Arv

Bulgarien

Indholdet er leveret af
Bulgarien

Artikel 78, litra a) - navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 50, stk. 2

Anmodning om fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller anden retsakt udstedt i en anden EU-medlemsstat indgives til den regionale ret, der har kompetence over skyldnerens permanente adresse eller hjemsted eller over fuldbyrdelsesstedet (retsplejelovens artikel 627, stk. 1, litra e).

Den ret, der har stedlig kompetence, kan findes ved hjælp af den tilgængelige søgemaskine.

Artikel 78, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 51

Appelbehandling af afgørelser, der er truffet af retten i første instans, varetages af Sofias appeldomstol (retsplejelovens artikel 627, stk. 6, litra e), første punktum).

Sofia appeldomstols afgørelse kan yderligere appelleres til kassationsdomstolen (retsplejelovens artikel 627, stk. 6, litra e), andet punktum).

National civilret vedrørende appelbehandling og appeller til en højere instans behandles i retsplejelovens kapitel 20 og 22.

Artikel 78, litra c) - relevante oplysninger vedrørende de myndigheder, der i henhold til artikel 64 er kompetente til at udstede beviset

Hvis den bulgarske domstol har international kompetence i henhold til artikel 4, 7, 10 og 11 i forordning (EU) nr. 650/2012, skal anmodning om udstedelse af et europæisk arvebevis indgives til den distriktsdomstol, der har kompetence over afdødes sidste permanente adresse, eller, hvis denne ikke foreligger, over hans eller hendes sidste adresse i Bulgarien. Hvis der ikke foreligger en adresse i Bulgarien, skal anmodningen indgives til Sofias distriktsdomstol (retsplejelovens artikel 627, stk. 1, litra f).

Den distriktsdomstol, der har stedlig kompetence, kan findes ved hjælp af den tilgængelige søgemaskine.

Ingen andre myndigheder har beføjelse til at udstede et europæisk arvebevis.

Artikel 78, litra d) - de appelprocedurer, der er omhandlet i artikel 72

Appeller vedrørende et europæisk arvebevis eller over afslag på udstedelse af et sådant kan indgives til den tilsvarende regionale ret inden en måned efter, at afgørelsen er blevet forkyndt. Hvis et udstedt europæisk arvebevis er ukorrekt, eller afslaget på at udstede et bevis er uberettiget, annullerer retten afgørelsen helt eller delvist og sender sagen tilbage til retten i første instans med bindende instruktioner. (Retsplejelovens artikel 627, stk. 3, litra f.)

Afgørelser vedrørende en anmodning om rettelse eller ændring eller tilbagekaldelse af et europæisk arvebevis kan appelleres til den tilsvarende regionale ret inden to uger efter, afgørelsen er blevet forkyndt. Hvis et udstedt europæisk arvebevis er ukorrekt, eller afslaget på at rette, ændre eller tilbagekalde et bevis er uberettiget, annullerer retten afgørelsen helt eller delvist og sender sagen tilbage til retten i første instans med bindende instruktioner (retsplejelovens artikel 627, stk. 1, litra g).

Suspension af gyldigheden af et europæisk arvebevis udstedt af distriktsdomstolen kan appelleres til den regionale ret inden en uge (retsplejelovens artikel 627, litra h).

Spørgsmål, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 650/2012 eller af bestemmelser specifikt etableret i henhold til retsplejeloven i forbindelse med proceduren for udstedelse af et europæisk arvebevis, er omfattet af de generelle bestemmelser for ikketvistige retssager (retsplejelovens kapitel 49).

Artikel 79 - Udarbejdelse og senere ændring af listen med oplysninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2

I Bulgarien er det kun domstolene selv, der opfylder definitionen på »domstol eller ret« angivet i artikel 3, stk. 2.

Sidste opdatering: 26/09/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.