Anbringelse af et barn i en anden medlemsstat, herunder i familiepleje

Frankrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Gælder der efter Deres lovgivning en forpligtelse til forudgående høring og indhentning af samtykke, før et barn anbringes i en anden medlemsstat? Angiv eventuelle undtagelser

I henhold til artikel 56 i forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, den såkaldte Bruxelles IIa-forordning, er der indført en procedure for forudgående høring og indhentning af samtykke, før et barn anbringes i et andet land, herunder i Frankrig. Gennemførelsen af denne procedure er præciseret i justitsministeriets cirkulære af 28. oktober 2005 om forordningens ikrafttræden (cirkulære nr. CIV/03/05; nr. NOR JUS C 05 20 191 C).

Bortset fra tilfælde, hvor barnet anbringes hos en forælder, gælder der ingen undtagelser fra denne procedure, eftersom det i henhold til fransk ret er nødvendigt med en offentlig myndigheds indgriben, uanset om anbringelsen sker inden for en administrativ ramme, med samtykke fra de juridisk ansvarlige eller inden for en retlig ramme.

2 Hvilken myndighed skal i givet fald høres og meddele samtykket?

Frankrig har udpeget kontoret for lovgivning og retlige anliggender (kontor K1) under direktoratet for retlig beskyttelse af unge (Direction de la Protection Judiciaire de la Jeunesse, DPJJ) som central myndighed på området. Kontoret skal derfor høres i forbindelse med hørings- og godkendelsesproceduren, når et barn, som stammer fra en anden stat, der er part i forordningen, skal anbringes i Frankrig.

Sagsdokumenterne kan fremsendes:

• via e-mail: pole-international.dpjj-k1@justice.gouv.fr

• pr. brev til kontorets adresse:

Ministère de la Justice

Direction de la Protection Judiciaire de la Jeunesse (bureau K1 – pôle international)

13 place Vendôme 75001 Paris, Frankrig

3 Beskriv kort proceduren for høring og indhentning af samtykke (med angivelse af de fornødne dokumenter, de gældende frister, den nærmere fremgangsmåde og andre relevante oplysninger)

Hvis der skal foregå en anbringelse fra en anden stat, der er part i Bruxelles IIa-forordningen, til Frankrig, skal den centrale myndighed i den anmodende stat fremsende følgende til den centrale myndighed i Frankrig:

  • oplysninger om den mindreåriges civilstand
  • identitet og kontaktoplysninger for de personer, der udøver forældremyndighed over den mindreårige
  • oplysninger om identiteten af de personer, der er udpeget til at tage imod barnet, eller oplysninger om den foreslåede børneinstitution
  • en beskrivelse af den mindreåriges individuelle og familiemæssige situation (herunder ajourført baggrund og omstændigheder)
  • de skridt, som den anmodende myndighed har taget for at forberede anbringelsen
  • de nærmere bestemmelser for den foreslåede anbringelse (varighed, tilrettelæggelse af retten til kontakt, udgang, besøg og indkvartering)
  • de nærmere bestemmelser for finansieringen af den foreslåede anbringelse
  • de nærmere bestemmelser for tilrettelæggelse af opfølgningen af anbringelsen og håndteringen af eventuelle hændelser
  • varigheden af den anbringelse, der anmodes om.

Ved modtagelsen af dokumenterne foretager den centrale myndighed i Frankrig den nødvendige kontrol ved at samarbejde med det kompetente departementsråd. Svartiden kan variere afhængigt af sagens kompleksitet.

Hvad angår frister:

Disse dokumenter skal i overensstemmelse med forordningens bestemmelser fremsendes, inden barnet rent faktisk anbringes i Frankrig. Under alle omstændigheder forhindrer en så tidlig fremsendelse som muligt af den foreslåede dato for anbringelsen en forsinkelse af den faktiske gennemførelse af anbringelsen.

Anmodninger om fornyelse af igangværende anbringelser skal indgives til den centrale myndighed i Frankrig senest to måneder inden anbringelsens ophør.

4 Hvordan defineres "plejefamilie" i den nationale lovgivning i Deres medlemsstat?

I fransk ret defineres plejefamilie som den person, der mod vederlag sædvanligvis og varigt tager imod mindreårige og unge voksne under 21 år i sit hjem, og alle personer, der bor i hjemmet (artikel L. 421-2 i social- og familieloven (code de l’action sociale et des familles)). En udpegelse som "plejefamilie" kræver godkendelse fra departementsrådet.

Begrebet "pålidelig tredjemand" (tiers digne de confiance) anerkendes dog også i henhold til fransk ret som en person, som barnet er blevet overdraget til, og som kan være en person uden for familien, der modtager et tilskud svarende til udgifterne til at tage sig af barnet.

Endelig vil et familiemedlem efter en anbringelse, der er truffet afgørelse om inden for en administrativ eller retlig ramme, også i henhold til loven kunne tage imod et barn. Begge situationer er omhandlet i artikel 375-3, stk. 2, i den civile lovbog (code civil).

I forbindelse med gennemførelsen af Bruxelles IIa-forordningen følger alle disse scenarier samme ordning og kræver forudgående høring af og godkendelse fra den centrale myndighed i Frankrig.

5 Omfatter begrebet "plejefamilie" familiemedlemmer, og i givet fald, hvilke?

Ifølge den brede fortolkning, der foretrækkes i forbindelse med anvendelsen af Bruxelles IIa-forordningen, dækker begrebet "plejefamilie" også over den mindreåriges familiemedlemmer. Derfor kræver anbringelsen hos andre familiemedlemmer end den mindreåriges forældre forudgående høring af den centrale myndighed i Frankrig.

Sidste opdatering: 31/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.