Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I henhold til artikel 529 i den portugisiske civile retsplejelov (Código de Processo Civil) omfatter retsomkostningerne:

i. retsafgiften

ii. sagsomkostningerne

iii. parternes udgifter.

Heraf følger:

i. Retsafgiften betales af hver af parterne i tvisten. Dette er en forudsætning for at kunne indbringe den pågældende sag. Afgiften fastsættes på grundlag af værdien af søgsmålets genstand og sagens kompleksitet i overensstemmelse med de portugisiske bestemmelser om sagsafgifter (Regulamento das Custas Processuais) og de tabeller, der udgør bilagene til disse bestemmelser. I henhold til artikel 5 i Regulamento das Custas Processuais angives retsafgiften i regningsenheder (RE). Indtil udgangen af 2022 er værdien af én regningsenhed 102,00 EUR. Denne værdi kan svinge fra år til år.

ii. Sagsomkostningerne er de udgifter, der skal afholdes i forbindelse med gennemførelsen af en retssag (f.eks. betaling af eksperter, tolketjenester), når parterne har anmodet herom, eller som dommeren har truffet bestemmelse om (jf. artikel 16 i bestemmelserne om retsomkostninger).

iii. Parternes udgifter omfatter de udgifter, som hver part har afholdt under sagen, og som parten har ret til at få refunderet, forudsat at modparten bliver dømt, jf. artikel 26 i Regulamento das Custas Processuais (f.eks. det honorar, der betales til den retlige repræsentant, og udgifter til retsmedhjælperen).

Relevante links:

Bestemmelser om sagsafgifter

Den civile retsplejelov

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Adgang til retsvæsenet og domstolene er reguleret i lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004.

I henhold til artikel 6 i lov nr. 34/2004 findes der to former for retsbeskyttelse:

i. juridisk rådgivning og

ii. retshjælp.

Heraf følger:

i. I henhold til artikel 14 og 15 i lov nr. 34/2004 består den juridiske rådgivning af en teknisk afklaring af, hvilken lov der finder anvendelse på specifikke spørgsmål eller sager. Denne rådgivning kan ydes af advokater.

ii. I artikel 16 i lov nr. 34/2004 er det fastsat, at retshjælp omfatter følgende:

• fritagelse for at skulle betale retsafgiften og andre sagsomkostninger
• udnævnelse af en partsrepræsentant (f.eks. en advokat eller retlig repræsentant) og betaling af honorarer og andre afgifter (såsom rejseudgifter)
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant (f.eks. en advokat i en straffesag)
• betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
• udnævnelse af en partsrepræsentant og betaling af de honorarer/afgifter, der skal betales til ham/hende
• betaling af honorarer/afgifter til den beskikkede partsrepræsentant i rater
• tilkendelse af en retsmedhjælper og betaling af godtgørelse til denne (f.eks. for at kunne indgive en stævning, i forbindelse med en beslaglæggelse og andre sager forbundet med en tvangsfuldbyrdelse).

Relevant link:

Lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004 om adgang til retsvæsen og domstole

3 Har jeg ret til retshjælp?

I henhold til artikel 7 i lov nr. 34/2004 har følgende kategorier af personer ret til retsbeskyttelse, forudsat at de kan godtgøre, at de ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler:

• nationale statsborgere
• EU-statsborgere
• udlændinge og statsløse med en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat
• udlændinge uden gyldig opholdstilladelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt portugisiske statsborgere ville få tildelt denne tilladelse i henhold til de pågældende staters lovgivning
• juridiske personer, der ikke arbejder med gevinst for øje, dog kun i forbindelse med retshjælp.

Bemærk: Juridiske personer, der arbejder med gevinst for øje, og individuelle virksomheder med begrænset ansvar har ikke ret til retsbeskyttelse.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Det fremgår af artikel 17 i lov nr. 34/2004 og artikel 7 i dekret nr. 46/2015, at ordningen for retshjælp finder anvendelse på:

• alle domstole uagtet sagens art
• underretter
• alternative tvistbilæggelsessystemer såsom offentlig mægling (f.eks. på familie‑ og arbejdsområdet)
• verserende sager indledt af registreringstjenesterne
• igangværende undersøgelser foretaget af notarkontorer
• sanktionsprocedurer.

Relevante links:

Den offentlige familiemæglingsordning

Den offentlige arbejdsmæglingsordning

Dekret nr. 46/2015 af 23. februar 2015

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

I hastetilfælde forelægger ansøgeren i mangel af en endelig afgørelse om ansøgningen om retshjælp på betalingstidspunktet for retsafgiften og andre omkostninger i forbindelse med retssagen det dokument, der godtgør, at han/hun har ansøgt om retshjælp, og følger nedenstående fremgangsmåde (jf. artikel 29, stk. 5, i lov nr. 34/2004):

1. Så længe den kompetente socialsikringstjenestes afgørelse endnu ikke er kendt, suspenderes betalingsfristen, indtil afgørelsen er fremsendt til ansøgeren.
2. Såfremt socialsikringstjenesten har tilkendt retshjælp i form af ratebetaling, forfalder betalingen af første rate senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.
3. Såfremt socialsikringstjenesten har afvist retshjælpen, forfalder betalingen senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.

Hvis der ikke inden for 30 dage er truffet afgørelse om ansøgningen om retsbeskyttelse (juridisk rådgivning eller retshjælp), anses retsbeskyttelsen som stiltiende tilkendt, og den berørte part kan derefter anmode retten eller advokatsamfundet om udarbejdelse af den stiltiende afgørelse i overensstemmelse med betingelserne for den tilkendte retsbeskyttelse (jf. artikel 25 i lov nr. 34/2004).

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsskemaer vedrørende retsbeskyttelse i form af juridisk rådgivning eller retshjælp, herunder ansøgningsskemaet vedrørende retshjælp i en anden medlemsstat, kan downloades fra socialsikringstjenestens websted her.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen, findes i Instituto da Segurança Social, I.P.'s "Guia Prático Protecção Jurídica" (praktisk vejledning om retsbeskyttelse), som er offentliggjort på socialsikringstjenestens websted på siden "Guias Práticos" (praktiske vejledninger), som er tilgængelig på følgende links:

Socialsikringstjenestens websted

Praktisk vejledning

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen og de tilknyttede dokumenter kan indgives personligt eller pr. brev, fax eller e-mail til en offentlig tjeneste under Instituto da Segurança Social, I.P.

Listen over Centros Distritais da Segurança Social (lokale socialsikringscentre) med angivelse af deres adresse, faxnummer og e-mailadresse findes her.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den øverste leder af socialsikringstjenesten på ansøgerens bopælssted eller hjemsted, eller, hvis denne ikke er bosiddende i Portugal, den øverste leder af den socialsikringstjeneste, som ansøgningen er indgivet til (jf. artikel 20 og 29 i lov nr. 34/2004) har ansvaret for denne afgørelse.

I overensstemmelse med artikel 26 i lov nr. 34/2004 skal afgørelsen om tilkendelse af retshjælp som hovedregel meddeles ansøgeren med brug af den adresse, som han/hun har angivet i skemaet til modtagelse af skrivelsen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

I de tilfælde hvor der er udpeget en partsrepræsentant, skal ansøgeren underrettes om adressen på det pågældende advokatkontor, som han/hun har pligt til at samarbejde med, idet retshjælpen ellers kan trækkes tilbage.

Med henblik på at gøre retten til retshjælp gældende i form af en fuld eller delvis fritagelse for betaling af retsafgiften og udgifter skal ansøgeren fremlægge det dokument, der bekræfter den tilkendte retshjælp, inden for den frist, der er fastsat for betaling af retsafgiften.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I henhold til artikel 30 og 31 i lov nr. 34/2004 udpeges partsrepræsentanten af advokatsamfundet, som underretter ansøgeren herom.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælp omfatter de udgifter, der er omhandlet i artikel 16 i lov nr. 34/2004:

• retsafgiften og andre sagsomkostninger
• udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant
• betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
• udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten i rater
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant i rater
• vederlag til retsmedhjælperen
• betaling af udgifter som følge af tvistens grænseoverskridende karakter, hvis ansøgeren har bopæl i en anden medlemsstat.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Det fremgår af artikel 29, stk. 4 og 5, i lov nr. 34/2004, at de resterende udgifter afholdes af ansøgeren, uden at dette dog berører det forhold, at vedkommende kan få refunderet sine udgifter i henhold til artikel 26 i bestemmelserne om sagsafgifter, hvis han/hun vinder sagen.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, retshjælpen dækker også eventuelle klagesager. Den udvides til at dække alle sager forbundet med den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt, samt til hovedsagen, når retshjælpen blev tilkendt i forbindelse med forenede sager. Retshjælpen dækker den fuldbyrdelse, der er relateret til en afgørelse truffet i den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt (se artikel 18 i lov nr. 34/2004).

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, det er inden afslutningen af sagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10 i lov nr. 34/2004, muligt helt eller delvist at trække retshjælpen tilbage. Dette gælder især, hvis ansøgeren eller den pågældende husstand får tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed. I så fald skal ansøgeren erklære, at han/hun helt eller delvist vil kunne sikre retsbeskyttelsen, idet han/hun ellers vil kunne idømmes sanktioner.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis socialsikringstjenesten beslutter at afvise ansøgningen helt eller delvist, skal den skriftligt meddele ansøgeren, at tjenesten agter at afvise ansøgningen, og at ansøgeren har ti dage til at svare. Ansøgeren kan vedlægge manglende dokumenter til eller tilkendegive sine argumenter i sit svar. Hvis ansøgeren ikke svarer inden for ti arbejdsdage, bliver afgørelsen endelig og efterfølges ikke af en ny skrivelse (se artikel 37 i lov nr. 34/2004, som henviser til den portugisiske forvaltningsretsplejelov (Código do Procedimento Administrativo)).

Ansøgeren kan anfægte socialsikringstjenestens afgørelse ved retten. I så fald skal han/hun inden for en frist på 14 dage skriftligt indgive en anfægtelsesanmodning til den socialsikringstjeneste, der har truffet den afgørelse, der anfægtes. Socialsikringstjenesten kan trække sin afgørelse tilbage. Sker dette ikke, hjemvises sagen til retten (jf. artikel 26 til 28 i lov nr. 34/2004).