Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
Familiemægling er rettet mod forældre til mindst ét fælles mindreårigt barn, som er separeret eller er ved at blive separeret, og som ikke har kunnet nå til enighed om spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af barnets liv (f.eks. samværsret, underholdsbidrag). Familiemægleren hjælper som neutral part forældrene med at udveksle idéer og finde en tilfredsstillende aftale mellem de to parter. Formålet med mæglingen er ikke at indgå forlig, men først og fremmest at finde nogle ordninger, der fungerer.
For forældrene er familiemægling en hurtigere og mere fordelagtig metode, der i højere grad tager vare på deres mentale sundhed og tager bedre hensyn til barnets trivsel; aftaler, der indgås mellem forældre i denne forbindelse, er desuden mere effektive end dem, der er indgået i retssager. Siden den 1. september 2022 har der også været gratis adgang til en statsdrevet familiemæglingstjeneste. For at få adgang til denne tjeneste skal man kontakte socialsikringskontoret (Sotsiaalkindlustusamet). Dommeren kan også tilbyde familiemægling i retssager.
I henhold til lov om familiemægling (perelepitusteenuse seadus) er familiemægleren:
En person i et kontraktforhold med socialsikringskontoret, som direkte gennemfører en mæglingsprocedure og bistår forældrene (herefter "parterne i mæglingen") med at finde en løsning i tvisten vedrørende tilrettelæggelsen af deres mindreårige barns liv, som tager hensyn til barnets tarv.
Ifølge mæglingsloven kan mægleren være:
1) en fysisk person, som parterne har betroet mægling i deres konflikt (f.eks. en specialist, der er uddannet i psykologi, på det sociale område (herunder beskyttelse af børn og socialt arbejde) eller på det juridiske område). Mægleren kan gribe ind gennem en juridisk person, som vedkommende har et ansættelsesforhold eller et andet kontraktforhold med.
2) en advokat, der har afgivet en erklæring herom til det estiske advokatråd
3) en notar, der har afgivet en erklæring herom til notarsammenslutningen
4) i et tilfælde, der er fastsat ved lov, en statslig eller lokal myndigheds mæglingsorgan.
I Estland er tilrettelæggelsen af familiemæglingstjenesten reguleret i følgende lovgivning:
- Riikliku perelepitusteenuse seadus (lov om offentlig familiemægling)
- Lepitusseadus (lov om mægling)
- Sotsiaalhoolekande seadus (lov om social bistand)
- Perekonnaseadus (familieloven) og
- Tsiviilkohtumenetluse seadustik (den civile retsplejelov)
I Estland er familiemæglere i øjeblikket repræsenteret af Eesti Lepitajate Ühing (sammenslutningen af estiske mæglere) og Lepituse Instituut (mæglingsinstituttet). Aktiviteter, der udføres af mæglere, der arbejder under den offentlige familiemæglingstjeneste, koordineres af Sotsiaalkindlustusamet (socialsikringskontoret).
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.