Bruxelles IIb-forordningen – ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar (omarbejdning)

Spanien

Indholdet er leveret af
Spanien

Artikel 103, stk. 1, litra a), 1. del — Offentlige myndigheder eller andre myndigheder, der er bemyndiget til at udstede et officielt bekræftet dokument som omhandlet i artikel 2, stk. 2, nr. 2, litra b), og offentlige myndigheder, der er bemyndiget til at registrere en aftale som omhandlet i artikel 2, stk. 2, nr. 3

På de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), har de spanske domstole kompetence.

For så vidt angår artikel 1, stk. 1, litra a), er notarerne også kompetente, forudsat at der ikke er mindreårige involveret i sagen. Justitsvæsenets embedsmænd (Letrados de la Administración de Justicia) har endvidere beføjelse til at godkende skilsmisser efter fælles overenskomst.

Artikel 103, stk. 1, litra a), 2. del — Administrative myndigheder, der yder retshjælp som omhandlet i artikel 74, stk. 2

De kompetente myndigheder er Advokatrådene (Colegios de Abogados) efter reglerne i Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art

Den administrative myndighed, der bevilger vederlagsfri retshjælp, er udvalget for retshjælp (Comisión de Asistencia Jurídica Gratuita) i den relevante provins.

Artikel 103, stk. 1, litra b), 1. del — retter, der har kompetence til at udstede attester til brug for en afgørelse i henhold til artikel 36, stk. 1, og retter og myndigheder, der har kompetence til at udstede en attest for et officielt bekræftet dokument eller en aftale som omhandlet i artikel 66

For så vidt angår den i artikel 36, stk. 1, litra a) og b), omhandlede attest er justitsvæsenets embedsmænd (letrados de la Administración de Justicia) kompetente.

For så vidt angår den i artikel 36, stk. 1, litra c), omhandlede attest er de kompetente myndigheder justitsvæsenets embedsmænd, domstolene og de myndigheder, der har kompetence til at udstede et officielt bekræftet dokument eller en aftale som omhandlet i artikel 66.

Endelig er justitsvæsenets embedsmænd og notarerne de kompetente myndigheder for så vidt angår den i artikel 66, stk. 1, litra a), omhandlede attest, og justitsvæsenets embedsmænd for så vidt angår stk. 1, litra b).

Artikel 103, stk. 1, litra b) , 2. del — retter, der har kompetence til at berigtige attester som omhandlet i artikel 37, stk. 1, og artikel 48, stk. 1, og retter, der har kompetence til at udstede en attest, hvori det præciseres, at en attesteret afgørelse som omhandlet i artikel 49 lider af en mangel eller en begrænsning, og retter og myndigheder, der er kompetente til at berigtige den attest, der er udstedt i henhold til artikel 66, stk. 1, jf. artikel 67, stk. 1

Kompetencen til at "berigtige" en attest på grund af en materiel fejl (eller angive dens "manglende eller begrænsede eksigibilitet") tilkommer udelukkende det organ, der udstedte attesten.

Artikel 103, stk. 1, litra c) — retter, der er kompetente med hensyn til anerkendelse af en retsafgørelse (artikel 30, stk. 3) og til at meddele afslag på anerkendelse (artikel 40, stk. 2), samt de retter og myndigheder, der er kompetente til at afslå fuldbyrdelse, anfægtelse eller appel og yderligere anfægtelse eller appel som omhandlet i 58, stk. 1, 61, stk. 2, og 62

Organer, der er kompetente med hensyn til anerkendelse eller afslag på anerkendelse af en retsafgørelse og afslag på fuldbyrdelse (artikel 30, stk. 3, artikel 40, stk. 2, og artikel 58, stk. 1): Den ret i første instans (juzgado de primera instancia), der har stedlig kompetence.

Organer, der er kompetente med hensyn til anfægtelse eller appel og yderligere anfægtelse eller appel (artikel 58, stk. 1, artikel 61, stk. 1, og artikel 62): Den appeldomstol (Audiencia Provincial), der har stedlig kompetence til at påkende appelsager, og højesteret (Tribunal Supremo) i form af en kassationsappel for så vidt angår de tilfælde, der er omhandlet i artikel 62.

Artikel 103, stk. 1, litra d) — Myndigheder, der er kompetente med hensyn til fuldbyrdelse, jf. artikel 52

Den ret i første instans eller undersøgelsesret i første instans (Juzgados de Primera Instancia e Instrucción), der har stedlig kompetence, eller i påkommende tilfælde familieretten (Juzgado de Familia) eller en ret, der er specialiseret i sager om vold mod kvinder (Juzgado de Violencia Sobre La Mujer).

Artikel 103, stk. 1, litra e) — retsmidler i forbindelse med en afgørelse om anmodningen om afslag på fuldbyrdelse som omhandlet i artikel 61 og 62

Afgørelser, der er truffet vedrørende en anmodning om afslag på fuldbyrdelse, kan anfægtes i form af en appel, der indgives til det organ, der traf den omtvistede afgørelse. Dette organ sender sagen til den stedligt kompetente appeldomstol (Audiencia Provincial) med henblik på afgørelse.

Artikel 103, stk. 1, litra f) — navne, adresser og kommunikationsmidler for de centralmyndigheder, der er udpeget til at bistå med anvendelsen af forordningen i sager vedrørende forældreansvar. Hvis der udpeges mere end én centralmyndighed, angives hver centralmyndigheds stedlige og saglige kompetence som omhandlet i artikel 76

Ministerio de Justicia
Subdirección General de Cooperación Jurídica Internacional (afdelingen for internationalt retsligt samarbejde)
Área de Sustracción Internacional de Menores (kontoret for internationale børnebortførelser)
C/San Bernardo nr. 62
E-28071 Madrid
Spanien

Al kommunikation finder sted elektronisk ved hjælp af følgende e-mailadresse:

sustraccionmenores@mjusticia.es

Alle oplysninger om den internationale procedure, der skal følges ved bortførelse af børn, findes på justitsministeriets hjemmeside, der kan tilgås via dette link: https://www.mjusticia.gob.es

Artikel 103, stk. 1, litra g) — i givet fald kategorier af nære slægtninge ud over forældrene, hos hvilke barnet kan anbringes på en medlemsstats område uden forudgående samtykke fra denne medlemsstat, jf. artikel 82

Ikke relevant.

Artikel 103, stk. 1, litra h) — andre af Den Europæiske Unions institutioners sprog end en medlemsstats eget sprog, på hvilke meddelelser til dens centralmyndigheder kan accepteres som omhandlet i artikel 91, stk. 3)

Engelsk og spansk.

Artikel 103, stk. 1, litra i) — sprog, der accepteres ved oversættelse af anmodninger og ledsagende dokumenter, der er fremsendt i henhold til artikel 80, 81 og 82, og af fritekstfelterne i certifikaterne, jf. artikel 91, stk. 2

Spansk.

Sidste opdatering: 19/12/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.