

Find information efter region
Den italienske lovgivning indeholder ikke på nuværende tidspunkt særlige regler for den forudgående høringsprocedure, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003. Efter de generelle bestemmelser kræver anbringelse af et barn (dvs. anbringelse hos andre end forældrene) dog den kompetente retslige myndigheds mellemkomst.
Den italienske centrale myndighed bør, når den overvejer at anbringe en mindreårig i Italien i betydningen i artikel 56, høres, om ikke andet for at indhente de nødvendige oplysninger eller få bistand (Ministero della Giustizia, Dipartimento per la Giustizia Minorile e di Comunità, Autorità centrale, via D. Chiesa, 24-00136 Roma Tlf.: + 39 06 6818.8535 e-mailadresse: autoritacentrali.dgmc@giustizia.it).
Enhver anbringelse kræver den retslige myndigheds deltagelse. I mangel af særlige regler er det at foretrække at høre den italienske centrale myndighed forud for anbringelsen. Det præciseres, at den omstændighed, at der ikke findes nationale bestemmelser om grænseoverskridende anbringelser, forpligter de italienske retslige myndigheder til at give tilladelse til anbringelsen analogt med plejeordningen, som defineres i artikel 4, stk. 2, i lov nr. 184 af 1983. Det er derfor nødvendigt, at den italienske ret griber ind, hvis et barn skal anbringes i Italien.
Der findes ingen specifikke nationale regler.
Den nationale lovgivning indeholder ingen definition af begrebet "plejefamilie", som kan oversættes til "famiglia affidataria" i den italienske retsorden. Institutionen er imidlertid reguleret ved lov nr. 184 af 1983. I denne lov defineres "famiglia affidataria" som en familie (et par med eller uden fælles børn eller en enlig), der passer et barn, som er afskåret fra at få bistand fra og beskyttelse af sine biologiske forældre.
I overensstemmelse med national ret (jf. artikel 2 i lov nr. 184 af 1983) kan en mindreårig, der midlertidigt er afskåret fra en passende familiemæssig sammenhæng, overdrages til en anden familie, der om muligt omfatter mindreårige børn, til en enlig eller til en familiegruppe for at sikre dets underhold, uddannelse og opdragelse. Når det ikke er muligt at anbringe den mindreårige i en passende familiepleje, er det tilladt at overdrage den mindreårige til en offentlig eller privat institution, helst i den region, hvor den mindreårige er bosat. Da der ikke findes nogen juridisk definition, er det almindeligt anerkendt, at udtrykket "famiglia affidataria" henviser til andre personer end forældrene. I denne henseende sondres der i national ret ikke mellem personer, der er beslægtede med barnet, og personer uden for familien. Når et barn skal fjernes fra sin familie, skal retten først undersøge, om det er muligt at anbringe barnet hos personer, som det er beslægtet med. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan retten overveje at overdrage barnet til personer uden for familien.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.