Retshjælp

I Frankrig kaldes retshjælp aide juridictionelle.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag afhænger af sagens art og kompleksitet samt af, hvilken retlig instans der er kompetent til at påkende sagen.

Der kan skelnes mellem tre kategorier af omkostninger:

• advokatsalærer, der frit fastsættes mellem advokaten og klienten, og som i princippet betales af sidstnævnte, medmindre der er bevilget retshjælp

• sagsomkostninger, der er defineret i artikel 695 i den civile retsplejelov, og som hovedsagelig omfatter:

a. repræsentationsgebyrer til advokater samt offentlige eller ministerielle embedsmænd; gebyrer må ikke forveksles med salærer

b. fogedgebyrer

c. omkostninger i forbindelse med retligt syn og skøn

d. eventuelle vidnegodtgørelser til fast takst

e. procedureomkostninger

f. udlæg: Dette er faste omkostninger, som de implicerede har lagt ud i forbindelse med sagen.

Sagsomkostningerne betales af den tabende part. Dette princip er fastslået i artikel 696 i den civile retsplejelov. Dommeren kan ikke desto mindre ved en begrundet afgørelse pålægge en anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne. I sidstnævnte tilfælde foretager han en fordeling af omkostningerne

• øvrige omkostninger som sagens parter måtte have i forbindelse med sagen: De skal i princippet bæres af parterne, medmindre dommeren træffer anden afgørelse. Dommeren har denne mulighed både i civile sager og i straffesager. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation. Han kan i øvrigt uden videre bestemme, at den dømte ikke skal betale de øvrige parters omkostninger.

På det strafferetlige område er det staten, der betaler retsomkostningerne. Den dømte skal betale en fast domstolsafgift, hvis størrelse afhænger af overtrædelsen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp er en del af retshjælpsordningen (der afløste ordningen med fri proces ifølge lov af 1972), som blev indført ved lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp og om advokatbistand i udenretslige procedurer.

Retshjælp omfatter:

• retshjælp (aide juridictionnelle): den fulde eller delvise økonomiske bistand, som staten yder i forbindelse med sagsanlæg ved en ret i første eller anden instans, fuldbyrdelsen af afgørelser og indgåelsen af forlig, inden sagen anlægges, eller udenretslig skilsmisse efter fælles overenskomst
• advokatbistand i udenretslige straffesager, der kan gennemføres som et alternativ til retsforfølgning (forlig, mægling mv.), tilbageholdelse eller bistand til tilbageholdte personer ved kontakt med disciplinærudvalget i et fængsel
• adgang til retsvæsenet (information, vejledning, gratis juridisk bistand).

Retshjælp og advokatbistand i udenretslige procedurer ydes til personer, der ønsker at gøre deres rettigheder gældende ved domstolene, og som har begrænsede midler til rådighed. Den består i, at staten helt eller delvist betaler de opkrævede salærer, og dækker også sagsomkostninger (advokat, foged, notar osv.). Den indrømmes en person, der anmoder herom, når den anlagte sag hverken må afvises, er ubegrundet eller er urimelig, navnlig på grund af antallet af krav eller deres systematiske karakter.

Der kan bevilges fuld eller delvis retshjælp eller ingen retshjælp. Den dækker ikke omkostninger, der dækkes af en retshjælpsforsikringsaftale eller anden beskyttelsesordning. I givet fald trækkes de således dækkede omkostninger fra de beløb, som staten udbetaler i forbindelse med retshjælp.

Personer, der får bevilget retshjælp, har ret til gratis bistand fra en advokat eller en anden person inden for retsvæsenet (foged, notar, auktionarius osv.) og er helt eller delvist fritaget for at betale retsafgifter. Retshjælp er underlagt kriterier for adgang som defineret i førnævnte lov af 10. juli 1991 og dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om gennemførelse af lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp og om advokatbistand i udenretslige procedurer.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Retshjælp bevilges af retshjælpskontoret ved retten i første instans og er underlagt flere betingelser vedrørende ansøgerens økonomiske forhold, statsborgerskab og bopæl samt sagens antagelighed.

Retshjælp kan også ydes på særlige betingelser i visse situationer (se nedenfor).

Økonomiske forhold:

Du kan få retshjælp, hvis din skattepligtige referenceindkomst eller dine skattepligtige indtægter og aktiver ligger under de tærskler, der er fastsat ved dekret.

Den 1. januar 2021 trådte nye bestemmelser i kraft, hvorved kriterierne for adgang til retshjælp blev ændret. Adgangen til retshjælp er nu baseret på:

• den skattepligtige referenceindkomst. Den skattepligtige referenceindkomst svarer til et årligt indtægtsbeløb, som skattemyndighederne har beregnet, og som fremgår af skatteansættelsen. Tærsklerne er fastsat i artikel 3 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om retshjælp. Ansøgninger om retshjælp indgivet i 2021 behandles f.eks. under hensyntagen til den skattepligtige referenceindkomst i den seneste skatteansættelse. Fra den 1. januar 2021 skal den skattepligtige referenceindkomst for en person, der bor alene, være på højst 11 262 EUR, for at personen kan få fuld retshjælp, og 16 890 EUR, for at personen kan få delvis retshjælp. Den skattepligtige referenceindkomst, der tages i betragtning ved behandlingen af ansøgningen om retshjælp, er din husstands indkomst. Hvis der er mere end én person i din husstand, tages der i de tærskler, der ikke må overskrides, højde for alle disse personers indkomst. Hvis der anmodes om retshjælp til en sag, der vedrører en tvist mellem ansøgeren og et medlem af husstanden, vil indkomsttærsklerne blive behandlet individuelt. I så fald er det de skattepligtige indtægter og aktiver, der tages i betragtning ved vurderingen af, om der er adgang til retshjælp.
• Immaterielle aktiver (hovedsagelig opsparing): Hvis værdien er højere end tærsklen for fuld retshjælp (dvs. 11 262 EUR i 2020 for en person, der bor alene), er ansøgeren ikke berettiget til retshjælp.
• Fast ejendom (bortset fra den faste bopæl og forretningssted): Hvis værdien overstiger det dobbelte af tærsklen for delvis retshjælp (dvs. 33 780 EUR i 2020 for en person, der bor alene), er ansøgeren ikke berettiget til retshjælp.

Hvis husstanden består af mere end én person, tages der hensyn til løsøre og fast ejendom tilhørende alle disse personer. Hvis der anmodes om retshjælp til en sag, der vedrører en tvist mellem ansøgeren og et medlem af husstanden, vil indkomsttærsklerne blive behandlet individuelt.

• Husstandens sammensætning: Hvis husstanden består af mere end én person, forhøjes tærsklerne for indtægter og aktiver med:
  • 0,18 gange for hver af de første to yderligere personer
  • 0,1137 gange for personer derudover.

Retshjælp ydes dog uden at undersøge ansøgerens økonomiske situation til ansøgere, der har været udsat for alvorlige forbrydelser (personfarlige forbrydelser begået med fuldt overlæg og krænkelser af den personlige integritet) og deres begunstigede.

• Nationalitetskrav:

Retshjælp ydes til franske statsborgere eller statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater (undtagen Danmark) samt til udenlandske statsborgere, der har fast bopæl og lovligt ophold i Frankrig. Der kan ligeledes bevilges retshjælp til en sag ved en fransk ret til udlændinge, som ikke har bopæl i Frankrig, men er statsborger i en stat, med hvilken Frankrig har indgået en international eller bilateral aftale, der giver borgerne adgang til retshjælp.

Bopælskrav

Ud over ovennævnte betingelser gælder reglen om sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig.

Der ydes dog gratis retshjælp uden bopælskrav til udlændinge, der er mindreårige, vidner, tiltalte, sagsøgte, dømte eller civile parter, hvis de er omfattet af en beskyttelsesordre i henhold til artikel 515-9 i den civile lovbog, hvis de er genstand for en tilståelsesaftale, eller hvis de er genstand for en retssag vedrørende betingelserne i loven om udlændinges ret til indrejse, ophold og asyl i Frankrig.

• Antagelighed:

Der bevilges retshjælp, hvis ikke sagen er åbenbart ugrundet eller uantagelig. Denne betingelse gælder ikke sagsøgte, civilt ansvarlige personer, vidner, anklagede, tiltalte eller dømte.

Ved kassation nægtes sagsøger retshjælp, hvis ikke der kan påvises gyldige kassationsgrunde.

Når der nægtes retshjælp på det grundlag, og dommeren alligevel har besluttet at prøve sagen, modtager sagsøger godtgørelse for de afholdte omkostninger og honorarer i forhold til den retshjælp, han ville have modtaget i betragtning af sin indtægt.

Specifikke situationer

Der ydes retshjælp uden nogen undersøgelse af betingelserne for at komme i betragtning, hvis ansøgeren allerede har modtaget retshjælp til sin sag, og hans modpart har klaget over den afgørelse, der er truffet til hans fordel, eller hvis han indbringer sagen for den nationale asyldomstol.

Personer, der ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning, kan undtagelsesvis bevilges retshjælp, hvis deres sag har særlig interesse på grund af sagens genstand eller de forventede sagsomkostninger (artikel 6 i loven af 10. juli 1991 om retshjælp).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan bevilges retshjælp til sagsøgere og sagsøgte i sager henhørende under den frivillige retspleje eller i tvister for alle retsinstanser samt i forbindelse med afhøring af mindreårige.

Der kan bevilges retshjælp til hele eller en del af sagen og til eventuelt at nå frem til et forlig, før sagen indledes.

Der kan ligeledes bevilges retshjælp med henblik på fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller et hvilket som helst andet fuldbyrdelsesgrundlag, også hvis de stammer fra andre EU-medlemsstater (undtagen Danmark).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der kan bevilges foreløbig retshjælp, når sagen bringer væsentlige livsvilkår for den pågældende person i fare, bl.a. i tilfælde af tvangsfuldbyrdelse, der medfører udlæg i indbo, eller udvisning. I det tilfælde kan retshjælp bevilges af den ansvarlige for retshjælpskontoret (bureau d'aide juridictionnelle) eller den kompetente domstol eller dennes præsident. På det strafferetlige område kan retshjælp bevilges i hastetilfælde (f.eks. indgreb i forbindelse med første afhøring eller omgående fremstilling i retten).

Foreløbig retshjælp bevilges, når sagen er indledt, og dækker hele proceduren.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Du kan downloade og udskrive et skema til ansøgning om retshjælp ved at kopiere følgende link til din browser:

https://www.justice.fr/formulaire/demande-aide-juridictionnelle

Der kan ansøges om retshjælp, inden stævningen indgives eller under retssagen.

Du kan også søge om retshjælp efter sagens afslutning, f.eks. til at fuldbyrde retsafgørelsen.

Du kan få udleveret et skema til ansøgning om retshjælp ved retten i første instans eller retten i den retskreds, hvor sagen vil blive anlagt, men også fra det retsinformationskontor (Maisons de la Justice et du Droit, Point d'Accès au Droit, Relais d'Accès au Droit), der ligger tættest på dig. Adresseoplysninger findes her: http://www.annuaires.justice.gouv.fr/lieux-dacces-aux-droits-10111/.

Hvis du er fransk statsborger med bopæl i udlandet, kan du desuden få skemaet ved henvendelse på konsulaterne eller på:

Département de l'entraide, du droit international privé et européen, Ministère de la Justice

Direction des affaires civiles et du sceau

13, Place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.

Hvis du er udlænding og ikke har bopæl i Frankrig, kan du få skemaet ved at henvende dig til den centrale myndighed, der i dit land tager sig af fremsendelse af internationale ansøgninger om retshjælp. I de fleste lande skal man henvende sig til justitsministeriet. I Frankrig skal man henvende sig til ovenstående tjeneste ved justitsministeriet, altså Bureau du droit de l'Union, du droit international privé et de l'entraide civile, som behandler ansøgninger i civile og administrative sager samt i handelssager for indbyggere i de lande, der er medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp, og som har kompetence til at modtage og fremsende ansøgninger.

Hvis du er statsborger i en EU-medlemsstat (undtagen Danmark) og bor i Frankrig, eller hvis din tvist behandles ved en fransk ret, kan du få bevilget retshjælp i grænseoverskridende sager på det civil‑ og handelsretlige område i henhold til direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003. I Frankrig er det kompetente kontor til behandling af sådanne ansøgninger:

Bureau de l'aide juridictionnelle

Service de l'accès au droit et à la justice et de l'aide aux victimes (SADJAV)

Ministère de la Justice

13, Place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.

BEMÆRK: Det vil snart være muligt at ansøge om retshjælp via informationssystemet for retshjælp (Système d'information de l'aide juridictionnelle — SIAJ), som i øjeblikket er ved at blive afprøvet ved visse domstole.

Informationssystemet for retshjælp vil gøre det muligt for sagens parter at ansøge om retshjælp via internettet, og for retshjælpskontoret at modtage ansøgningen, hvilket vil forenkle procedurerne for sagens parter og afkorte den tid, det tager at behandle ansøgninger.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp skal udfyldes og ledsages af bilag (skatteansættelse, dokumentation for civilstand eller nationalitet osv.) i overensstemmelse med bekendtgørelsen af 30. december 2020 om indholdet af ansøgningsskemaet om retshjælp og listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen. Bilagene vedrører navnlig de økonomiske forhold (for ansøgeren og de personer, der bor sammen med ansøgeren), genstanden for ansøgningen og den ret, for hvilken sagen er indbragt.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen kan indgives eller sendes til det lokale retshjælpskontor eller det kontor, der er tilknyttet den ret, som skal påkende sagen.

Der findes ét enkelt retshjælpskontor ved hver ret i første instans (tribunal judiciaire — tidligere tribunal de grande instance), som behandler retshjælpsansøgninger vedrørende sager, der ønskes anlagt ved denne ret eller ved en ret i dens retskreds (retten i første instans, forvaltningsdomstol, arbejdsret, appeldomstol eller appeldomstol i forvaltningsretlige sager).

Som en afvigelse fra reglen om ét enkelt kontor er der ligeledes tilknyttet et kontor til hver af følgende instanser:

• kassationsdomstolen (Cour de cassation)
• den øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Conseil d'État)
• den nationale domstol for asylret (Cour nationale du droit d'asile).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du modtager en meddelelse om retshjælpskontorets afgørelse på din hjemadresse.

For at vurdere din ret til retshjælp foreslås det at bruge onlinesimulatoren:

https://www.justice.fr/simulateurs/aide-juridictionnelle

Denne simulation giver dig et indblik i dine eventuelle rettigheder til retshjælp. Den erstatter imidlertid ikke behandlingen af din ansøgning, og retshjælpskontoret træffer ikke nødvendigvis samme afgørelse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal tage kontakt til din advokat (eller en foged, sagkyndig, notar osv.) eller til den advokat, du blevet beskikket, og fremstille sagen og fremkomme med alle de oplysninger og dokumenter, der måtte være relevante.

Hvis du har fået bevilget delvis retshjælp, skal du aftale med advokaten, hvilket honorar der skal betales. Dette beløb skal fremgå af en aftale, som du skal underskrive.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Enhver borger kan frit vælge sin advokat.

Hvis du selv vælger din advokat, skal du angive navnet på denne på ansøgningen om retshjælp.

Hvis ikke du kender en, kan du få beskikket en enten af formanden for advokatsamfundet ved retten i første instans eller af præsidenten for den ret, sagen er indbragt for.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Fuld retshjælp omfatter alle retsomkostninger, herunder honorarer til advokat eller andre personer (foged, sagkyndig, notar osv.). Dette honorar beregnes efter faste satser afhængig af, hvilken procedure der er tale om.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Der kan bevilges delvis retshjælp i forhold til dine indtægter. Der er to procentsatser, nemlig 55 % og 25 %, som betales af staten. Det betyder, at du skal betale resten af salæret, der fastsættes ved aftale mellem dig og din advokat under advokatformandens kontrol, og således at du kan henvende dig til denne i tilfælde af tvister.

Hvad enten der bevilges delvis eller fuld retshjælp, vil modtageren blive fritaget for alle andre omkostninger, som sagens førelse måtte medføre.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

• Hvis det er dig, der appellerer en afgørelse, skal du indgive en ny ansøgning, som vil blive behandlet i henhold til de kriterier, der er fastsat ved lov.
• Hvis det derimod er din modpart, der appellerer, vil du fortsat modtage retshjælp. Du skal dog formelt indgive en ny ansøgning til retshjælpskontoret ved retten i første instans i den retskreds, hvor du har bopæl, eller i den retskreds, hvor appeldomstolen er hjemmehørende.
• Hvis der allerede er bevilget retshjælp til de foregående instanser, og du ønsker at gå videre til en kassationsdomstol, er de foregående bevillinger ikke længere gyldige. Du skal indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved kassationsdomstolen, der ud over dit indtægtsniveau også vil undersøge sagens antagelighed. Ved kassation kan en ansøgning om retshjælp afvises, hvis ikke der kan påvises en gyldig kassationsgrund.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Bevilling af retshjælp kan på nedenstående betingelser trækkes tilbage enten helt eller delvist (artikel 50 i lov af 1991 og artikel 65‑68 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om retshjælp) under sagen eller efter dens afslutning:

• hvis retshjælpen er bevilget på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter
• i ugrundede sager eller sager, der skønnes at være forhalende eller åbenlyst ikke kan antages til realitetsbehandling
• hvis værdien af modtagerens løsøre eller faste ejendom stiger betydeligt i løbet af sagen
• når den retskraftige afgørelse har givet dig et indtægtsniveau, der overstiger tærsklen for bevilling af retshjælp
• hvis de ydre forhold i retshjælpsmodtagerens eller advokatbistandsmodtagerens liv skønnes åbenbart uforenelige med størrelsen af de årlige midler, der tages i betragtning ved vurderingen af vedkommendes ret til retshjælp.

Afgørelser om inddragelse af retshjælp indebærer en forpligtelse for modtageren til at tilbagebetale det bidrag, som staten har betalt.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis der gives afslag på retshjælp, kan du klage over afgørelsen.

Du kan indgive klagen selv eller med bistand fra en advokat.

En afgørelse om helt eller delvis afslag på retshjælp kan påklages, hvis du har ansøgt om fuld retshjælp.

Klagen skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Du skal i klagen angive årsagerne til, at du anfægter den trufne afgørelse. Eksempel: en fejl i antallet af personer i din husstand eller omfanget af dine midler.

Klagen skal sendes til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen, pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen.

Du skal vedlægge en kopi af den påklagede afgørelse.

Den afdeling, der har truffet afgørelsen, sender din ansøgning videre til den myndighed, der er kompetent til at behandle klagen. Den myndighed, der har kompetence til at behandle klagen, afhænger af, hvilken domstol der er ansvarlig for behandlingen af den sag, som du har ansøgt om retshjælp til.

Myndighed med kompetence til at behandle klagen afhængigt af retten
Retsinstans	Myndighed med ansvar for behandlingen af klagen
Hovedregel	Første retspræsident for den appelret, som den ret, der behandler sagen, tilhører, eller den appelret, der behandler sagen
Den nationale domstol for asylret (Cour nationale du droit d'asile — CNDA)	Retspræsidenten for den nationale domstol for asylret
Forvaltningsdomstolen	Retspræsidenten for den appeldomstol i forvaltningsretlige sager, som retten tilhører
Appeldomstolen i forvaltningsretlige sager	Retspræsidenten for den appeldomstol i forvaltningsretlige sager, der behandler sagen
Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager	Retspræsidenten for afdelingen for retslig prøvelse ved den øverste domstol i forvaltningsretlige sager
Kassationsdomstolen (Cour de cassation)	Første retspræsident for kassationsdomstolen
Domstolen, der træffer afgørelse om kompetencespørgsmål mellem forvaltningsdomstolene og de civil‑ og strafferetlige domstole (Tribunal des conflits)	Retspræsidenten for Tribunal des conflits

Når klagen er blevet behandlet, får du forkyndelse om afgørelsen pr. post.

Den anden afgørelse er endelig og kan ikke påklages.

Bemærk:

• En appel, der indgives af en advokat til præsidenten for appeldomstolen i forvaltningsretlige sager eller til præsidenten for Conseil d'États afdeling for retslig prøvelse, skal fremsendes via informationssystemet Télérecours.
• Der kan bevilges retshjælp med tilbagevirkende kraft, når en part har anlagt en sag og vundet efter at have fået afslag på retshjælp med den begrundelse, at den pågældende sag ikke ville kunne vindes.