Retshjælp

Kroatien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Artikel 151 i den civile retsplejelov bestemmer, at sagsomkostningerne er de udgifter, som en part afholder under eller i forbindelse med en retssag. Disse omkostninger omfatter f.eks. udgifter til bevisoptagelse, retsgebyrer, udgifter til offentliggørelse, dagpenge til dommere og justitssekretærer og deres transportudgifter, parternes transportudgifter, når de skal give møde for retten, og lignende udgifter. Sagsomkostningerne omfatter ligeledes advokatsalærer og honorarer til andre, som er berettiget til honorar efter loven.

I henhold til artikel 152 i loven om civil retspleje betaler de enkelte parter de udgifter, som deres skridt under sagen afstedkommer, på forhånd. Når en part anmoder om bevisoptagelse, deponerer denne først efter rettens kendelse herom det beløb, der er nødvendigt for at betale de hermed forbundne omkostninger. Afgørelser om sagsomkostningerne træffes efter det grundlæggende princip om, hvem der vinder sagen. Artikel 154, stk. 1, i loven om civil retspleje fastsætter således, at den tabende part skal betale de omkostninger, som modparten og intervenienten har afholdt i forbindelse med sagen. En intervenient, som er trådt ind i sagen til støtte for den tabende part, skal godtgøre de omkostninger, som dennes skridt har afstedkommet. Hvis parterne hver især vinder og taber sagen delvist, træffer retten i henhold til artikel 154, stk. 2, i loven om civil retspleje afgørelse om en prorata-fordeling af omkostningerne i forhold til, hvor stor en del af sagen de har henholdsvis vundet og tabt. Der gælder særlige regler i tilfælde, hvor retsafgifterne kan henføres til en af parternes fejl eller en begivenhed, som vedrører denne, når dommen er truffet på grundlag af en tilståelse, når sagsøgeren har opgivet sagen eller frafalder sit krav, når sagen er blevet afsluttet ved en retskendelse, eller når der deltager medparter i sagen (artikel 156-161 i loven om civil retspleje).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Ifølge loven om gratis retshjælp er formålet med retshjælp at sikre lighed for loven og garantere kroatiske borgere og andre personer effektiv retsbeskyttelse og adgang til domstolene og de øvrige offentligretlige organer på lige vilkår i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp.

Retshjælp ydes i form af primær eller sekundær retshjælp.

Den primære retshjælp omfatter:

  • generelle juridiske oplysninger
  • juridisk rådgivning
  • indgivelse af indlæg til offentligretlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med de internationale aftaler og reglerne for disse organers funktion
  • repræsentation i sager ved offentligretlige organer
  • retshjælp i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse.

Den primære retshjælp ydes af de regionale forvaltningskontorer i distrikterne og af den kompetente administrative myndighed i Zagreb by (herefter "forvaltningskontorerne") og de godkendte juridiske foreninger og kontorer. Ved ydelse af primær retshjælp kan forvaltningskontorerne give generelle juridiske oplysninger og juridisk rådgivning og udarbejde processkrifter.

Den sekundære retshjælp omfatter:

  • juridisk rådgivning
  • indgivelse af indlæg i sager, som har til formål at beskytte arbejdstagernes rettigheder i forhold til deres arbejdsgivere
  • indgivelse af indlæg i retssager
  • repræsentation i retssager
  • retshjælp i forbindelse med tvistbilæggelse i mindelighed.

Den sekundære retshjælp ydes af advokater.

Den sekundære retshjælp omfatter desuden:

  • fritagelse for sagsomkostninger
  • fritagelse for retsgebyrer.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Følgende personer har ret til gratis retshjælp:

  • kroatiske statsborgere
  • børn, der ikke er kroatiske statsborgere, og som efter loven anses for at være børn, der ikke er ledsaget af en myndig voksen i Kroatien
  • udlændinge med midlertidigt ophold, forudsat at det gensidige bopælskrav er overholdt, eller udlændinge med fast ophold
  • udlændinge med midlertidig beskyttelse
  • udlændinge med ulovligt ophold og udlændinge med kortvarigt ophold i forbindelse med udvisning eller tilbagesendelse
  • asylansøgere, personer, som har fået asyl, udlændinge, som er ydet subsidiær beskyttelse, og deres familiemedlemmer, som har lovligt ophold i Kroatien, i forbindelse med sager, hvor retshjælp ifølge en særlov ikke ydes.

Den sekundære retshjælp bevilges generelt på følgende formuerelaterede vilkår:

  1. ansøgernes og medlemmerne af deres husholdnings samlede indtægt må ikke overstige beskatningsgrundlaget for hvert enkelt medlem af husholdningen (3 326,00 HRK) og
  2. værdien af ansøgernes og medlemmerne af deres husholdnings samlede formue må ikke overstige 60 gange beskatningsgrundlaget (199 560,00 HRK).

Den sekundære retshjælp bevilges uden forudgående evaluering af ansøgerens økonomiske situation, hvis ansøgeren:

  1. er et barn i en sag om tildeling af underholdsbidrag
  2. er et voldsoffer og ønsker at udøve sin ret til erstatning for den skade, som voldshandlingen har forårsaget
  3. modtager forsørgelseshjælp i henhold til en særlig bestemmelse om udøvelse af rettigheder, som er tillagt af det sociale sikringssystem eller
  4. modtager forsørgelsespension ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile.

Derudover kan der bevilges retshjælp i grænseoverskridende tvister. En grænseoverskridende tvist er en tvist, i hvilken den person, der ansøger om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.

Retshjælp i grænseoverskridende tvister kan bevilges inden for det civil- og handelsretlige område i mæglingsprocedurer, i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse, ved fuldbyrdelse af offentligretlige dokumenter og som juridisk rådgivning i sådanne procedurer. Bestemmelserne om retshjælp i grænseoverskridende tvister finder ikke anvendelse på told- og skatteområdet og i andre administrative procedurer.

Der bevilges retshjælp til ansøgeren i en grænseoverskridende tvist, hvis denne opfylder de betingelser, der er fastsat i loven om gratis retshjælp. Der kan undtagelsesvis bevilges retshjælp til en ansøger, som ikke opfylder loven om gratis retshjælps betingelser for at modtage retshjælp, hvis ansøgeren godtgør, at vedkommende ikke er i stand til at betale de med sagen forbundne omkostninger på grund af en forskel i leveomkostningerne i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl eller sædvanligt opholdssted, og leveomkostningerne i Kroatien.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Primær retshjælp kan ydes i alle retssager:

  • hvis ikke ansøgeren selv har den fornødne viden og kompetence til at udøve sin ret
  • hvis ikke der ydes retshjælp til ansøgeren efter særlige regler
  • hvis ikke den indgivne ansøgning åbenlyst er ugrundet og
  • hvis ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale for den ydede bistand.

Der kan bevilges sekundær retshjælp, som ydes af advokater, og fritagelse for sagsomkostninger i følgende sager:

  • sager vedrørende tinglige rettigheder, som ikke kræver tinglysning
  • sager vedrørende ansættelsesforhold
  • familieretlige sager, dog ikke ved skilsmisse efter fælles overenskomst, når ægtefællerne ikke har fælles mindreårige børn eller mindreårige adoptivbørn eller børn, som de har forældremyndigheden over, selv om de er blevet myndige
  • sager vedrørende fuldbyrdelse af og sikkerhedsstillelse for fordringer i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse eller sikkerhedsstillelse for en fordring, til hvilke der kan bevilges retshjælp efter bestemmelserne i loven om gratis retshjælp
  • ved tvistbilæggelse i mindelighed
  • undtagelsesvis i alle andre retslige og civile procedurer, hvis dette er nødvendigt i lyset af den specifikke situation, som ansøgeren og medlemmerne af dennes husholdning befinder sig i, i overensstemmelse med loven om gratis retshjælps primære formål.

Sekundær retshjælp, som ydes af advokater, kan bevilges i de ovenfor beskrevne sager på følgende betingelser:

  • i forbindelse med en kompleks sag
  • hvis ikke ansøgeren kan repræsentere sig selv
  • når ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale for den nødvendige juridiske bistand, i overensstemmelse med de specifikke betingelser i artikel 14 i loven om gratis retshjælp
  • når der ikke er tale om et ugrundet søgsmål
  • hvis der ikke inden for de seneste seks måneder forud for datoen for ansøgningens indgivelse er givet afslag på en ansøgning fra ansøgeren som følge af forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger og
  • hvis ikke der ydes retshjælp til ansøgeren på baggrund af særlige regler.

Fritagelse for betaling af retsgebyrer kan bevilges i alle retssager (civile og administrative sager), hvis ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale retsgebyrerne, i overensstemmelse med de specifikke betingelser i artikel 14 i loven om gratis retshjælp. Afgørelsen træffes under særlig hensyntagen til retsgebyrernes størrelse i den sag, i hvilken der ansøges om fritagelse.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Forvaltningskontoret skal træffe afgørelse om en ansøgning om sekundær retshjælp inden for en frist på 15 dage efter datoen for ansøgningens indgivelse i behørig form. Hvis ansøgeren som følge af en frists udløb risikerer at miste sin ret til at tage de skridt, som ansøgningen vedrører, skal forvaltningskontoret træffe afgørelse om ansøgningen inden for en kortere frist end den anførte, så ansøgeren kan tage de skridt, som ansøgningen vedrører, rettidigt.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

For at få bevilget primær retshjælp skal man henvende sig direkte til det organ, der yder primær retshjælp (godkendt forening, retshjælpsklinik eller juridisk kontor), idet det understreges, at det ikke er nødvendigt at udfylde en særlig ansøgningsformular.

For at få bevilget sekundær retshjælp skal man indgive en ansøgning til det kompetente kontor ved at udfylde den relevante ansøgningsformular. Ansøgningsformularen kan fås ved forvaltningskontorerne og på justitsministeriets websted.

Ansøgninger om retshjælp i grænseoverskridende tvister og anmodninger om fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i grænseoverskridende tvister indgives på de formularer, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art og Kommissionens afgørelse 2005/630/EF af 26. august 2005 om udarbejdelse af en formular til fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i medfør af Rådets direktiv 2003/8/EF.

Formularerne og alle de dokumenter, de er vedlagt i en grænseoverskridende tvist, skal oversættes til kroatisk; ellers vil ansøgningen blive afvist.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

En ansøgning indgivet til det kompetente forvaltningskontor skal være vedlagt ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings skriftlige samtykke til, at forvaltningskontoret undersøger alle oplysninger om deres samlede indtægt og formue, og ansøgerens bekræftelse af, at de afgivne oplysninger er nøjagtige og fuldstændige.

Ofre for vold i hjemmet vedlægger deres samtykke til, at forvaltningskontoret undersøger alle oplysninger om ofrets egen indtægt og formue. De medlemmer af husholdningen, som er modparter i sagen, og dem, hvis interesser er i modstrid med ansøgerens interesser, afgiver ikke samtykke.

Formularen til ansøgning om retshjælp i en grænseoverskridende tvist skal være vedlagt al dokumentation, der er nødvendig for at træffe afgørelse om ansøgningen.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

For at få bevilget primær retshjælp skal man henvende sig direkte til det organ, der yder primær retshjælp (godkendt forening, retshjælpsklinik eller juridisk kontor), idet det understreges, at det ikke er nødvendigt at indgive en særlig ansøgning. For at få bevilget sekundær retshjælp skal man derimod indgive en ansøgning til forvaltningskontoret med stedlig kompetence på det sted, hvor ansøgeren har bopæl eller opholdssted.

En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en EU-medlemsstat og anmoder om retshjælp i forbindelse med en grænseoverskridende tvist ved en ret i Kroatien, skal indgive en ansøgning om retshjælp til Kroatiens justitsministerium (modtagende myndighed).

En part, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien og anmoder om retshjælp i forbindelse med en grænseoverskridende tvist ved en ret i en anden medlemsstat, skal indgive sin ansøgning til det kompetente forvaltningskontor på det sted, hvor parten har bopæl eller opholdssted.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Der ydes sekundær retshjælp til en ansøger, som opfylder betingelserne for at udøve sin ret til retshjælp, ved en afgørelse om bevilling af retshjælp. Forvaltningskontoret træffer afgørelse om ansøgningen inden for en frist på 15 dage efter datoen for den behørigt indgivne ansøgning.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis man får bevilget retshjælp, har man ret til at gøre brug af alle former for sekundær retshjælp i forbindelse med en bestemt type retssag og i alle faser af den pågældende sag. Afgørelsen om bevilling af retshjælp indeholder personlige oplysninger om modtageren af retshjælp, en kort beskrivelse af den retssag, til hvilken retshjælpen bevilges, den bevilgede retshjælps form og omfang, oplysninger om den advokat, der yder retshjælp, og alle andre oplysninger af betydning for afgørelsens fuldbyrdelse.

Når der ansøges om retshjælp i form af fritagelse for retsgebyrer, underretter ansøgeren ved et processkrift eller i forbindelse med et andet skridt i den verserende sag retten om ansøgningen om fritagelse for retsgebyrer. Derudover skal vedkommende oplyse om den afgørelse, hvorved han fritages for retsgebyrer, inden for en frist på seks måneder at regne fra datoen for processkriftets indlevering eller fra datoen for det andet skridt, der tages i den verserende sag.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Afgørelsen om bevilling af retshjælp indeholder endvidere navnet på den advokat, der skal yde modtageren retshjælp. Retshjælpsmodtageren underretter den i afgørelsen beskikkede advokat om afgørelsen. Forvaltningskontoret kan undtagelsesvis udpege en anden advokat til modtageren med dennes forudgående samtykke, som er vedlagt ansøgningen om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Som nævnt ovenfor har man, hvis man får bevilget retshjælp, ret til at gøre brug af alle former for sekundær retshjælp i forbindelse med en bestemt type retssag og i alle faser af den pågældende sag. På baggrund af afgørelsen om bevilling af retshjælp kan modtageren fritages for betaling af advokatsalær, de med sagen forbundne omkostninger (fritagelse for betaling af et forskud på udgifterne til vidner, tolke, sagkyndige, besigtigelse og offentliggørelse) og alle eller en del af retsgebyrerne.

Der bevilges fuld retshjælp, hvis ansøgeren modtager forsørgelseshjælp i henhold til særlige bestemmelser om udøvelse af rettigheder, som er tillagt af det sociale sikringssystem, eller er berettiget til forsørgelseshjælp ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile, eller hvis ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings samlede indtægt er lavere end eller lig med 50 % af det månedlige beløb for det månedlige beskatningsgrundlag for hvert enkelt medlem af husholdningen.

Hvis ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings samlede indtægt overstiger 50 % af beskatningsgrundlaget for hvert enkelt medlem af husholdningen, reduceres retshjælpens omfang, således at hver overskridelse på 10 % medfører en reduktion af retshjælpen på 10 %, idet retshjælpen dog højst kan reduceres til 50 % af det fastsatte beløb for retshjælpen.

Hvis ikke der bevilges fuld retshjælp, kan ansøgeren klage til justitsministeriet over den del af afgørelsen, i hvilken ansøgningen ikke efterkommes. Denne klage udsætter ikke anvendelsen af den del af retshjælpen, der er bevilget. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse, hvis klagen afvises.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Såfremt der ikke bevilges fuld retshjælp, afholder modtageren selv resten af omkostningerne. Hvis modtageren af retshjælp får medhold, dømmer retten under alle omstændigheder modparten til at betale modtagerens sagsomkostninger.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

En ansøgning om retshjælp gør det muligt at få bevilget retshjælp til begge instanser i en retssag. I tilfælde, hvor der gøres brug af ekstraordinære klagemuligheder, skal der indgives en specifik ansøgning, og der træffes en specifik afgørelse alene for dette retslige skridt.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når de økonomiske forhold for modtageren af retshjælp og medlemmerne af dennes husholdning i løbet af sagen bliver bedre end dem, der forelå på datoen for ansøgningens indgivelse, således at det får betydning for ansøgerens ret til at gøre brug af retshjælpen i fuldt omfang, annullerer det kompetente forvaltningskontor hele eller en del af afgørelsen om bevilling af retshjælp. Modtageren underretter forvaltningskontoret om denne forbedring af sine økonomiske forhold senest otte dage efter, at han er blevet gjort bekendt hermed. Der kan indgives en klage til justitsministeriet over den afgørelse, der ophæver en afgørelse om bevilling af retshjælp, inden for en frist på 15 dage efter afgørelsens forkyndelse. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ansøgeren om eller modtageren af retshjælp kan indgive en klage over forvaltningskontorets afvisning af ansøgningen om retshjælp eller over den del af en afgørelse, som kun delvis efterkommer ansøgningen om retshjælp, inden for en frist på 15 dage efter afgørelsens forkyndelse. Justitsministeriet træffer afgørelse om klagen inden for en frist på otte dage efter modtagelsen af den behørigt indgivne klage. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse.

Flere oplysninger

Justitsministeriets websted

Lov om gratis retshjælp (Kroatiens statstidende nr. 143/13 og nr. 98/19)

Lov om den civile retspleje (Kroatiens statstidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11 — konsolideret tekst, 25/13, 89/14 og 70/19)

Sidste opdatering: 24/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.