postbuddets notat på brevet eller modtagelsesbeviset, at forkyndelse har fundet sted.
  • Forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis anses for at have fundet sted på den dato, hvor nummeret på adressatens ID-kort eller en hvilken som helst anden lovlig form for ID er registreret.
  • Dette system finder tilsvarende anvendelse på personlig forkyndelse eller meddelelse.

Retsgrundlag: Lei n.º 10/2020, de 18 de abril (lov nr. 10/2020 af 18. april)

Den relevante lovgivning.

Código de Processo Civil (den civile retsplejelov)

Regime do Inventário Notarial (ordningen med inventarlister, der udarbejdes af en notar)

Novo Regime do Arrendamento Urbano (den nye ordning for lejeboliger i byzoner) (NRAU)

Processos da Competência do Ministério Público e das Conservatórias do Registo Civil (lovdekret om regler for anklagemyndighedens kompetence og civilstandsregistret)

Identificação do Executado e Bens Penhoráveis/Citação Instituições Públicas (udpegning af skyldneren og de udlagte aktiver/meddelelse fra offentlige myndigheder)

Tramitação Eletrónica dos Processos Judiciais (elektronisk behandling af retslige procedurer)

Regulamento das Custas Processuais (bekendtgørelse om retsafgifter)

Lei do Orçamento do Estado para 2021 (finansloven for 2021)

Portaria n.º 282/2013, de 29 de Agosto (bekendtgørelse nr. 282/2013 af 29. august)

Afsluttende bemærkning:

Oplysningerne i dette faktablad er generelle. De er ikke fuldstændige og binder ikke kontaktpunktet, Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område, domstolene eller andre personer. Der skal altid tages udgangspunkt i gældende lovgivning.

Sidste opdatering: 29/03/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.