Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender

Tyskland

Indholdet er leveret af
Tyskland

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Tyskland

Den europæiske kendelse til sikring af bankindeståender


*skal udfyldes

Artikel 50, stk. 1, litra a) – Retter, der er kompetente til at udstede en europæisk kontosikringskendelse

I tilfælde hvor kreditor allerede har fået udstedt et officielt bekræftet dokument, er det retten i den retskreds, hvor dokumentet er blevet udstedt, der har stedlig kompetence til at afsige en kendelse om sikring af bankindeståender.

Retternes saglige kompetence fastlægges efter de almindelige bestemmelser i tysk forfatningsret og de processuelle regler, der finder anvendelse. Den ret, der har kompetence i den konkrete sag, kan findes ved hjælp af søgemaskinen ovenfor.

Artikel 50, stk. 1, litra b) - Myndighed, der er udpeget som kompetent til at indhente kontooplysninger

Den myndighed, der er udpeget som kompetent til at indhente kontooplysninger i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 655/2014, er Bundesamt für Justiz (forbundsjustitsministeriet).

Bundesamt für Justiz har følgende kontaktoplysninger:

Bundesamt für Justiz
Adenauerallee 99-103
53113 Bonn
Tyskland
Tlf.: +49-228 99 410-40
E-Mail: EU-Kontenpfaendung@bfj.bund.de

Artikel 50, stk. 1, litra c) – Metoder til at indhente kontooplysninger

For at indhente kontooplysninger i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 655/2014 kan Bundesamt für Justiz anmode Bundesamt für Steuern om adgang til følgende oplysninger i pengeinstitutter:

  • kontonummeret
  • den dato, hvor kontoen blev oprettet og lukket på
  • kontohaverens navn og fødselsdato og
  • navnene på de personer, der har ret til at disponere over kontoen.

Artikel 50, stk. 1, litra d) – Retter, for hvilke et afslag på at udstede en europæisk kontosikringskendelse kan indbringes

Et afslag på at afsige en kontosikringskendelse kan appelleres til den ret, der har afslået anmodningen, eller, for så vidt som der er tale om en ret i første instans, til den ret, der fungerer som anden instans for denne ret.

Artikel 50, stk. 1, litra e) – Myndigheder, der er udpeget som kompetente til at modtage, fremsende og forkynde europæiske kontosikringskendelser og andre dokumenter

De distriktsretter (Amtsgerichte), der er nævnt i artikel 50, stk. 1, litra a), har kompetence til at modtage, fremsende og forkynde europæiske kontosikringskendelser.

Artikel 50, stk. 1, litra f) – Myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde europæiske kontosikringskendelser

Den kompetente myndighed, er den distriktsret (Amtsgericht), der efter de almindelige bestemmelser i retsplejeloven (Zivilprozessordnung) har kompetence til at fuldbyrde kendelsen. Hvis kendelsen er blevet afsagt af en tysk ret, har denne ret kompetence til at fuldbyrde kendelsen.

Artikel 50, stk. 1, litra g) – I hvilket omfang kan fælles konti og forvaltningskonti sikres?

Med hensyn til sikring af midler på fælles konti gælder følgende bestemmelser:

  • Hvis kontohaverne ifølge de interne bestemmelser i det kontoførende pengeinstitut kun må disponere over midlerne på kontoen i fællesskab (såkaldte "Und-Konten"), skal sikringskendelsen være rettet til samtlige kontohavere.
  • Hvis debitor har lov til at disponere over midlerne på kontoen alene (den såkaldte "Oder-konto"), kan der gøres udlæg i disse midler på samme måde som ved midler på en individuel konto tilhørende debitor.

Efter tysk ret kan der ikke gøres udlæg i midler på forvaltningskonti (Treuhandkonten), som debitor kan disponere over på vegne af tredjemand. I sådanne tilfælde skal kontosikringskendelsen rettes mod den person, der kan disponere over kontoen (der Treuhänder), dvs. skyldneren.

Artikel 50, stk. 1, litra h) – Regler, der finder anvendelse på beløb, der ikke kan gøres udlæg i

Beskyttelse mod udlæg i betalingskonti (Zahlungskonten) sker ved hjælp af en udlægsbeskyttelseskonto, jf. retsplejelovens § 850k. Retsvirkningerne af oprettelsen af en udlægsbeskyttelseskonto er fastsat i retsplejelovens § 899 ff.

De beløb, der skal tages i betragtning i henhold til retsplejelovens § 850c, stk. 1 og 2, er fastsat i bekendtgørelsen om udlægsfritagelse (Pfändungsfreigrenzenbekanntmachung) Beløbene justeres den 1. juli hvert år. Forskrifterne kan tilgås via dette link http://www.gesetze-im-internet.de/.

Artikel 50, stk. 1, litra i) – Gebyrer, der opkræves af banker for gennemførelse af tilsvarende nationale kendelser eller for afgivelse af kontooplysninger, og oplysning om, hvem der skal betale disse gebyrer

Efter tysk ret må bankerne ikke opkræve gebyrer for at efterkomme tilsvarende nationale afgørelser eller for udlevering af kontooplysninger.

Artikel 50, stk. 1, litra j) – Skalaen for de gebyrer eller det andet sæt regler, der fastsætter de gældende gebyrer, som opkræves af en myndighed eller et andet organ, der er involveret i behandling eller fuldbyrdelse af kontosikringskendelser

De retter, der er beskæftiget med behandling eller fuldbyrdelse af en kontosikringskendelse i henhold til forordning (EU) nr. 655/2014, kan opkræve de gebyrer, der er fastsat i lov om retsafgifter (Gerichtskostengesetz) og i lov om retsafgifter i familieretlige sager (Gesetz über Gerichtskosten in Familiensachen). De nævnte love kan tilgås gratis via henholdsvis http://www.gesetze-im-internet.de/bundesrecht/gkg_2004/gesamt.pdf og http://www.gesetze-im-internet.de/bundesrecht/famgkg/gesamt.pdf.

For en samlet oversigt over de gebyrer, der skal betales i henhold til ovennævnte love, henvises til det anførte i relation til artikel 50, stk. 1, litra n).

De fogeder (Gerichtsvollzieher), der er beskæftiget med behandling eller fuldbyrdelse af en kontosikringskendelse i henhold til forordning (EU) nr. 655/2014, kan opkræve de gebyrer, der er fastsat i lov om fogedgebyrer (Gerichtsvollzieherkostengesetz). Loven kan tilgås gratis via http://www.gesetze-im-internet.de/bundesrecht/gvkostg/gesamt.pdf.

For forkyndelsen af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, der er afsagt i Tyskland, over for en bank, opkræves betaling, for så vidt forkyndelsen skal ske ved en foged i Tyskland Hvis fogeden foretager forkyndelsen personligt, opkræves der i henhold til nr. 100 i gebyrfortegnelsen til lov om fogedgebyrer (KV GvKostG) et gebyr på 11,00 EUR samt et transportgebyr i forhold til den afstand, som fogeden har tilbagelagt, som udgør 3,25 EUR ved en afstand på op til 10 km, 6,50 EUR ved en afstand på mere end 10 km og op til 20 km, 9,75 EUR ved en afstand på mere end 20 km og op til 30 km, 13,00 EUR ved en afstand på mere end 30 km og op til 40 km og 16,25 EUR ved en afstand på over 40 km, jf. nr. 711 i KV GvKostG. Hvis fogeden foretager forkyndelsen på anden måde, opkræves der et gebyr på 3,30 EUR, jf. nr. 101 i KV GvKostG. Forsendelsesomkostninger ved forkyndelse med forkyndelsesattest opkræves fuldt ud, jf. nr. 701 KV GvKostG. Der opkræves et fast beløb til dækning af andre kontantudlæg på 20 % pr. opgave af de gebyrer, der ellers opkræves, dog mindst 3,00 EUR og højst 10,00 EUR, jf. nr. 716 KV GvKostG.

Dette gælder tilsvarende i tilfælde, hvor den ret, der har afsagt kontosikringskendelsen i Tyskland, efter kreditors begæring anmoder en foged om at forkynde kendelsen for debitor.

Der opkræves ikke gebyr for oplysningsmyndighedens arbejde efter artikel 14 i forordning (EU) nr. 655/2014, dog med forbehold af den nærmere redegørelse i relation til artikel 50, stk. 1, litra n, om forhøjelse af retsgebyrerne i sager om opnåelse af en kendelse om kontosikring som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b, i forordning (EU) nr. 655/2014.

Artikel 50, stk. 1, litra k) – Er tilsvarende nationale kendelser tildelt en rang?

Rækkefølgen af udlæg i bankindeståender, der beror på afgørelser i henhold til national lovgivning, der svarer til afgørelser, der træffes efter forordning (EU) nr. 655/2014, afgøres af tidspunktet for meddelelsen til banken, idet tidligere udlæg har forrang frem for senere udlæg.

Artikel 50, stk. 1, litra l) – Retter eller fuldbyrdelsesmyndighed, der har kompetence til fastsættelse af retsmidler

Den ret, der har afsagt kontosikringskendelsen, har kompetence til at anordne retsmidler i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 655/2014.

For så vidt angår debitors retsmidler i henhold til artikel 34, stk. 1 eller 2, i forordning (EU) nr. 655/2014, er det den ret, der efter de almindelige bestemmelser har kompetence til at fuldbyrde kendelsen, der er kompetent.

Artikel 50, stk. 1, litra m) – Retter, hvortil en klage skal indgives og eventuelle frister herfor

Appel efter artikel 37 i forordning (EU) nr. 655/2014 til prøvelse af afgørelser om klage- og søgsmålsadgang kan iværksættes ved den ret, der har truffet afgørelse herom, eller, for så vidt som der er tale om en ret i første instans, til den ret, der fungerer som anden instans for denne ret.

Appelfristen er en måned.

Fristen begynder at løbe fra den dato, hvor den berørte person fik meddelelse om den afgørelse, som han eller hun ønsker at appellere.

Artikel 50, stk. 1, litra n) – Retsafgifter

I sager efter artikel 5, litra a), i forordning (EU) nr. 655/2014:

Gebyrets størrelse fastsættes hver gang på grundlag af det omtvistede beløb og den relevante gebyrsats ved hjælp af den beregningsmetode, der er fastsat i § 34 i GKG og/eller § 28 i FamGKG.

I overensstemmelse med nr. 1410 i listen over sagsomkostninger i KV GKG anvendes der som udgangspunkt i sager om afsigelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender som omhandlet i artikel 5, litra a), i forordning (EU) nr. 655/2014 en gebyrsats på 1,5. I visse tilfælde, hvor behandlingen af sagen ved retten ikke er så tidskrævende, anvendes en nedsat gebyrsats på 1.0, jf. nr. 1411 i KV GKG. Hvis der afsiges en kendelse i henhold til § 91a eller 269, stk. 3, tredje punktum, i retsplejeloven anvendes der som udgangspunkt en højere gebyrsats på 3.0, jf. nr. 1412 i KV GKG.

Gebyret omfatter også debitors anmodninger om retsmidler som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 655/2014 med henblik på tilbagekaldelse eller ændring af den europæiske sikringskendelse. Der opkræves et fast beløb på 3,50 EUR pr. forkyndelse for forkyndelse med modtagelsesbevis, anbefalet brev med modtagelsesbevis eller ved fogedens hjælp, forudsat at der foretages mere end 10 forkyndelser i én sag, eller hvis forkyndelsen sker på kreditors anmodning, jf. nr. 9002 i KV GvKostG.

I en appelsag anvendes en afgiftssats på 1.5, jf. nr. 1430 KV GKG. Hvis sagen afsluttes ved, at sagen frafaldes, nedsættes gebyrsatsen til 1.0, jf. nr. 1431 i KV GKG.

Kravets værdi fastsættes hver gang efter rettens skøn, jf. § 53 i GKG sammenholdt med § 3 i retsplejeloven.

Gebyret forfalder til betaling, så snart anmodningen om en europæisk sikringskendelse eller stævningen er indgivet til retten, jf. § 6 i GKG.

For så vidt som distriktsretten træffer afgørelse i første instans som familieret, anvendes der som regel en gebyrsats på 1.5 efter nr. 1420 i listen over sagsomkostninger i henhold til KV FamGKG. Hvis sagen afsluttes, uden at der træffes en endelig afgørelse, nedsættes gebyrsatsen til 0.5, jf. nr. 1421 i KV GKG.

Gebyret omfatter også debitors anmodninger om retsmidler som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 655/2014 med henblik på tilbagekaldelse eller ændring af den europæiske sikringskendelse. Der opkræves et fast beløb på 3,50 EUR pr. forkyndelse for forkyndelse med modtagelsesbevis, anbefalet brev med modtagelsesbevis eller ved fogedens hjælp, forudsat at der foretages mere end 10 forkyndelser i én sag, eller hvis forkyndelsen sker på kreditors anmodning, jf. nr. 2002 i KV FamGKG.

I en appelsag anvendes en afgiftssats på 2.0, jf. nr. 1422 i KV FamGKG. Hvis sagen afsluttes ved, at appellen frafaldes, inden retten har modtaget appelanbringenderne, nedsættes gebyrsatsen til 0.5, jf. nr. 1423 i KV FamGKG. I andre tilfælde, hvor sagen afsluttes, uden at der træffes en endelig afgørelse, er gebyrsatsen 1.0, jf. nr. 1424 i KV FamGKG.

Kravets værdi fastsættes i hvert enkelt tilfælde efter ret og billighed, jf. § 42, stk. 1, i FamGKG.

Gebyret forfalder til betaling, så snart der er truffet en retskraftig afgørelse om gebyrerne, eller sagen på anden måde er afsluttet, jf. § 11 i FamGKG.

Når en arbejdsret træffer afgørelse i første instans, anvendes der sædvanligvis en gebyrsats på 0,4, jf. nr. 8310 i KV GKG. Hvis der afsiges en kendelse i henhold til § 91a eller 269, stk. 3, tredje punktum, i retsplejeloven anvendes der som udgangspunkt en højere gebyrsats på 2.0, jf. nr. 8311 i KV GKG.

Gebyret omfatter også debitors anmodninger om retsmidler som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 655/2014 med henblik på tilbagekaldelse eller ændring af den europæiske sikringskendelse. Der opkræves et fast beløb på 3,50 EUR pr. forkyndelse for forkyndelse med modtagelsesbevis, anbefalet brev med modtagelsesbevis eller ved fogedens hjælp, forudsat at der foretages mere end 10 forkyndelser i én sag, eller hvis forkyndelsen sker på kreditors anmodning, jf. nr. 9002 i KV GKG.

I en appelsag anvendes en afgiftssats på 1.2, jf. nr. 8330 KV GKG. Hvis sagen afsluttes ved, at sagen frafaldes, nedsættes gebyrsatsen til 0.8, jf. nr. 8331 i KV GKG.

Kravets værdi fastsættes hver gang efter rettens skøn, jf. § 53 i GKG sammenholdt med § 3 i retsplejeloven.

Gebyret forfalder til betaling, så snart der er truffet en retskraftig afgørelse om gebyrerne, eller sagen på anden måde er afsluttet, jf. § 9 i GKG.

I sager efter artikel 5, litra b), i forordning (EU) nr. 655/2014 og i alle sager vedrørende anmodninger om at begrænse eller indstille fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse:

I sager om opnåelse af en kontosikringskendelse som omhandlet i artikel 5, litra b), i forordning (EU) nr. 655/2014 opkræves der et gebyr på 22 EUR, jf. nr. 2111 i KV GKG. Hvis der under sagen anmodes om kontooplysninger, forhøjes gebyret til 37 EUR, jf. nr. 2112 i KV GKG.

Gebyret omfatter også debitors anmodninger om retsmidler som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 655/2014 med henblik på tilbagekaldelse eller ændring af den europæiske sikringskendelse.

Der opkræves et gebyr på 33 EUR for anmodninger om ophævelse eller begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen, jf. nr. 2119 i KV GKG.

I sager, hvor søgsmålet afvises, eller sagsøger taber sagen, opkræves et gebyr på 33 EUR, jf. nr. 2121 i KV GKG. Hvis søgsmålet kun delvis afvises, eller sagsøger kun delvist taber sagen, kan retten efter ret og billighed nedsætte gebyret med halvdelen eller beslutte ikke at opkræve det.

Gebyret forfalder til betaling, så snart anmodningen om en europæisk sikringskendelse, om afslutning eller begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen eller stævningen er indgivet til retten, jf. § 6 i GKG.

Artikel 50, stk. 1, litra o) – Sprog, der accepteres ved oversættelse af dokumenter

Dokumenter, der er stilet til en ret eller en kompetent myndighed inden for rammerne af forordning (EU) nr. 655/2014, skal være affattet på tysk.

Sidste opdatering: 08/07/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.