Konsekvenserne af covid-19 for civil- og insolvensretlige anliggender

1 Covid-19's indvirkning på civile retssager

1.1 Frister i civile retssager

Der er hidtil ikke truffet nogen foranstaltninger vedrørende civilretlige frister. De eneste bestemmelser vedrører langvarige afbrydelser af straffesager. Den tyske retsplejelov indeholder bestemmelser om forlængelse af frister, udsættelse af sagen og restitutio in integrum, som gør det lettere at gennemføre retssager under covid-19-krisen.

Yderligere oplysninger om lovgivningsforanstaltninger findes på ministeriet for retsvæsen og forbrugerbeskyttelses (justitsministeriet) websted.

1.2 Retslig organisation og retsvæsen

Den civile retsplejelov giver allerede domstolene vide muligheder for at reagere fleksibelt på den nuværende ekstraordinære situation. Det er op til de berørte domstole og dommere at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den konkrete sag, f.eks. skriftlig procedure, dispensation fra bevisoptagelse og bevisoptagelse via videokonference. Retsvæsenets uafhængighed bevares.

1.3 EU's retlige samarbejde

Samarbejde om familieret (forordning (EF) nr. 2201/2003):

Den centrale myndighed er fuldt operationel i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2201/2003. Anmodninger kan indsendes i papirform.

Samarbejde om underholdsbidrag (forordning (EF) nr. 4/2009)

Den centrale myndighed er fuldt operationel i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 4/2009. Anmodninger kan indsendes i papirform.

Bevisoptagelse (forordning nr. 1206/2001) og forkyndelse af dokumenter (forordning (EF) nr. 1393/2007):

Retsvæsenet er ikke underlagt nogen begrænsninger. Anmodninger om forkyndelse og bevisoptagelse efterkommes.

2 Insolvensrelaterede foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller påtænker at træffe efter pandemiens udbrud

2.1 Materielle insolvensforanstaltninger og tilhørende kontrakter, der påvirker foranstaltningerne

2.1.1 Suspension af insolvenssager

2.1.1.1 Suspension af pligt til at begære insolvensbehandling (skyldnere)

Pligten til at begære insolvensbehandling for kapitalselskaber, interessentskaber uden personligt hæftende selskabsdeltagere samt foreninger og fonde er siden den 1. maj 2021 ikke længere suspenderet. Suspensionen har dog stadig visse retsvirkninger, navnlig den udvidede beskyttelse mod klager i henhold til § 2, stk. 1, nr. 2) til 5) i loven om suspension af covid-19-insolvens i dens nuværende affattelse.

2.1.1.2 Beskyttelse af skyldnere mod kreditorers begæring af insolvensbehandling

Begrænsningen af kreditors ret til at begære insolvensbehandling fandt kun anvendelse indtil den 28. juni 2020. Siden den 29. juni 2020 er indgivelsen af en kreditoranmodning fuldt ud genindført, hvis kreditor har en retlig interesse i indledningen af insolvensbehandlingen og godtgør, at hans fordring og årsagen til indledningen af insolvensbehandlingen er berettiget.

2.1.2 Suspension af procedurer for inddrivelse af fordringer og af kontraktopsigelser

2.1.2.1 Generelle/specifikke moratorier for inddrivelse af fordringer /visse former for inddrivelse af fordringer

2.1.2.2 Suspension af kontraktopsigelser (generelle/specifikke kontrakter)

2.2 Suspension af civile sager, herunder sager, der behandles af skifteretten

Indtil videre er der ikke indført foranstaltninger vedrørende tidsfrister for civilsager. Det er ikke nødvendigt at træffe specifikke foranstaltninger, fordi den retlige situation i Tyskland giver dommere mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på konsekvenserne af covid-19-pandemien i forhold til behandling af sager ved domstolene.

2.3 Andre insolvensforanstaltninger (vedrørende anfægtelsessøgsmål, rekonstruktionsplaner, uformelle aftaler og i givet fald andet)

I den periode, hvor forpligtelsen til at indgive konkursbegæring var suspenderet, blev ansvarsrisikoen for insolvente virksomheders ledere, kreditorer og kontraktpartnere begrænset for at fremme tilvejebringelsen af yderligere kapital og videreførelsen af forretningsforbindelser, jf. artikel 2 i Covid-19 Insolvency Suspension Act (COVInsAG). Enkelte lempelser gælder stadig, f.eks. en præcisering af, at tilbagebetaling af nye lån ydet i suspensionsperioden ikke anses for at være til skade for kreditorer indtil den 30. september 2023 (artikel 2, stk. 1) og 2) i COVInsAG). Betalinger af fordringer, som blev udskudt til den 28. februar 2021, ansås heller ikke for at være til skade for kreditorerne før den 31. marts 2022, medmindre der er indledt insolvensbehandling senest den 18. februar 2021 (artikel 2, stk. 1) og 5) i COVInsAG). Prognoseperioden for kontrol af insufficiens var frem til den 31. december 2021 blevet forkortet, jf. artikel 4 i COVInsAG, og for sager vedrørende skyldnere, der har bevaret deres rådighed, samt for de såkaldte beskyttelsesskjoldprocedurer gjaldt i samme periode forskellige adgangsfremmende foranstaltninger, jf. artikel 5, og 6, i COVInsAG.

2.4 Relaterede, ikke insolvensrelaterede foranstaltninger (betalingshenstand, banklån, social sikring, sygeforsikring, erhvervstilskud)

Forbrugernes forpligtelser vedrørende forbrugslån er — på visse betingelser — blevet suspenderet i en periode på tre måneder fra den 1. april 2020; bestemmelsen udløb den 30. juni 2020.

Frister i henhold til selskabsretten udvides til at omfatte afholdelse af generalforsamlinger; aktionærers eller deres repræsentanters ret til at være fysisk til stede kan midlertidigt suspenderes af bestyrelsen (aktieselskaber).

Forbrugere og mikrovirksomheder, der ser sig ude af stand til at foretage betalinger som følge af krisen, har fået lov til at afvise at opfylde "væsentlige kontrakter til opfyldelse af en fortsat forpligtelse" (herunder, men ikke begrænset til, forsyning af gas, vand, strøm, telekommunikationstjenester), forudsat sådanne aftaler er indgået forud for den 8. marts 2020. Denne bestemmelse udløb den 30. juni 2020.