I. Lister og registre over sagkyndige

Hver regional domstol har sin egen liste over sagkyndige. Formanden for den regionale domstol er ansvarlig for offentliggørelsen. Se også: https://lublin.so.gov.pl/lista-bieglych,m,m1,2,270 for Lublin eller http://www.krakow.so.gov.pl/fck_pliki/file/Testowy/Biegli/Biegli_20180205_strona.pdf pliki/file/Testowy/Biegli/Biegli 20180205 strona.pdf for Krakow. Registrene er offentligt tilgængelige.

Der er et alderskrav — en person, der ønsker at være sagkyndig, skal være mindst 25 år. Sagkyndige skal have teoretisk og praktisk specialviden inden for bestemte områder af videnskab, teknologi, kunst, håndværk eller andre faggrupper. Kriterierne er ikke formaliseret. Det er formanden for den regionale domstol, som bedømmer, om kandidaten opfylder alle betingelser for at blive sagkyndig. Sagkyndige skal aflægge ed for at blive registreret. En person, der ønsker at blive optaget på listen over sagkyndige, skal indgive en ansøgning til formanden for den regionale domstol.

Den sagkyndige kan blive slettet fra registret af formanden for den regionale domstol:

• på hans anmodning,
  • hvis den sagkyndige ikke længere opfylder kravene til at udføre denne funktion, eller hvis det fastslås, at han ikke opfyldte dem på registreringstidspunktet og stadig ikke lever op til dem
• af væsentlige årsager, navnlig hvis han ikke udøver sin virksomhed korrekt.

Der findes ingen specifik adfærdskodeks eller etik for sagkyndige, men den sagkyndige skal overholde retsplejeloven/forvaltningsretlige love/strafferetsplejeloven.

Registrene opdateres regelmæssigt. I januar hvert år bekendtgør formanden for den regionale domstol listen over sagkyndige, der er tilknyttet distriktsdomstolene og justitsministeriet og underretter alle om enhver ændring af listen og indledning af en straffesag eller sag om uarbejdsdygtighed i forbindelse med disse personer.

Sagkyndige er registreret for en periode på fem år.

Sagkyndige er opført på listen for bestemte brancher inden for videnskab, teknologi, kunst, håndværk og andre faggrupper. Listen over specialer er meget lang og forskelligartet.

Når sagkyndige er opført på listen, har de ikke nogen særlige forpligtelser. De er ikke forpligtet til at efteruddanne sig, selv om der findes relevante videregående uddannelser og kurser. Men hvis de ønsker at blive udnævnt for den næste periode, skal de i praksis kunne bevise, at de udvikler deres viden (deltagelse i kurser, konferencer, videregående uddannelser osv.).

II. Sagkyndiges kvalifikationer

Sagkyndige skal have teoretisk og praktisk specialviden inden for bestemte områder af videnskab, teknologi, kunst, håndværk eller andre faggrupper. Kriterierne er ikke formaliseret. Det er formanden for den regionale domstol, som bedømmer, om kandidaten opfylder alle betingelser for at blive sagkyndig.

Sagkyndige behøver ikke at være medlem af en brancheforening. Det kræves ikke formelt, at de løbende forbedrer deres kompetencer, og der findes ikke noget system for løbende faglig udvikling. Selv om de er sagkyndige, behøver de ikke dokumentere, at de deltager i videreuddannelseskurser, og der findes ingen metode til at teste den opnåede viden. Men hvis de ønsker at blive udnævnt for den næste periode, bør de kunne bevise, at de udvikler deres viden.

III. Vederlag til sagkyndige

Den sagkyndiges vederlag er fastsat i justitsministerens bekendtgørelse af 24. april 2013 om fastsættelse af honorarer til sagkyndige, engangsbeløb og dokumentation for udgifter, der er nødvendige for at afgive en udtalelse. Den sagkyndiges timesats er fast og en del af det grundbeløb, der er fastsat i budgetloven. Generelt beregnes den sagkyndiges vederlag i forhold til det antal timer, vedkommende har brugt på ekspertarbejdet samt vedkommendes uddannelsesniveau. Lovgivningen fastsætter en minimumssats og en maksimumssats.

Betalingen af de sagkyndiges vederlag varetages af retssystemet eller en af parterne. Parterne kan få retshjælp i forbindelse med den sagkyndiges vederlag uden fastsatte takster.

Vederlaget er fastsat ved lov. I særlige tilfælde, især i forbindelse med vanskelige opgaver, kan den lovbestemte takst overskrides ved en særlig domstolsafgørelse. Men i praksis skal de sagkyndige i civilretlige sager have parternes accept for at modtage højere honorarer.

I civile sager, og når den sagkyndige er udpeget af retten, pålægges en af parterne at betale den sagkyndige på forhånd. Sagkyndige kan få udbetalt et forskud på deres honorarer. Men når sagen er afsluttet, afgør retten i afgørelsen om sagens realitet, hvem der skal bære den endelige byrde. Den kan deles mellem parterne.

I straffesager aflønnes de sagkyndige af staten (og pålægges kun tiltalte, hvis vedkommende bliver dømt): Midler, der udbetales af staten, er underlagt statens finanskontrol, som kan anfægte betalinger, der er foretaget i strid med loven om de offentlige finanser.

IV. Sagkyndiges ansvar

I henhold til straffelovgivningen kan en sagkyndig, der afgiver falske udtalelser, idømmes fængsel i op til ti år.

Der findes ingen særlig civilretlig bestemmelse herom. Generelle civilretlige bestemmelser (erstatningsret/aftaleret) finder anvendelse på sagkyndiges ansvar.

Sagkyndige er ikke forpligtede til at lade deres eventuelle ansvar dække via en erhvervsansvarsforsikring.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

Udnævnelsen af sagkyndige er reguleret ved justitsministerens bekendtgørelse af 24. januar 2005. Yderligere bestemmelser findes i lovene om civil retspleje, strafferetspleje og forvaltningsretlige procedurer. I civile sager kan parterne anmode om, at der udpeges en sagkyndig. I forbindelse med den civile retspleje afhænger udpegelsen af en sagkyndig normalt af, at de sagsøgende parter betaler et forskud til dækning af omkostningerne i forbindelse med udarbejdelsen af en udtalelse.

Generelt gælder de samme regler i civilretlige, strafferetlige og administrative sager. Der er ingen grundlæggende forskelle mellem udnævnelsesprocedurerne på det civil-, forvaltnings- og strafferetlige område.

Titlen som retssagkyndig må kun anvendes under og med henblik på udarbejdelse af en sagkyndig udtalelse til domstolene eller til retsforfølgning. Antallet af sagkyndige i Polen er på ca. 15 000.

1. Udnævnelse af sagkyndige

Det er kun domstole og anklagere, der kan udpege sagkyndige med status som retssagkyndige. (Af egen drift eller efter anmodning fra parten). En udtalelse, der udarbejdes på anmodning af retten eller anklageren, udgør en særlig form for bevis, der kaldes en sagkyndig udtalelse.

Parterne kan engagere sagkyndige privat, men deres rapport vil blive indgivet som andet bevismateriale.

a) Sagkyndige udpeget af retten

Retten anvender en liste over sagkyndige. Hver regional domstol har sin egen liste over sagkyndige. Domstolen udpeger oftest en sagkyndig fra det (lokale) register. Det er dog ikke obligatorisk at anvende et register.

b) Sagkyndige udpeget af parterne

Mens retssagkyndige aldrig udpeges af parterne, kan parterne i civile og forvaltningsretlige sager engagere deres egen sagkyndige. De behøver ikke at følge bestemte processer eller procedurer.

2. Proces

a) Civilproces

I civile sager er den sagkyndige ikke forpligtet til at deltage i et eventuelt indledende retsmøde. Retten overvåger, hvordan den sagkyndige undersøgelse skrider frem. Retten er "den højeste sagkyndige" og vurderer udtalelsernes kvalitet. Domstolene er ikke bundet af den udtalelse, der kommer til udtryk i de sagkyndige rapporter, og afgør, om udtalelsen kan danne grundlag for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder i sagen.

1. Sagkyndig rapport

Den sagkyndige indgiver sin rapport skriftligt. Den sagkyndige skal ikke strukturere sin rapport på en bestemt måde. Der er ingen forpligtelse til at fremlægge en foreløbig rapport. I den endelige rapport skal den sagkyndige behandle parternes argumenter. I mange tilfælde skal den sagkyndige afgive en yderligere rapport, når parten indgiver en sådan anmodning, og dommeren accepterer den, eller efter anmodning fra dommeren. Dette kan ske, hvis den sagkyndige ikke har besvaret alle de spørgsmål, der indgår i vedkommendes opdrag, eller hvis der senere opstår yderligere spørgsmål.

Retten afsiger en ny kendelse, hvoraf det fremgår, at der er behov for supplerende oplysninger, og det præciseres, hvilke spørgsmål der skal besvares. Parterne kan anmode retten om yderligere oplysninger. I praksis er det imidlertid mere sandsynligt, at der udpeges en anden sagkyndig afhængigt af tilfredsheden med den første rapport.

2. Retsmøde

Sagkyndige skal deltage i et retsmøde for at besvare spørgsmål fra retten og parterne efter afgivelsen af deres rapport. De kan blive krydsforhørt i retten.

b) Andet

Nogle sagkyndige udpeges til at deltage i afhøring af vidner eller parter, hovedsagelig psykologer. De vurderer folks evne til at opfatte og fremlægge deres observationer.

Oplysningerne heri blev indsamlet under projektet Find en sagkyndig fra kontakter i lande udvalgt af Det Europæiske Ekspertise- og Ekspertinstitut (EEEI).