Forkyndelse af dokumenter (omarbejdning)

---

Artikel 3, stk. 1 — Fremsendende instanser

Den fremsendende instans for retlige dokumenter er den ret, der forkynder dokumentet (§ 1069, stk. 1, i den civile retsplejelov (ZPO)).

Den fremsendende instans for udenretslige dokumenter er den byret (Amtsgericht), i hvis retskreds den person, som forkynder dokumentet, har bopæl eller sædvanligt opholdssted, ved notarbekræftede dokumenter også den byret, i hvis område den notar, der forkynder dokumentet, har hjemsted. I forbindelse med juridiske personer er det byretten i den retskreds, hvor hjemstedet er beliggende. Delstatsregeringerne kan ved en bekendtgørelse (Rechtsverordnung) anmode en enkelt byret om at varetage den fremsendende instans' opgaver for flere byretter (§ 1069, stk. 1, i ZPO).

Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder

Artikel 3, stk. 2 — Modtagende instanser

Den modtagende instans, der er kompetent i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784, er den byret (Amtsgericht), i hvis retskreds dokumentet skal forkyndes. Delstaternes regeringer kan udpege en byret som den modtagende instans for mere end én byrets retskredse.

Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder

Artikel 3, stk. 4, litra c) — Midler til modtagelse af dokumenter

De midler, der er til rådighed for modtagelse af dokumenter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1784, er som følger: modtagelse pr. post, privat omdeling eller fax.

Uformelle meddelelser kan også modtages pr. telefon eller e-mail.

Artikel 3, stk. 4, litra d) — Sprog, der kan benyttes ved udfyldelsen af standardformularen i bilag I

Formularerne i bilag I til forordning (EU) 2020/1784 kan udfyldes på tysk eller engelsk (§ 1070 i ZPO).

Artikel 4 — Centralt organ

Det centrale organs opgaver udføres primært på delstatsniveau.

Hver delstat har et centralt organ, der er kompetent for den pågældende delstat. Delstatsregeringen udpeger det organ, der skal varetage denne opgave på delstatens område (§ 1069, stk. 3, i ZPO). Som hovedregel er delstatens centrale organ delstatens domstolsforvaltning, en appeldomstol (Oberlandesgericht) eller en byret (Amtsgericht).

Ud over de 16 centrale organer på delstatsniveau er der et centralt organ i forbundsjustitsministeriet (Bundesamt für Justiz). Det centrale føderale organ bistår i givet fald delstaternes kompetente myndigheder (ZPO's § 1069, stk. 4) og modtager anmodninger om forkyndelse vedrørende sager mod Forbundsrepublikken Tyskland.

Klik på linket herunder for at se kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel.
Liste over kompetente myndigheder

Artikel 7 — Bistand ved adresseforespørgsler

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), stiller Tyskland de oplysninger, der er relevante for søgningen efter adresser, til rådighed på e-justiceportalen. I henhold til § 44 i den tyske forbundslov om folkeregistrering (Bundesmeldegesetz — BMG) kan offentlige myndigheder og privatpersoner i andre lande således anmode de tyske registreringsmyndigheder om visse oplysninger om en bestemt person uden at angive baggrunden for anmodningen. Dette dokument kaldes en simpel registerudskrift (einfache Melderegisterauskunft).

I den simple registerudskrift anføres:

• efternavn
• fornavne med angivelse af det sædvanlige fornavn
• den akademiske titel "Dr."
• nuværende adresser og
• hvis personen er død, en erklæring herom.

Anmodningen skal sendes til den kompetente registreringsmyndighed. Det vil normalt være borgerkontoret (Bürgeramt) i den kommune eller by, hvor den pågældende formodes at bo. I flere og flere kommuner er det muligt at få en registerudskrift elektronisk via internettet.

Der betales et gebyr for registerudskriften, der varierer fra forbundsstat til forbundsstat.

Registerudskriften må kun udleveres, hvis den person, der er søgt efter, kan identificeres præcist ud fra de nærmere oplysninger, som den anmodende myndighed har fremlagt. Det gælder også, når — hvilket i princippet er muligt — den begærede aktindsigt vedrører oplysninger om et stort antal personer. Det er således ikke muligt at fremsende en "hitliste" med mulige match. Derudover skal den person eller myndighed, der anmoder om registerudskriften, afgive erklæring om, at den ikke vil anvende oplysningerne i reklameøjemed eller til personligt adresseret reklame.

Der må desuden ikke udleveres en registerudskrift, hvis oplysningerne om den pågældende person er blevet blokeret i henhold til § 51 i forbundsloven om folkeregistrering, eller hvis der er registreret en meddelelse om betinget blokering i henhold til § 52 i samme lov, og hvis det ikke kan udelukkes, at den pågældendes beskyttede rettigheder vil blive krænket.

I forbindelse med de aktiviteter, der helt eller delvist henhører under EU-rettens anvendelsesområde, kan offentlige myndigheder i andre EU-medlemsstater, offentlige myndigheder i andre lande, som har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EU-institutioner og ‑organer og Det Europæiske Atomenergifællesskabs institutioner og organer få udleveret flere oplysninger end de i § 35 i forbundsloven om folkeregistrering omhandlede, alt efter hvad der er nødvendigt for, at den anmodende myndighed kan varetage sine opgaver.

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra c), yder de tyske modtagende instanser følgende bistand:

Hvis en adressat ikke bor på den adresse, der er angivet i forkyndelsesanmodningen, vil den tyske modtagende myndighed normalt forsøge at finde frem til den pågældendes nuværende adresse. Dette gælder ikke blot, hvis adressaten er flyttet, men også hvis den pågældendes adresse i forkyndelsesanmodningen er forkert eller ufuldstændig. Den modtagende myndighed yder denne service frivilligt og er ikke forpligtet hertil.

Artikel 8 - Fremsendelse af dokumenter

Foruden tysk accepteres også engelsk ved udfyldelse af formular A i bilag I (anmodning) (§ 1070 i ZPO).

Artikel 12 - Mulighed for at nægte at modtage et dokument

Ikke relevant.

Artikel 13 - Forkyndelsesdato

Den nøjagtige forkyndelsesdato i forhold til sagsøgeren, som er det afgørende i henhold til artikel 12, stk. 5, tredje punktum, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784, er ifølge tysk ret kun sjældent af betydning for beregning af fristen, da det i reglen er tilstrækkeligt, at retten modtager dokumentet inden fristens udløb, hvis forkyndelsen sker snart derefter (§ 167 i ZPO). Hvis den nøjagtige forkyndelsesdato i et enkeltstående tilfælde er afgørende, anvendes § 222 i ZPO sammenholdt med §§ 187 ff. i Tysklands civillovbog.

Artikel 14 - Attest om forkyndelse og kopi af det forkyndte dokument

Foruden tysk accepteres også engelsk ved udfyldelse af formular K i bilag I (attest om forkyndelse eller manglende forkyndelse af dokumenterne).

Artikel 15 - Forkyndelsesomkostninger

Omkostningerne ved en fogeds forkyndelse af dokumenter som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784 afhænger af omstændighederne i den enkelte sag. I princippet kan omkostningerne være på op til 37,25 EUR plus omkostningerne til udskrivning af kopier eller et gebyr for bekræftelse af kopier. De nøjagtige omkostninger i hvert enkelt tilfælde følger af lov om fogedgebyrer (Gerichtsvollzieherkostengesetz) og navnlig oversigten over gebyrer.

Artikel 17 – Forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd

På Forbundsrepublikken Tysklands område er forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatembedsmænd i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) 2020/1784 kun tilladt, hvis forkyndelsen foretages for oprindelsesstatens statsborgere (§ 1067, stk. 2, i ZPO).

Artikel 19 – Elektronisk forkyndelse

Endnu ikke fastlagt.

Artikel 20 - Direkte forkyndelse

I henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2020/1784 kan retslige dokumenter forkyndes direkte på Forbundsrepublikken Tysklands område, forudsat at dette udtrykkeligt er hjemlet i den tyske civile retsplejelov.

Retslige dokumenter omfatter f.eks. domme, men ikke stævninger. Sidstnævntes forkyndelse er reguleret i artikel 21 i forordning (EU) 2020/1784. Direkte forkyndelse sker på parternes initiativ (§ 191 i ZPO) og udføres af en foged (ZPO's § 192).

På dette grundlag er f.eks. fogedforkyndelse af en retsafgørelse med henblik på fuldbyrdelse i henhold til ZPO's § 750, stk. 1, forkyndelse af andre fuldbyrdelsesdokumenter som omhandlet i ZPO's § 794, sikringskendelser i henhold til ZPO's § 922, stk. 2, eller kendelser om foreløbige forholdsregler som omhandlet i ZPO's § 936 og 922 tilladt.

Artikel 22 - Sagsøgte, der ikke giver møde

De tyske domstole kan træffe afgørelse i en tvist på de betingelser, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784, hvis stævningen eller det tilsvarende dokument er blevet forkyndt offentligt i Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med ZPO's § 185.

Der kan ikke længere anmodes om tilsidesættelse af virkningerne af, at fristen for appel af dommen er udløbet, i henhold til artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1784 efter udløbet af en frist på et år regnet fra udløbet af den frist, der ikke er overholdt (ZPO's § 234, stk. 3).

Artikel 29 – Forholdet til aftaler eller arrangementer mellem medlemsstaterne

Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig anvender fortsat den aftale, der blev indgået mellem deres respektive regeringer den 6. juni 1959 med henblik på yderligere at forenkle de retlige forbindelser i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1. marts 1954 (offentliggjort i Østrigs statstidende BGBl. 27/1960 og Tysklands statstidende BGBl. 1959 II, s. 1523).

Artikel 33, stk. 2 — Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

Ikke relevant.