Retshjælp

Finland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag varierer alt efter sagens art og kompleksitet. Retsafgifterne omfatter bl.a. advokatens salær og omkostninger, honorarer til vidner, tolke- og oversættelsesomkostninger, administrative omkostninger til sagens behandling og rettergangen samt tvangsfuldbyrdelsesomkostninger til staten. Størstedelen af retsafgifterne udgøres af advokatsalæret. I princippet afholder hver part sine egne retsafgifter. Retten kan dømme den tabende part til at betale modpartens omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp tildeles for statsmidler til en person, som har brug for specialiseret retshjælp, og som på grund af sin økonomiske situation ikke er i stand til selv at dække de nødvendige omkostninger ved sin retssag. Retshjælp omfatter juridisk rådgivning, de nødvendige foranstaltninger og bistand ved retten og andre myndigheder samt fritagelse for omkostningerne ved sagsbehandlingen. Ansøgerens økonomiske situation behøver ikke blive klarlagt, når den pågældende modtager begrænset juridisk rådgivning pr. telefon eller andre elektroniske kommunikationstjenester.

3 Har jeg ret til retshjælp?

I sager, som behandles i Finland, tildeles retshjælp til personer, som har en bopælskommune i Finland eller bopæl eller opholdssted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Der tildeles endvidere retshjælp, hvis den pågældendes sag verserer for en finsk domstol, eller hvis der er en særlig begrundelse for at tildele den. I sager, der verserer i udlandet, dækker retshjælpen udgifter til juridisk rådgivning.

Der ydes ikke retshjælp til selskaber eller fællesskaber. Kun hvis der foreligger en særlig grund hertil, kan der ydes retshjælp i forbindelse med en ikke-retlig sag vedrørende en erhvervsdrivendes økonomiske virksomhed.

Retshjælp ydes efter ansøgning gratis eller mod betaling alt efter ansøgerens økonomiske situation. Ansøgerens økonomiske situation vurderes på grundlag af de midler, som den pågældende råder over hver måned (disponible midler), og vedkommendes aktiver. Generelt beregnes disponible midler på grundlag af månedlig indtægt, nødvendige udgifter og ansøgerens og dennes samlevers forsørgerpligt. Der ydes retshjælp til personer, hvis disponible midler og aktiver ikke overstiger et beløb, som skal fastsættes præcist ved regeringsdekret. De indtægter og udgifter, som skal medregnes, og forsørgerpligtens indflydelse på beregningen af de disponible midler, indregningen af aktiverne og kriterierne for fastlæggelse af den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen skal betale, fastsættes ved regeringsdekret.

Retshjælp tildeles ikke, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring. I en sag, der verserer for en domstol, kan retten tildele retshjælp, i det omfang sagsomkostningerne overstiger det maksimale beløb, der dækkes ifølge forsikringspolicen. Hvis ansøgeren har ret til gratis retshjælp i kraft af sin økonomiske situation, kan retshjælpen ydes til at dække selvrisikoen på forsikringen.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes retshjælp til både retssager og udenretslige sager.

Der ydes ikke retshjælp:

  1. hvis spørgsmålet har beskeden betydning for ansøgeren
  2. hvis retshjælpen tydeligvis ikke er relevant henset til den fordel, som ansøgeren får derved
  3. hvis forsvaret ville udgøre misbrug af rettigheder, eller
  4. hvis sagen bygger på en overdraget ret, og der er grund til at antage, at overdragelsen er sket med det formål at opnå retshjælpen.

Generelt omfatter retshjælp ikke bistand:

  1. i forbindelse med en begæring indgivet til en almindelig domstol
  2. i forbindelse med en simpel straffesag
  3. i skatteanliggender og i forbindelse med offentlige udgifter, eller
  4. når retten til at anke eller appellere bygger på et tilhørsforhold til en kommune eller et andet offentligt organ.

Selv i sådanne tilfælde kan den juridiske rådgiver om nødvendigt yde juridisk rådgivning og udarbejde de nødvendige dokumenter.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

En person, som ansøger om retshjælp, skal i givet fald informere retshjælpskontoret om sagens hastende karakter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Man finder ansøgningsblanketten til retshjælp på følgende webadresse: https://oikeus.fi/fi/index/lomakkeet/oikeusapu.html

Ansøgningsblanketten til retshjælp kan også fås på et retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgeren skal sammen med sin ansøgning om retshjælp indsende en rapport om sin økonomiske situation, om den sag, som vedkommende ønsker retshjælp til, og om sin retshjælpsforsikring (se spørgsmål 6 om ansøgningsblanketterne til retshjælp). På retshjælpskontorets anmodning skal ansøgeren fremlægge bevis for sine indtægter og udgifter samt en status over sine aktiver og gæld. Uanset bestemmelserne om fortrolighed kan retshjælpskontoret indhente oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om ansøgeren har ret til retshjælp på grund af sin økonomiske situation, og om vedkommende råder over en retshjælpsforsikring, som dækker i det pågældende tilfælde.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Man kan ansøge om retshjælp på et hvilket som helst retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan ligeledes anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpskontoret afgør, om der kan ydes retshjælp. Afgørelsen herom sendes til den kontaktadresse, som ansøgeren har oplyst.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Ansøgeren eller dennes advokat skal kontakte retshjælpskontoret for at få fastslået retten til retshjælp.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver. I sager, der anlægges for domstolene, kan en privat rådgiver også udpeges, hvis vedkommende indvilliger. Til privat rådgiver skal der udpeges en advokat eller juridisk rådgiver med beskikkelse. Når modtageren af retshjælp selv har foreslået at blive bistået af en kvalificeret person, udpeges denne person, medmindre der er særlige grunde, der taler imod dette. Rådgiveren har pligt til at efterleve princippet om god juridisk praksis.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker ansøgerens retsafgifter i forbindelse med sagen. Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation. Retshjælpen dækker ikke modpartens retsafgifter.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation. Når retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til retshjælpskontoret. Når retshjælpen leveres af en privat rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til denne rådgiver.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle ansøgerens retsafgifter i forbindelse med sagen. Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis det konstateres, at betingelserne for at yde retshjælp ikke var opfyldt, eller hvis de har ændret sig eller er ophørt med at eksistere, kan retshjælpskontoret eller domstolen ændre afgørelsen om retshjælp eller beslutte at indstille den nævnte retshjælp. Når retshjælpsmodtagerens selvrisiko ændres, skal det fastslås, om den nye beslutning gælder med tilbagevirkende kraft. Når der træffes en afgørelse om at indstille retshjælpen, skal det fastslås, om modtageren af retshjælpen har pligt til at betale en erstatning til staten for den retshjælp, som vedkommende har modtaget, hvorefter erstatningens størrelse i givet fald skal fastsættes.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis retshjælpen ikke ydes i overensstemmelse med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for retten. Retshjælpskontorets afgørelse ledsages af instruktioner til ansøgeren i, hvordan der kan anmodes om henvisning. Anmodningen om henvisning skal stiles til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen. Retshjælpskontoret fremsender anmodningen om henvisning til retten.

Yderligere oplysninger

Retten kan tildele en mistænkt en forsvarer og de civile parter en juridisk rådgiver og en assistent til at forberede og føre sagen. Som forsvarer og juridisk rådgiver for den civile part kan der udpeges en offentlig juridisk rådgiver, en advokat eller en beskikket juridisk rådgiver, hvis der foreligger en særlig grund. Den juridiske assistent skal være behørigt kvalificeret. Hvis retten konstaterer, at den mistænkte har begået en strafbar handling, i forbindelse med hvilken han har fået tildelt en forsvarer til at forberede og føre sagen, skal den mistænkte dømmes til at godtgøre staten det salær, som denne har betalt til forsvareren. Hvis den mistænkte opfylder de økonomiske betingelser, som stilles for at opnå retshjælp, må godtgørelsen ikke overstige det salær, som svarer til retshjælpen.

Der findes flere oplysninger om retshjælp på webstedet: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index.html

Sidste opdatering: 06/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.