Formularer til bevisoptagelse (omarbejdning)

Nationale oplysninger og onlineformularer i relation til forordning nr. 2020/1783.

Forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse) (omarbejdning) har til formål at forbedre, forenkle og fremskynde samarbejdet mellem retterne om bevisoptagelse. Forordningen erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 med virkning fra den 1. juli 2022.

Det decentrale IT-system, der skal anvendes som et obligatorisk kommunikationsmiddel til fremsendelse og modtagelse af anmodninger, formularer og anden kommunikation, vil dog først finde anvendelse fra den 1. maj 2025 (den første dag i den måned, der følger efter en periode på tre år efter datoen for ikrafttræden af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25 (se nærmere herom i artikel 35 i forordning (EU) 2020/1783)).

Forordningen finder anvendelse på alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark. Mellem Danmark og de øvrige medlemsstater finder konventionen af 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål anvendelse.

I forordningen er der fastsat tre former for bevisoptagelse mellem medlemsstaterne: Bevisoptagelse via den anmodede ret, direkte bevisoptagelse ved den anmodende ret og bevisoptagelse ved diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Den anmodende ret er den ret eller en anden kompetent myndighed som meddelt af den relevante medlemsstat, for hvilken sagen er påbegyndt eller påtænkt. Den anmodede ret er den ret, der i en anden medlemsstat har kompetence til at optage bevis. Det centrale organ har til opgave at levere oplysninger og søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med anmodninger.

Forordningen indeholder 14 standardformularer.

Yderligere oplysninger findes på vores side om bevisoptagelse.

Udfyldte formularer bør sendes til den relevante kompetente myndighed på den måde, som myndigheden ønsker. Yderligere oplysninger om, hvordan man kan kontakte de kompetente myndigheder, den relevante nationale lovgivning osv. findes i afsnittet om Det Europæiske Retlige Atlas. Denne side indeholder et søgeværktøj til at finde de kompetente myndigheder, som de udfyldte formularer skal sendes til.

Gå til Formularer til bevisoptagelse.

Læs mere:

Vejledning i anvendelsen af forordningen om bevisoptagelse PDF (74 Kb) da

Sidste opdatering: 01/07/2022

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.