- Artikel 2, stk. 1 - Fremsendende instanser
- Artikel 2, stk. 2 - Modtagende instanser
- Artikel 2, stk. 4, litra c) - måder, hvorpå instanserne kan modtage dokumenter
- Artikel 2, stk. 4, litra d) - sprog, der kan benyttes ved udfyldelsen af formularen i bilag I
- Artikel 3 - Central enhed
- Artikel 4 - Fremsendelse af dokumenter
- Artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 - særlige frister i national ret for forkyndelse af dokumenter
- Artikel 10 - Forkyndelsesattest og kopi af det forkyndte dokument
- Artikel 11 - Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen
- Artikel 13 - Forkyndelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter
- Artikel 15 - Direkte forkyndelse
- Artikel 19 - Sagsøgte, der ikke giver møde
Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
NB! Rådets forordning (EF) 1393/2007 erstattes fra den 1. juli 2022 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784.
Meddelelser i henhold til den nye forordning kan findes her.
Artikel 2, stk. 1 - Fremsendende instanser
Den fremsendende instans for retlige dokumenter er den ret, der forkynder dokumentet (§ 1069, stk. 1, i den civile retsplejelov (ZPO)).
Den fremsendende instans for udenretslige dokumenter er distriktsdomstolen (Amtsgericht), i hvis område den person, som forkynder dokumentet, har bopæl eller sædvanligt opholdssted, ved notarbekræftede dokumenter også den distriktsdomstol, i hvis område den notar, der forkynder dokumentet, har hjemsted. I forbindelse med juridiske personer er det distriktsdomstolen i det område, hvor hjemstedet er beliggende. Delstatsregeringerne kan ved en bekendtgørelse (Rechtsverordnung) anmode en enkelt distriktsdomstol om at varetage den fremsendende instans' opgaver for flere lokale distriktsdomstole (§ 1069, stk. 1, i ZPO).
Artikel 2, stk. 2 - Modtagende instanser
I forbindelse med forkyndelse af dokumenter i Tyskland er den tyske modtagende instans, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1393/2007, distriktsdomstolen i det område, hvor dokumentet skal forkyndes. Delstatsregeringerne kan ved bekendtgørelse anmode en enkelt distriktsdomstol om at varetage den modtagende instans' opgaver for flere lokale distriktsdomstole.
Artikel 2, stk. 4, litra c) - måder, hvorpå instanserne kan modtage dokumenter
Instanserne kan modtage dokumenter på følgende måde:
– modtagelse og fremsendelse: post, private kurertjenester og fax
– anden kommunikation: telefon og e-mail.
Artikel 2, stk. 4, litra d) - sprog, der kan benyttes ved udfyldelsen af formularen i bilag I
Formularen kan udfyldes på tysk eller engelsk.
Artikel 3 - Central enhed
Den centrale enheds opgaver udføres i hver delstat af en instans, der er udpeget af delstatsregeringen. Dette er normalt den pågældende delstats retslige myndigheder (Landesjustizverwaltungen) eller øverste retsinstans (Oberlandesgericht).
Kontoradressen anføres først, hvis den eksisterer, ellers – og i nogle tilfælde også – postboksadressen.
Ved ekspresforsendelser og pakkepost (herunder småpakker) anvendes kontoradressen.
Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder
Artikel 4 - Fremsendelse af dokumenter
Formularen i bilag I (anmodning) kan udfyldes på tysk eller engelsk.
Artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 - særlige frister i national ret for forkyndelse af dokumenter
Den nøjagtige forkyndelsesdato i forhold til sagsøgeren, som er det afgørende i artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, er ifølge tysk ret kun sjældent af betydning for beregning af fristen, da det i reglen er tilstrækkeligt, at retten modtager dokumentet inden fristens udløb, hvis forkyndelsen sker snart derefter (§ 167 i ZPO). Hvis den nøjagtige forkyndelsesdato i et enkeltstående tilfælde er afgørende, anvendes § 222, stk. 2, i ZPO sammenholdt med §§ 187 ff. i Tysklands civile lovbog.
Artikel 10 - Forkyndelsesattest og kopi af det forkyndte dokument
Formularen i bilag I (attest) kan udfyldes på tysk eller engelsk.
Artikel 11 - Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen
Omkostningerne som omhandlet i artikel 11, stk. 2, er under normale omstændigheder et gebyr på højst 20,50 EUR. Gebyret beregnes efter reglerne om retsafgifter afhængigt af hvilken type tjeneste, der anmodes om.
Artikel 13 - Forkyndelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter
Tyskland tillader ikke på sit territorium forkyndelse af dokumenter ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter, jf. artikel 13, stk. 1, i forordningen, medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører.
Artikel 15 - Direkte forkyndelse
Ifølge artikel 15 kan der på Tysklands territorium kun forkyndes dokumenter, hvis en sådan direkte forkyndelse er udtrykkeligt hjemlet i den tyske civile retspleje (§ 166, stk. 2, i ZPO). En stævning kan ikke forkyndes på denne måde. Direkte forkyndelse er tilladt f.eks. ved forkyndelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument efter § 750 i ZPO, forkyndelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag efter § 794, stk. 1, nr. 5, og § 797 i ZPO, afgørelser om arrest efter § 922, stk. 2, i ZPO, og forkyndelse af midlertidige forbud efter §§ 935 og 936 i ZPO. De nærmere regler om direkte forkyndelse er fastlagt i §§ 191 ff. i ZPO.
Artikel 19 - Sagsøgte, der ikke giver møde
Såfremt betingelserne i artikel 19, stk. 2, er opfyldt, kan de tyske domstole afgøre sagen, hvis en stævning eller et tilsvarende dokument er blevet offentligt forkyndt i Tyskland.
Et år efter fristens udløb kan der ikke længere fremsættes anmodning om adgang til appel som omhandlet i forordningens artikel 19, stk. 4.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.