Forkyndelse af dokumenter (omarbejdning)

Luxembourg

Indholdet er leveret af
Luxembourg

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Luxembourg

Forkyndelse af dokumenter


*skal udfyldes

Artikel 3, stk. 1 — Fremsendende instanser

Det er stævningsmændene, der har kompetence til at forkynde dokumenter.

Du kan finde en stævningsmand på denne hjemmeside:

Chambre des huissiers de justice de Luxembourg

Justitssekretærerne (greffiers des juridictions) har ligeledes kompetence til at forkynde dokumenter.

Nærmere oplysninger findes på denne hjemmeside:

http://www.justice.public.lu/fr/annuaire/index.html

Justitsministeriet har ingen kompetence på dette område. Ingen forkyndelser af eller meddelelser om dokumenter kan sendes til Justitsministeriet.

Artikel 3, stk. 2 — Modtagende instanser

Stævningsmændene (huissiers de justice) er de eneste modtagende instanser.

Oplysninger om stævningsmænd og deres stedlige kompetence kan findes på denne hjemmeside:

Chambre des huissiers de justice de Luxembourg

Justitsministeriet har ingen kompetence på dette område. Ingen forkyndelser af eller meddelelser om dokumenter kan sendes til Justitsministeriet.

Artikel 3, stk. 4, litra c) — Midler til modtagelse af dokumenter

Dokumenter kan fremsendes på følgende måde:

Almindelig post, e-post, fax eller telefonisk henvendelse.

Artikel 3, stk. 4, litra d) — Sprog, der kan benyttes ved udfyldelsen af standardformularen i bilag I

Fransk og tysk.

Artikel 4 — Centralt organ

Den centrale enhed er statsadvokaten (Parquet Général près la Cour supérieure de Justice).

Parquet Général

Cité judiciaire

Bâtiment CR

Postadresse: L-2080 Luxembourg

Tlf.: (+352) 47 59 81-2336

Fax: (+352) 47 05 50

E-mail: parquet.general@justice.etat.lu

Arbejdssprog: Fransk og tysk

Justitsministeriet har ingen kompetence på dette område. Ingen forkyndelser af eller meddelelser om dokumenter kan sendes til Justitsministeriet.

Artikel 7 — Bistand ved adresseforespørgsler

Luxembourg yder den i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede bistand til at finde adressen på den person, som det retslige eller udenretslige dokument skal forkyndes for.

De udpegede myndigheder, hvortil de fremsendende instanser kan rette henvendelse med henblik på at finde frem til adressen på den person, dokumentet skal forkyndes for, er stævningsmænd.

Oplysninger om stævningsmænd og deres stedlige kompetence kan findes på denne hjemmeside:

Chambre des huissiers de justice de Luxembourg

Luxembourg skal i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), oplyse, at i tilfælde af, at en anmodning om forkyndelse af dokumenter fremsendes til stævningsmændene i deres egenskab af modtagende instans, søger de på eget initiativ i de databaser, de råder over, efter oplysninger vedrørende fysiske eller juridiske personers adresser, hvis den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt. Hvis modtageren har en ny officiel adresse i det område, hvor stævningsmanden har stedlig kompetence, forkynder stævningsmanden dokumentet på modtagerens nye adresse.

Artikel 8 - Fremsendelse af dokumenter

Luxembourg accepterer, at anmodningsformularen (formular A) udfyldes på fransk eller tysk.

Artikel 12 - Mulighed for at nægte at modtage et dokument

Ikke relevant.

Artikel 13 - Forkyndelsesdato

Et dokument skal efter luxembourgsk lovgivning forkyndes eller meddeles inden for en bestemt frist, jf. artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020.

Når dokumentet forkyndes (signification), skal datoen angives uden på dokumentet, og denne dato svarer til den dag, hvor dokumentet blev overgivet til modtageren, eller afleveret på dennes bopæl.

Hvis adressaten nægter at modtage kopien af det dokument, der skal forkyndes, noterer stævningsmanden dette uden på kuverten. I givet fald anses forkyndelsen for at være sket den dag, hvor dokumentet blev forevist for adressaten.

Når den person, som dokumentet skal forkyndes for, ikke har nogen bopæl eller noget kendt opholdssted, udfærdiger stævningsmanden en rapport, hvori han redegør for de bestræbelser, han har udfoldet for at finde frem til den pågældende. Udfærdigelsen af en sådan rapport sidestilles med en forkyndelse.

Når dokumentet meddeles (notification), anvender Luxembourg en ordning med dobbelt datering.

Den dato, der skal tages i betragtning i forhold til afsenderen, er nemlig ikke den samme som den, der skal tages i betragtning i forhold til adressaten.

Set i forhold til afsenderen er det afsendelsesdatoen, der anses for at være meddelelsesdatoen.

Set i forhold til adressaten er det datoen for overgivelsen af dokumentet, der anses for at være meddelelsesdatoen.

Hvis adressaten nægter at modtage det anbefalede brev, noterer postbuddet det på modtagelsesbeviset og returnerer brevet sammen med modtagelsesbeviset. I givet fald anses meddelelsen for at have fundet sted den dag, hvor det anbefalede brev blev forevist for adressaten.

Artikel 14 - Attest om forkyndelse og kopi af det forkyndte dokument

Luxembourg accepterer, at forkyndelsesattesten udfyldes på fransk eller tysk.

Artikel 15 - Forkyndelsesomkostninger

Det faste engangsbeløb er fastsat til 165 EUR.

Artikel 17 – Forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd

Luxembourg tillader ikke, at sine diplomatiske og konsulære repræsentanter direkte forkynder eller giver meddelelse om retslige og udenretslige dokumenter på en anden medlemsstats område.

Luxembourg modsætter sig ligeledes, at andre medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentanter gør dette på luxembourgsk område, medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører.

Artikel 19 – Elektronisk forkyndelse

Ikke relevant.

Artikel 20 - Direkte forkyndelse

Luxembourg accepterer direkte forkyndelse af eller meddelelse om dokumenter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (UE) 2020/1784 af 25. november 2020.

Justitsministeriet har ingen kompetence på dette område. Ingen forkyndelser af eller meddelelser om dokumenter kan sendes til Justitsministeriet.

Det er stævningsmændene, der har kompetence til at forkynde dokumenter.

Stævningsmanden i den anmodede stat er ikke ansvarlig for den formelle og materielle rigtighed af det dokument, som han har fået forkyndt direkte af den berørte person. Vedkommende stævningsmand indestår udelukkende for, at formkravene og den nærmere fremgangsmåde ved selve forkyndelsen er iagttaget i den anmodede stat.

En stævningsmand kan findes på denne hjemmeside:

Chambre des huissiers de justice de Luxembourg

Artikel 22 - Sagsøgte, der ikke giver møde

De luxembourgske retter kan, uagtet bestemmelserne i artikel 22, stk. 1, træffe afgørelse i sagen, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Det præciseres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, at en anmodning om at ophæve virkningerne af, at appelfristen er udløbet, eventuelt ikke vil blive imødekommet, hvis den ikke fremsættes inden rimelig tid (hvilket afgøres efter rettens skøn) efter, at den pågældende har fået kendskab til afgørelsen, eller efter det tidspunkt, hvor hindringen for at appellere dommen er ophørt, idet en appel dog skal indgives senest et år efter, at dommen blev forkyndt.

Artikel 29 – Forholdet til aftaler eller arrangementer mellem medlemsstaterne

Ikke relevant.

Artikel 33, stk. 2 — Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

Ikke relevant.

Sidste opdatering: 17/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.