På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

Nordirland

Indholdet er leveret af
Nordirland

SØGNING AF KOMPETENTE RETTER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Det Forenede Kongerige

Nordirland

Anerkendelse og håndhævelse af domme i civil- og handelsretlige sager - Det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument


*skal udfyldes

1. Procedurer vedrørende berigtigelse og tilbagekaldelse (Art. 10(2))

Forordningen gennemføres ved Nordirlands procesregler. Procesreglerne kendes som Rules of the Court of Judicature (Northern Ireland) 1980 (som er udformet i medfør af Judicature (Northern Ireland) Act 1978 og indeholder bestemmelser om procedurerne i Supreme Court of Judicature i Nordirland) og County Court Rules (Northern Ireland) 1981 (som er udformet i medfør af County Courts (Northern Ireland) Order 1980 og Civil Evidence (Northern Ireland) Order 1997 og indeholder bestemmelser om procedurerne i County Court). Reglerne kan tilgås på webstedet for Northern Ireland Courts and Tribunals her: procesreglerne i Court of Judicature og procesreglerne i County Court

Artikel 10 vedrører retten til at anmode domstolene om at få en attest berigtiget (hvis den ikke er i overensstemmelse med dommen) eller tilbagekaldt (hvis den ikke er i overensstemmelse med forordningen).

Der findes procedurer for behandlingen af sådanne anmodninger i både Rules of the Court of Judicature (Northern Ireland) 1980 og County Court Rules (Northern Ireland) 1981. Disse regler indeholder bestemmelser om henholdsvis procedurerne i Court of Judicature og County Court i Nordirland.

I tilfælde af retssager i medfør af førstnævnte er det muligt generelt at indgive anmodningerne i form af en stævning og en ledsagende beediget erklæring i overensstemmelse med proceduren i Order 32 og ved brug af formular (*) 28 i bilag A til reglerne. Det skal fremgå, hvilken ændring ansøgeren ønsker at opnå, og årsagen hertil.

På samme måde er det muligt ved County Court at indgive en anmodning ved hjælp af en begæring og en ledsagende beediget erklæring i medfør af Order 14 og ved brug af de generelle formularer (*) 1 og 2 i bilag 1 til reglerne. Det skal også i dette tilfælde fremgå, hvilken ændring ansøgeren forsøger at opnå, og årsagen hertil.

Bilag I-V til forordningen indeholder de standardformularer, retten anvender til at udstede attester. Kreditorer anvender Det Forenede Kongeriges relevante formularer til at indsende de nødvendige anmodninger, og attesten udstedes på den i forordningen omhandlede formular. Anmodninger i medfør af artikel 10, stk. 3, kan indgives ved brug af Det Forenede Kongeriges standardformular eller formularen i bilag VI til forordningen.

2. Procedurer vedrørende prøvelse (Art.19 (1))

I henhold til artikel 19, stk. 1, har debitor ret til at anmode om prøvelse af retsafgørelsen i de tilfælde, hvor vedkommende ikke modtog det indledende processkrift eller blev forhindret i at gøre indsigelse mod kravet som følge af omstændigheder, der ikke skyldtes fejl fra debitors side.

Order 13, Rule 8 i procesreglerne for Court of Judicature i Nordirland af 1980 giver domsskyldneren mulighed for at anmode retten om at omstøde eller ændre udeblivelsesdommen. Selv om der ikke kræves en særlig formular hertil, kan det generelt gøres ved hjælp af en stævning og en ledsagende beediget erklæring i overensstemmelse med proceduren i Order 32 og ved brug af formular 28 i bilag A til reglerne.

På samme måde giver Order 12, Rule 12 i County Court Rules (Northern Ireland) 1981 domsskyldneren mulighed for at indgive en anmodning til County Court. Det kræves heller ikke i dette tilfælde, at der anvendes en særlig formular, og anmodningen kan indgives ved hjælp af en begæring og en ledsagende beediget erklæring i medfør af Order 14 og ved brug af de generelle formularer 1 og 2 i bilag 1 til reglerne.

Ved begge domstole er anvendelsen af disse beføjelser til at omstøde eller ændre dommen baseret på et skøn, og der fastsættes ingen betingelser for anvendelsen heraf.

3. Accepterede sprog (Art. 20(2)(c))

Engelsk.

4. Myndigheder udpeget til attestering af officielt bekræftede dokumenter (Art. 25)

Selv om der i Nordirland ikke udstedes officielt bekræftede dokumenter, hvorfor der ikke er brug for at udpege en myndighed til at attestere dem, vil sådanne dokumenter udstedt i andre medlemsstater blive fuldbyrdet i Nordirland.

Sidste opdatering: 20/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.