Arv

Nationale oplysninger og onlineformularer vedrørende forordning nr. 650/2012

Generelle oplysninger

Forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om accept af officielt bekræftede dokumenter har til formål at lette behandlingen af internationale døsboer.

Forordningen finder anvendelse i alle Den Europæiske Unions medlemsstater bortset fra Danmark og Irland.

Forordningen, der finder anvendelse på dødsboer efter personer, der dør den 17. august 2015 eller senere, vil sikre, at skiftet sker samlet efter én stats lovgivning, og at det forestås af én og samme myndighed, idet der også er skabt mulighed for, at borgerne kan vælge, at lovgivningen i det land, hvor de er statsborgere, skal finde anvendelse på skiftet.

Ved forordningen indføres der også et europæisk arvebevis (EAB), der er et dokument udstedt af den myndighed, der forestår bobehandlingen, som arvinger, legatarer, eksekutorer og bobestyrere kan bruge til at bevise deres stilling og udøve deres rettigheder eller beføjelser i andre medlemsstater, uden at der stilles krav om nogen særlig procedure i den forbindelse.

Den 9. december 2014 vedtog Kommissionen en gennemførelsesforordning om de formularer, der kan bruges inden for rammerne af denne forordning:

E-justice-portalen gør det muligt at udfylde og lave en pdf-udgave af formular V (europæisk arvebevis) online her.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

Relevant link

Vejledning til borgerne : sådan forenkler EU’s regler internationale arvesager

Sidste opdatering: 17/03/2022

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.