Find information efter region
Brug af og kendskab til chartret i dit land
Regeringspolitikker, der fremmer anvendelsen af og bevidstheden om chartret hos lovgiver, forvaltningen, de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet
Nedenstående dokumenter indeholder en henvisning til chartret og dets betydning med hensyn til international og europæisk menneskerettighedslovgivning.
- Handlingsplanen for forebyggelse af alle former for forskelsbehandling — 2016-2019 henviser til chartret og inkluderer det i retsgrundlaget for bekæmpelse af forskelsbehandling i medfør af Slovakiets internationale forbindelser og forpligtelser.
- National strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder i Slovakiet — 2014-2019
- Strategi for arbejdskraftens mobilitet for udenlandske statsborgere i Slovakiet
- National strategi for beskyttelse af børns rettigheder mod vold
- Nationalt program for forbedring af levevilkårene for personer med handicap — 2014-2020
- Nationalt program for aktiv aldring — 2014-2020
- Nationale prioriteter for udvikling af sociale tjenesteydelser — 2015-2020
- Strategi for afinstitutionalisering af socialsikrings- og værgemålssystemet i Slovakiet
- Nationalt koncept for beskyttelse af børn i det digitale rum og handlingsplan for det nationale koncept for beskyttelse af børn i det digitale rum — 2020-2021
EU's charter er en del af uddannelseskonceptet for Slovakiets retsakademi. Dokumentet "Koncepcia vzdelávania Justičnej akadémie Slovenskej republiky" (uddannelseskoncept for Slovakiets retsakademi) fastsætter retningslinjerne for gennemførelsen af Slovakiets retsakademis uddannelsesopgaver vedrørende de målgrupper, der er udpeget i lov nr. 548/2003 om retsakademiet, som ændret ved efterfølgende bekendtgørelser fra Slovakiets justitsministerium og Slovakiets anklagemyndighed. Den videreuddannelse, der henvises til nedenfor, henvender sig til dommere, lægdommere og justitssekretærer inden for rammerne af deres speciale og kompetence.
• Uddannelseskonceptet for Slovakiets retsakademi (i kraft siden den 25.9.2019)
- er en del af efteruddannelsen, hvor EU-retten indgår i den del, der vedrører uddannelse i aktuelle emner vedrørende retsanvendelse inden for de forskellige retsområder.
- Uddannelsesprocessen afspejler de aktuelle europæiske tendenser. Søjlerne heri er uddannelse, respekt for lov og retfærdighed samt retsstatsprincippet.
- I forbindelse med gennemførelsen af uddannelsesaktiviteterne lægges der vægt på gruppediskussioner, workshopper og viden om og erfaring med retsanvendelse i praksis med både slovakiske og udenlandske undervisere. Undervisningen gennemføres i interaktiv form med en analyse af casestudier og specifikke sager med udgangspunkt i den praktiske erfaring med retsanvendelse.
• Inden for europæisk og international ret fokuseres der på:
- de nationale domstoles anvendelse af EU-retten, EU-Domstolens retspraksis og retspraksis ved EU-medlemsstaternes forfatningsdomstole
- forelæggelse af præjudicielle spørgsmål og præjudicielle sager
- beskyttelse af menneskerettighederne i EU — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2009 og dets anvendelse i praksis (Den Europæiske Unions Domstols (i det følgende benævnt "EU-Domstolen") kasuistik)
- erstatning i henhold til EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (i det følgende benævnt "Menneskerettighedsdomstolen") retspraksis
- EU's forbrugerlovgivning
- EU's arbejdsret på det frie marked, navnlig lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene og social sikring.
Redskaber, der bidrager til en bedre forståelse af chartret og dets anvendelsesområde:
• for fagfolk (lovgivningsmyndigheder, forvaltningsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder, retsvæsen, advokater):
- Europa-Kommissionens publikationer, detaljeret oversigt over Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder nedenfor
• for privatpersoner:
- websted om ligestilling mellem mænd og kvinder forvaltet af Slovakiets arbejds-, social- og familieministerium
- informationstekst med grundlæggende oplysninger om chartret
- Dine rettigheder i EU — Europa-Kommissionens informationsside
Anvendelse og fremme af charterrelaterede redskaber, der er udviklet af andre EU-lande eller af andre interessenter i EU
Der er fri adgang til forskellige dokumenter fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), hvoraf mange også findes på slovakisk. Vigtige dokumenter og værktøjer:
FRA's årsberetning om medlemsstaternes anvendelse af chartret — Rapport om grundlæggende rettigheder 2019, kapitel 2 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes anvendelse heraf
Charterpedia er et onlineværktøj, der giver let tilgængelige oplysninger om hele spektret af grundlæggende rettigheder i forskellige artikler og sammenfatter hele teksten med en juridisk forklaring af de forskellige artikler i chartret, relateret europæisk og national retspraksis og relaterede FRA-publikationer. Dette værktøj er også tilgængeligt som mobilapplikation.
- EU's charter om grundlæggende rettigheder i Slovakiet, som ikke blot klart forklarer betydningen af og anvendelsesområdet for beskyttelsen af rettigheder, men også navnlig præsenterer denne beskyttelse på et mere overordnet niveau end i Slovakiets forfatning eller den europæiske menneskerettighedskonvention
- Vejledning i anvendelsen af chartret i lovgivningen og i udarbejdelsen af lovgivningen på nationalt niveau — anvendelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i national lovgivning og politikudformning
- Tilgængelige ressourcer, herunder juridiske udtalelser og eksempler på anvendelse i praksis
- Dokument om civilsamfundets og de nationale menneskerettighedsinstitutioners anvendelse af chartret, der blev offentliggjort i anledning af dets 10-års jubilæum
Se også Europa-Parlamentets dokument af 30. januar 2019 — rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder inden for EU's institutionelle rammer.
- Årsberetning fra Kommissionen om tilsyn med anvendelsen af EU-retten
- Årsberetning fra Kommissionen om anvendelsen af chartret
- ENNHRI-publikation (European Network of National Human Rights Institutions) om gennemførelsen af chartret i de nationale menneskerettighedsinstitutioners aktiviteter.
Samarbejde med de berørte parter med henblik på at fremme anvendelsen af og kendskabet til EU's charter om grundlæggende rettigheder
Eksempler på samarbejde mellem menneskerettighedsforkæmpere og nationale myndigheder, der bidrager til at øge bevidstheden om og anvendelsen af chartret
• Publikation fra Slovakiets center for menneskerettigheder: Vejledning om menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med Slovakiets medlemskab af Den Europæiske Union
• Specialiserede websteder med oplysninger om lovgivningens anvendelse i praksis samt specialiserede og videnskabelige artikler
- Websteder for den slovakiske advokatsammenslutning og det slovakiske skatterådgivningskammer
- Bulletin fra det slovakiske advokatsamfund
- Webstedet pravnelisty.sk (specialiseret juridisk onlinetidsskrift)
- Webstedet epravo.sk
Eksempler på samarbejde mellem nationale myndigheder og den akademiske verden, der bidrager til at øge bevidstheden om og anvendelsen af chartret
Der er ingen oplysninger herom.
Eksempler på ikkeoffentlige initiativer, som fremmer anvendelsen af og bevidstheden om chartret i dit land
- Websted for sammenslutningen for det europæiske juridiske center EUROIURIS — retsregler om beskyttelse af menneskerettighederne i Den Europæiske Union og i Europarådet og deres anvendelse i Slovakiet
- Webstedet euractiv.sk er en nyhedsportal om arrangementer i Den Europæiske Union og EU-arrangementer i Slovakiet.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.