Legal aid

The right to legal aid allows those who do not have sufficient financial resources to meet the costs of a court case or legal representation. Legal aid systems exist in all Member States of the European Union (EU) in both civil and criminal proceedings.

Imagine a situation in which you are in dispute with somebody in your own country or abroad and you wish to take the case to court or a situation where you are required to defend yourself if the other party takes the initiative of bringing a case against you. Imagine a situation where you are charged with criminal offences in your own country or abroad and cannot afford legal advice and/or representation before a criminal court. In all these examples you may apply for legal aid.

The right to legal aid is enshrined by:

  • the European Convention on Human Rights (ECHR) - Article 6 (3)(c) of the ECHR guarantees the right to legal assistance where the defendant has insufficient means to pay for legal assistance, and to get free legal aid when the interest of justice so requires.
  • the Charter of Fundamental Rights of the European Union - Article 47 of the Charter stipulates that legal aid shall be made available to those who lack sufficient resources in so far as such aid is necessary to ensure effective access to justice.

Legal aid in civil proceedings

National disputes

A legal aid system exists in all Member States of the EU. If you are in dispute with a company, a professional person, an employer or other person in the country of your residence and you do not have sufficient financial resources to meet a court case, you can apply for legal aid under existing national regulations.

A comparison of national schemes on legal aid reveals, however, that there are fundamental differences in the philosophy, organisation and management of the legal aid systems in the Member States. As regards the philosophy of the systems, the broad objective in some States seems to be to make legal services and access to justice generally available, whereas in others, legal aid can be available only to the very poorest.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

ARCHIVED EJN (in civil and commercial matters) website

Cross-border disputes

If you are in a dispute with a company, a professional person, an employer or other person abroad and you do not have sufficient financial resources to bring a court case, you can apply for legal aid on cross-border disputes.

In order to facilitate access to legal aid in civil and commercial matters, the Directive on legal aid in cross-border issues was adopted.

It covers pre-litigation advice with a view to reaching a settlement prior to bringing legal proceedings; legal assistance in bringing a case before the court and representation by a lawyer in court and assistance with, or exemption from, the cost of proceedings.

In order to obtain legal aid in cross-border issues, you have to complete the relevant form for legal aid applications. The Directive provides two forms: one for legal aid applications and one for the transmission of legal aid applications. They are available here in all EU languages.

Legal aid in criminal proceedings

Member States have their own legislation establishing the ways in which legal aid is to be provided in criminal proceedings within their jurisdiction. In the future the European e-Justice Portal will provide detailed information in this area.

As for cross-border cases, there is currently no EU legislation on this subject.

Last update: 20/01/2020

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Retshjælp - Tjekkiet

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Som hovedregel afholdes omkostningerne af staten, sagens parter og eventuelle intervenienter i sagen (hovedsagelig udgifter til bevisførelse). Omkostningerne har to funktioner: forebyggende og straffende.

Den civile retsplejelov indeholder en vejledende liste over de omkostninger, der kan gøres gældende i forbindelse med en civil retssag. Det drejer sig om parternes og deres repræsentanters kontante udgifter (f.eks. til rejser, måltider og indkvartering), udgifter i forbindelse med sagens behandling (sagsomkostninger), tab af indtægter for parterne og deres advokater, udgifter til bevisførelse (f.eks. udgifter til vidner og sagkyndige), en notars honorarer og kontante udgifter i dennes egenskab af foged, bobestyreres vederlag og kontante udgifter, udgifter til tolkning eller honorarer til repræsentanter, hvis repræsentanten er advokat, notar eller patentrådgiver. Omkostningerne kan også omfatte godtgørelse af moms eller mæglerens honorarer. Listen er imidlertid ikke udtømmende. Følgelig kan andre udgifter, som betales af parten som led i retssagen, også betragtes som sagsomkostninger.

Parterne betaler i princippet de udgifter, som de selv og deres repræsentanter har afholdt. Hvis der er udpeget en advokat som repræsentant eller værge for parten, betaler staten advokatens kontante udgifter samt repræsentantens honorar og giver momsrefusion, hvis det er relevant.

Betalingen af udgifter i forbindelse med sagens behandling er reguleret nærmere i loven om sagsomkostninger. I en almindelig kontradiktorisk sag betales sagsomkostningerne normalt af sagsøger. Det fremgår ligeledes af loven, hvilke retslige procedurer der er fritaget for sagsomkostninger (f.eks. sager om forældremyndighed, sager om omsorg for mindreårige, adoptionssager, sager om gensidig underholdspligt for forældre og børn, arvesager i første instans og sager om rets‑ og handleevne).

Det er vigtigt at sondre mellem forpligtelsen til at betale sagens omkostninger og forpligtelsen til at godtgøre disse omkostninger. En part i sagen betaler sagens omkostninger, navnlig under retssagen, efterhånden som de opstår. Her anvendes princippet om interesse (omkostningerne bæres af den person, der foretager den retslige handling, eller i hvis interesse handlingen foretages). Sagsomkostningerne godtgøres først, efter at udgifterne er betalt. Godtgørelse af omkostninger pålægges ved en retskendelse på grundlag af princippet om medhold i sagen eller princippet om skyld.

Hvis der er særlige grunde, kan retten anvende sin skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om sagsomkostningerne og kan helt eller delvist undlade at godtgøre en parts omkostninger. Det er et spørgsmål om beskyttelse mod uforholdsmæssige konsekvenser af anvendelsen af princippet om medhold i sagen og princippet om skyld.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Et af de grundlæggende principper i den civile retspleje er princippet om ligebehandling, herunder retten til retshjælp. Retshjælp bevilges fra begyndelsen og i alle typer sager.

Ifølge den civile retsplejelov kan følgende betragtes som retshjælp i civile sager:

  • udpegelse af en repræsentant efter anmodning fra parten (artikel 30, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • udpegelse af en advokat, hvis dette er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat i den pågældende type retssag (artikel 30, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • parters hele eller delvise fritagelse for sagsomkostninger (artikel 138 i den civile retsplejelov)
  • I visse tilfælde kan rettens oplysningspligt også betragtes som retshjælp til sagens parter.

Retshjælp ydet af det tjekkiske advokatsamfund er en særskilt kategori. Denne retshjælp er fastsat i loven om advokaterhvervet, som giver enhver, der ikke opfylder betingelserne for at få beskikket en advokat, og som ikke kan garanteres juridisk bistand ad anden vej, ret til advokatbistand fra det tjekkiske advokatsamfund i form af juridisk rådgivning eller bistand.

Ansøgeren har således ret til gratis retshjælp, forudsat at den pågældendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de seks kalendermåneder, der går forud for ansøgningen, ikke overstiger tre gange eksistensminimummet for ansøgeren eller de personer, der vurderes sammen med denne, i henhold til loven om eksistensminimum og minimumsløn, og forudsat at de ikke er repræsenteret, hvis de anmoder om bistand fra en anden advokat eller en person, der har tilladelse til at yde juridisk bistand (jf. artikel 2, stk. 2, litra a), i loven om advokater).

Hvis ansøgeren opfylder ovennævnte betingelser, modtager han/hun gratis juridisk bistand i mindst 30 minutter og højst 120 minutter pr. kalenderår.

Samtidig giver loven om advokaterhvervet mulighed for juridisk ad hoc-bistand til et ubegrænset antal personer, der er anbragt i detentionscentre i tredjelande i henhold til lovgivningen om udlændinges ophold i Den Tjekkiske Republik eller i et modtagelsescenter i henhold til asylloven, på anmodning fra den person, der leder centeret.

Ifølge loven om advokaterhvervet er det også muligt at anmode juridisk bistand, hvis ansøgerens indtægts‑ og formueforhold berettiger det.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Retten kan, på grundlag af en begæring, fritage en part i sagen (eller en tilknyttet part) for sagsomkostninger, hvis partens forhold berettiger det, og hvis anmodningen ikke er vilkårlig, ikke åbenlyst er ubegrundet og ikke er indgivet for at hindre rettens gang.

Juridiske og fysiske personer kan fritages for sagsomkostninger.

En part i en sag må ikke forhindres i at udøve eller forsvare sine rettigheder ved domstolene alene på grund af sin ugunstige økonomiske situation. Retten tager navnlig hensyn til ansøgerens samlede økonomiske situation, størrelsen af sagsomkostningerne, de udgifter, der måtte være nødvendige for bevisførelsen, og arten af kravet. Hvis der er tale om fysiske personer, tager retten hensyn til deres sociale forhold, helbred osv. Hvis der er tale om juridiske personer og fysiske personer, der er erhvervsdrivende, skal den også tage hensyn til arten af deres forretningsaktiviteter eller andre aktiviteter, deres aktivers status og struktur og deres betalingsevne.

Ved en anmodning, der er åbenlyst ubegrundet eller er indgivet for at hindre rettens gang, forstås navnlig en situation, hvor ansøgerens faktiske påstande allerede viser, at hans/hendes anmodning ikke kan imødekommes. Ved en vilkårlig anmodning eller en anmodning indgivet for at hindre rettens gang forstås navnlig ondsindet udøvelse af en rettighed eller et åbenlyst forsøg på at forsinke opfyldelsen af, hvad der uden tvivl er en bindende forpligtelse.

Hvis parten opfylder betingelserne for fritagelse for sagsomkostninger, og en sådan fritagelse er nødvendig for at beskytte partens interesser, udpeger retten en repræsentant efter dennes anmodning. Retten til at udpege en repræsentant opstår dog ikke automatisk, hvis sagen eller parten er fritaget for sagsomkostninger i henhold til loven (dvs. loven om sagsomkostninger). Selv i disse tilfælde skal ovennævnte betingelser for at blive fritaget for sagsomkostninger i henhold til den civile retsplejelov være opfyldt. Der udpeges en advokat som repræsentant, hvis det er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat (eller en notar) i den pågældende type sag.

Parten kan ikke pålægges at betale et forskud på udgifterne til beviser, som parten selv har fremlagt, eller som retten har krævet for faktiske omstændigheder, som parten har påberåbt sig (eller som er i partens interesse, jf. artikel 141, stk. 1, i den civile retsplejelov), eller til godtgørelse af statens omkostninger (artikel 148, stk. 1, i den civile retsplejelov). Kontante udgifter og honorarer til repræsentanter betales til den advokat, staten har udpeget.

En parts anmodning om fritagelse for sagsomkostninger kan indgives samtidig med søgsmålet (stævningen) eller på et hvilket som helst tidspunkt under sagen, indtil retten har truffet endelig afgørelse. Retten kan også udpege en repræsentant, inden der indledes en sag, hvis den fremtidige part agter at anlægge sag med bistand fra en repræsentant.

Retten træffer afgørelse om anmodningen om fritagelse for sagsomkostninger ved en afgørelse, der kan påklages.

Hvis retten afviser anmodningen om udpegelse af en repræsentant, kan ansøgeren anmode om, at det tjekkiske advokatsamfund udpeger en advokat. Ansøgeren har i givet fald ret til gratis retshjælp, forudsat at den pågældendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de seks kalendermåneder, der går forud for ansøgningen, ikke overstiger tre gange eksistensminimummet for ansøgeren eller de personer, der er vurderes sammen med denne, i henhold til loven om eksistensminimum og minimumsløn, og forudsat at de ikke er repræsenteret, hvis de anmoder om bistand fra en anden advokat eller en person, der har tilladelse til at yde juridisk bistand (jf. artikel 2, stk. 2, litra a), i loven om advokater).

En anden mulighed er at gøre brug af sagsøgers ret til juridisk bistand, hvis det er berettiget på grund af sagsøgerens indtægts‑ og formueforhold. Også dette tilfælde skal sagsøgeren henvende sig til det tjekkiske advokatsamfund.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Retshjælp i medfør af den civile retsplejelov finder anvendelse på alle de procedurer, som er omfattet af bestemmelserne i den civile retsplejelov.

Det tjekkiske advokatsamfunds retshjælpstjeneste finder også anvendelse i andre situationer end procedurer ved offentlige myndigheder, nemlig retssager, forvaltningsretlige sager og sager ved forfatningsdomstolen.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er ingen særlig procedure i sådanne sager.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Blanketterne er underlagt bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 4/2017 af 23. oktober 2017, ref.: 12/2017-OJD-ORG/36. Eksempler på blanketter for fysiske og juridiske personer (erklæring om personlige ejendele, formue og indkomst med henblik på fritagelse for sagsomkostninger og udpegelse af en repræsentant og erklæring fra en juridisk person om formueforhold og andre relevante forhold med henblik på fritagelse for sagsomkostninger og udpegelse af en repræsentant) findes på det tjekkiske justitsministeriums websted.

Blanketterne til indgivelse af en ansøgning om retshjælp til det tjekkiske advokatsamfund er vedlagt som bilag til det tjekkiske justitsministeriums dekret nr. 120/2018 om ansøgningsblanketter til udpegelse af en advokat og ansøgningsblanketten for juridisk ad hoc-bistand. De findes på det tjekkiske advokatsamfunds websted.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Det fremgår af den pågældende blanket, hvilke dokumenter der skal forelægges. Der kan bl.a. være tale om følgende: arbejdsgiverens bekræftelse af indkomst i forbindelse med et ansættelsesforhold eller indkomst i forbindelse med arbejde udført uden for ansættelsesforholdet, en endelig og endegyldig vurdering af betalinger fra skatteforvaltningen (erhvervsindkomst og anden selvstændig virksomhed), en endelig og endegyldig afgørelse om udbetaling af en ydelse eller en bekræftelse fra den instans, der udbetaler ydelsen (kontanthjælp eller socialsikringsydelser) eller andre endelige og endegyldige vurderinger af skatteforvaltningens betalinger (andre indtægter).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Der kan indgives en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger til den ret, der har ansvaret for den sag, der anmodes om fritagelse for. Retten i første instans træffer afgørelse om anmodningen, også selv om der anmodes om fritagelse for sagen, når den er anket.

Ansøgninger om udpegelse af en advokat fra det tjekkiske advokatsamfund kan indgives:

  1. skriftligt til det tjekkiske advokatsamfunds filial i Brno, nám. Svobody 84/15, 602 00 Brno eller
  2. pr. e-mail med en anerkendt elektronisk signatur til Link åbner i nyt vindueepodatelna@cak.cz eller
  3. direkte til det tjekkiske advokatsamfunds databoks – ID for databoks: n69admd.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

I henhold til lovgivning (artikel 5 i den civile retsplejelov) har domstolene generel oplysningspligt og derfor pligt til at give parterne oplysninger om deres proceduremæssige rettigheder og forpligtelser. Retten skal underrette parten om retten til at indgive en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger eller om udpegelse af en repræsentant.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Se svaret i afsnittet med titlen: Hvem kan få retshjælp?

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retten træffer afgørelse om udnævnelse af en repræsentant på grundlag af partens anmodning. Der udpeges en advokat som repræsentant, hvis det er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat eller en notar i den pågældende sag. Retten udpeger en specifik advokat, som er forpligtet til at yde juridisk bistand, medmindre advokaten har en lovlig grund til at nægte at yde juridisk bistand (f.eks. en interessekonflikt).

Afgørelser om ansøgninger om retshjælp fra det tjekkiske advokatsamfund træffes af formanden for det tjekkiske advokatsamfund. Formanden for det tjekkiske advokatsamfund har pålagt chefen for det tjekkiske advokatsamfunds filial i Brno at repræsentere formanden i udøvelsen af denne beføjelse.

Med henblik på udpegelsen af en advokat fører det tjekkiske advokatsamfund en liste over advokater, der har accepteret at yde den ovenfor beskrevne retshjælp. Ved udpegelsen af en advokat til at yde den juridiske bistand skal det tjekkiske advokatsamfund sikre, at advokaterne udpeges på en retfærdig måde og i overensstemmelse med sagens karakter og kompleksitet.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Se svaret i afsnittet med titlen: Hvilke omkostninger er der i forbindelse med en retssag, og hvem skal afholde dem?

Ansøgeren skal betale et gebyr på 100 CZK til det tjekkiske advokatsamfund for behandlingen af ansøgningen om retshjælp. Indehavere af ZTP-kort (svært handicappede personer) eller ZTP/P-kort (ekstremt svært handicappede personer med særlige plejebehov) eller personer, der modtager bistand ved behov for udstyr, er fritaget for disse gebyrer.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Retten kan også indrømme fritagelse for en del af sagsomkostningerne eller for en del af sagen (f.eks. kun for behandlingen af sagen i første instans) eller kun for visse sagsomkostninger. Parten skal dække den resterende del af sagsomkostningerne.

Hvis der er udpeget en advokat som repræsentant eller værge for parten, betaler staten advokatens kontante udgifter samt repræsentantens honorar og giver momsrefusion, hvis det er relevant.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Medmindre domstolen træffer anden afgørelse, gælder fritagelsen for sagsomkostninger under hele sagen, dvs. indtil der er truffet en endelig og endegyldig afgørelse. Fritagelsen for sagsomkostninger gælder både for sager i første instans og for appelsager (almindeligt retsmiddel). Sager om ekstraordinære retsmidler (ny behandling af en klage, genoptagelse af en sag, annullationssager) er imidlertid ikke automatisk fritaget, og parten kan indgive en ny anmodning om fritagelse for sagsomkostninger.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis partens situation ændrer sig, således at fritagelsen for sagsomkostninger ikke længere er berettiget, eller hvis retten konstaterer, at partens faktiske situation ikke berettigede fritagelsen på det tidspunkt, hvor den blev indrømmet, ophæver retten fritagelsen. En sådan foranstaltning har kun tilbagevirkende kraft, hvis retten udtrykkeligt beslutter det. Retten kan kun ophæve fritagelsen indtil den endelige afslutning af sagen.

En simpel ændring af reglerne for vurdering af ansøgerens situation eller en ændring af rettens vurdering af, om ansøgningen er vilkårlig, uberettiget eller indgivet for at hindre rettens gang, udgør imidlertid ikke en begrundelse for at fratage en part fritagelsen for sagsomkostninger.

Med hensyn til retshjælp fra det tjekkiske advokatsamfund tilbagekalder det tjekkiske advokatsamfund udpegelsen af en advokat, hvis det i forbindelse med denne advokats ydelse af juridisk bistand i den pågældende sag fastslås, at klientens indkomst og økonomiske situation ikke berettiger den pågældende til retshjælp.

Advokatsamfundet tilbagekalder også udpegelsen af en advokat, hvis det i forbindelse med denne advokats ydelse af juridisk bistand i den pågældende sag fastslås, at klientens indkomst og finansielle situation har ændret sig på en sådan måde, at retshjælp ikke længere er berettiget. Advokatsamfundet tilbagekalder udpegelsen af en advokat, når situationen ændrer sig. Selv i dette tilfælde er advokaten forpligtet til at træffe alle hasteforanstaltninger i en periode på 15 dage fra den dato, hvor vedkommendes pligt til at yde juridisk bistand blev tilbagekaldt, således at klientens rettigheder eller legitime interesser ikke berøres. Dette gælder ikke, hvis klienten skriftligt meddeler advokaten, at han ikke insisterer på, at denne forpligtelse opfyldes.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Det er op til retten at afgøre, om den vil acceptere en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger eller ophæve fritagelsen. Beslutningen træffes i form af en afgørelse. Der kan klages over afgørelsen, medmindre appeldomstolen har truffet afgørelse herom i første instans, i hvilket tilfælde den er endelig.

Formanden for det tjekkiske advokatsamfund (eller direktøren for advokatsamfundets filial i Brno, der er bemyndiget til at handle på dennes vegne) træffer afgørelse om det tjekkiske advokatsamfunds udpegelse af en advokat i forvaltningsretlige sager. Afgørelsen kan påklages administrativt.

Sidste opdatering: 23/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Tyskland

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Bliver du rådgivet og repræsenteret af en advokat, har vedkommende ret til at få betaling for sit arbejde. Betalingen afhænger i vid udstrækning af værdien af genstanden for den pågældende sag. Derudover påløber der sagsomkostninger for gennemførelsen af retssager. Sagsomkostningerne omfatter ikke kun domstolens afgifter og honorarer, men også de omkostninger, som en part, der har brug for retshjælp, skal afholde for at opfylde et handlingskrav fra domstolen, eller som er nødvendige for at træffe passende retlige foranstaltninger eller for at sikre et passende forsvar. Omkostningerne afholdes almindeligvis af en part, der ikke har brug for denne hjælp. I retssager godtgøres omkostningerne af den anden part, hvis sagen vindes.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp.

Juridisk rådgivning og repræsentation uden for rammerne af retssager (rådgivning) ydes til personer uden tilstrækkelige midler i henhold til loven om juridisk rådgivning og repræsentation af borgere med lav indkomst (lov om rådgivning).

I forbindelse med gennemførelsen af retssager modtager personer uden tilstrækkelige midler retshjælp i overensstemmelse med reglerne om retshjælp.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der bevilges rådgivning eller retshjælp, hvis den pågældende ikke er i stand til at skaffe de nødvendige økonomiske midler på grundlag af sin personlige og økonomiske situation (ubemidlethed) og ikke har andre rimelige muligheder for at få hjælp (f.eks. retshjælpsforsikringer, rådgivning ydet af en lejerforening eller en fagforening).

Desuden må den påtænkte udøvelse af rettighederne ikke have skadehensigt. Når der bevilges retshjælp, skal udsigterne til i forbindelse med den planlagte retsforfølgning eller det planlagte forsvar at vinde sagen være tilstrækkeligt store. Den domstol, der behandler ansøgningen om retshjælp, skal anse ansøgerens retlige situation som værende korrekt eller som minimum baseret på de fremlagte kendsgerninger og dokumenter og skal, for så vidt angår de faktiske omstændigheder, være overbevist om, at en bevisførelse er mulig. Hvis de retlige betingelser er opfyldt, har den pågældende ret til rådgivning eller retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Der ydes rådgivning (og om nødvendigt repræsentation) i civilretlige sager, herunder inden for arbejdsret, forvaltningsret, forfatningsret og social ret. På det strafferetlige område og i forbindelse med retsstridige forhold ydes der kun rådgivning. I tilfælde, hvor andre landes lovgivning finder anvendelse, ydes der rådgivning, hvis sagens faktiske omstændigheder har en forbindelse til national ret. Der ydes ikke rådgivning inden for skatteretten.

Der ydes retshjælp i forbindelse med alle former for civile retssager, i forbindelse med frivillig retspleje, retssager inden for arbejdsrelaterede, administrative, sociale og finansielle anliggender. Der ydes ikke retshjælp til den tiltalte i straffesager og til skyldneren i forbindelse med insolvensbehandling. For så vidt angår tiltalte i straffesager, indeholder reglerne om obligatorisk forsvar udtømmende særlige bestemmelser. Skyldneren i forbindelse med insolvensbehandlingen kan få henstand til betaling af sagsomkostningerne.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Sådanne særlige procedurer findes ikke. Muligheden for rådgivning og retshjælp til juridisk rådgivning dækker også de tilfælde, der er af særligt hastende karakter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Formularerne til ansøgning om rådgivning og retshjælp kan fås ved distriktsdomstole og advokater.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal fremlægges dokumentation for indkomstoplysningerne (f.eks. lønsedler eller for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende den sidste selvangivelse).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Ansøgningen om retshjælp indgives til den distriktsdomstol, i hvis retskreds ansøgeren har sit sædvanlige værneting (bopæl). Befinder den pågældendes sædvanlige værneting sig ikke i Tyskland, er distriktsdomstolen i den retskreds, hvor behovet for rådgivning forekommer, kompetent. Der er også mulighed for at henvende sig direkte til en advokat med henblik på rådgivning. Den krævede ansøgning skal efterfølgende indgives til distriktsdomstolen.

Ansøgningen om retshjælp skal indgives til den domstol, ved hvilken sagen, som der ansøges om retshjælp til, er indbragt eller skal indledes. Denne domstol (og ikke eksempelvis en social myndighed) behandler ansøgningen og afgør, om betingelserne for retshjælp er opfyldt.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Distriktsdomstole og advokater kan give oplysninger om rådgivning og retshjælp.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Har den pågældende ret til rådgivning eller retshjælp, skal modtageren udfylde den relevante formular, fremlægge den nødvendige dokumentation og forelægge den for det organ, der er omhandlet i punkt 8.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

En person, der søger om juridisk rådgivning, modtager rådgivning fra en advokat efter eget valg. I delstaterne Bremen og Hamburg ydes rådgivningen af offentlige juridiske rådgivningscentre. Advokater er forpligtet til at yde rådgivning. Rådgivningsmandatet kan udelukkende frasiges i individuelle sager og af gyldige grunde.

Også i forbindelse med retshjælp gælder det frie advokatvalg. Den pågældende skal vælge en advokat, der er bemyndiget til repræsentationen. Det er kun, hvis den pågældende ikke kan finde en advokat, der er villig til at repræsentere ham/hende, at formanden for domstolen udpeger en advokat.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Advokaten kan gøre sin ret til et honorar på 10 EUR gældende over for den pågældende, men kan dog også give afkald på dette på grundlag af den pågældendes situation. Andre godtgørelsesaftaler er ugyldige. Advokaten modtager resten af sit vederlag fra statskassen.

I tilfælde af retshjælp dækkes alle sagsomkostninger med undtagelse af de udgifter, der afholdes af den pågældende, og som ikke var nødvendige for udøvelsen af hans eller hendes rettigheder. Der påløber ikke yderligere omkostninger for den part, der har behov for retshjælp.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis betingelserne for at opnå ret til retshjælp er opfyldt, opstår der ikke yderligere omkostningerne for den pågældende. I tilfælde af bevilget retshjælp dækkes alle nødvendige sagsomkostninger. Hvis den pågældende imidlertid har midlerne til at bidrage til sagsomkostningerne med en del af sine indtægter, skal han/hun tilbagebetale beløbet i rater til statskassen, som i første omgang afholdt omkostningerne.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Bevillingen af retshjælp gælder ikke automatisk for appelsager. Retshjælpen ophører ved rettens endelige afgørelse. Der kan dog på ny søges om retshjælp i forbindelse med en appel. Appelretten undersøger, om parten stadig har behov for retshjælp, at appellen ikke har skadehensigt, og om der er udsigt til at vinde sagen. Hvis disse betingelser er opfyldt, har den pågældende ret til retshjælp i forbindelse med appelsagen.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Bevillingen af retshjælp kan trækkes tilbage, hvis den er baseret på urigtige oplysninger fra den pågældende.

Retshjælp kan kun tilbagekaldes i følgende tilfælde:

  1. hvis betingelserne for bevillingen er blevet fordrejet på grund af forkerte oplysninger om tvisten
  2. på grund af ukorrekte oplysninger om de subjektive betingelser for bevillingen og manglende forelæggelse af erklæringer
  3. da de særlige personlige eller økonomiske forhold ikke er givet
  4. på grund af betalingsefterslæb.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

En appel af en distriktsdomstols kendelse om afslag på bevilling af rådgivning kan antages til behandling.

Hvis der gives afslag på ansøgningen om retshjælp, kan ansøgeren straks anke denne afgørelse truffet af domstolen inden for en frist på en måned, hvis hovedsagens værdi overstiger 600 EUR. Hvis sagsbeløbet ikke overstiger 600 EUR, kan appellen udelukkende antages til behandling, hvis domstolen har givet afslag på retshjælp udelukkende på grundlag af den pågældendes personlige og økonomiske forhold.

For yderligere oplysninger: Link åbner i nyt vinduehttps://www.bmjv.de/DE/Startseite/startseite_metaNav_node.html.

Sidste opdatering: 21/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Kroatien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Artikel 151 i den civile retsplejelov bestemmer, at sagsomkostningerne er de udgifter, som en part afholder under eller i forbindelse med en retssag. Disse omkostninger omfatter f.eks. udgifter til bevisoptagelse, retsgebyrer, udgifter til offentliggørelse, dagpenge til dommere og justitssekretærer og deres transportudgifter, parternes transportudgifter, når de skal give møde for retten, og lignende udgifter. Sagsomkostningerne omfatter ligeledes advokatsalærer og honorarer til andre, som er berettiget til honorar efter loven.

I henhold til artikel 152 i loven om civil retspleje betaler de enkelte parter de udgifter, som deres skridt under sagen afstedkommer, på forhånd. Når en part anmoder om bevisoptagelse, deponerer denne først efter rettens kendelse herom det beløb, der er nødvendigt for at betale de hermed forbundne omkostninger. Afgørelser om sagsomkostningerne træffes efter det grundlæggende princip om, hvem der vinder sagen. Artikel 154, stk. 1, i loven om civil retspleje fastsætter således, at den tabende part skal betale de omkostninger, som modparten og intervenienten har afholdt i forbindelse med sagen. En intervenient, som er trådt ind i sagen til støtte for den tabende part, skal godtgøre de omkostninger, som dennes skridt har afstedkommet. Hvis parterne hver især vinder og taber sagen delvist, træffer retten i henhold til artikel 154, stk. 2, i loven om civil retspleje afgørelse om en prorata-fordeling af omkostningerne i forhold til, hvor stor en del af sagen de har henholdsvis vundet og tabt. Der gælder særlige regler i tilfælde, hvor retsafgifterne kan henføres til en af parternes fejl eller en begivenhed, som vedrører denne, når dommen er truffet på grundlag af en tilståelse, når sagsøgeren har opgivet sagen eller frafalder sit krav, når sagen er blevet afsluttet ved en retskendelse, eller når der deltager medparter i sagen (artikel 156-161 i loven om civil retspleje).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Ifølge loven om gratis retshjælp er formålet med retshjælp at sikre lighed for loven og garantere kroatiske borgere og andre personer effektiv retsbeskyttelse og adgang til domstolene og de øvrige offentligretlige organer på lige vilkår i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp.

Retshjælp ydes i form af primær eller sekundær retshjælp.

Den primære retshjælp omfatter:

  • generelle juridiske oplysninger
  • juridisk rådgivning
  • indgivelse af indlæg til offentligretlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med de internationale aftaler og reglerne for disse organers funktion
  • repræsentation i sager ved offentligretlige organer
  • retshjælp i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse.

Den primære retshjælp ydes af de regionale forvaltningskontorer i distrikterne og af den kompetente administrative myndighed i Zagreb by (herefter "forvaltningskontorerne") og de godkendte juridiske foreninger og kontorer. Ved ydelse af primær retshjælp kan forvaltningskontorerne give generelle juridiske oplysninger og juridisk rådgivning og udarbejde processkrifter.

Den sekundære retshjælp omfatter:

  • juridisk rådgivning
  • indgivelse af indlæg i sager, som har til formål at beskytte arbejdstagernes rettigheder i forhold til deres arbejdsgivere
  • indgivelse af indlæg i retssager
  • repræsentation i retssager
  • retshjælp i forbindelse med tvistbilæggelse i mindelighed.

Den sekundære retshjælp ydes af advokater.

Den sekundære retshjælp omfatter desuden:

  • fritagelse for sagsomkostninger
  • fritagelse for retsgebyrer.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Følgende personer har ret til gratis retshjælp:

  • kroatiske statsborgere
  • børn, der ikke er kroatiske statsborgere, og som efter loven anses for at være børn, der ikke er ledsaget af en myndig voksen i Kroatien
  • udlændinge med midlertidigt ophold, forudsat at det gensidige bopælskrav er overholdt, eller udlændinge med fast ophold
  • udlændinge med midlertidig beskyttelse
  • udlændinge med ulovligt ophold og udlændinge med kortvarigt ophold i forbindelse med udvisning eller tilbagesendelse
  • asylansøgere, personer, som har fået asyl, udlændinge, som er ydet subsidiær beskyttelse, og deres familiemedlemmer, som har lovligt ophold i Kroatien, i forbindelse med sager, hvor retshjælp ifølge en særlov ikke ydes.

Den sekundære retshjælp bevilges generelt på følgende formuerelaterede vilkår:

  1. ansøgernes og medlemmerne af deres husholdnings samlede indtægt må ikke overstige beskatningsgrundlaget for hvert enkelt medlem af husholdningen (3 326,00 HRK) og
  2. værdien af ansøgernes og medlemmerne af deres husholdnings samlede formue må ikke overstige 60 gange beskatningsgrundlaget (199 560,00 HRK).

Den sekundære retshjælp bevilges uden forudgående evaluering af ansøgerens økonomiske situation, hvis ansøgeren:

  1. er et barn i en sag om tildeling af underholdsbidrag
  2. er et voldsoffer og ønsker at udøve sin ret til erstatning for den skade, som voldshandlingen har forårsaget
  3. modtager forsørgelseshjælp i henhold til en særlig bestemmelse om udøvelse af rettigheder, som er tillagt af det sociale sikringssystem eller
  4. modtager forsørgelsespension ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile.

Derudover kan der bevilges retshjælp i grænseoverskridende tvister. En grænseoverskridende tvist er en tvist, i hvilken den person, der ansøger om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.

Retshjælp i grænseoverskridende tvister kan bevilges inden for det civil- og handelsretlige område i mæglingsprocedurer, i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse, ved fuldbyrdelse af offentligretlige dokumenter og som juridisk rådgivning i sådanne procedurer. Bestemmelserne om retshjælp i grænseoverskridende tvister finder ikke anvendelse på told- og skatteområdet og i andre administrative procedurer.

Der bevilges retshjælp til ansøgeren i en grænseoverskridende tvist, hvis denne opfylder de betingelser, der er fastsat i loven om gratis retshjælp. Der kan undtagelsesvis bevilges retshjælp til en ansøger, som ikke opfylder loven om gratis retshjælps betingelser for at modtage retshjælp, hvis ansøgeren godtgør, at vedkommende ikke er i stand til at betale de med sagen forbundne omkostninger på grund af en forskel i leveomkostningerne i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl eller sædvanligt opholdssted, og leveomkostningerne i Kroatien.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Primær retshjælp kan ydes i alle retssager:

  • hvis ikke ansøgeren selv har den fornødne viden og kompetence til at udøve sin ret
  • hvis ikke der ydes retshjælp til ansøgeren efter særlige regler
  • hvis ikke den indgivne ansøgning åbenlyst er ugrundet og
  • hvis ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale for den ydede bistand.

Der kan bevilges sekundær retshjælp, som ydes af advokater, og fritagelse for sagsomkostninger i følgende sager:

  • sager vedrørende tinglige rettigheder, som ikke kræver tinglysning
  • sager vedrørende ansættelsesforhold
  • familieretlige sager, dog ikke ved skilsmisse efter fælles overenskomst, når ægtefællerne ikke har fælles mindreårige børn eller mindreårige adoptivbørn eller børn, som de har forældremyndigheden over, selv om de er blevet myndige
  • sager vedrørende fuldbyrdelse af og sikkerhedsstillelse for fordringer i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse eller sikkerhedsstillelse for en fordring, til hvilke der kan bevilges retshjælp efter bestemmelserne i loven om gratis retshjælp
  • ved tvistbilæggelse i mindelighed
  • undtagelsesvis i alle andre retslige og civile procedurer, hvis dette er nødvendigt i lyset af den specifikke situation, som ansøgeren og medlemmerne af dennes husholdning befinder sig i, i overensstemmelse med loven om gratis retshjælps primære formål.

Sekundær retshjælp, som ydes af advokater, kan bevilges i de ovenfor beskrevne sager på følgende betingelser:

  • i forbindelse med en kompleks sag
  • hvis ikke ansøgeren kan repræsentere sig selv
  • når ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale for den nødvendige juridiske bistand, i overensstemmelse med de specifikke betingelser i artikel 14 i loven om gratis retshjælp
  • når der ikke er tale om et ugrundet søgsmål
  • hvis der ikke inden for de seneste seks måneder forud for datoen for ansøgningens indgivelse er givet afslag på en ansøgning fra ansøgeren som følge af forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger og
  • hvis ikke der ydes retshjælp til ansøgeren på baggrund af særlige regler.

Fritagelse for betaling af retsgebyrer kan bevilges i alle retssager (civile og administrative sager), hvis ansøgerens økonomiske forhold er af en sådan beskaffenhed, at det ville sætte ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings minimumslevestandard over styr, hvis ansøgeren selv skulle betale retsgebyrerne, i overensstemmelse med de specifikke betingelser i artikel 14 i loven om gratis retshjælp. Afgørelsen træffes under særlig hensyntagen til retsgebyrernes størrelse i den sag, i hvilken der ansøges om fritagelse.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Forvaltningskontoret skal træffe afgørelse om en ansøgning om sekundær retshjælp inden for en frist på 15 dage efter datoen for ansøgningens indgivelse i behørig form. Hvis ansøgeren som følge af en frists udløb risikerer at miste sin ret til at tage de skridt, som ansøgningen vedrører, skal forvaltningskontoret træffe afgørelse om ansøgningen inden for en kortere frist end den anførte, så ansøgeren kan tage de skridt, som ansøgningen vedrører, rettidigt.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

For at få bevilget primær retshjælp skal man henvende sig direkte til det organ, der yder primær retshjælp (godkendt forening, retshjælpsklinik eller juridisk kontor), idet det understreges, at det ikke er nødvendigt at udfylde en særlig ansøgningsformular.

For at få bevilget sekundær retshjælp skal man indgive en ansøgning til det kompetente kontor ved at udfylde den relevante ansøgningsformular. Ansøgningsformularen kan fås ved forvaltningskontorerne og på justitsministeriets websted.

Ansøgninger om retshjælp i grænseoverskridende tvister og anmodninger om fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i grænseoverskridende tvister indgives på de formularer, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art og Kommissionens afgørelse 2005/630/EF af 26. august 2005 om udarbejdelse af en formular til fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i medfør af Rådets direktiv 2003/8/EF.

Formularerne og alle de dokumenter, de er vedlagt i en grænseoverskridende tvist, skal oversættes til kroatisk; ellers vil ansøgningen blive afvist.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

En ansøgning indgivet til det kompetente forvaltningskontor skal være vedlagt ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings skriftlige samtykke til, at forvaltningskontoret undersøger alle oplysninger om deres samlede indtægt og formue, og ansøgerens bekræftelse af, at de afgivne oplysninger er nøjagtige og fuldstændige.

Ofre for vold i hjemmet vedlægger deres samtykke til, at forvaltningskontoret undersøger alle oplysninger om ofrets egen indtægt og formue. De medlemmer af husholdningen, som er modparter i sagen, og dem, hvis interesser er i modstrid med ansøgerens interesser, afgiver ikke samtykke.

Formularen til ansøgning om retshjælp i en grænseoverskridende tvist skal være vedlagt al dokumentation, der er nødvendig for at træffe afgørelse om ansøgningen.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

For at få bevilget primær retshjælp skal man henvende sig direkte til det organ, der yder primær retshjælp (godkendt forening, retshjælpsklinik eller juridisk kontor), idet det understreges, at det ikke er nødvendigt at indgive en særlig ansøgning. For at få bevilget sekundær retshjælp skal man derimod indgive en ansøgning til forvaltningskontoret med stedlig kompetence på det sted, hvor ansøgeren har bopæl eller opholdssted.

En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en EU-medlemsstat og anmoder om retshjælp i forbindelse med en grænseoverskridende tvist ved en ret i Kroatien, skal indgive en ansøgning om retshjælp til Kroatiens justitsministerium (modtagende myndighed).

En part, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien og anmoder om retshjælp i forbindelse med en grænseoverskridende tvist ved en ret i en anden medlemsstat, skal indgive sin ansøgning til det kompetente forvaltningskontor på det sted, hvor parten har bopæl eller opholdssted.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Der ydes sekundær retshjælp til en ansøger, som opfylder betingelserne for at udøve sin ret til retshjælp, ved en afgørelse om bevilling af retshjælp. Forvaltningskontoret træffer afgørelse om ansøgningen inden for en frist på 15 dage efter datoen for den behørigt indgivne ansøgning.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis man får bevilget retshjælp, har man ret til at gøre brug af alle former for sekundær retshjælp i forbindelse med en bestemt type retssag og i alle faser af den pågældende sag. Afgørelsen om bevilling af retshjælp indeholder personlige oplysninger om modtageren af retshjælp, en kort beskrivelse af den retssag, til hvilken retshjælpen bevilges, den bevilgede retshjælps form og omfang, oplysninger om den advokat, der yder retshjælp, og alle andre oplysninger af betydning for afgørelsens fuldbyrdelse.

Når der ansøges om retshjælp i form af fritagelse for retsgebyrer, underretter ansøgeren ved et processkrift eller i forbindelse med et andet skridt i den verserende sag retten om ansøgningen om fritagelse for retsgebyrer. Derudover skal vedkommende oplyse om den afgørelse, hvorved han fritages for retsgebyrer, inden for en frist på seks måneder at regne fra datoen for processkriftets indlevering eller fra datoen for det andet skridt, der tages i den verserende sag.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Afgørelsen om bevilling af retshjælp indeholder endvidere navnet på den advokat, der skal yde modtageren retshjælp. Retshjælpsmodtageren underretter den i afgørelsen beskikkede advokat om afgørelsen. Forvaltningskontoret kan undtagelsesvis udpege en anden advokat til modtageren med dennes forudgående samtykke, som er vedlagt ansøgningen om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Som nævnt ovenfor har man, hvis man får bevilget retshjælp, ret til at gøre brug af alle former for sekundær retshjælp i forbindelse med en bestemt type retssag og i alle faser af den pågældende sag. På baggrund af afgørelsen om bevilling af retshjælp kan modtageren fritages for betaling af advokatsalær, de med sagen forbundne omkostninger (fritagelse for betaling af et forskud på udgifterne til vidner, tolke, sagkyndige, besigtigelse og offentliggørelse) og alle eller en del af retsgebyrerne.

Der bevilges fuld retshjælp, hvis ansøgeren modtager forsørgelseshjælp i henhold til særlige bestemmelser om udøvelse af rettigheder, som er tillagt af det sociale sikringssystem, eller er berettiget til forsørgelseshjælp ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile, eller hvis ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings samlede indtægt er lavere end eller lig med 50 % af det månedlige beløb for det månedlige beskatningsgrundlag for hvert enkelt medlem af husholdningen.

Hvis ansøgerens og medlemmerne af dennes husholdnings samlede indtægt overstiger 50 % af beskatningsgrundlaget for hvert enkelt medlem af husholdningen, reduceres retshjælpens omfang, således at hver overskridelse på 10 % medfører en reduktion af retshjælpen på 10 %, idet retshjælpen dog højst kan reduceres til 50 % af det fastsatte beløb for retshjælpen.

Hvis ikke der bevilges fuld retshjælp, kan ansøgeren klage til justitsministeriet over den del af afgørelsen, i hvilken ansøgningen ikke efterkommes. Denne klage udsætter ikke anvendelsen af den del af retshjælpen, der er bevilget. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse, hvis klagen afvises.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Såfremt der ikke bevilges fuld retshjælp, afholder modtageren selv resten af omkostningerne. Hvis modtageren af retshjælp får medhold, dømmer retten under alle omstændigheder modparten til at betale modtagerens sagsomkostninger.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

En ansøgning om retshjælp gør det muligt at få bevilget retshjælp til begge instanser i en retssag. I tilfælde, hvor der gøres brug af ekstraordinære klagemuligheder, skal der indgives en specifik ansøgning, og der træffes en specifik afgørelse alene for dette retslige skridt.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når de økonomiske forhold for modtageren af retshjælp og medlemmerne af dennes husholdning i løbet af sagen bliver bedre end dem, der forelå på datoen for ansøgningens indgivelse, således at det får betydning for ansøgerens ret til at gøre brug af retshjælpen i fuldt omfang, annullerer det kompetente forvaltningskontor hele eller en del af afgørelsen om bevilling af retshjælp. Modtageren underretter forvaltningskontoret om denne forbedring af sine økonomiske forhold senest otte dage efter, at han er blevet gjort bekendt hermed. Der kan indgives en klage til justitsministeriet over den afgørelse, der ophæver en afgørelse om bevilling af retshjælp, inden for en frist på 15 dage efter afgørelsens forkyndelse. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ansøgeren om eller modtageren af retshjælp kan indgive en klage over forvaltningskontorets afvisning af ansøgningen om retshjælp eller over den del af en afgørelse, som kun delvis efterkommer ansøgningen om retshjælp, inden for en frist på 15 dage efter afgørelsens forkyndelse. Justitsministeriet træffer afgørelse om klagen inden for en frist på otte dage efter modtagelsen af den behørigt indgivne klage. Der kan anlægges en administrativ sag til prøvelse af justitsministeriets afgørelse.

Flere oplysninger

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets websted

Lov om gratis retshjælp (Kroatiens statstidende nr. 143/13 og nr. 98/19)

Lov om den civile retspleje (Kroatiens statstidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11 — konsolideret tekst, 25/13, 89/14 og 70/19)

Sidste opdatering: 24/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Italien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

(Retsgrundlag) — De forskellige retsafgifter og retslige procedurer, der er gældende på området, samt retshjælp reguleres af det fulde regelsæt i præsidentielt dekret nr. 115 af 30.5.2002 (Italiens statstidende nr. 139/2002), senest ændret ved lovdekret nr. 24 af 7.3.2019 (Italiens statstidende nr. 72 af 26.3.2019) — som har udvidet den pågældende ordning til også at omfatte personer, som er eftersøgt i forbindelse med en europæisk arrestordre — om den konsoliderede lovgivning om retsafgifter (artikel 74-145, navnlig de fælles bestemmelser i artikel 74-89 og de særlige bestemmelser om retshjælp i civile, administrative, regnskabs- og skattemæssige sager i artikel 119-145).

Lov nr. 794 af 13. juni 1942 med senere ændringer finder anvendelse på advokatsalærer i civil-, handels-, forvaltnings- og skattesager. Salærerne for hver enkelt juridisk ydelse beregnes på grundlag af den tabel, der er godkendt ved ministerielt dekret nr. 585 af 1994.

(Sagsomkostninger) — Ordet "omkostning" fortolkes bredt, hvorfor omkostninger forbundet med en retslig procedure på det civil- og handelsretlige område omfatter både sagsomkostningerne og omkostninger og honorarer til forsvaret. Sagsomkostningerne består af et fælles bidrag til registrering af sagen og andre gebyrer, der eventuelt opkræves (f.eks. for sagkyndig bistand eller genparter).

Det fælles bidrag, som er fastsat i konsolideret dekret nr. 115 af 2002, opkræves for hver instans, herunder i forbindelse med konkursbehandling og foreløbige forholdsregler, med forbehold for de undtagelser, der er fastsat i loven.

Det fælles bidrag opkræves således ikke i navnlig familieretlige sager og sager om civilstand for personer, som er omfattet af bog IV i den civile retsplejelov (f.eks. separation, bestemmelser om mindreårige, formueforhold mellem ægtefæller, anerkendelse af flygtningestatus), i forbindelse med retsbevarende foranstaltninger (f.eks. beslaglæggelse til sikring af krav), i sager om fast ejendom og i fuldbyrdelsesprocedurer vedrørende overgivelse og levering, i sager om børnebidrag og under alle omstændigheder i sager, der omhandler børn (f.eks. om forældremyndighed) og i forskrifter om kompetence og retskreds.

Begrundelsen for fritagelsen skal fremgå af en erklæring, som parterne har fremsat i stævningen.

Det fælles bidrag opkræves ikke for anlæggelse af et civilt erstatningssøgsmål i forbindelse med en straffesag, hvis der kun søges en principiel domfældelse af gerningsmanden. Såfremt der nedlægges påstand om skadeserstatning, også foreløbigt, skal der betales et bidrag, såfremt kravet tages til følge. Bidraget afhænger af sagens art og værdi. Det kan variere fra mindst 62 EUR til højst 930 EUR.

(Betalingsforpligtelse) — Hver part skal dække udgifterne til de procesdokumenter, som parten indgiver eller anmoder om, og forudbetale beløbet for de for sagen nødvendige skridt, når loven eller dommeren foreskriver det (f.eks. honorarer til sagkyndige). Hvis parten er berettiget til retshjælp, afholdes disse omkostninger af staten. For så vidt angår det fælles bidrag skal det betales af den part, der har anlagt sagen, eller som har indgivet stævningen, eller som i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse indgiver en begæring om indkaldelse eller salg.

Sagens værdi er den, som parten har angivet i sine påstande i stævningen. Den part, der ændrer kravet, eller fremsætter et modkrav eller et selvstændigt indgreb, som medfører en stigning i sagens værdi, skal betale en tillægsafgift.

(Kriterium for fastsættelse af sagsomkostninger) — I henhold til det almindelige princip i artikel 91 i den civile retsplejelov pålægger retten i den endelige dom den tabende part at betale den vindende parts sagsomkostninger.
Fastsættelsen af sagsomkostningerne henhører under rettens skøn, som også kan fastsætte en delvis eller fuldstændig erstatning under hensyntagen til tvistens samlede udfald. Retten skal tage hensyn til, i hvilket omfang kravet som helhed er begrundet. Dommen kan appelleres.

Den tabende part betaler den vindende parts omkostninger og honorar til forsvarsadvokaten samt de af dommeren beregnede beløb, der er afholdt til de sagkyndige, som er udpeget af retten og parterne. Den tabende part skal ligeledes betale de øvrige omkostninger ved udarbejdelsen af procesdokumenterne, som beregnes af justitssekretæren, samt omkostninger ved forkyndelsen af dommen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I det italienske retssystem omfatter "patrocinio a spese dello Stato" (retshjælp) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke er åbenbart grundløse, og sidestillet hermed statsløse personer og udenlandske statsborgere med lovligt ophold på det nationale område på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, der er genstand for den sag, der skal anlægges (artikel 119 i præsidentielt dekret nr. 115/2002), fritagelse for betaling af visse omkostninger (statens omkostninger) og statens betaling af visse andre omkostninger.

Som følge af berettigelsen til retshjælp er nogle omkostninger gratis, mens andre betales af statskassen. Førstnævnte omfatter det fælles bidrag, de faste gebyrer for ex officio-anmeldelser, visse gebyrer (for tinglysning, pant og matrikulering) og gebyrer for genparter.

Det, som staten til gengæld betaler, er:

  1. forsvarets omkostninger og honorarer
  2. godtgørelser og rejseudgifter for dommere, embedsmænd og fogeder for udførelse af handlinger uden for hjemstedet for den ret, ved hvilken retssagen finder sted
  3. godtgørelser og rejseudgifter for vidner, dommerfuldmægtige og parternes sagkyndige samt de udgifter, som de sagkyndige har afholdt i forbindelse med udøvelsen af deres hverv
  4. omkostninger ved juridisk offentliggørelse af de foranstaltninger, der er truffet af dommeren
  5. omkostninger ved ex officio-anmeldelser
  6. rådighedsgodtgørelse.

Staten kan gøre regreskrav gældende, og hvis den ikke opnår tilbagebetaling af de skyldige beløb fra den tabende part, kan den rette henvendelse til modtageren af retshjælpen i følgende tilfælde:

  1. når sidstnævnte, fordi den pågældende har fået medhold, eller tvisten er blevet afgjort, har opnået mindst seks gange de afholdte omkostninger, eller
  2. når sagen hæves eller afsluttes.

Der findes særlige bestemmelser med det formål at sikre tilbagebetaling i tilfælde af aflysning eller afslutning af sagen på grund af passivitet fra parternes side eller manglende overholdelse af de lovbestemte betingelser.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der ydes retshjælp i civile retssager og i sager om foreløbige forholdsregler (f.eks. separation og forældremyndighed) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke synes åbenbart grundløse.

Statsløse personer og udenlandske statsborgere med lovligt ophold i Italien sidestilles med italienske statsborgere, idet det præciseres, at opholdets lovlighed skal foreligge på datoen for de faktiske omstændigheder, der er genstand for den sag, der skal anlægges. Desuden kan organer og foreninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som ikke udøver økonomisk virksomhed, være berettigede til retshjælp. Retshjælp kan således ydes ikke alene til juridiske personer, der beskæftiger sig med velgørenhed eller uddannelse af fattige, og som allerede er anerkendt i henhold til lov nr. 217/90, men også til forbruger- og brugersammenslutninger, der er opført på den liste, som er omhandlet i artikel 5 i lov nr. 281/98.

I henhold til artikel 76 i præsidentielt dekret nr. 115/2002 kan der på grundlag af den seneste selvangivelse ydes retshjælp til enhver, som har en årlig skattepligtig indkomst på højst 11 493,82 EUR (ministerielt dekret af 16. januar 2018, Italiens statstidende nr. 49 af 28. februar 2018).

Indkomstloftet ajourføres hvert andet år ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet efter aftale med økonomi- og finansministeriet (artikel 77 i præsidentielt dekret nr. 115/2002) på grundlag af ISTAT's variationer i det seneste toårige forbrugerprisindeks for husholdninger, hvis hovedforsørger er lønmodtager.

Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle, registrerede partner eller andre familiemedlemmer, består indkomsten af summen af den indkomst, som alle familiemedlemmerne, herunder ansøgeren, har haft i samme periode.

Hvis indkomsten for personer, der bor sammen med ansøgeren, skal lægges til ansøgerens indkomst, forhøjes indkomstloftet for straffesagen med 1 032,91 EUR for hvert familiemedlem, der bor sammen med vedkommende.

Det skal bemærkes, at der ved beregningen af det relevante beløb i henhold til artikel 76 skal tages hensyn til den kompenserende ydelse (assegno divorzile), som ansøgeren har modtaget, medmindre der er foretaget en engangsbetaling.

Der tages også hensyn til ulovlige indtægter med henblik på adgang til retshjælp, idet det præciseres, at indkomstkontrollen ikke kan foretages automatisk og kræver en undersøgelse af den konkrete sag, hvilket under alle omstændigheder udelukker, at der tages hensyn til ikke-uigenkaldelige afgørelser, da dette undergraver uskyldsformodningen. Det er derfor ulovligt at afslå retshjælp på grundlag af en ikke-endelig domfældelse, hvoraf det kan udledes, at der er tale om ulovlige indtægter (kassationsdomstolen, afdelingen for straffesager, afdeling IV, nr. 18591 af 20.2.2013).

Undtagelser: Der tages kun hensyn til den personlige indkomst i sager, hvor der er tale om individuelle rettigheder, og i sager, hvor ansøgerens interesser er i strid med interesserne for andre familiemedlemmer, der bor sammen med vedkommende.

Adgang til retshjælp omfatter alle kompetenceniveauer og alle faser af sagen, men i civile og administrative sager kan en person, der har modtaget retshjælp, men tabt sagen, i modsætning til straffesager ikke gøre brug af denne retshjælp til at appellere sagen uden at ansøge om og opnå en ny bevilling.

I civile sager betyder bevillingen af retshjælp desuden ikke, at staten påtager sig de omkostninger, som retshjælpsmodtageren pålægges at betale til den anden part, hvis denne har vundet, eftersom honorarer og udgifter kun svarer til det beløb, der tilfalder forsvarsadvokaten for den part, som har modtaget retshjælp, og som staten ved at træde i stedet for denne part forpligter sig til at foregribe i betragtning af modtagerens vanskelige økonomiske situation og den omstændighed, at de tilsvarende krav ikke er åbenbart grundløse (jf. kassationsdomstolen, afdelingen for civile sager, nr. 10053 af 2012).

Særlige tilfælde

I visse tilfælde kan der som en undtagelse fra indkomstloftet i artikel 76, stk. 1, i præsidentielt dekret nr. 115/2002 ydes retshjælp til følgende personer:

  1. en person, der er offer for de lovovertrædelser, der er omhandlet i straffelovens artikel 572, 583a, 609a, 609c, 609g og 612a, og for de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 600, 600a, 600b, 600d, 601, 602, 609d og 609j i straffeloven, hvis de begås mod mindreårige, kan få retshjælp, herunder som en undtagelse fra det indkomstloft, der er fastsat ved lov (artikel 76, stk. 4b)
  2. en uledsaget udenlandsk mindreårig, der er involveret i en retssag uanset sin rolle, har ret til at blive underrettet om muligheden for at udpege en advokat efter eget valg, også gennem den udpegede værge eller den person, der udøver forældremyndigheden, i henhold til artikel 3, stk. 1, i lov nr. 184 af 4. maj 1983 og senere ændringer heraf, og til på grundlag af de gældende regler at modtage retshjælp på alle kompetenceniveauer og i alle faser af sagen (artikel 76, stk. 4c)
  3. mindreårige børn eller forsørgelsesberettigede voksne børn, hvis ene forælder myrdes af sin ægtefælle (også selv om de er separeret eller skilt), af sin partner i et registreret partnerskab (også selv om dette er ophørt) eller af sin samlever fra et følelsesmæssigt forhold og et stabilt samliv, kan være berettiget til retshjælp, også som en undtagelse fra det fastsatte indkomstloft, idet denne ret anvendes som en undtagelse fra den pågældende straffesag og på enhver civilsag, der måtte følge af forbrydelsen, herunder tvangsfuldbyrdelse (artikel 76, stk. 4c)
  4. ofre for terrorhandlinger og terrordrab eller overlevende herfra (artikel 10, stk. 1, i lov nr. 206/2004).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Som nævnt ovenfor ydes der retshjælp i civile sager og i sager om foreløbige forholdsregler (f.eks. separation og forældremyndighed) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke synes åbenbart grundløse.

Der findes tilfælde af subjektiv udelukkelse fra retshjælp:

  • ansøgeren er ved endelig dom blevet dømt for overtrædelser af reglerne om forebyggelse af skattesvig på området for indkomstskat og merværdiafgift
  • ansøgeren bistås af flere forsvarsadvokater, undtagen i tilfælde af udpegelse af en advokat til fjerndeltagelse i straffesagen i de tilfælde, hvor lov nr. 11/1998 finder anvendelse.

I visse af følgende sager er der til gengæld formodning om, at ansøgeren er formuende:

  • i sager om overdragelse af fordringer og tredjemands øvrige rettigheder (medmindre overdragelsen sker som betaling for fordringer eller af allerede eksisterende årsager)
  • i tilfælde af endelig domfældelse for de lovovertrædelser, der er omhandlet i straffelovens artikel 416a og i artikel 291c i den konsoliderede lov, der er omhandlet i præsidentielt dekret nr. 43 af 23. januar 1973, dog alene i tilfælde af skærpende omstændigheder i henhold til artikel 80 og artikel 74, stk. 1, i den konsoliderede lov, der er omhandlet i præsidentielt dekret nr. 309 af 9. oktober 1990, og for lovovertrædelser begået på de i førnævnte artikel 416a fastsatte betingelser eller for at lette arbejdet for de foreninger, der er omhandlet i nævnte artikel, anses indtægterne for at overstige det fastsatte loft. Der accepteres dog bevis for det modsatte (forfatningsdomstolens dom nr. 139 af 2010).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er ikke fastsat en særlig procedure i hastetilfælde. Det skal dog bemærkes, at i henhold til artikel 126 i den konsoliderede lov kan advokatrådet inden for en frist på ti dage fra indgivelsen eller modtagelsen af ansøgningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, tillade, at den pågældende på forhånd og midlertidigt bevilges retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

I civile retssager kan en ansøgning om retshjælp, der er udarbejdet i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herfor, og med det indhold, der er fastsat i artikel 79 og 122 i den konsoliderede lov, alene indgives eller sendes anbefalet til advokatrådet af ansøgeren eller af dennes advokat.

Det præciseres ikke, om det anbefalede brev skal sendes med modtagelsesbevis. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om en betingelse for berettigelse til retshjælp, men om ansøgerens valg efter eget skøn.

Ansøgningsskemaerne kan fås ved henvendelse til advokatrådets sekretariater.

Ansøgninger om retshjælp på det civilretlige område indgives til det kompetente advokatråds sekretariat alt efter:

  • retskredsen for den dommer, for hvem sagen verserer
  • retskredsen for den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, hvis sagen endnu ikke er indledt
  • retskredsen for den ret, som har truffet den anfægtede afgørelse, for så vidt angår kassationsappel, sager anlagt ved øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Consiglio di Stato) og revisionsretten (Corte dei conti).

Den stævning, der er indgivet i henhold til artikel 78 i præsidentielt dekret nr. 115/2002, skal være underskrevet af ansøgeren, idet sagen ellers ikke kan antages til realitetsbehandling. Underskriften bekræftes af forsvarsadvokaten eller i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i præsidentielt dekret nr. 445 af 28. december 2000.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen, der er underskrevet af ansøgeren, skal indgives på et særskilt ark og indeholde følgende (artikel 79 i det præsidentielle dekret):

  • ansøgningen om bevilling af retshjælp
  • ansøgerens og dennes familiemedlemmers identitet, som registreret i folkeregistret, og skatteregistreringsnummer
  • erklæring om indtægter modtaget i året forud for ansøgningen (erklæring på tro og love)
  • løfte om at meddele alle relevante indkomstændringer med henblik på bevilling af retshjælp
  • hvorvidt sagen verserer
  • datoen for næste retsmøde
  • den anden parts identitet og bopæl
  • de faktiske og retlige omstændigheder, der gør det muligt at vurdere, om de krav, som ansøgeren agter at gøre gældende, er begrundede
  • bevismateriale (dokumenter, kontakter, vidner, sagkyndige osv. vedlægges i kopi).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Som nævnt ovenfor indgives ansøgninger om retshjælp på det civilretlige område til det kompetente advokatråds sekretariat alt efter:

  • retskredsen for den dommer, for hvem sagen verserer
  • retskredsen for den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, hvis sagen endnu ikke er indledt
  • retskredsen for den ret, som har truffet den anfægtede afgørelse, for så vidt angår kassationsappel, sager anlagt ved den øverste domstol i forvaltningsretlige sager og revisionsretten.

I tilfælde af en straffesag skal ansøgningen indgives til den dommer, for hvem sagen verserer, idet det præciseres, at hvis sagen verserer for kassationsdomstolen, er det den dommer, som har truffet den anfægtede afgørelse, der har kompetence (artikel 93 og 96 i førnævnte præsidentielle dekret).

Ansøgningen skal indgives af ansøgeren selv eller dennes advokat til den kompetente dommers justitskontor eller sendes til justitskontoret pr. anbefalet brev.

Hvis ansøgeren varetægtsfængsles eller tvangsindlægges, kan ansøgningen modtages enten af fængslets direktør eller af en tjenestemand fra kriminalpolitiet.

Det er ikke længere muligt at indgive en ansøgning under retsmødet.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

En genpart af det dokument, hvorved advokatrådet imødekommer ansøgningen, afslår den eller erklærer den for uantagelig, fremsendes til ansøgeren og dommeren.

Efter indgivelsen af ansøgningen foretager advokatrådet nemlig følgende:

  • vurderer om påstandene er begrundede, og fastslår, om betingelserne for antagelse til realitetsbehandling er opfyldt
  • træffer en af følgende afgørelser inden ti dage:
    • imødekommer ansøgningen
    • erklærer ansøgningen uantagelig
    • afslår ansøgningen
  • fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren, den kompetente ret og skattemyndigheden med henblik på kontrol af den opgivne indkomst.

Hvis advokatrådet afslår eller erklærer ansøgningen uantagelig, kan den indbringes for den kompetente dommer, som træffer afgørelse ved kendelse. Fristen er vejledende.

Efter at kontrollen er foretaget, afsiger dommeren en begrundet kendelse om, hvorvidt ansøgningen kan antages til realitetsbehandling, imødekommes eller afslås.

Når kendelsen er afsagt, meddeles den af justitskontoret til ansøgeren.

I straffesager derimod skal dommeren træffe afgørelse senest ti dage efter indgivelsen eller modtagelsen af ansøgningen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

-

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Enhver, der har fået bevilget retshjælp, kan udpege en advokat fra listen over retshjælpsadvokater, som er opstillet af advokatrådet i retskredsen for den appeldomstol, hvortil hører den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, eller den dommer, for hvem sagen verserer. Enhver, der har fået bevilget retshjælp, kan udpege en sagkyndig i de tilfælde, der er fastsat ved lov.

Ved kassationsdomstolen udpeges forsvarsadvokaten fra lister, som er opstillet af advokatrådet i retskredsen for den appeldomstol, hvortil hører den dommer, som har afsagt den anfægtede afgørelse.

Listen over retshjælpsadvokater består af selvstændige advokater, der ansøger om optagelse, og som opfylder de nødvendige krav til at føre et forsvar.

Optagelse på listen afgøres af advokatrådet på følgende betingelser: den pågældende advokats kvalifikationer, mindst seks års erhvervserfaring og fravær af disciplinære sanktioner.

Optagelsen på listen kan til enhver tid tilbagekaldes, fornyes årligt og offentliggøres ved alle retsvæsenets kontorer i retskredsen.

Advokaten for den part, der har fået bevilget retshjælp, skal anmode om en erklæring om, at sagen er bortfaldet, hvis den slettes af retslisten på grund af parternes passivitet (artikel 309 i den civile retsplejelov). Manglende overholdelse af denne forpligtelse vil medføre disciplinære sanktioner.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Bevillingen af retshjælp indebærer (artikel 107 i præsidentielt dekret) fritagelse for betaling af visse omkostninger, og at staten betaler visse andre omkostninger, som fastsat i artikel 131 i præsidentielt dekret nr. 115/2002. Retshjælpen dækker alle sagsomkostninger, der er fastsat ved lov, herunder parternes udpegelse af en sagkyndig. Udgifter til udenretslig ekspertise dækkes til gengæld ikke.

Advokatsalærer og -omkostninger beregnes af dommeren ved afslutningen af hver fase eller instans i sagsforløbet og under alle omstændigheder, når dommeren ikke længere er involveret i sagen.

Der kan også beregnes omkostninger og honorarer for dommerens assistent og parternes sagkyndige.

Betalingsordren meddeles retshjælpsmodtageren og parterne, herunder anklagemyndigheden, og kan anfægtes af de berørte personer.

Advokaten, dommerens assistent og parternes sagkyndige må ikke søge eller modtage anden godtgørelse eller refusion fra klienten end den, der er fastsat ved lov. Ethvert tilsagn om det modsatte er ugyldigt, og overtrædelse af det pågældende forbud udgør en alvorlig disciplinær forseelse.

Vedrørende civile sager, der er anlagt i forbindelse med en straffesag, henvises til artikel 108 i den konsoliderede lov om sagsomkostninger. Bevillingen af retshjælp har imidlertid praktisk taget de samme virkninger som dem, der er fastsat i de almindelige bestemmelser.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Bestemmelserne om retshjælp indeholder ikke bestemmelser om delvis retshjælp.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle kompetenceniveauer og alle faser i retssagen samt alle eventuelle afledte og relaterede procedurer (f.eks. fuldbyrdelse).

En tabende part kan dog ikke gøre brug af sin retshjælp til at appellere, medmindre der er tale om et erstatningssøgsmål i en straffesag.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis de relevante indkomstbetingelser for at være berettiget til retshjælp ændrer sig under sagen, ophæver den kompetente dommer afgørelsen om at bevilge retshjælp.
Den kompetente dommer kan også til enhver tid tilbagekalde retshjælpen, hvis det konstateres, at betingelserne for at modtage den ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren har handlet eller forsvaret sig selv i ond tro eller begået en alvorlig fejl.

Tilbagekaldelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor indkomstændringen konstateres, mens den i andre tilfælde har tilbagevirkende kraft. Den indebærer tilbagebetaling af de beløb, som staten skal betale.

Hvis finanskontoret afslører urigtige oplysninger, anmoder det om tilbagekaldelse af retshjælpen og fremsender de indhentede dokumenter til den kompetente offentlige anklager med henblik på eventuel indledning af en straffesag.

Kontrol af, om betingelserne for berettigelse til retshjælp fortsat er opfyldt, kan foretages under proceduren efter anmodning fra de retslige myndigheder eller på finanskontorernes initiativ.

Urigtige oplysninger om den oppebårne indkomst straffes med fængsel fra et til fem år og en bøde på mellem 309,87 og 1 549,37 EUR. Straffen skærpes, hvis de urigtige oplysninger har ført til opnåelse eller opretholdelse af bevillingen af retshjælp.

Dommen indebærer, at retshjælpen tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft, og at de beløb, som staten har betalt, tilbagesøges hos den dømte (jf. artikel 136 i ovennævnte præsidentielle dekret).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis det kompetente advokatråd afviser ansøgningen om retshjælp eller erklærer den uantagelig, kan ansøgeren genindsende sin ansøgning til den kompetente dommer, som træffer afgørelse ved kendelse.

På det strafferetlige område bestemmer artikel 99 i det præsidentielle dekret derimod, at ansøgeren eller dennes advokat kan anlægge sag inden for en frist på 20 dage fra meddelelsen af det negative udfald af ansøgningen til retspræsidenten eller præsidenten for den appeldomstol, som den dommer, der afviste ansøgningen, henhører under.

Sidste opdatering: 25/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Luxembourg

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Følgende omkostninger kan dækkes over retshjælpen:

  • stempelafgifter og registreringsgebyrer
  • administrative udgifter
  • stævningsmands- og fogedgebyrer
  • udgifter og honorarer til sagkyndige
  • oversætter- og tolkehonorarer
  • udgifter og honorarer til notarer
  • vidnegodtgørelser
  • rejseudgifter
  • udgifter til annoncering i dagblade
  • honorarer og omkostninger til advokater
  • gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre
  • udgifter til gængse attester.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Via retshjælpen kan en ubemidlet, fysisk person få bistand af en advokat til en bestemt sag, også når personen blot ønsker at få juridisk rådgivning.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Personer, der ikke råder over tilstrækkelige midler, kan få juridisk bistand til at varetage deres interesser under forudsætning af, at de:

  • er statsborgere i Luxembourg, eller
  • er udenlandske statsborgere med tilladelse til at bosætte sig i Luxembourg, eller
  • er statsborgere i en EU-medlemsstat, eller
  • er udlændinge, der som følge af en international aftale i forbindelse med retshjælp opnår samme status som luxembourgske statsborgere, eller
  • er tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold med henblik på godtgørelse af vederlag i henhold til artikel 572-7 i arbejdsmarkedsloven (Code de travail).

Der kan desuden bevilges retshjælp til ubemidlede udenlandske statsborgere i forbindelse med retssager vedrørende deres asylret, indrejse, ophold, etablering og udsendelse.

Hvorvidt dette er tilfældet, vurderes på grundlag af den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og for husstandens øvrige medlemmer.

En person, der anlægger en sag, der på forhånd synes ubegrundet eller sandsynligvis ikke vil kunne vindes, eller hvor sagsgenstandens værdi ikke synes at stå i forhold til omkostningerne ved retssagen, er ikke berettiget til retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der bevilges retshjælp til enten sagsøger eller sagsøgte i forbindelse med retssager eller klagesager, uanset om de behandles inden- eller udenretsligt. Der kan søges om retshjælp i forbindelse med alle sager, som indbringes for en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol. Der kan desuden bevilges retshjælp i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og procedurer for at fuldbyrde retsafgørelser eller andre afgørelser.

Ejere af motorkøretøjer, der involveres i tvister i forbindelse med brugen af køretøjerne, er ikke berettiget til retshjælp. Heller ikke forretningsdrivende, producenter, håndværkere eller udøvere af liberale erhverv, der er involveret i en tvist vedrørende deres erhvervsaktivitet, kan få retshjælp undtagen i behørigt begrundede særtilfælde. Der bevilges generelt heller ikke retshjælp i forbindelse med tvister som følge af den retshjælpsansøgendes spekulation.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

I alle hastesager kan den kompetente formand for advokatrådet (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) uden yderligere formaliteter midlertidigt bevilge retshjælp med henblik på de handlinger, den pågældende nærmere fastsætter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Det nationale skema til ansøgning om retshjælp i Luxembourg fås hos Service Central d'Assistance Sociale (tlf. +352 47 58 21-1).

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp vedlægges:

  • en kopi af ansøgerens identitetskort
  • dokumentation for, at ansøgeren og husstandens øvrige medlemmer er tilknyttet Link åbner i nyt vindueCentre commun de la Sécurité sociale (CCSS) (det fælles socialsikringscenter)
  • for den pågældende person og husstandens øvrige medlemmer: lønsedler (eller dokumentation for indtægt fra CCSS), attester for betaling af REVIS-ydelsen (indkomstordning for social inklusion), arbejdsløshedsunderstøttelse, pension eller andet for de seneste tre måneder med angivelse af bruttobeløbene (kontoudtog er ikke nok)
  • dokumentation for, at ingen i husstanden modtager midler fra den nationale solidaritetsfond
  • hvis husstanden modtager eller betaler underholdsbidrag, dokumentation for det betalte eller modtagne beløb (f.eks. kontoudtog for de seneste tre måneder)
  • dokumentation for ejerskab eller ikke-ejerskab af fast ejendom udstedt af Administration des contributions directes (skatteforvaltningen for direkte skatter) for alle husstandens medlemmer
  • i påkommende tilfælde dokumentation for ejerskab af bygninger i udlandet
  • dokumentation for ejerskab af løsøre (kontanter, opsparinger, aktier, obligationer osv.)
  • hvis husstanden bor i lejebolig, en kopi af lejeaftalen og kvitteringer for betaling af husleje for de seneste tre måneder
  • hvis husstanden betaler tilbage på et huslån, dokumentation for betaling af det månedlige afdrag
  • dokumentation for indtægter fra løsøre og fast ejendom
  • dokumenter vedrørende den sag, hvortil ansøgeren ansøger om retshjælp.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Formanden for advokatrådet i ansøgerens retskreds eller et medlem af advokatrådets bestyrelse, der har fået bemyndigelse hertil, beslutter, om der skal bevilges retshjælp. Hvis ansøgeren ikke har fast bopæl, er formanden for advokatrådet i Luxembourg eller det medlem af advokatrådet, der er udpeget hertil, kompetent i sagen.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du vil modtage afgørelsen fra formanden for advokatrådet pr. post.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Formanden for advokatrådet vil i sin afgørelse oplyse navnet på den advokat, der er beskikket til at bistå dig, og opfordre dig til at kontakte vedkommende.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Formanden for advokatrådet beskikker den advokat, som ansøgeren selv har valgt. Hvis ikke ansøgeren har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker denne en advokat efter eget valg. Medmindre advokaten er forhindret, eller der opstår en interessekonflikt, skal advokaten påtage sig den opgave, han således får pålagt.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker i princippet alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, som den er ydet til (jf. afsnit 1).

Retshjælpen dækker imidlertid ikke procesomkostninger eller omkostninger på grund af urimelig og skadegørende procedure.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Delvis retshjælp findes ikke i Luxembourg.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Nej, du skal indsende en ny anmodning om juridisk bistand til disse formål.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Formanden for advokatrådet kan trække retshjælpen til ansøgeren tilbage selv efter retssagen eller de foranstaltninger, hvortil den blev bevilget, hvis det fastslås, at retshjælpen er ydet på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter. Retshjælpen kan ligeledes trækkes tilbage, hvis modtageren under retssagen, eller mens foranstaltningerne gennemføres, eller som følge af disse foranstaltninger får så mange midler til sin rådighed, at retshjælpen ikke ville være blevet bevilget, hvis ansøgeren havde haft dem, da ansøgningen om retshjælp blev indsendt. Alle ændringer af denne art skal retshjælpsmodtageren eller den beskikkede advokat meddele formanden for advokatrådet.

Advokatrådsformandens beslutning om at trække retshjælpen tilbage meddeles straks Justitsministeriet. Myndighederne for tinglysning og ejendom (Administration de l'Enregistrement et des Domaines) har ansvaret for at inddrive beløb, som staten allerede har udbetalt i retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ansøgere kan klage over advokatrådsformandens beslutning om afvisning eller tilbagetrækning af retshjælpen til det disciplinære og administrative råd (Conseil disciplinaire et administratif), der afgør sagen endeligt. Klagen indgives til formanden for det disciplinære og administrative råd pr. anbefalet brev senest ti dage efter meddelelsen om advokatrådsformandens beslutning. Rådet eller et dertil bemyndiget medlem hører ansøgerens forklaringer.

Relevante links:

Link åbner i nyt vindueAdvokatsamfundet i Luxembourg — Barreau de Luxembourg

Link åbner i nyt vindueGuichet.lu

Sidste opdatering: 06/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Malta

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Udgifterne i forbindelse med retssager er fastsat ved lov. Nogle udgifter skal betales, når retssagen indledes, mens andre skal betales, når den afsluttes. Der er normalt tale om faste udgifter, som omfatter omkostningerne i forbindelse med stævningens indgivelse, udgifter til høring af vidner ved retskendelse, andre udgifter, som er forbundet med sagen, og udgifter til en genpart af rettens afgørelse. Med visse undtagelser er advokatsalærer i forbindelse med tvister fastsat ved lov. Parterne kan dog beslutte andet ved en skriftlig aftale.

Ovennævnte udgifter omfatter ikke udenretslige omkostninger, som dog, hvis der er uenighed om størrelsen heraf, kan fastsættes af retten.

Når retten har truffet sin afgørelse, oplyser den, hvilken part der skal bære omkostningerne. Som hovedregel er det den tabende part, der skal betale omkostningerne, men retten kan træffe anden afgørelse alt afhængig af sagen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp er en form for bistand, som staten yder personer, der ansøger herom. Der udarbejdes en erklæring til bestemmelse af, om ansøgeren er berettiget til at handle som sagsøger eller sagsøgt eller til at indlede eller være part i en retssag og dermed få adgang til domstolene, efter en vurdering af ansøgerens økonomiske forhold foretaget af retshjælpskontorets embedsmænd (Legal Aid Malta) og af, at der foreligger en rimelig begrundelse for at føre sagen, hvilket fastslås af Legal Aid Maltas advokat ud fra sagens karakter.

Retshjælp er således en form for juridisk bistand til mindrebemidlede personer, som ikke har de fornødne midler til at lade sig repræsentere i retten og gennemføre en retssag. Retshjælp er vigtig for at sikre adgangen til domstolsprøvelse og lighed for loven, retten til advokatbistand og retten til en retfærdig rettergang for mindrebemidlede personer. Lighed er nemlig et grundlæggende princip i et demokratisk samfund.

Der kan bevilges retshjælp til alle former for straffesager og til næsten alle civile sager. I civile sager er bevilling af retshjælp betinget af personens økonomiske forhold og sagens antagelighed.

3 Har jeg ret til retshjælp?

I civile sager: Der bevilges kun retshjælp til personer, som opfylder betingelserne vedrørende deres økonomiske forhold og sagens antagelighed.

Økonomiske forhold: En ansøger opfylder denne betingelse, hvis vedkommende ikke i de seneste 12 måneder har ejet aktiver af nogen art, herunder likvide midler, hvis nettoværdi overstiger 6 988,12 EUR (eller den ved lov fastsatte værdi). For ansøgere over 18 år må indtægten i de seneste 12 måneder forud for ansøgningen om retshjælp desuden ikke overstige den officielle mindsteløn.

I vurderingen af ansøgerens økonomiske forhold medtages ikke husholdningsartikler, som anses for nødvendige i ansøgerens og dennes families husholdning, ej heller ansøgerens faste bopæl eller aktiver (både løsøre og fast ejendom), som er genstand for en retssag.

Sagens antagelighed: En ansøger opfylder denne betingelse, hvis Legal Aid Maltas advokat efter en vurdering af sagens karakter skønner, at vedkommende har rimelige grunde til at indbringe sagen for retten eller forsvare sig i retten, dvs. at ansøgeren har en probabilis causa litiganti. Alle sager vurderes individuelt. Den vurdering, som Legal Aid Maltas advokat foretager, vedrører sagens realitet, dens sandsynlige udfald og udsigten til at vinde sagen.

Når der er bevilget retshjælp, og ansøgeren har fået beskikket en advokat og en juridisk rådgiver (legal procurator) i en civil sag, bistås ansøgeren, indtil sagen er afsluttet.

I straffesager: Retshjælp er ikke underlagt betingelsen om økonomiske forhold. I hastesager ved retten i første instans beskikker retten den advokat, der har vagt den pågældende dag. I andre straffesager skal den tiltalte oplyse retten om, at vedkommende ønsker retshjælp, og denne anmodning skal tilføres sagsakterne. Retten sender anmodningen og den tiltaltes kontaktoplysninger til Legal Aid Maltas advokat, som beslutter, om der skal ydes retshjælp eller ej, og angiver i påkommende tilfælde navnet på den beskikkede advokat.

Appel i en straffesag: Hvis du ønsker retshjælp til at appellere en afgørelse afsagt af retten i første instans, skal du kontakte Legal Aid Malta samme dag, som afgørelsen træffes, eller dagen efter, så de nødvendige forholdsregler kan træffes, og du kan blive henvist til Legal Aid Maltas chefadvokat. Det anbefales at have en genpart af afgørelsen ved hånden.

Personer, som afhøres og/eller anholdes: Hvis du af politiet er blevet indkaldt til en afhøring, eller hvis du er blevet anholdt, har du ret til at tale med den vagthavende retshjælpsadvokat. Du skal anmode den politibetjent, der afhører dig, eller som har anholdt dig, om at få bistand fra en retshjælpsadvokat.

Ofre for kønsbaserede forbrydelser eller vold i hjemmet: Hvis du har været udsat for en forbrydelse, kan du efter loven anmode om bistand fra en retshjælpsadvokat.

Proceduren

I en civil sag skal ansøgeren, inden vedkommende får en tid hos Legal Aid Maltas chefadvokat, forelægge nedenstående dokumenter (eller eventuelt de relevante dokumenter) med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold, så det kan afgøres, om vedkommende er berettiget til retshjælp:

  • et dokument fra afdelingen for social sikring med angivelse af ansøgerens indtægt i de seneste 12 måneder
  • FS3-sedlen eller lønsedler for de seneste 12 måneder
  • et (kontoudtog) for de seneste 12 måneder for hver af ansøgerens konti
  • et dokument fra arbejdsformidlingskontoret (Jobs Plus) med angivelse af vedkommendes jobhistorik
  • id-kort eller pas
  • alle dokumenter, som er udstedt af retten vedrørende den sag, der søges om retshjælp til
  • andre relevante dokumenter:
    • Ved separation: vielsesattest og eventuelle børns fødselsattester
    • Ved omstødelse af ægteskab eller skilsmisse: genpart af separationsbevillingen
    • Ved ændring af civilstandsregistre: den pågældendes fødselsattest, vielsesattest eller dødsattest
    • Ved arv: genpart af testamentet osv.

På mødet afgør Legal Aid Maltas embedsmand, om klienten opfylder betingelserne vedrørende de økonomiske forhold. Hvis personen opfylder betingelserne, får vedkommende en tid hos Legal Aid Maltas chefadvokat for at få undersøgt problemet eller sagen. Ud fra vurderingen af sagens antagelighed underretter chefadvokaten den pågældende om, hvorvidt vedkommende har rimelige grunde til at indlede en sag eller forsvare sig.

En person er berettiget til retshjælp, hvis betingelserne vedrørende de økonomiske forhold og sagens antagelighed er opfyldt. Herefter får vedkommende hjælp til at udfylde formularen til ansøgning om retshjælp efter loven, og ansøgeren afgiver en erklæring på tro og love om sine økonomiske forhold og om, at der foreligger en rimelig begrundelse for at føre sagen.

En person, som ikke er berettiget til retshjælp, fordi vedkommende ikke opfylder den ene eller begge betingelser, underrettes herom ved brev med angivelse af grundene til afslaget.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan bevilges retshjælp til alle former for straffesager og til næsten alle civile sager. I civile sager skal ansøgeren opfylde betingelserne vedrørende de økonomiske forhold og sagens antagelighed.

Drejer sagen sig om berigtigelse eller ophævelse af en officiel registrering eller registrering af en fødsels-, vielses- eller dødsattest, bortfalder betingelsen vedrørende de økonomiske forhold.

Selskaber, som er registreret efter selskabsloven (Companies Act), kan ikke modtage retshjælp, jf. artikel 926, kapitel 12, i den maltesiske lovgivning.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er i loven taget højde for hastesager (f.eks. hvis der er brug for en dommerkendelse), idet Legal Aid Maltas advokat har mulighed for at få en foreløbig tilladelse fra den kompetente ret til at anlægge bestemte søgsmål på vegne af en person, der ansøger om retshjælp, således at vurderingen af ansøgerens økonomiske forhold og sagens antagelighed sker efterfølgende.

Hvis den kompetente ret efterfølgende afviser at bevilge retshjælp, betyder det ikke, at de af Legal Aid Maltas advokat anlagte søgsmål annulleres, men ansøgeren vil ikke kunne modtage nogen form for retshjælp under sagens videre forløb. Retten kan i øvrigt bestemme, at alle omkostninger i forbindelse med det foreløbige sagsanlæg skal betales af ansøgeren om retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsformularen udfyldes på Legal Aid Maltas kontor med hjælp fra en af retshjælpskontorets embedsmænd. Ansøgeren om retshjælp skal afgive en erklæring på tro og love om, at oplysningerne i ansøgningen er korrekte. Det er ligeledes muligt at indgive en ansøgning om retshjælp til den civile domstol.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om, at der indledes en procedure til opnåelse af retshjælp, skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i afsnittet "Proceduren" under punkt 3 ovenfor.

De vedlagte dokumenter skal være relevante for ansøgningen. Hvis ansøgningen f.eks. vedrører omstødelse af et ægteskab, skal der vedlægges en genpart af vielsesattesten. Alle dokumenter, som Legal Aid Maltas advokat har brug for til vurdering af, hvorvidt ansøgningen skal efterkommes, skal fremlægges på anmodning.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Du skal indsende ansøgningen til Link åbner i nyt vindueretshjælpskontoret i Malta (Legal Aid Malta).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den person, som har indgivet en ansøgning om retshjælp, underrettes officielt pr. SMS, telefon, brev eller e-mail efter eget valg, hvis ansøgningen efterkommes, og der bevilges retshjælp. Ansøgeren får oplyst navnene på den beskikkede advokat og den juridiske rådgiver (legal procurator) og deres respektive telefonnumre.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgeren er berettiget til retshjælp, får vedkommende oplyst navnene på den beskikkede advokat og den juridiske rådgiver (legal procurator), der skal bistå vedkommende under sagen. Ansøgeren skal selv tage kontakt til den beskikkede advokat og få en tid, så de kan drøfte sagen og dens videre forløb.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgningen om retshjælp efterkommes, får ansøgeren beskikket en advokat og en juridisk rådgiver (legal procurator), hvis navn figurerer på en liste hos retten. Hvis ansøgeren har en gyldig grund til at ønske den beskikkede advokat erstattet med en anden advokat fra listen, kan vedkommende fremsætte begæring herom til retten. Retshjælpsadvokaten kan kun erstattes ved retskendelse.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker de med sagen forbundne omkostninger. En person, som bevilges retshjælp, er således fritaget for at skulle betale alle udgifter og for at skulle stille sikkerhed.

Vinder personen sagen, skal der ud af det ved dommen tilkendte beløb eller af provenuet fra den tvangsauktion over løsøre eller fast ejendom, der afholdes for at fuldbyrde retsafgørelsen, betales advokatsalær og honorar til den juridiske rådgiver (legal procurator) samt eventuelle likvidatorer, vurderingsmænd og sagkyndige, idet der dog kan gøres regres over for tredjemand, som af retten måtte være dømt til at betale disse omkostninger.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Begrebet delvis retshjælp findes ikke i maltesisk ret. Ansøgningen om retshjælp bliver altså enten efterkommet eller afvist. Hvis den part, der har fået bevilget retshjælp, dømmes til at betale sagsomkostningerne, kan den civile domstols justitssekretær ikke forlange retsafgiften betalt af den vindende part.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Får ansøgeren bevilget retshjælp, kan vedkommende gøre brug af den ved alle retsinstanser, herunder ved appel til en højere instans.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis det over for retten bevises, at ansøgeren på det tidspunkt, hvor retshjælpen blev bevilget, var vidende om, at vedkommende var i besiddelse af midler og en indtægt, der oversteg det beløb, der ved lov var fastsat for bevilling af retshjælp, eller hvis ansøgerens indtægt under retssagen er steget, så den overstiger det ved lov fastsatte loft, og vedkommende har undladt at oplyse retten herom, kan retten dømme ham for foragt for retten. Vedkommende kan desuden blive anklaget for at have afgivet falsk vidnesbyrd.

I begge tilfælde skal ansøgeren selv dække alle sagsomkostninger, som om der ikke var bevilget retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En afgørelse om afvisning af en ansøgning om retshjælp kan ikke appelleres. Hvis ikke Legal Aid Maltas advokat i sin redegørelse indstiller ansøgeren til retshjælp, gennemgår retten dog redegørelsen og giver parterne lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, før den afgør, om der skal bevilges retshjælp eller ej.

Sidste opdatering: 06/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Østrig

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Der skal betales retsafgifter og — for så vidt det er nødvendigt — honorarer til sagkyndige og tolke, godtgørelser til vidner, rejseudgifter for parterne og for befuldmægtigede (for fraværende parter eller for parter, der skal repræsenteres af en befuldmægtiget) samt udgifter til afsigelse af afgørelsen og advokatsalær. Hver part bærer sine egne omkostninger i første instans, men i civilretlige sager skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

En ubemidlet person, der er part i en retssag, kan ansøge om retshjælp (efter østrigsk terminologi inden for civile sager Verfahrenshilfe), når sagen indledes eller på et hvilket som helst tidspunkt under sagens forløb. Der kan bevilges retshjælp ved (hel eller delvis) fritagelse for retsafgifterne og de øvrige omkostninger, der er nævnt i punkt 1, og ved indrømmelse af gratis advokatbistand alt efter ansøgningen.

Hvis der indrømmes gratis advokatbistand, omfatter retshjælpen ligeledes advokatens rådgivning inden retssagen.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der ydes kun retshjælp, når ansøgeren — afhængigt af dennes indkomst, formue og forsørgelsespligt — ikke er i stand til selv at betale de i punkt 1 nævnte omkostninger (eller en del heraf) uden at komme under det eksistensminimum, der er nødvendigt for at opretholde en simpel levestandard.

Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der bevilges retshjælp i alle civil- og handelsretlige sager uanset ansøgerens nationalitet eller bopæl.

Hvis der er bevilget retshjælp i en sag om udstedelse af et fuldbyrdelsesgrundlag, ydes der også retshjælp i fuldbyrdelsesproceduren. En part, der i en anden EU-medlemsstat har fået bevilget retshjælp i en given sag, har også i Østrig ret til retshjælp i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af den afgørelse, der er truffet i den pågældende sag.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Nej, men hvis der indgives en ansøgning om retshjælp i en hastesag (f.eks. repræsentation for retten i forbindelse med foreløbige forholdsregler), skal retten træffe sin afgørelse ekstra hurtigt. Hvis retten bevilger retshjælp ved at indrømme gratis advokatbistand, udpeger den kompetente advokatkreds i løbet af få dage en advokat, der kan repræsentere ansøgeren.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Det relevante ansøgningsskema ("ZPForm 1") kan i Østrig fås ved enhver førsteinstansret (distriktsdomstol eller regional domstol), enten ved personlig afhentning eller efter skriftlig anmodning herom. Det kan også findes på internettet på adressen Link åbner i nyt vinduehttps://portal.justiz.gv.at/at.gv.justiz.formulare/Justiz/Verfahrenshilfe.aspx, ligesom det kan fås ved visse østrigske konsulater. Det er obligatorisk at anvende dette skema.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp ("ZPForm 1") indeholder en erklæring om ansøgerens økonomiske forhold, som omfatter en liste over aktiver (indkomst og aktiver såsom fast ejendom, bankindeståender, forsikringspolicer m.m.) og udgiftsforpligtelser (underholdsbidrag m.m.) samt personoplysninger og oplysninger om boligforhold. Denne erklæring skal udfyldes omhyggeligt. Disse oplysninger skal så vidt muligt dokumenteres med bilag. Hvis ansøgeren i erklæringen om sine økonomiske forhold anfører urigtige eller ufuldstændige oplysninger, kan dette medføre en bøde, ligesom vedkommende civilretligt kan holdes ansvarlig for den opståede skade og strafferetligt kan anklages for svig.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp ("ZPForm 1") skal indgives skriftligt eller afgives mundtligt og føres til protokols ved den førsteinstansret, som skal træffe afgørelse om bevilling af eller afslag på retshjælp. Ansøgeren kan dog også få sin ansøgning om retshjælp ført til protokols ved distriktsdomstolen ved ansøgerens hjemting i Østrig, også selv om denne ret ikke har kompetence til at pådømme sagen, forudsat at den ret, der skal behandle sagen, ligger uden for distriktsdomstolens retskreds ved ansøgerens hjemting. Ansøgningen videresendes derefter til den kompetente ret.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retten træffer afgørelse om ansøgningen om retshjælp ved en kendelse. Ansøgeren underrettes om afgørelsen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis retten har besluttet at bevilge retshjælp, herunder gratis advokatbistand, og det allerede er fastlagt, hvilken advokat der beskikkes (jf. punkt 11), er det bedst at henvende sig til den pågældende advokat.

Det anbefales generelt at få juridisk rådgivning (advokat eller notar), inden man indleder en retssag.

Hvis en part ikke er repræsenteret ved en advokat (og advokatbistand ikke er obligatorisk), kan vedkommende ligeledes få registreret søgsmålet og alle de krav, begæringer og forkyndelser, der skal foretages uden for det mundtlige retsmøde, ved den distriktsdomstol, der behandler sagen, eller ved distriktsdomstolen ved partens hjemting.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis retten har besluttet at bevilge retshjælp, herunder gratis advokatbistand, skal den lokale advokatkreds udpege en advokat blandt sine medlemmer efter en rotationsordning. Ansøgeren kan dog selv foreslå en bestemt advokat. Selv om et sådant forslag ikke er bindende for den lokale advokatkreds, vil et velbegrundet forslag dog normalt blive efterkommet (f.eks. hvis advokaten er indforstået hermed og allerede har kendskab til sagen).

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retten kan efter eget skøn enten bevilge fuld retshjælp eller alene tilkende ansøgeren fritagelse for visse afgifter, afhængigt af ansøgerens økonomiske forhold og under hensyntagen til de forventede omkostninger. Retshjælpen kan omfatte følgende:

  1. foreløbig fritagelse for at betale retsafgifter, godtgørelser til vidner og eksperter, udgifter til afsigelse af de nødvendige afgørelser, udgifter til en værge samt dennes eller advokatens udgifter ved repræsentation og fritagelse for at stille sikkerhed for modpartens sagsomkostninger
  2. repræsentation ved en justitssekretær eller — om nødvendigt — en advokat
  3. godtgørelse af partens transportudgifter i forbindelse med afhøring eller drøftelse af sagens faktiske omstændigheder ved den ret, der behandler sagen.

Hvis du taber sagen, skal du dog betale den vindende parts retsafgifter.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis der påløber andre nødvendige omkostninger, som efter rettens kendelse ikke er omfattet af retshjælpen, skal du selv betale disse, i det mindste foreløbigt. Den tabende part i en civil sag skal dog i sidste ende betale modpartens omkostninger i forhold til den del af søgsmålet, som sidstnævnte måtte tabe (hvis sagsøger f.eks. får medhold i to tredjedele af sine krav, og sagsøgte for så vidt angår sine indsigelser får medhold i en tredjedel, skal sagsøgte normalt betale sine egne omkostninger og en tredjedel af sagsøgers nødvendige omkostninger).

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle faser af retssagen helt frem til sagens pådømmelse (og alle efterfølgende fuldbyrdelsesprocedurer). Den dækker altså sagens behandling i alle instanser.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Retten indstiller retshjælpen, hvis det godtgøres, at de oprindelige forhold, på grundlag af hvilke den blev bevilget, ikke længere består (hvis retshjælpsmodtagerens økonomiske forhold har ændret sig, eller hvis en videreførelse af sagen skønnes at være udtryk for spekulation eller at være klart nyttesløs), eller trækker retshjælpen tilbage, hvis der foreligger bevis for, at betingelserne for at kunne modtage retshjælp ikke var opfyldt, da retshjælpen blev bevilget. I sidstnævnte tilfælde skal retshjælpsmodtageren tilbagebetale de modtagne ydelser og betale den beskikkede advokat efter den fastsatte sats.

Hvis retshjælpsmodtageren inden for tre år efter retssagens afslutning får tilstrækkelige midler, skal vedkommende tilbagebetale retshjælpsydelserne, i det omfang han er i stand til at gøre det og fortsat opretholde et eksistensminimum. For at undersøge retshjælpsmodtagerens økonomiske forhold anmoder retten om en opdateret erklæring om modtagerens økonomiske forhold (normalt ved fremsendelse af "ZPForm 1" et stykke tid efter retssagens afslutning). Hvis ikke erklæringen og den fornødne dokumentation indgives til retten inden for den anførte frist, kan retshjælpen trækkes tilbage, og de modtagne ydelser skal i så fald tilbagebetales.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis der gives afslag på en ansøgning om retshjælp, kan der indgives en klage herover til en andeninstansret, som i så fald træffer endelig afgørelse. Afgørelsen kan ikke indbringes for en højere instans.

Sidste opdatering: 04/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Portugal

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I henhold til artikel 529 i den portugisiske civile retsplejelov (Código de Processo Civil) omfatter retsomkostningerne:

i. retsafgiften

ii. sagsomkostningerne

iii. parternes udgifter.

Heraf følger:

i. Retsafgiften betales af hver af parterne i tvisten. Dette er en forudsætning for at kunne indbringe den pågældende sag. Afgiften fastsættes på grundlag af værdien af søgsmålets genstand og sagens kompleksitet i overensstemmelse med de portugisiske bestemmelser om sagsafgifter (Regulamento das Custas Processuais) og de tabeller, der udgør bilagene til disse bestemmelser. I henhold til artikel 5 i Regulamento das Custas Processuais angives retsafgiften i regningsenheder (RE). Indtil udgangen af 2021 er værdien af én regningsenhed 102,00 EUR. Denne værdi kan svinge fra år til år.

ii. Sagsomkostningerne er de udgifter, der skal afholdes i forbindelse med gennemførelsen af en retssag (f.eks. betaling af eksperter, tolketjenester), når parterne har anmodet herom, eller som dommeren har truffet bestemmelse om (jf. artikel 16 i bestemmelserne om retsomkostninger).

iii. Parternes udgifter omfatter de udgifter, som hver part har afholdt under sagen, og som parten har ret til at få refunderet, forudsat at modparten bliver dømt, jf. artikel 26 i Regulamento das Custas Processuais (f.eks. det honorar, der betales til den retlige repræsentant, og udgifter til retsmedhjælperen).

Relevante links:

Link åbner i nyt vindueBestemmelser om sagsafgifter

Link åbner i nyt vindueDen civile retsplejelov

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Adgang til retsvæsenet og domstolene er reguleret i lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004.

I henhold til artikel 6 i lov nr. 34/2004 findes der to former for retsbeskyttelse:

i. juridisk rådgivning og

ii. retshjælp.

Heraf følger:

i. I henhold til artikel 14 og 15 i lov nr. 34/2004 består den juridiske rådgivning af en teknisk afklaring af, hvilken lov der finder anvendelse på specifikke spørgsmål eller sager. Denne rådgivning kan ydes af advokater.

ii. I artikel 16 i lov nr. 34/2004 er det fastsat, at retshjælp omfatter følgende:

  • fritagelse for at skulle betale retsafgiften og andre sagsomkostninger
  • udnævnelse af en partsrepræsentant (f.eks. en advokat eller retlig repræsentant) og betaling af honorarer og andre afgifter (såsom rejseudgifter)
  • udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant (f.eks. en advokat i en straffesag)
  • betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
  • udnævnelse af en partsrepræsentant og betaling af de honorarer/afgifter, der skal betales til ham/hende
  • betaling af honorarer/afgifter til den beskikkede partsrepræsentant i rater
  • tilkendelse af en retsmedhjælper og betaling af godtgørelse til denne (f.eks. for at kunne indgive en stævning, i forbindelse med en beslaglæggelse og andre sager forbundet med en tvangsfuldbyrdelse).

Relevant link:

Link åbner i nyt vindueLov nr. 34/2004 af 29. juli 2004 om adgang til retsvæsen og domstole

3 Har jeg ret til retshjælp?

I henhold til artikel 7 i lov nr. 34/2004 har følgende kategorier af personer ret til retsbeskyttelse, forudsat at de kan godtgøre, at de ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler:

  • nationale statsborgere
  • EU-statsborgere
  • udlændinge og statsløse med en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat
  • udlændinge uden gyldig opholdstilladelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt portugisiske statsborgere ville få tildelt denne tilladelse i henhold til de pågældende staters lovgivning
  • juridiske personer, der ikke arbejder med gevinst for øje, dog kun i forbindelse med retshjælp.

Bemærk: Juridiske personer, der arbejder med gevinst for øje, og individuelle virksomheder med begrænset ansvar har ikke ret til retsbeskyttelse.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Det fremgår af artikel 17 i lov nr. 34/2004 og artikel 7 i dekret nr. 46/2015, at ordningen for retshjælp finder anvendelse på:

  • alle domstole uagtet sagens art
  • underretter
  • alternative tvistbilæggelsessystemer såsom offentlig mægling (f.eks. på familie‑ og arbejdsområdet)
  • verserende sager indledt af registreringstjenesterne
  • igangværende undersøgelser foretaget af notarkontorer
  • sanktionsprocedurer.

Relevante links:

Link åbner i nyt vindueDen offentlige familiemæglingsordning

Link åbner i nyt vindueDen offentlige arbejdsmæglingsordning

Link åbner i nyt vindueDekret nr. 46/2015 af 23. februar 2015

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

I hastetilfælde forelægger ansøgeren i mangel af en endelig afgørelse om ansøgningen om retshjælp på betalingstidspunktet for retsafgiften og andre omkostninger i forbindelse med retssagen det dokument, der godtgør, at han/hun har ansøgt om retshjælp, og følger nedenstående fremgangsmåde (jf. artikel 29, stk. 5, i lov nr. 34/2004):

  1. Så længe den kompetente socialsikringstjenestes afgørelse endnu ikke er kendt, suspenderes betalingsfristen, indtil afgørelsen er fremsendt til ansøgeren.
  2. Såfremt socialsikringstjenesten har tilkendt retshjælp i form af ratebetaling, forfalder betalingen af første rate senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.
  3. Såfremt socialsikringstjenesten har afvist retshjælpen, forfalder betalingen senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.

Hvis der ikke inden for 30 dage er truffet afgørelse om ansøgningen om retsbeskyttelse (juridisk rådgivning eller retshjælp), anses retsbeskyttelsen som stiltiende tilkendt, og den berørte part kan derefter anmode retten eller advokatsamfundet om udarbejdelse af den stiltiende afgørelse i overensstemmelse med betingelserne for den tilkendte retsbeskyttelse (jf. artikel 25 i lov nr. 34/2004).

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsskemaer vedrørende retsbeskyttelse i form af juridisk rådgivning eller retshjælp, herunder ansøgningsskemaet vedrørende retshjælp i en anden medlemsstat, kan downloades fra socialsikringstjenestens websted Link åbner i nyt vindueher.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen, findes i Instituto da Segurança Social, I.P.'s "Guia Prático Protecção Jurídica" (praktisk vejledning om retsbeskyttelse), som er offentliggjort på socialsikringstjenestens websted på siden "Guias Práticos" (praktiske vejledninger), som er tilgængelig på følgende links:

Link åbner i nyt vindueSocialsikringstjenestens websted

Link åbner i nyt vinduePraktisk vejledning

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen og de tilknyttede dokumenter kan indgives personligt eller pr. brev, fax eller e-mail til en offentlig tjeneste under Instituto da Segurança Social, I.P.

Listen over Centros Distritais da Segurança Social (lokale socialsikringscentre) med angivelse af deres adresse, faxnummer og e-mailadresse findes Link åbner i nyt vindueher.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den øverste leder af socialsikringstjenesten på ansøgerens bopælssted eller hjemsted, eller, hvis denne ikke er bosiddende i Portugal, den øverste leder af den socialsikringstjeneste, som ansøgningen er indgivet til (jf. artikel 20 og 29 i lov nr. 34/2004) har ansvaret for denne afgørelse.

I overensstemmelse med artikel 26 i lov nr. 34/2004 skal afgørelsen om tilkendelse af retshjælp som hovedregel meddeles ansøgeren med brug af den adresse, som han/hun har angivet i skemaet til modtagelse af skrivelsen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

I de tilfælde hvor der er udpeget en partsrepræsentant, skal ansøgeren underrettes om adressen på det pågældende advokatkontor, som han/hun har pligt til at samarbejde med, idet retshjælpen ellers kan trækkes tilbage.

Med henblik på at gøre retten til retshjælp gældende i form af en fuld eller delvis fritagelse for betaling af retsafgiften og udgifter skal ansøgeren fremlægge det dokument, der bekræfter den tilkendte retshjælp, inden for den frist, der er fastsat for betaling af retsafgiften.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I henhold til artikel 30 og 31 i lov nr. 34/2004 udpeges partsrepræsentanten af advokatsamfundet, som underretter ansøgeren herom.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælp omfatter de udgifter, der er omhandlet i artikel 16 i lov nr. 34/2004:

  • retsafgiften og andre sagsomkostninger
  • udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten
  • udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant
  • betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
  • udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten i rater
  • udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant i rater
  • vederlag til retsmedhjælperen
  • betaling af udgifter som følge af tvistens grænseoverskridende karakter, hvis ansøgeren har bopæl i en anden medlemsstat.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Det fremgår af artikel 29, stk. 4 og 5, i lov nr. 34/2004, at de resterende udgifter afholdes af ansøgeren, uden at dette dog berører det forhold, at vedkommende kan få refunderet sine udgifter i henhold til artikel 26 i bestemmelserne om sagsafgifter, hvis han/hun vinder sagen.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, retshjælpen dækker også eventuelle klagesager. Den udvides til at dække alle sager forbundet med den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt, samt til hovedsagen, når retshjælpen blev tilkendt i forbindelse med forenede sager. Retshjælpen dækker den fuldbyrdelse, der er relateret til en afgørelse truffet i den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt (se artikel 18 i lov nr. 34/2004).

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, det er inden afslutningen af sagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10 i lov nr. 34/2004, muligt helt eller delvist at trække retshjælpen tilbage. Dette gælder især, hvis ansøgeren eller den pågældende husstand får tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed. I så fald skal ansøgeren erklære, at han/hun helt eller delvist vil kunne sikre retsbeskyttelsen, idet han/hun ellers vil kunne idømmes sanktioner.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis socialsikringstjenesten beslutter at afvise ansøgningen helt eller delvist, skal den skriftligt meddele ansøgeren, at tjenesten agter at afvise ansøgningen, og at ansøgeren har ti dage til at svare. Ansøgeren kan vedlægge manglende dokumenter til eller tilkendegive sine argumenter i sit svar. Hvis ansøgeren ikke svarer inden for ti arbejdsdage, bliver afgørelsen endelig og efterfølges ikke af en ny skrivelse (se artikel 37 i lov nr. 34/2004, som henviser til den portugisiske forvaltningsretsplejelov (Código do Procedimento Administrativo)).

Ansøgeren kan anfægte socialsikringstjenestens afgørelse ved retten. I så fald skal han/hun inden for en frist på 14 dage skriftligt indgive en anfægtelsesanmodning til den socialsikringstjeneste, der har truffet den afgørelse, der anfægtes. Socialsikringstjenesten kan trække sin afgørelse tilbage. Sker dette ikke, hjemvises sagen til retten (jf. artikel 26 til 28 i lov nr. 34/2004).

Sidste opdatering: 05/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Slovakiet

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsomkostninger omfatter navnlig parternes og deres repræsentanters omkostninger, f.eks. retsafgifter, parternes og deres lovlige repræsentanters mistede indtægter, omkostninger ved indsamling af beviser, udgifter og honorar til notaren for varetagelsen af hvervet som retskommissær, honorar og udgifter til bobestyreren, tolkeomkostninger og repræsentationsomkostninger, når tolkningen varetages af en advokat.

Hver part bærer sine egne sagsomkostninger samt sine repræsentationsomkostninger. Parterne deler de fælles sagsomkostninger mellem sig i forhold til deres rolle i sagen.

Hvis en part får beskikket en advokat til at præsentere sig, betaler staten advokatsalæret og repræsentationsomkostningerne.

I forbindelse med en arvesag betales notarens honorar og notargebyrer af arvingen, hvis boet ikke er solvent. Hvis der er flere arvinger, betaler de disse omkostninger i forhold til nettoværdien af deres del af boet. I andre tilfælde dækkes disse omkostninger af staten.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Udtrykket "retshjælp" defineres i lov nr. 327/2005 Sml. om tildeling af retshjælp til personer, der lider materielle afsavn, og om ændring og supplering af lov nr. 586/2003 Sml. om juridiske erhverv samt om ændring og supplering af lov nr. 455/1991 Sml. om håndværk, handel og liberale erhverv, som ændret ved lov nr. 8/2005 Sml., som trådte i kraft den 1. januar 2006 ("lov om retshjælp"). Artikel 4, litra a), i lov om retshjælp bestemmer: "Retshjælp består i at levere juridiske tjenesteydelser til personer, som i medfør af nærværende lov er berettigede hertil, i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder, navnlig og i særdeleshed juridisk rådgivning, bistand ved udenretslige sager, affattelse af processkrifter til indgivelse ved domstolene, repræsentation i retssager og varetagelse af retslige skridt under retssagen samt fuld eller delvis dækning af de tilhørende omkostninger."

3 Har jeg ret til retshjælp?

Ifølge betingelserne i lov om retshjælp kan der i tilfælde af en national tvist ydes retshjælp til enhver fysisk person, mens den kun kan tildeles fysiske personer i tilfælde af grænseoverskridende sager, hvis personen har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område (heri indbefattet samtlige EU-medlemsstater med undtagelse af Danmark).

"Berettigede personer" er fysiske personer, som har opnået ret til retshjælp ved en endelig afgørelse truffet af centret for retshjælp efter at have godtgjort, at de opfylder betingelserne i artikel 6 i lov om retshjælp.

"Berettigede udenlandske statsborgere" er fysiske personer, som opfylder betingelserne i lov om retshjælp for ydelse af retshjælp i forbindelse med en grænseoverskridende tvist, og hvis ret til retshjælp er blevet indrømmet ved en endelig afgørelse truffet af centret for retshjælp.

"Berettigede nationale statsborgere" er fysiske personer, som har fast eller midlertidig bopæl på Slovakiets område, og som anmoder om retshjælp i en anden medlemsstat, hvori den kompetente ret behandler den grænseoverskridende tvist.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

I overensstemmelse med lov om retshjælp kan der ydes retshjælp i forbindelse med civilretlige, arbejdsretlige og familieretlige sager, gældssaneringssager i medfør af særlovgivning, sager, der er anlagt ved forvaltningsdomstolen, og i så fald ligeledes i sager anlagt ved Slovakiets forfatningsdomstol ("nationale tvister"). I forbindelse med grænseoverskridende tvister kan der i medfør af lov om retshjælp tildeles retshjælp i civilretlige sager, familieretlige, handelsretlige og asylretlige sager, administrative udvisningssager, sager om frihedsberøvelse af en tredjelandsstatsborger, sager om frihedsberøvelse af en ansøger, sager om tildeling af asyl og i så fald ligeledes sager anlagt ved forvaltningsdomstolen og sager anlagt ved Slovakiets forvaltningsdomstol og til personer, for hvem gyldigheden af en arbejdsretlig lov er blevet ophævet i medfør af en særlov i sager om indgivelse af en anmodning om en hasteforanstaltning.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Ja, når ansøgerne risikerer at overskride en tidsfrist, kan de anmode om foreløbig retshjælp hos centret for retshjælp, samtidig med at de indgiver deres ansøgning. Centret for retshjælp træffer derefter en afgørelse hurtigst muligt om tildeling af foreløbig retshjælp, førend den træffer afgørelse om retten til ydelse af retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsblanketter findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduecentret for retshjælp.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal indsendes dokumentation for de oplysninger, der anføres i ansøgningsblanketten, og som beviser ansøgerens materielle afsavn (sådanne dokumenter må ikke være ældre end tre år).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

På det kontor under centret for retshjælp, som ligger nærmest det sted, hvor ansøgeren har sin faste eller midlertidig bopæl.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Centret for retshjælp træffer afgørelse om tildeling af retshjælp inden 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

På centret for retshjælps opfordring underskriver ansøgerne en retshjælpsaftale direkte med centret eller med en udpeget advokat og giver centret eller den udpegede advokat fuldmagt til at varetage de opgaver, der knytter sig til ydelsen af retshjælpen.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I forbindelse med afgørelsen om tildeling af retshjælp udpeger centret for retshjælp en advokat til at repræsentere den berettigede person ved retten, om nødvendigt for at varetage dennes interesser.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

I sin afgørelse giver centret for retshjælp enten fuld ret til retshjælp eller giver et afslag.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Ikke relevant.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, retshjælp tildeles også til appel- og fuldbyrdelsessager.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

De omstændigheder, hvorunder ydelsen af retshjælp kan trækkes tilbage, reguleres af artikel 14 i lov om retshjælp. Centret for retshjælp kan træffe afgørelse om at trække ydelsen af retshjælpen tilbage under følgende omstændigheder: hvis den berettigede person ikke samarbejder behørigt med centret eller den udpegede advokat, hvis der indtræder ændringer i forbindelse med den leverede juridiske bistand med hensyn til den berettigede persons indtægt og økonomiske situation, og hvis personen ikke længere opfylder betingelsen i artikel 6, stk. 1, litra a), om opretholdelse af retten til retshjælp, hvis den berettigede person ikke underskriver en aftale med den udpegede advokat eller ikke giver centret eller den udpegede advokat fuldmagt inden tre måneder efter den endelige afgørelse om tildeling af retshjælp, hvis det viser sig, at ansøgeren har opnået ret til retshjælp på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, eller hvis den berettigede person ikke efterkommer den anmodning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3 (dvs. centrets anmodning om inden otte dage at fremlægge bevis for, at den berettigede person stadig opfylder de påkrævede betingelser for at få retshjælp).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En afgørelse om afslag på tildeling af retshjælp skal indeholde de oplysninger, der er fastlagt i særlovgivningen herom (nemlig lov nr. 71/1967 om forvaltningssager (forvaltningsretsplejen) som ændret), og oplyse ansøgeren om, at vedkommende først kan indgive en ny ansøgning om samme sag seks måneder efter den dato, da afgørelsen blev truffet, medmindre der foreligger ændringer i vedkommendes indtægt eller økonomiske situation.

Sidste opdatering: 09/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Finland

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag varierer alt efter sagens art og kompleksitet. Retsafgifterne omfatter bl.a. advokatens salær og omkostninger, honorarer til vidner, tolke- og oversættelsesomkostninger, administrative omkostninger til sagens behandling og rettergangen samt tvangsfuldbyrdelsesomkostninger til staten. Størstedelen af retsafgifterne udgøres af advokatsalæret. I princippet afholder hver part sine egne retsafgifter. Retten kan dømme den tabende part til at betale modpartens omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp tildeles for statsmidler til en person, som har brug for specialiseret retshjælp, og som på grund af sin økonomiske situation ikke er i stand til selv at dække de nødvendige omkostninger ved sin retssag. Retshjælp omfatter juridisk rådgivning, de nødvendige foranstaltninger og bistand ved retten og andre myndigheder samt fritagelse for omkostningerne ved sagsbehandlingen. Ansøgerens økonomiske situation behøver ikke blive klarlagt, når den pågældende modtager begrænset juridisk rådgivning pr. telefon eller andre elektroniske kommunikationstjenester.

3 Har jeg ret til retshjælp?

I sager, som behandles i Finland, tildeles retshjælp til personer, som har en bopælskommune i Finland eller bopæl eller opholdssted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Der tildeles endvidere retshjælp, hvis den pågældendes sag verserer for en finsk domstol, eller hvis der er en særlig begrundelse for at tildele den. I sager, der verserer i udlandet, dækker retshjælpen udgifter til juridisk rådgivning.

Der ydes ikke retshjælp til selskaber eller fællesskaber. Kun hvis der foreligger en særlig grund hertil, kan der ydes retshjælp i forbindelse med en ikke-retlig sag vedrørende en erhvervsdrivendes økonomiske virksomhed.

Retshjælp ydes efter ansøgning gratis eller mod betaling alt efter ansøgerens økonomiske situation. Ansøgerens økonomiske situation vurderes på grundlag af de midler, som den pågældende råder over hver måned (disponible midler), og vedkommendes aktiver. Generelt beregnes disponible midler på grundlag af månedlig indtægt, nødvendige udgifter og ansøgerens og dennes samlevers forsørgerpligt. Der ydes retshjælp til personer, hvis disponible midler og aktiver ikke overstiger et beløb, som skal fastsættes præcist ved regeringsdekret. De indtægter og udgifter, som skal medregnes, og forsørgerpligtens indflydelse på beregningen af de disponible midler, indregningen af aktiverne og kriterierne for fastlæggelse af den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen skal betale, fastsættes ved regeringsdekret.

Retshjælp tildeles ikke, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring. I en sag, der verserer for en domstol, kan retten tildele retshjælp, i det omfang sagsomkostningerne overstiger det maksimale beløb, der dækkes ifølge forsikringspolicen. Hvis ansøgeren har ret til gratis retshjælp i kraft af sin økonomiske situation, kan retshjælpen ydes til at dække selvrisikoen på forsikringen.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes retshjælp til både retssager og udenretslige sager.

Der ydes ikke retshjælp:

  1. hvis spørgsmålet har beskeden betydning for ansøgeren
  2. hvis retshjælpen tydeligvis ikke er relevant henset til den fordel, som ansøgeren får derved
  3. hvis forsvaret ville udgøre misbrug af rettigheder, eller
  4. hvis sagen bygger på en overdraget ret, og der er grund til at antage, at overdragelsen er sket med det formål at opnå retshjælpen.

Generelt omfatter retshjælp ikke bistand:

  1. i forbindelse med en begæring indgivet til en almindelig domstol
  2. i forbindelse med en simpel straffesag
  3. i skatteanliggender og i forbindelse med offentlige udgifter, eller
  4. når retten til at anke eller appellere bygger på et tilhørsforhold til en kommune eller et andet offentligt organ.

Selv i sådanne tilfælde kan den juridiske rådgiver om nødvendigt yde juridisk rådgivning og udarbejde de nødvendige dokumenter.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

En person, som ansøger om retshjælp, skal i givet fald informere retshjælpskontoret om sagens hastende karakter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Man finder ansøgningsblanketten til retshjælp på følgende webadresse: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/fi/index/lomakkeet/oikeusapu.html

Ansøgningsblanketten til retshjælp kan også fås på et retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgeren skal sammen med sin ansøgning om retshjælp indsende en rapport om sin økonomiske situation, om den sag, som vedkommende ønsker retshjælp til, og om sin retshjælpsforsikring (se spørgsmål 6 om ansøgningsblanketterne til retshjælp). På retshjælpskontorets anmodning skal ansøgeren fremlægge bevis for sine indtægter og udgifter samt en status over sine aktiver og gæld. Uanset bestemmelserne om fortrolighed kan retshjælpskontoret indhente oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om ansøgeren har ret til retshjælp på grund af sin økonomiske situation, og om vedkommende råder over en retshjælpsforsikring, som dækker i det pågældende tilfælde.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Man kan ansøge om retshjælp på et hvilket som helst retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan ligeledes anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpskontoret afgør, om der kan ydes retshjælp. Afgørelsen herom sendes til den kontaktadresse, som ansøgeren har oplyst.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Ansøgeren eller dennes advokat skal kontakte retshjælpskontoret for at få fastslået retten til retshjælp.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver. I sager, der anlægges for domstolene, kan en privat rådgiver også udpeges, hvis vedkommende indvilliger. Til privat rådgiver skal der udpeges en advokat eller juridisk rådgiver med beskikkelse. Når modtageren af retshjælp selv har foreslået at blive bistået af en kvalificeret person, udpeges denne person, medmindre der er særlige grunde, der taler imod dette. Rådgiveren har pligt til at efterleve princippet om god juridisk praksis.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker ansøgerens retsafgifter i forbindelse med sagen. Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation. Retshjælpen dækker ikke modpartens retsafgifter.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation. Når retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til retshjælpskontoret. Når retshjælpen leveres af en privat rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til denne rådgiver.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle ansøgerens retsafgifter i forbindelse med sagen. Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis det konstateres, at betingelserne for at yde retshjælp ikke var opfyldt, eller hvis de har ændret sig eller er ophørt med at eksistere, kan retshjælpskontoret eller domstolen ændre afgørelsen om retshjælp eller beslutte at indstille den nævnte retshjælp. Når retshjælpsmodtagerens selvrisiko ændres, skal det fastslås, om den nye beslutning gælder med tilbagevirkende kraft. Når der træffes en afgørelse om at indstille retshjælpen, skal det fastslås, om modtageren af retshjælpen har pligt til at betale en erstatning til staten for den retshjælp, som vedkommende har modtaget, hvorefter erstatningens størrelse i givet fald skal fastsættes.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis retshjælpen ikke ydes i overensstemmelse med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for retten. Retshjælpskontorets afgørelse ledsages af instruktioner til ansøgeren i, hvordan der kan anmodes om henvisning. Anmodningen om henvisning skal stiles til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen. Retshjælpskontoret fremsender anmodningen om henvisning til retten.

Yderligere oplysninger

Retten kan tildele en mistænkt en forsvarer og de civile parter en juridisk rådgiver og en assistent til at forberede og føre sagen. Som forsvarer og juridisk rådgiver for den civile part kan der udpeges en offentlig juridisk rådgiver, en advokat eller en beskikket juridisk rådgiver, hvis der foreligger en særlig grund. Den juridiske assistent skal være behørigt kvalificeret. Hvis retten konstaterer, at den mistænkte har begået en strafbar handling, i forbindelse med hvilken han har fået tildelt en forsvarer til at forberede og føre sagen, skal den mistænkte dømmes til at godtgøre staten det salær, som denne har betalt til forsvareren. Hvis den mistænkte opfylder de økonomiske betingelser, som stilles for at opnå retshjælp, må godtgørelsen ikke overstige det salær, som svarer til retshjælpen.

Der findes flere oplysninger om retshjælp på webstedet: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index.html

Sidste opdatering: 06/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Sverige

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I Sverige er retssager gratis. Dog skal der betales et gebyr for indgivelse af en ansøgning, der beløber sig til 2 800 SEK (ca. 265 EUR). For sager, hvor værdien af søgsmålets genstand ikke overstiger 23 250 SEK (2 200 EUR), er gebyret for indgivelse af en ansøgning 900 SEK (85 EUR).

Hvis du har fået bevilget retshjælp, afholder staten gebyret for indgivelse af din ansøgning.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I tvister (i civile sager) ydes der følgende former for juridisk bistand:

  • juridisk rådgivning
  • retshjælp.

Disse to former for bistand er reguleret i Link åbner i nyt vinduelov (1996:1619) om retshjælp (rättshjälpslagen).

3 Har jeg ret til retshjælp?

Rådgivning

Enhver, der er involveret i en tvist (fysiske personer, organisationer, virksomheder osv.), har ret til juridisk rådgivning i form af en konsultation.

Rådgivningen kan ydes af en advokat eller en juniorjurist ansat i et advokatfirma. Konsultationerne kan vare op til to timer og kan finde sted ad flere omgange. Der betales et gebyr for disse konsultationer. P.t. ligger gebyret på 1 725 SEK (ca.164 EUR) i timen. Gebyret kan nedsættes til det halve for personer uden tilstrækkelige økonomiske midler. Børn, der modtager juridisk rådgivning, skal generelt ikke betale et gebyr. Den advokat eller juniorjurist, der har ydet rådgivningen, vil i tilfælde af det nedsatte gebyr få det resterende beløb dækket af staten.

Retshjælp

Der ydes kun retshjælp til fysiske personer. Selskaber, foreninger osv. har ikke adgang til retshjælp. I visse situationer kan arvinger også have ret til retshjælp. Med hensyn til retten til retshjælp sidestilles statsborgere fra alle EU-medlemsstater med svenske statsborgere.

Der kan bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager (se spørgsmål 4 nedenfor).

Visse betingelser skal være opfyldt, for at der kan bevilges retshjælp.

  1. Du skal have modtaget en konsultation af mindst én times varighed.
  2. Din årlige indtægt må ikke overstige et aktuelt beløb på 260 000 SEK (ca. 27 375 EUR). Ansøgerens indtægt beregnes på grundlag af vedkommendes samlede økonomiske situation, herunder udgifter til børnepasning, aktiver og gæld.
  3. Du skal have behov for anden juridisk bistand end blot rådgivning, og dette behov skal ikke kunne opfyldes på anden vis.
  4. I betragtning af sagens art og omfang, værdien af søgsmålets genstand og de øvrige omstændigheder skal det anses for rimeligt, at staten bidrager til sagens omkostninger.
  5. Hvis du har eller burde have haft en retshjælpsforsikring, anvendes denne først.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Rådgivning

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der ydes rådgivning i forbindelse med alle retssager.

Der kan eksempelvis gives oplysninger og ydes rådgivning om:

  • regler om ægteskab og andre samlivsformer
  • skilsmisseregler
  • krav på underholdsbidrag
  • testamenter og arv
  • køb og aftaler.

Retshjælp

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager med visse undtagelser. Der kan eksempelvis ikke bevilges retshjælp i forbindelse med sager, hvor der sandsynligvis vil blive ydet bistand af en beskikket advokat eller anden rådgiver. Hvis du har været offer for en forbrydelse, kan du i nogle tilfælde få bevilget bistand til civile parter (jf. Link åbner i nyt vinduelov 1988:609 om bistand til civile parter (lagen om målsägandebiträde)). Denne bistand er gratis for ofre for forbrydelser. Et af formålene med at yde bistand til civile parter er at hjælpe dig med at anlægge et civilt søgsmål med henblik på erstatning i forbindelse med den pågældende lovovertrædelse. Har du fået bevilget bistand til civile parter, kan du ikke samtidig modtage retshjælp.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med en særlig begrundelse for at få bevilget retshjælp. Som eksempel kan nævnes sager, der vil blive behandlet i udlandet, eller hvor kravets størrelse ikke ligger betydeligt over 23 250 SEK (ca. 2 200 EUR).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der findes ingen særlig procedure for situationer, der kræver hastebehandling af en ansøgning om retshjælp. Det fremgår imidlertid af de almindelige retsprincipper, at afgørelserne skal træffes hurtigst muligt.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Den svenske domstolsstyrelse (Domstolsverket) har udarbejdet en simpel Link åbner i nyt vindueansøgningsformular med angivelse af de data, du skal udfylde. Formularen fås hos den svenske retshjælpsmyndighed (Rättshjälpsmyndigheten) og domstolene. Derudover kan formularen fås hos Link åbner i nyt vindueden svenske domstolsstyrelse.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 6, stiller den svenske domstolsstyrelse bl.a. den simple Link åbner i nyt vindueansøgningsformular med angivelse af de data, du skal udfylde, til rådighed. Kontakt Link åbner i nyt vindueden svenske domstolsstyrelse for yderligere oplysninger.

En ansøgning om retshjælp skal bl.a. indeholde oplysninger om den pågældende tvist, hvorvidt sagen kan forventes at blive behandlet i et andet land, hvorvidt der er blevet ydet rådgivning i forbindelse med sagen, hvorvidt du har eller har haft en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, samt oplysninger om din økonomiske situation og andre aspekter. Disse oplysninger gives i en Link åbner i nyt vindueformular, der stilles til rådighed af den svenske domstolsstyrelse.

Der er ikke krav om at vedlægge andre dokumenter. Det vil dog være hensigtsmæssigt at vedlægge eventuel dokumentation for de fremlagte data.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Link åbner i nyt vindueAnsøgningen om retshjælp indgives til den domstol eller myndighed, der har kompetence til at behandle din ansøgning om retshjælp.

Såfremt der verserer en sag om det retlige spørgsmål for en domstol, skal denne behandle din ansøgning om retshjælp. I modsat fald træffes afgørelsen om, hvorvidt der kan bevilges retshjælp eller ej, af Link åbner i nyt vindueden svenske retshjælpsmyndighed.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den svenske retshjælpsmyndighed eller den domstol, der behandler din ansøgning om retshjælp, oplyser dig skriftligt om den afgørelse, som myndigheden eller domstolen har truffet.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, udpeges der samtidig en juridisk rådgiver. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til denne.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

En advokat, en juniorjurist i et advokatfirma eller en anden kvalificeret person kan udpeges som juridisk rådgiver. Hvis du selv foreslår en kvalificeret person, vil denne blive udpeget, medmindre dette er forbundet med en betydelig stigning i omkostningerne, eller der foreligger andre særlige grunde til ikke at gøre det.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Staten afholder følgende omkostninger, når der er blevet bevilget retshjælp:

  1. vederlag til den juridiske rådgiver for arbejde, der ikke overstiger 100 timer, medmindre domstolen træffer anden afgørelse
  2. rimelige omkostninger forbundet med bevisførelse ved en almindelig domstol, arbejdsretten (Arbetsdomstolen) og handelsretten (Marknadsdomstolen)
  3. undersøgelsesomkostninger, som med rimelighed må anses for at være nødvendige for at udøve dine rettigheder, op til et beløb på 10 000 SEK (ca.1 053 EUR)
  4. mæglingsomkostningerne i henhold til artikel 17, stk. 42, i Link åbner i nyt vindueden svenske retsplejelov (rättegångsbalken)
  5. gebyrer for indbringelse af sagen og forsendelse samt gennemførelsesomkostninger.

Omkostninger, der ikke dækkes af retshjælpen, afholdes af dig. Der er imidlertid mulighed for at få sådanne omkostninger godtgjort af den anden part, hvis du vinder sagen.

Hvis du har fået bevilget retshjælp, skal du bidrage til omkostningerne ved at betale et retshjælpsgebyr. Dette gebyr udgør en procentdel af din juridiske rådgivers påløbne omkostninger. Gebyrsystemet er inddelt i seks niveauer — afhængigt af din indtægt — i successive grupper i svenske kroner. Satserne for de forskellige grupper varierer fra 2 % til 40 %. Din økonomiske situation afgør, hvilken gruppe du placeres i, og dermed den procentdel, du skal betale. Vurderingen af denne situation er baseret på din årlige indtægt, dine underholdsudgifter og formueforholdet mellem dig og din ægtefælle. Du skal betale retshjælpsgebyret til din juridiske rådgiver, i takt med at omkostningerne opstår.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, har du adgang til alle de ydelser, der indgår i det svenske retshjælpssystem (se spørgsmål 12 ovenfor). Det er derfor ikke muligt kun at få bevilget retshjælp til en del af ydelserne.

På den anden side er der ud over retshjælpssystemet mulighed for at få økonomisk støtte til dækning af visse udgifter i forbindelse med en retssag, navnlig godtgørelser for rejser til domstolen og udgifter forbundet med et vidnes fremmøde, hvis det er nødvendigt at indkalde dette vidne. Staten kan således dække dine rejse- og opholdsudgifter, hvis du er part i en tvist, eller du er blevet indkaldt til at møde for en domstol, og det anses for rimeligt (kapitel 11, artikel 6, i Link åbner i nyt vindueretsplejeloven). Derudover kan staten, hvis det anses for rimeligt i betragtning af din økonomiske situation, kompensere dig som vidne for de nødvendige rejse- og opholdsudgifter og den tabte tid (kapitel 36, artikel 24, i Link åbner i nyt vindueretsplejeloven). Muligheden for at kompensere for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med fremmøde ved en domstol finder ikke anvendelse på juridiske personer.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, men det er kun vederlag til den juridiske rådgiver op til 100 timers arbejde, der dækkes. Hvis de 100 timer allerede er blevet brugt i første instans, dækkes ydelsen ikke i klagefasen.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når retssagen anses for afsluttet, ophører ydelsen af retshjælp naturligvis. Retshjælpen ophører generelt også, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i mere end 100 timer. Domstolen kan dog beslutte at forlænge retshjælpen.

I nogle tilfælde kan retshjælpen også udløbe før tid, f.eks. hvis du ikke betaler det retshjælpsgebyr, som du skal afholde, hvis du har afgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis du har fremlagt korrekte oplysninger, og derfor ikke har fået bevilget retshjælpen. Et andet eksempel på ophør af retshjælpen før tid er, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i 100 timer, og der ikke er blevet truffet en forlængelsesafgørelse af en domstol.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ja. Du kan indgive en klage over en afgørelse, i henhold til hvilken du ikke får bevilget retshjælp. Hvis afgørelsen er truffet af en domstol, anfægtes den på samme måde som enhver anden retsafgørelse. Domstolen vedlægger i forbindelse med sin skriftlige meddelelse om afgørelsen også oplysninger om klageprocedurerne. Hvis afgørelsen derimod er truffet af den svenske retshjælpsmyndighed, kan den appelleres til Link åbner i nyt vindueretshjælpsnævnet (Rättshjälpsnämnden).

Yderligere oplysninger

Kontakt den svenske domstolsstyrelse på følgende adresse for at få yderligere oplysninger om det svenske retshjælpssystem og anmode om ansøgningsformularer:

Den svenske domstolsstyrelse

SE-551 81 JÖNKÖPING

Link åbner i nyt vinduehttps://www.domstol.se/

Telefon: +46 36 15 53 00

Fax: +46 36 16 57 21

Sidste opdatering: 08/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - England og Wales

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne afhænger af sagens art. Solicitors (rådgivende advokater) afholder omkostninger efter deres klienters udtrykkelige tilladelse. Disse omkostninger kan omfatte advokatsalærer og udlæg for udgifter til retsafgifter og erklæringer fra sagkyndige. Hvis klienter får medhold, kan de få dækket nogle af eller alle disse omkostninger af den tabende part, men hvis de taber sagen, eller den tabende part ikke kan betale, er de i sidste ende ansvarlige for betalingen af deres egne advokatomkostninger. Efter sagens afslutning afgør retten under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, hvem der skal betale sagens omkostninger. Selv om den tabende part normalt pålægges at betale den vindende parts omkostninger, er der mange undtagelser fra dette princip.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Der findes forskellige former for bistand i civile sager:

  • juridisk bistand, som omfatter rådgivning og bistand med ethvert juridisk problem
  • bistand ved retten, der omfatter bistand ved retten, hvor der ikke kræves fuld repræsentation
  • mægling på det familieretlige område, hvor en uafhængig, professionelt uddannet mægler hjælper med at nå frem til en aftale om spørgsmål som f.eks.:
    • ordninger vedrørende børn efter brud (undertiden kaldet forældremyndighed, bopæl eller kontakt)
    • børnebidrag
    • økonomi (f.eks. hvad der skal ske med din bolig, din opsparing, din pension, gældsposter)
  • repræsentation ved en retsinstans.

Repræsentation ved retten omfatter repræsentation af en part i en retssag eller repræsentation af en person, der påtænker at anlægge sag. Det er med denne form for bistand, der er størst sandsynlighed for, at hastende familieretlige sager og andre sager, hvortil det offentlige yder støtte, behandles. Den findes i to former: Bistand til undersøgelser og fuld repræsentation.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Finansiering fra Legal Aid Agency (agenturet for retshjælp –– LAA) er kun tilgængelig for private med et retligt problem, der er omfattet af retshjælp. Der foretages ingen undersøgelser af nationalitet eller opholdsret.

Ansøgerne skal generelt også:

  • have en lav indkomst eller modtage visse ydelser og kun have begrænset opsparing eller formue (trangsvurdering)
  • godtgøre, at det på baggrund af omstændighederne i sagen, er rimeligt, at de kan få retshjælp (sagsvurdering).

Trangsvurdering

Ved vurderingen af retten til retshjælp undersøger LAA en persons økonomiske forhold. For både juridisk bistand og juridisk repræsentation omfatter denne undersøgelse en vurdering af deres månedlige bruttoindkomst, deres månedlige disponible indkomst og deres disponible formue.

Hvis de modtager visse indtægtsafhængige sociale sikringsydelser, vil de automatisk opfylde kravene vedrørende indkomst, men der vil stadig skulle foretages en vurdering af deres formue.

Indtægtsafhængige ydelser omfatter:

  • indkomststøtte
  • indtægtsbaserede ydelser til jobsøgende
  • Universal Credit (generel ydelse)
  • kreditgaranti-elementet af pensionskredit
  • indtægtsbaseret arbejdsløsheds- og understøttelsesydelse.

Hvis personer får økonomisk støtte i henhold til section 4 eller section 95 i Immigration and Asylum Act 1999 fra den nationale asylstøttetjeneste (NASS), vil de automatisk opfylde kriterierne vedrørende indkomst og formue, men kun med hensyn til spørgsmål om kontrolleret arbejde, immigration og asyl samt appeller til højere retsinstanser.

Trangsvurderingen finder ikke anvendelse i visse typer af sager, herunder:

  • appelsager i forbindelse med mental sundhed
  • anbringelse af børn
  • sager om internationale børnebortførelser.

Vurdering af sagens indhold

Ansøgninger om retshjælp gøres også genstand for en undersøgelse af sagens realitet for at vurdere, om det under de foreliggende omstændigheder er rimeligt, at en person får bevilget retshjælp.

Direktøren for Legal Aid Casework vil f.eks. overveje følgende:

  • hvorvidt det sandsynlige resultat står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at gennemføre sagen
  • hvorvidt sagen har bredere offentlig interesse
  • hvorvidt en privat betalende klient med moderate midler ville være parat til at bruge sine egne midler til at føre sagen
  • hvorvidt der ville være tale om en krænkelse af en persons rettigheder, hvis vedkommende ikke fik bevilget retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der er adgang til retshjælp for de retsområder, der opregnes i Part 1 af Schedule 1 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

De omfatter

  • offentlig familieret vedrørende beskyttelse af børn
  • privat familieret, hvor der er beviser for vold i hjemmet eller misbrug af børn, børnebortførelsessager, sager om tvangsægteskab og sager, hvor et barn er part i sagen
  • gæld, hvor personens hjem er i fare. Dette omfatter realkreditinstituttets overtagelse af boligen, kendelser om tvangsauktion over boligen og ufrivillig konkurs, hvor den pågældende persons bo omfatter deres bolig
  • boligsager, hvor personens hjem er i fare, eller personen er hjemløs. Dette omfatter overtagelse af boligen, udsættelse, dårlig vedligeholdelse af lejeboliger, hvor den dårlige vedligeholdelse udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, bistand til hjemløse og sager om asocial adfærd
  • kommunal pleje
  • sager mod offentlige myndigheder
  • mental sundhed og tilregnelighed
  • domstolsprøvelse
  • behov for specialundervisning
  • asylansøgninger og appeller
  • tilbageholdelse i forbindelse med indvandring
  • forskelsbehandling
  • klinisk uagtsomhed, hvor et barn får en neurologisk skade, der resulterer i, at barnet er alvorligt handicappet, i forbindelse med graviditet, fødsel eller den postnatale periode
  • indvandring, hvor der er problemer med vold i hjemmet, sager ved Special Immigration Appeals Commission eller spørgsmål om menneskehandel eller slaveri, trældom eller tvangsarbejde
  • velfærdsydelser, men kun for så vidt angår appel vedrørende et retligt spørgsmål til Upper Tribunal, Court of Appeal eller Supreme Court.

For andre områder kan der være adgang til retshjælp, hvis kriterierne for "Exceptional Case Funding" er opfyldt, jf. section 10 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er adgang til hastebistand til hurtig repræsentation i retten, f.eks. for at sikre personer og/eller deres børn mod vold i hjemmet.

For private familieretlige sager, hvor der er tale om vold i hjemmet, skal man normalt dokumentere, at man selv eller ens børn er i fare for voldshandlinger begået af en tidligere partner.

Man kan anmode om dokumentation fra:

  • domstole
  • politiet
  • konference om risikovurdering for flere instanser (MARAC)
  • sociale tjenester
  • sundhedspersonale, f.eks. en læge, sygeplejerske, jordemoder, psykolog eller visitator
  • flygtningeadministrator
  • støttetjeneste vedrørende vold i hjemmet
  • din bank, f.eks. kreditkortkonti, lånedokumenter og erklæringer
  • din arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution
  • udbetaleren af ydelser, som du har modtaget.

Juridiske rådgivere med en kontrakt om retshjælp kan ansøge om advokatbistand i hastesituationer for at dække eventuelle umiddelbare foranstaltninger. Det er stadig nødvendigt at ansøge om retshjælp på normal vis til løbende arbejde.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Alle juridiske rådgivere med eller uden kontrakt om retshjælp har pligt til at informere deres klienter om muligheden for at få retshjælp og give dem mulighed for at henvende sig til en udbyder af retshjælp.

Retshjælp i civilsager kan ydes af Civil Legal Advice (CLA), som er en telefonrådgivningstjeneste, solicitors (rådgivende advokater) og barristers (procederende advokater) eller ikke-udbyttegivende organisationer med en kontrakt om retshjælp på det relevante retsområde. Rådgivere om retshjælp kan findes ved søgning på internettet gennem Find a Solicitor — The Law Society.

Klienter kan også henvises til CLA's telefonrådgivningstjeneste med henblik på indledende fastlæggelse af omfanget og den økonomiske støtteberettigelse.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Du skal angive oplysninger om følgende for både dig og din partner (hvis det er relevant):

  • ydelser — herunder opgørelser over ydelser
  • indtægter, opsparing og udgifter — herunder lønsedler og kontoudtog
  • nationalt forsikringsnummer.

Du får også brug for kopier af dokumentation vedrørende din sag, f.eks.:

  • retsdokumenter
  • vielsesattester og fødselsattester (i familiesager)
  • relevante skrivelser.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger indgives til Legal Aid Agency på den pågældendes vegne af en solicitor, der har en kontrakt om retshjælp. Se ovenfor, hvordan man finder en solicitor.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor informerer dig om, hvorvidt din ansøgning om retshjælp er blevet imødekommet, og om du skal betale et bidrag.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Det gør du selv (se ovenfor), men du skal vælge en solicitor, der har en kontrakt med Legal Aid Agency.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Hvis du får tildelt retshjælp, vil den dække hele din solicitors salær samt udlæg for f.eks. retsgebyrer, selv om du kan blive bedt om at betale et fast månedligt bidrag afhængigt af din økonomiske situation.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Jf. ovenfor.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Hvis du taber en sag, der ikke er blevet finansieret af LAA, kan du stadig søge om retshjælp til at appellere til en højere retsinstans. Du skal både opfylde kriterierne vedrørende trang og sagens realitet.

Hvis din sag blev finansieret af LAA, kan du ansøge om en ændring af din retshjælpsattest, så den også omfatter appellen. På dette tidspunkt vil LAA sikre sig, at din sag stadig opfylder trangskriteriet og kriteriet om sagens realitet.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis din indtægt og/eller formue stiger, mens du modtager retshjælp, skal du straks underrette LAA, og dine midler kan så blive vurderet igen. Hvis din indtægt falder, kan du ansøge om at få revurderet din økonomiske situation, og dit bidrag til sagsomkostningerne kan blive reduceret. Hvis du kommer til penge, hvis du f.eks. arver penge, sælger dit hus eller vinder i lotto, mens din sag finansieres af LAA, kan du blive bedt om at betale nogle af eller alle dine sagsomkostninger med disse midler.

Hvis du får tildelt retshjælp, kan den være begrænset til kun at dække bestemte opgaver, f.eks. at få en barristers udtalelse om din sag, og der kan være loft over støttebeløbet. Hvis du har behov for bistand til flere opgaver eller for at hæve de maksimale udgifter til de opgaver, din solicitor skal udføre, skal du ansøge om det via din solicitor.

LAA kan indstille retshjælpen, hvis det ikke længere er rimeligt, at du modtager den, f.eks. hvis du afviser et rimeligt tilbud om forlig, eller hvis det bliver klart, at du har ringere udsigter til at vinde sagen end forventet. Det sker for at sikre, at offentlige midler ikke går til spilde i en situation, hvor en klient, der selv skulle betale, sandsynligvis ikke ville gå videre med sagen. Hvis LAA overvejer at indstille retshjælpen, vil du først få mulighed for at dokumentere, hvorfor det ikke burde ske, og hvis LAA beslutter at indstille retshjælpen, har du ret til at klage til et uafhængigt udvalg af advokater. Hvis retshjælpen indstilles, dækker den de omkostninger, som dine solicitors allerede har afholdt.

Lovpligtig afgift

Hvis din økonomiske situation forbedres som følge af retssagen, kan du også blive bedt om at tilbagebetale en del af eller alle sagsomkostningerne. Ved sagens afslutning er LAA forpligtet til så vidt muligt at forsøge at få dækket sine omkostninger. Først vil man se på de bidrag til sagsomkostningerne, du eventuelt har betalt, samt de omkostninger, du har fået dækket af modparten. Derefter vil LAA tilbagesøge et eventuelt resterende underskud via aktiver eller penge, der inddrives eller sikres via retssagen. En klient, der selv betaler, ville skulle tilbagebetale eventuelle resterende omkostninger på denne måde, så det er kun rimeligt, at en klient, der modtager retshjælp, også gør det, hvis han eller hun har råd til det. Hvis de pågældende aktiver er din bolig (eller penge, du har sparet op for at købe en bolig), kan du udskyde betalingen til næste gang, du sælger boligen, forudsat at du accepterer at betale renter i det mellemliggende tidsrum.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En solicitor/rådgiver med en kontrakt om retshjælp kan afvise at handle på dine vegne. I deres kontrakt angives de omstændigheder, hvor de kan afslå at hjælpe, f.eks. hvis der foreligger en interessekonflikt, eller de ikke har kapacitet. De skal fortælle dig, hvorfor de ikke tager sagen, men det er ikke muligt at klage over afgørelsen.

Hvis din ansøgning afslås med henvisning til sagens realitet, vil LAA oplyse dig om sin afgørelse og give dig en forklaring. Herefter har du to uger til at klage. Klagen vil først blive behandlet internt. Hvis LAA efter at have behandlet klagen finder, at kriterierne for retshjælp er opfyldt og omgør afgørelsen, vil ansøgningen/ændringen blive imødekommet, og der vil blive udstedt en retshjælpsattest/ændret attest.

Hvis LAA mener, at kriterierne for retshjælp ikke er opfyldt, og fastholder afgørelsen, vil du og din solicitor blive underrettet om årsagen hertil, og du vil samtidig vil blive informeret om, hvorvidt der er adgang til yderligere klagemuligheder ved en Independent Funding Adjudicator.

Hvis klagen henvises til en Independent Funding Adjudicator, træffer denne en afgørelse/fremsætter en anbefaling på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt til støtte for klagen, og de eksisterende regler om retshjælp. Independent Funding Adjudicator vil eventuelt kontakte dig.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om retshjælp fås hos Link åbner i nyt vindueGov.UK.

Sidste opdatering: 12/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retshjælp - Skotland

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne afhænger af sagens art. Omkostningerne kan omfatte salærer til den solicitor (rådgivende advokat), der repræsenterer den person, som modtager retshjælp, samt udlæg til retsafgifter og ekspertudtalelser.

Efter sagens afslutning træffer retten afgørelse om, hvilken part der skal betale sagens omkostninger. Normalt pålægges den vindende part at betale den tabende parts omkostninger, selv om der er mange undtagelser fra dette princip. Hvis personen, der modtager retshjælp, ikke får medhold, eller hvis den anden part pålægges at betale sagens omkostninger, men undlader at gøre det, vil den pågældende blive pålagt at betale sine egne omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Offentlig retshjælp giver folk mulighed for at udøve eller forsvare deres rettigheder eller betale for deres forsvar, når de ellers ikke ville have råd til det. Retshjælpen i Skotland administreres af Scottish Legal Aid Board (SLAB), som er et uafhængigt offentligt organ, der finansieres af den skotske regering.

Der findes tre former for retshjælp.

  • Civil rådgivning og bistand: mundtlig eller skriftlig rådgivning om anvendelse af skotsk ret på særlige omstændigheder, der er opstået i forbindelse med den person, som anmoder om rådgivning. Den leveres af en solicitor (rådgivende advokat) og i givet fald af en counsel (procederende advokat).
  • Rådgivning i form af repræsentation (ABWOR): en kategori af rådgivning og bistand, hvor man kan blive repræsenteret ved en solicitor, eller, hvor det er relevant, af en counsel i civile sager ved bestemte domstole og retter i Skotland.
  • Civil retshjælp: en særlig ordning, der gør det muligt at blive repræsenteret ved en solicitor eller en counsel i civile sager ved andre nærmere bestemte domstole og retter i Skotland.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Kriterierne for berettigelse til retshjælp i civile sager er sammenhængende og gennemsigtige, og ansøgningerne er underlagt lovbestemte undersøgelser. De to første undersøgelser vedrører ansøgningens retlige indhold. Det skal dokumenteres, at der er hjemmel for den sag, for hvilken der søges om retshjælp ("rimelig grund"), og at det er rimeligt at anvende offentlige midler til at støtte sagen. Den tredje undersøgelse vedrører ansøgerens økonomiske situation.

Der kan ydes rådgivning og bistand af en solicitor, hvis han finder det godtgjort, at ansøgeren er økonomisk støtteberettiget, og det spørgsmål, han søger rådgivning om, hører under skotsk ret. En solicitor kan yde rådgivning og bistand op til et vist udgiftsniveau. Enhver opgave, der overstiger det oprindelige udgiftsniveau, skal godkendes på forhånd af SLAB, og det samme gælder enhver opgave, der kræver repræsentation.

Der stilles ikke krav om bopæl i Skotland, når der ansøges om retshjælp i medfør af Legal Aid (Scotland) Act 1986. Rådgivning og bistand er tilgængelig i anliggender, der hører under skotsk ret (herunder Det Forenede Kongeriges lovgivning, som finder anvendelse i Skotland). Der er mulighed for at få retshjælp i sager ved de skotske domstole.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Se spørgsmål 2 ovenfor.

Der er adgang til civilretlig rådgivning og bistand i forbindelse med spørgsmål, der indebærer anvendelse af skotsk ret.

Der er mulighed for rådgivning i form at repræsentation i civile retssager ved en række domstole, der er udpeget i lovgivningen. Det drejer sig bl.a. om Immigration Appeal Tribunals og Employment Tribunals.

Der er adgang til civilretlig retshjælp i civile sager ved en række andre domstole, der er udpeget i lovgivningen. Disse omfatter Sheriff Court og Court of Session, som er de vigtigste domstole i Skotland i civilretlige spørgsmål. Der er også adgang til retshjælp ved en række retter såsom Social Security Commissioners og Employment Appeal Tribunals.

Der kan ikke ydes civilretlig retshjælp i retssager, der helt eller delvis vedrører injurier, andragender vedrørende valg, simple skilsmissesager ved Court of Session eller Sheriff Court og anmodninger fra en skyldner om indefrysning af vedkommendes formue. Der kan ikke ydes civilretlig retshjælp i sager ved retten for mindre krav (dvs. hvor værdien af et krav er på under 3 000 GBP, medmindre kravet vedrører personskade).

Det er dog muligt, at din solicitor kan rådgive dig om sådanne sager i forbindelse med rådgivning og bistand.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

En solicitor kan tage visse skridt i sagen, når der er tale om særligt presserende spørgsmål, for at beskytte en ansøgers stilling, inden en ansøgning om civilretlig retshjælp afgøres af SLAB.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

SLAB vil kun acceptere ansøgninger, der indgives af en solicitor på vegne af ansøgeren.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig om de dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med vurderingen af den økonomiske støtteberettigelse og sagens realiteter.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

SLAB vil kun acceptere ansøgninger, som indgives af en solicitor, der handler på vegne af en ansøger, ikke direkte af ansøgerne.

Hvis du ikke er i stand til at finde en solicitor til at repræsentere dig, stiller Law Society of Scotland en "solicitor-lokalisator" til rådighed på Link åbner i nyt vinduederes websted. Den giver mulighed for at søge efter en solicitor, der er registreret med henblik på at yde retshjælp. Du kan også ringe til Law Society på 0131 226 7411.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil fortælle dig, om du er berettiget til at modtage retshjælp i form af rådgivning og bistand.

Din solicitor ansøger om retshjælp på dine vegne, og SLAB skriver til jer begge, når din ansøgning om retshjælp er blevet vurderet. SLAB har også et antal Link åbner i nyt vindueværktøjer til vurdering af støtteberettigelse på deres websted, som kan hjælpe dig med at forstå, hvad du eventuelt har ret til.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig om den rette fremgangsmåde.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal rådføre dig med en solicitor, inden du kan ansøge om rådgivning og bistand eller retshjælp.

Hvis du ikke er i stand til at finde en solicitor til at repræsentere dig, stiller Law Society of Scotland en Link åbner i nyt vinduesolicitor-lokalisator til rådighed på deres websted. Den giver mulighed for at søge efter en solicitor, der er registreret med henblik på at yde retshjælp. Du kan også ringe til Law Society på 0131 226 7411.

Ellers kan Link åbner i nyt vindueSLAB levere oplysninger om de nærmeste solicitors, der yder bistand i form af retshjælp, eller andre udbydere af rådgivning, der finansieres af SLAB. I civile sager er det muligt at søge på sagstype. Selv om et firma er registreret til at yde retshjælp, er det ikke forpligtet til at yde tjenester til alle klienter eller til at påtage sig en sag om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Se spørgsmål 1 ovenfor.

Retshjælp dækker kun omkostningerne til din egen solicitor og andre udgifter i forbindelse med din sag, f.eks. retsafgifter og erklæringer fra sagkyndige. Retshjælp dækker ikke modpartens omkostninger.

Hvis du er berettiget til retshjælp, kan du blive bedt om at betale et bidrag til sagens omkostninger. Størrelsen af det bidrag, der skal betales, afhænger af din økonomiske situation.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis du har ret til en begrænset retshjælp, skal du selv betale resten af sagens omkostninger. Hvis du skal betale et bidrag, vil beløbet afhænge af din disponible indkomst, opsparing og formue. SLAB vurderer indkomsten fra ansøgningsdatoen og formuen (opsparing og værdigenstande, som du ejer), så længe din sag varer.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Den oprindelige tildeling af retshjælp omfatter ikke appel af rettens afgørelse. Der kræves en ny ansøgning om retshjælp, og SLAB skal forvisse sig om, at resultatet af de foreskrevne kriterier er overholdt i forbindelse med appellen.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

SLAB kan suspendere retshjælpen af forskellige årsager og gør det undertiden, f.eks. når en solicitor ikke reagerer på en anmodning om yderligere oplysninger. I overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat ved lov, er SLAB forpligtet til at tage hensyn til den løbende vurdering af en persons økonomi og til at overveje, om det fortsat er rimeligt at yde retshjælp. En del af rimelighedsprøvningen er, at en person, der modtager retshjælp, forventes at efterkomme retsafgørelser.

Retshjælpen kan også indstilles, hvis den person, der modtager retshjælp, har afgivet urigtige oplysninger eller har undladt at videregive væsentlige oplysninger, og i disse tilfælde kan SLAB også søge at inddrive de beløb, der er udbetalt.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis en person nægtes retshjælp, giver SLAB en begrundelse for afslaget. En person kan anmode om en fornyet behandling af sagen, navnlig hvis omstændighederne har ændret sig. En individuel sag kan drøftes med SLAB via e-mail (Link åbner i nyt vinduegeneral@slab.org.uk) eller telefonisk. Omstillingen (0131 226 7061) er åben fra mandag til fredag kl. 08.30-17.00.

Sidste opdatering: 15/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.