Konsekvenserne af covid-19 for civil- og insolvensretlige anliggender

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Covid-19's indvirkning på civile retssager

1.1 Frister i civile retssager

Generelle oplysninger på engelsk findes på regeringens websted.

Domstolene forlænger procesfristerne i hvert enkelt tilfælde. Domstolene vil tage hensyn til de yderligere byrder, opgaver eller vanskeligheder, som krisen påfører parterne i de enkelte retssager.

Der findes ingen lovgivning om forlængelse af frister, så domstolene har skønsmæssige beføjelser til at fastsætte længere frister på et senere tidspunkt eller til at forlænge de nuværende frister.

For at forhindre spredning af covid-19-virusset ved at undgå fysisk kontakt på plejeinstitutioner vil perioden og de betingelser, i henhold til hvilke psykisk syge personer er blevet anbragt på et psykiatrisk hospital eller en social institution imidlertid være suspenderet:

  • i tilfælde af udvidet midlertidig beskyttelse, så længe nødsituationen varer
  • i tilfælde af anbringelse, så længe nødsituationen varer, og indtil to måneder efter at nødsituationen er ophørt.

Dette berører ikke forpligtelsen til at indstille enhver anbringelse og enhver anvendelse af foreløbig retsbeskyttelse, efter at forudsætningerne for anbringelsen er ophørt, eller det står klart, at forudsætningerne ikke er opfyldt.

Inden for obligationsretten er der i øjeblikket ingen grundlæggende ændringer. Justitsministeriet har analyseret forskellige muligheder, der allerede findes i estisk ret, og som kan anvendes i denne vanskelige tid. Der har været fokus på at give forklaringer og besvare anmodninger om oplysninger. Der er også fremsat forslag om ændring af visse regler inden for obligationsretten, men diskussionerne er endnu ikke afsluttet.

1.2 Retslig organisation og retsvæsen

Nødretstilstand fra den 12. marts til den 17. maj.

Virtuelle mødelokaler er blevet oprettet for at øge kapaciteten til afholdelse af videokonferencer hos justitsministeriet, domstolene, anklagemyndigheden og fængselsvæsenet. Denne løsning kan også anvendes til at afholde mundtlige retsmøder med sagens parter. Desuden har man flyttet tilgængeligt videokonferenceudstyr for at imødekomme den stigende efterspørgsel i retsbygninger og fængsler.

Ingen ændring af lovgivningen vedrørende retssager. Domstolsforvaltningen har udstedt henstillinger. De estiske domstoles arbejde er blevet omorganiseret: åbningstiden for kontorerne vil være 09.00-13.00 og for domstolene frem til 14.00 på arbejdsdage.

Sagerne behandles så vidt muligt skriftligt gennem domstolenes informationssystem og ved hjælp af en applikation til digitale sagsakter.

Retsmøder af hastekarakter afholdes, og sager gennemføres via elektronisk kommunikation. Hvis det ikke er muligt, afgør domstolen fra sag til sag, om retsmødet kan holdes eller sagen føres i retssalen. Følgende sager kan betragtes som havende hastekarakter: anbringelse af personer i lukkede institutioner adskillelse af børn fra deres familie udnævnelse af værge for voksne personer. I ikke-hastende tilfælde kan retten anvende elektroniske kommunikationsmidler (eller andre nødvendige midler), men generelt anbefales det, at retten udsætter retsmøder og/eller procedurer.

Ifølge den civile retsplejelov kan retten i ekstraordinære og hastende sager vedrørende børn afsige en foreløbig retsafgørelse/beskyttelsesdom uden at høre barnet, og mange retter har gjort brug af denne mulighed.

Det anbefales, at retsdokumenter deles via e-File og e-mail.

Notarkammeret har autoriseret notarerne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, f.eks. brug af fjernautentifikationstjenesten e-Notar, der giver mulighed for at udføre notarens opgaver via videobro. Frem til den 6. april kunne kun visse retshandler udføres via fjernopkobling (udstedelse af fuldmagt, salg af aktier i private aktieselskaber og få andre), men fra den 6. april kan næsten alle retshandlinger autentificeres via fjernopkobling med undtagelse af vielser og skilsmisser). Så selv fast ejendom kan således sælges og overføres nu via onlineautentifikation. Det vil fortsat være gældende, når nødretstilstanden ophæves. Det estiske advokatsamfund har også opfordret sine medlemmer til at anvende fjernarbejde og til at bruge alle tekniske kommunikationsmidler, så de fortsat kan yde juridisk bistand. Det har også understreget behovet for at sikre fortrolighed mellem advokat og klient. Advokatsamfundet har endvidere understreget, at begrænsninger af rettigheder, der indføres som følge af nødretstilstanden, skal begrundes og anfægtes, hvis dette er relevant i en bestemt sag. Advokater har desuden pligt til hurtigt at tilpasse sig ændringer i arbejdsmiljøet, udvise fleksibilitet og nytænkning og sikre, at mulighederne for at anmode om fristforlængelse ikke misbruges.

Kammeret for fogeder og kuratorer har også meddelt, at fogeder og kuratorer har omorganiseret deres arbejde for at kunne udføre telearbejde.

1.3 EU's retlige samarbejde

Centralmyndigheden i Estland har siden den 13. marts fungeret ved hjælp af telearbejde. Kommunikation (meddelelser og dokumenter) foregår pr. e-mail (i civilsager og i de fleste straffesager). Om nødvendigt vil originaldokumenterne blive sendt pr. luftpost, når nødsituationen er ophørt.

2 Insolvensrelaterede foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller påtænker at træffe efter pandemiens udbrud

2.1 Materielle insolvensforanstaltninger og tilhørende kontrakter, der påvirker foranstaltningerne

2.1.1 Suspension af insolvenssager

2.1.1.1 Suspension af pligt til at begære insolvensbehandling (skyldnere)

-

2.1.1.2 Beskyttelse af skyldnere mod kreditorers begæring af insolvensbehandling

-

2.1.2 Suspension af procedurer for inddrivelse af fordringer og af kontraktopsigelser

2.1.2.1 Generelle/specifikke moratorier for inddrivelse af fordringer /visse former for inddrivelse af fordringer

-

2.1.2.2 Suspension af kontraktopsigelser (generelle/specifikke kontrakter)

-

2.2 Suspension af civile sager, herunder sager, der behandles af skifteretten

-

2.3 Andre insolvensforanstaltninger (vedrørende anfægtelsessøgsmål, rekonstruktionsplaner, uformelle aftaler og i givet fald andet)

Man er i øjeblikket i færd med at analysere behovet for yderligere ændringer på insolvensområdet (f.eks. vedrørende rekonstruktionsplaner), der kan bidrage til, at krisen overvindes.

2.4 Relaterede, ikke insolvensrelaterede foranstaltninger (betalingshenstand, banklån, social sikring, sygeforsikring, erhvervstilskud)

-

Sidste opdatering: 31/01/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.