Find en ekspert

Tjekkiet

Indholdet er leveret af
Tjekkiet

I. Lister og registre over sagkyndige

Der findes en officiel liste/et officielt register over sagkyndige i Tjekkiet.

I henhold til artikel 7, stk. 4, i loven om sagkyndige og oversættere og tolke (nr. 36/1967 Saml.), som er gennemført ved justitsministeriets forordning af 17. april 1967 (nr. 37/1967 Saml.) skal de enkelte lister over autoriserede sagkyndige og oversættere og tolke stilles til rådighed for offentligheden.

Listen over sagkyndige og oversættere og tolke findes her, og listen over institutter, der kan optræde som sagkyndige, findes her.

Registret over sagkyndige føres af de regionale domstole og justitsministeriet.

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), c) og e), i loven om sagkyndige og oversættere og tolke (nr. 36/1967 Saml.), som er gennemført ved forordning nr. 37/1967 Saml., skal sagkyndige for at kunne optages i registret opfylde følgende betingelser:

  • Den sagkyndige skal være tjekkisk statsborger, have længerevarende eller permanent ophold i en EU-medlemsstat, have permanent ophold i tredjelande.
  • Den sagkyndige skal have erfaring inden for fagområdet.
  • Den sagkyndige skal være færdiguddannet inden for fagområdet.
  • Den sagkyndige skal have fuld rets- og handleevne.
  • Den sagkyndige skal have en ren straffeattest.

De sagkyndige skal aflægge en ed for at blive registreret. Eden lyder som følger: "I min egenskab af sagkyndig erklærer jeg, at jeg vil overholde lovgivningen nøje, at jeg vil handle upartisk efter min bedste viden og overbevisning, og at jeg vil behandle de oplysninger, jeg får kendskab til under udøvelsen af mit hverv, fortroligt."

De sagkyndige skal anmode den kompetente domstol (i nogle tilfælde ministeriet) om at blive optaget på listen.

De sagkyndige kan slettes fra registret, hvis de´

  • dør
  • der foretages anmeldelse af, at de er afgået ved døden pr. datoen for rettens afgørelse
  • ved inddragelse eller begrænsning i rets- og handleevne pr. datoen hvor rettens kendelse om inddragelse eller begrænsning i rets- og handleevne bliver endeligt stadfæstet
  • ved endelig dom for forsætlig strafbar handling eller ved endelig dom for uagtsom forseelse begået i forbindelse med udøvelsen af den sagkyndiges hverv
  • ved skriftlig anmodning om at slette sagkyndige og oversættere og tolke fra listen til justitsministeriet eller til retspræsidenten ved den regionale domstol, efter udgangen af den kalendermåned, hvor anmodningen om at slette sagkyndige og oversættere og tolke fra listen er fremsendt til justitsministeriet eller retspræsidenten ved den regionale domstol.

Inddragelse af status fastlægges i artikel 20, litra b), i loven om sagkyndige og oversættere og tolke (nr. 36/1967 Saml.). Bestemmelsen finder anvendelse på sagkyndige, som ikke længere opfylder betingelserne for udpegelse af sagkyndige, eller som, på lang sigt, ikke kan udøve sine hverv (stk. 2).

Den sagkyndige er ikke forpligtet til at tilslutte sig en adfærdskodeks eller fagetiske regler for at være optaget i registret. Der foretages dog en vurdering af kandidaternes personlige egenskaber i forbindelse med udpegelsen. De sagkyndige skal aflægge en ed.

Listen over sagkyndige ajourføres regelmæssigt af både justitsministeriet og de regionale domstole.

Find en sagkyndig via søgeværktøjet. Dette søgeværktøj omfatter alle sagkyndige.

De sagkyndige er opført på listen efter fagområde. Der er for øjeblikket ca. 50 fagområder opført på listen. Listen med fagområder er tilgængelig via registret.

Den sagkyndige skal afgive en erklæring til det organ, som fører listen.

II. Sagkyndiges kvalifikationer

De sagkyndige skal have opnået et vist uddannelsesniveau inden for deres fagområde for at kunne kalde sig sagkyndige.

De sagkyndige er ikke forpligtede til at være medlem af en brancheforening for at være sagkyndige.

De sagkyndige er ikke forpligtede til at opdatere eller forbedre deres kvalifikationer regelmæssigt. Der findes ikke noget system til faglig videreuddannelse.

III. Vederlag til sagkyndige

Den sagkyndiges honorar beregnes i henhold til forordning nr. 37/1967 Saml., om sagkyndige og oversættere og tolke.

Der er begrænsninger med hensyn til vederlag til sagkyndige.

De sagkyndige, der udpeges af domstolen, kan ikke modtage forskudsbetaling.

Vederlag til sagkyndige fastsættes som følger:

Civilsager

Sagsomkostninger omfatter honorar til ´sagkyndige. Hver af parterne afholder omkostningerne hertil og salær til deres advokat. Retten fastsætter godtgørelse af de udgifter, der er afholdt af den vindende part for at udøve eller forsvare sine rettigheder over for den tabende part. Hvis en part kun får delvist medhold, afgør retten, hvordan udgifterne skal fordeles mellem parterne, eller at ingen at parterne er berettiget til vederlag. På baggrund af sagens udfald er staten berettiget til godtgørelse for sagens udgifter, som er afholdt af staten, fra parterne, hvis omkostningerne ikke forventes at være fritaget for betaling af retsgebyrer.

Straffesager

De omkostninger, der er nødvendige for behandling af straffesager, herunder sager om tvangsfuldbyrdelse, påhviler staten. Hvis retten har dømt den tiltalte, skal vedkommende betale staten et engangsbeløb for andre omkostninger, som staten har dækket, men kun hvis der under sagen er anmodet om en sagkyndig´ erklæring.

Parterne har ingen mulighed for at opnå fri proces med hensyn til den sagkyndiges vederlag.

IV. Sagkyndiges ansvar

Der gælder ingen særlige regler i Tjekkiet for sagkyndiges ansvar. Der gælder almindelige (aftale- og erstatningsretlige) regler.

Indtil videre er sagkyndige ikke forpligtede til at dække deres eventuelle ansvar via en erhvervsansvarsforsikring. Men der vil blive pålagt en sådan forpligtelse til dækning heraf ved næste ændring til den gældende lovgivning.

Der er ikke noget lovbestemt loft over de sagkyndiges ansvar.

V. Supplerende oplysninger om brug af sagkyndige

De vigtigste lovbestemmelser, der finder anvendelse på retssagkyndige i Tjekkiet, er lov nr. 36/1967 om sagkyndige og oversættere og tolke, den tjekkiske civile retsplejelov nr. 99/1963, den tjekkiske strafferetsplejelov nr. 141/1961 og den tjekkiske forvaltningslov nr. 500/2004. Der findes ingen engelsk version af disse bestemmelser på internettet.

Der gælder de samme almindelige regler for udpegelse af en sagkyndig i civile sager, straffesager og forvaltningssager. Sagkyndig er en beskyttet titel.

Tjekkiets retssystem skelner ikke mellem ekspertvidner, tekniske eksperter, retssagkyndige eller andre former for sagkyndige.

Der er i alt 9 000 registrerede sagkyndige. Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til den nye lov om sagkyndige. Udkastet er forelagt parlamentet af regeringen. Udkastet skal efter planen træde i kraft i 2021.

1. Udpegelse af sagkyndige

De sagkyndige kan udpeges af retten og/eller parterne.

I sager ved de civile domstole og forvaltningsdomstolene er det ikke muligt at udpege en sagkyndig, før sagen er begyndt.

Med hensyn til straffesager fremgår følgende af artikel 105, stk. 1, i den civile retsplejelov: Hvis belysning af de faktiske omstændigheder i en straffesag kræver ekspertviden, anmoder den myndighed, der varetager behandlingen af straffesagen, om en sagkyndig erklæring. Hvis denne fremgangsmåde ikke er tilstrækkelig grundet emnets kompleksitet, udpeges en sagkyndig af den myndighed, der varetager behandlingen af straffesagen. I forbindelse med de indledende procedurer forud for retssagen udpeges den sagkyndige, hvis sagen hjemvises med henblik på nærmere undersøgelse, af den myndighed, som varetager behandlingen af straffesagen, og som anser den sagkyndiges erklæring for nødvendig for afgørelsen, dvs. anklagemyndigheden, og retsformanden. Den tiltalte, og i retssager anklagemyndigheden, underrettes om udpegelsen af den sagkyndige. Andre personer underrettes også om udpegelsen af den sagkyndige, hvis det anses for nødvendigt, så de har mulighed for at give den sagkyndige adgang til en bestemt lokalitet eller på anden måde træffe foranstaltninger, der er nødvendige for, at den sagkyndige kan udtale sig.

a) Rettens udpegelse

Retten har beføjelse til at udpege en sagkyndig, hvis retten ikke selv har den sagkundskab, der kræves i den enkelte sag. Endvidere er det i visse civile sager og straffesager obligatorisk at udpege en sagkyndig.

Det fremgår af lov om strafferetspleje nr. 141/1961 Saml., strafferetsplejelovens artikel 105, stk. 1: Hvis belysning af de faktiske omstændigheder i en straffesag kræver ekspertviden, anmoder den myndighed, der varetager behandlingen af straffesagen, om en sagkyndig erklæring. Hvis denne fremgangsmåde ikke er tilstrækkelig grundet emnets kompleksitet, udpeges en sagkyndig af den myndighed, der varetager behandlingen af straffesagen.

Der er ingen forskel på udpegelse af en sagkyndig i civile sager, straffesager og forvaltningssager.

Sagkyndige udpeget af retten er juridisk forpligtede til at indberette eventuelle interessekonflikter.

I sager, hvor sagkyndige udpeges af retten, vælger retten de sagkyndige fra en liste eller et register over sagkyndige, da retten er juridisk forpligtet hertil.

b) Parternes udpegelse

Parterne kan udpege en sagkyndig, når de ønsker det. Sagkyndige erklæringer udarbejdet af retssagkyndige (der er registreret i en national offentlig fortegnelse) udpeget af parterne har samme gyldighed som en erklæring fra en sagkyndig udpeget af retten.

Parterne er ikke forpligtede til at anvende en bestemt fremgangsmåde eller bestemte regler, når de udpeger en sagkyndig.

Én og samme sagkyndige kan ikke udpeges af begge sagens parter.

Retten kan ikke træffe bestemmelse om, at parterne skal udpege den samme sagkyndige (som det er tilfældet i småkravssager eller sager, der behandles efter hasteproceduren) frem for hver deres sagkyndige.

Sagens parter skal give den sagkyndige detaljerede anvisninger og stille spørgsmål, som den sagkyndige kan besvare.

2. Procedure

a) Civile sager

Der er ingen særlige krav, som den sagkyndige skal opfylde i forbindelse med sin erklæring og/eller retssager, som det f.eks. er tilfældet i retspraksis.

Retten overvåger eller kontrollerer ikke status for den sagkyndiges undersøgelser.

Der foretages ingen kvalitetskontrol af den sagkyndiges arbejde (dvs. dommeren foretager ikke en vurdering heraf i dommen).

De sagkyndige bliver normalt krydsforhørt under retssagen.

Domstolen er ikke bundet af den sagkyndiges erklæring. Den sagkyndiges erklæring har samme beviskraft som alle andre bevismidler, og dommeren er forpligtet til at vurdere den objektivt og i sammenhæng med andet bevismateriale. Der er ingen formodning om nøjagtigheden af den sagkyndiges erklæring fra den af retten udpegede sagkyndige. Den sagkyndige erklæring, der udarbejdes af en retssagkyndig (der er registreret i en national offentlig fortegnelse), som er udpeget af en af parterne, har samme gyldighed som en erklæring fra en sagkyndig udpeget af retten. Parterne kan anfægte erklæringen i deres indlæg.

Der er ingen procedure for, at sagkyndige skal give møde eller krydsforhøres forud for retssagen forud for retssagen for at indsnævre spørgsmålene eller gøre retten bekendt med parternes uenighed.

De sagkyndige har ret til at kontakte parterne under sagen, men skal opfylde kravene i artikel 11 i loven om sagkyndige og oversættere og tolke (nr. 36/1967 Saml.), der bestemmer, at den sagkyndige (oversætteren eller tolken) ikke må afgive en erklæring (levere oversættelse), hvis der kan sås tvivl om vedkommendes upartiskhed i forhold til sagen, de udøvende myndigheder, parterne eller deres advokater.

Så snart den sagkyndige (oversætteren eller tolken) bliver bekendt med, at vedkommende befinder sig i en interessekonflikt, skal vedkommende omgående oplyse herom. Den samme forpligtelse påhviler parterne. Hvorvidt den sagkyndige (oversætteren eller tolken) ikke har ret til at afgive en sagkyndig erklæring (levere oversættelse) afgøres af det organ, der udpegede vedkommende til at afgive den sagkyndige erklæring. Bestemmelserne om vidner finder tilsvarende anvendelse på spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en sagkyndig (oversætter eller tolk) kan nægte at afgive en sagkyndig erklæring (levere oversættelse), og i hvilke tilfælde en sagkyndig erklæring (oversættelse) ikke kræves.

Parterne er forpligtede til at samarbejde med sagkyndige. Nogle gange indkaldes parterne for at besvare spørgsmål fra den sagkyndige. Sagkyndige har ret til at stille spørgsmål til vidner under et retsmøde.

Den sagkyndige er navnlig ikke forpligtet til at afholde møder med parterne for at indhente deres bemærkninger.

1. Sagkyndig erklæring

De formelle krav, som den sagkyndige skal opfylde, er fastsat i artikel 13 i loven om sagkyndige og oversættere og tolke (nr. 36/1967 Saml.). I henhold til artikel 13 skal den sagkyndige, hvis vedkommende afgiver en skriftlig erklæring, underskrive hvert eksemplar heraf og forsyne det med segl. Samme forpligtelse gælder for oversættere af bekræftede oversættelser.

De sagkyndige er ikke forpligtede til at afgive en foreløbig erklæring.

De sagkyndige er ikke forpligtede til at behandle parternes argumenter i den foreløbige eller endelige erklæring.

Der er ingen andre særlige krav, som den sagkyndige skal opfylde i forbindelse med sin erklæring og/eller retssagen, som det f.eks. er tilfældet i retspraksis.

I nogle tilfælde skal den sagkyndige afgive en supplerende erklæring, efter parterne og dommeren har stillet supplerende spørgsmål.

Den sagkyndige afgiver en skriftlig erklæring. Den sagkyndige kan anmodes om at forsvare sin erklæring.

2. Retsmøder

Den sagkyndige er ikke forpligtet til at deltage i indledende retsmøder.

Den sagkyndige er forpligtet til at deltage i et retsmøde med henblik på at besvare rettens og parternes spørgsmål.

Sagkyndige bliver normalt krydsforhørt under retssagen.

Oplysningerne heri blev indsamlet under projektet Find en sagkyndig fra kontakter i lande udvalgt af Det Europæiske Ekspertise- og Ekspertinstitut (EEEI).

Sidste opdatering: 17/05/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.