Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsomkostningerne omfatter navnlig parternes og deres repræsentanters udgifter, herunder retsafgifter, tabt arbejdsfortjeneste for parterne og deres juridiske repræsentanter, udgifter i forbindelse med indsamling af bevismateriale, notarens honorarer og udgifter for handlinger udført som retsfuldmægtig, bobehandlerens honorarer og udgifter, udgifter til tolkning og udgifter til repræsentation, når den varetages af en advokat.

Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen og sine egne omkostninger til repræsentation. De fælles omkostninger betales af parterne i forhold til deres deltagelse i sagen og sagsbehandlingen.

Hvis en part får tildelt en advokat til at repræsentere sig, betaler staten advokatens honorar og repræsentationsomkostninger.

I forbindelse med arvesager betales notarens honorarer og omkostninger af arvingen, forudsat at boet ikke er insolvent. Hvis der er flere arvinger, betaler de disse omkostninger i forhold til nettoværdien af deres andel i boet. I andre tilfælde dækkes disse omkostninger af staten.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Udtrykket "retshjælp" er defineret i lov nr. 327/2005 Saml. om ydelse af retshjælp til personer i materielle vanskeligheder og om ændring og supplering af lov nr. 586/2003 Saml. om advokatvirksomhed og om ændring og supplering af lov nr. 455/1991 Saml. om håndværk, handel og erhverv, som ændret ved lov nr. 8/2005 Saml. ("retshjælpsloven"). Retshjælpslovens artikel 4, litra a), bestemmer, at "retshjælp består i levering af juridiske tjenesteydelser til personer, der er berettiget til dem i henhold til denne lov, inden for rammerne af udøvelsen af deres rettigheder, herunder især rådgivning om juridiske spørgsmål , bistand i udenretslige retssager, herunder procedurer for bilæggelse af tvister ved mægling, udarbejdelse af sagsfremstillinger for domstolene, repræsentation i retssager og udførelse af handlinger i forbindelse hermed samt hel eller delvis betaling af de dermed forbundne omkostninger".

Der findes flere oplysninger på retshjælpscentrets hjemmeside, som også er tilgængelig på engelsk.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Retshjælpscentret tilbyder indledende konsultationer.

Enhver fysisk person kan drage fordel af en indledende høring. Formålet med denne høring er at:

1. redegøre for betingelserne for at yde retshjælp
2. yde grundlæggende juridisk rådgivning
3. henlede opmærksomheden på risikoen for, at en frist ikke overholdes i dette tilfælde
4. at bistå med at udfylde en ansøgning om retshjælp.

En indledende konsultation tilbydes kun én gang i højst én time i forbindelse med en retssag. I henhold til loven skal der betales et gebyr på 4,50 EUR for en indledende høring.

I henhold til betingelserne i retshjælpsloven kan der i tilfælde af nationale tvister ydes retshjælp til alle fysiske personer, mens der i tilfælde af grænseoverskridende tvister kun kan ydes retshjælp til fysiske personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område (herunder alle EU-medlemsstater med undtagelse af Danmark).

"Berettigede personer" er fysiske personer, der har fået ret til retshjælp ved en endelig afgørelse fra retshjælpscentret efter at have bevist, at de opfylder kravene i artikel 6 i retshjælpsloven.

Ved "berettigede udenlandske statsborgere" forstås fysiske personer, der opfylder betingelserne i retshjælpsloven for ydelse af retshjælp i grænseoverskridende sager, og hvis ret til retshjælp er blevet indrømmet ved en endelig afgørelse fra retshjælpscentret.

Ved "berettigede statsborgere" forstås fysiske personer, der har deres faste eller midlertidige opholdssted på Den Slovakiske Republiks område, og som ansøger om retshjælp i en anden medlemsstat, hvor den kompetente domstol behandler den grænseoverskridende tvist.

En fysisk person har ret til retshjælp, hvis han eller hun samtidig opfylder følgende tre betingelser (disse betingelser skal være opfyldt i tilfælde af nationale tvister; de vedrører ikke gældssaneringsprocedurer for fysiske personer):

1. personen befinder sig i en situation med materielle afsavn, dvs. at han/hun modtager ydelser og understøttelse, der tilbydes de fattige, eller at hans/hendes indkomst ikke overstiger 1,4 gange eksistensminimum, og at han/hun ikke er i stand til at betale for retshjælp med egne midler (de dokumenter, der beviser indkomsten, må ikke være ældre end tre måneder)
2. appellen er ikke åbenbart dømt til at mislykkes
3. værdien af tvistens genstand er højere end den mindsteløn, der er fastsat i den pågældende lov (dette gælder ikke for tvister, hvor værdien af genstanden ikke kan bestemmes, f.eks. vedrørende rettigheder og forpligtelser over for mindreårige børn).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

I henhold til retshjælpsloven kan der ydes retshjælp i civilretlige, arbejdsretlige og familieretlige sager, sager om gældseftergivelse i henhold til en særlig forordning, sager ved forvaltningsdomstolen og i dette tilfælde også i sager ved Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol ("interne tvister").

I grænseoverskridende tvister kan der ydes retshjælp i henhold til loven om retshjælp i civilretlige, familieretlige, handelsretlige og asylretlige sager, sager om administrativ udvisning, sager om frihedsberøvelse af en tredjelandsstatsborger, sager om frihedsberøvelse af en ansøger, sager om tildeling af asyl og, i dette tilfælde også i sager ved forvaltningsdomstolen og i sager ved Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol samt til personer, over for hvem gyldigheden af en arbejdsret er blevet suspenderet i henhold til en særlig forordning, i sager vedrørende indgivelse af en ansøgning om en nødforanstaltning.

Retshjælpscentret har ikke kompetence til at behandle strafferetlige spørgsmål.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Ja, hvis ansøgerne risikerer at overskride en frist, kan de ansøge om midlertidig retshjælp fra retshjælpscentret samtidig med, at de indsender deres ansøgning, forudsat at de godtgør, at de risikerer at overskride en bestemt frist. Retshjælpscentret træffer derefter hurtigst muligt en afgørelse om, hvorvidt der skal ydes foreløbig retshjælp, inden der træffes afgørelse om retten til retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger kan fås på Retshjælpscentrets hjemmeside og på alle centrets kontorer.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal være tale om dokumenter, der dokumenterer de oplysninger, der er givet i ansøgningsskemaet, og som beviser ansøgerens materielle afsavn (dokumenter, der beviser materielle afsavn, må ikke være ældre end tre måneder).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

På det retshjælpscenters kontor, der ligger tættest på det sted, hvor ansøgeren har sit faste, midlertidige eller i givet fald sædvanlige opholdssted. Der findes flere oplysninger på Retshjælpscentrets hjemmeside.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpscentret beslutter, om der skal ydes retshjælp, inden for 30 dage efter modtagelsen af en ansøgning (60 dage i tilfælde af en grænseoverskridende ansøgning). Afgørelsen sendes pr. anbefalet brev eller elektronisk, med en avanceret elektronisk signatur, til ansøgerens aktiverede elektroniske postkasse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Efter opfordring fra retshjælpscentret skal ansøgerne underskrive en retshjælpskontrakt direkte med centret eller med en udpeget advokat og give centret eller den udpegede advokat fuldmagt til at foretage handlinger i forbindelse med ydelse af retshjælp inden for tre måneder fra den dato, hvor afgørelsen om tildeling af retten til gratis retshjælp er blevet endelig.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I afgørelsen om tildeling af retten til retshjælp udpeger retshjælpscentret en advokat, en jurist fra centret eller en mægler til at repræsentere den berettigede person i retten eller i mæglingsproceduren, hvis dette er nødvendigt for at beskytte hans/hendes interesser.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpscentret træffer afgørelse om at yde fuld retshjælp eller retshjælp med et økonomisk bidrag på 20 % til udgifterne til advokatbistand eller nægter at yde denne ret.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Ikke relevant.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, der ydes også retshjælp i forbindelse med almindelige og ekstraordinære appel- og fuldbyrdelsessager.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, retshjælpen kan også inddrages før den endelige afslutning af sagen. De omstændigheder, under hvilke retshjælp kan inddrages, er reguleret i artikel 14 i retshjælpsloven.

Retshjælpscentret kan beslutte at inddrage retshjælpen under følgende omstændigheder:

• hvis den berettigede person ikke samarbejder behørigt med centret eller den beskikkede advokat
• hvis der i forbindelse med den ydede retshjælp sker ændringer i den berettigede persons indkomst og økonomiske situation, og han eller hun ikke længere opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), for fortsat at have ret til retshjælp
• hvis den berettigede person ikke underskriver en kontrakt med den beskikkede advokat eller giver centret eller den beskikkede advokat fuldmagt til centret eller den beskikkede advokat inden tre måneder efter den endelige afgørelse om tildeling af retshjælp
• hvis det viser sig, at ansøgeren har opnået ret til retshjælp på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger
• eller hvis den berettigede person ikke efterkommer den anmodning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3 (dvs. centrets anmodning om inden for otte dage at fremlægge bevis for, at den berettigede person stadig er berettiget til retshjælp).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis proceduren er blevet afbrudt i henhold til den administrative procedurekodeks (f.eks. på grund af manglende fremsendelse af de krævede dokumenter), er det muligt at klage i den administrative procedure inden for 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen.

Hvis proceduren eller ansøgningen om retshjælp er blevet afvist i henhold til lov nr. 327/2005 Coll. med senere ændringer (f.eks. fordi klagen var åbenbart forgæves, eller fordi ansøgeren ikke opfyldte indkomstkravet), er det muligt at anfægte afgørelsen ved en forvaltningsdomstol ved at indgive en administrativ klage inden for 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen.

En afgørelse om afslag på retshjælp skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i den særlige forordning om retshjælp (dvs. den ændrede lov om administrativ procedure 71/1967 (lov om administrativ procedure)), og oplyse ansøgeren om, at hvis hans eller hendes indkomst eller økonomiske situation ændrer sig, kan han eller hun indgive en ny ansøgning i samme sag seks måneder efter datoen for afgørelsens udstedelse.