Bevisoptagelse via videokonference

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt og tilladt at foretage begge former for bevisoptagelse gennem videokonferencer i Østrig. I Østrig er den civile retspleje reguleret af den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung) i forbindelse med tvister og af loven om frivillig retspleje (AußStrG – Außerstreitgesetz) i sager, der behandles som led i den frivillige retspleje. Bestemmelserne om bevisoptagelse findes i ZPO (§§ 266-389) og AußStrG (§§ 16, 20 og 31-35 med delvis henvisning til ZPO) samt i specifikke bestemmelser om særlige typer retssager, f.eks. i § 85 om pligten til at deltage i faderskabssager. De relevante nationale procedurer og retsregler er nærmere beskrevet i svarene på følgende spørgsmål og i faktaarket "Bevisoptagelse – Østrig".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse og således også til afhøring af parter og vidner og til afhøring af sagkyndige.

I henhold til § 3 i den første lov om covid-19-ledsageforanstaltninger på det retlige område (COVID-19-Justiz-Begleitgesetz, BGBl. I 16/2020 i udgaven som anført i BGBl. I 224/2022) blev der for første gang i civile retssager indført muligheden for med parternes samtykke at afholde mundtlige retsmøder og afhøringer uden parternes eller deres repræsentanters personlige tilstedeværelse ved hjælp af passende tekniske kommunikationsmidler til transmission af tale og billeder og optagelse hermed af beviser under eller uden for retsmødet, uden at betingelserne i § 277 i ZPO er opfyldt, og til inddragelse af personer, der skal deltage i retsmødet.

Denne bestemmelse blev indført på grund af pandemien med det formål at minimere personlig kontakt mellem mennesker og undgå direkte møder under mundtlige afhøringer mellem personer, som i de fleste tilfælde heller ikke ellers ville mødes.

Den første lov om covid-19-ledsageforanstaltninger på det retlige område (BGBl. I 16/2020 i udgaven som anført i BGBl. I 224/2022) udløber den 30. juni 2023.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse. Der kan imidlertid være praktiske hindringer herfor, f.eks. når der skal anvendes certifikater eller visuel inspektion ved bevisoptagelsen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Enhver kan indkaldes af den lokale ret og afhøres i retten via videokonference. Alle domsstole, offentlige anklagemyndigheder og arresthuse i Østrig er udstyret med mindst ét videokonferencesystem.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen generelle databeskyttelsesregler i østrigsk ret for optagelse af afhøringer via videokonference i civile sager. Alle personer, der deltager i videokonferencen, skal derfor acceptere optagelsen. Dette gælder for indirekte bevisoptagelse, der i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("forordningen") skal foretages efter den anmodede stats ret.

Dog fremsættes en anmodning om direkte bevisoptagelse i princippet efter den anmodende stats ret, jf. forordningens artikel 19, stk. 8. Såfremt videokonferencer efter denne lovgivning kan optages uden de pågældende personers samtykke, anerkender Østrig dette.

Afhøringer via videokonference kan i princippet optages ved brug af ethvert videokonferencesystem. De steder, hvor retssagen normalt optages (i mange strafferetter), kan det eksisterende tekniske udstyr anvendes til at optage afhøringen via videokonference. Afhøringen kan optages ethvert andet sted, hvis der blot installeres et egnet lagermedium.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Det fremgår af forordningens artikel 12, stk. 2, at bevis skal optages efter den anmodede stats ret. Afhøringen skal derfor foretages på tysk (ved nogle østrigske domstole er kroatisk, slovensk eller ungarsk ligeledes tilladt). Den anmodende ret kan fremsætte ønske om at benytte sit eget officielle sprog (eller ethvert andet sprog) som led i særlige formkrav for udførelse af den pågældende rets anmodning om bevisoptagelse. Den anmodede ret kan f.eks. imidlertid afslå dette ønske, hvis det ikke er muligt på grund af større praktiske vanskeligheder, jf. forordningens artikel 12, stk. 3.

b) Ifølge forordningens artikel 19, stk. 8, skal den anmodende ret i princippet foretage den direkte bevisoptagelse efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, og således på et af de officielle sprog, der er tilladt efter denne lovgivning. Som den anmodede medlemsstat kan Østrig imidlertid i henhold til artikel 19, stk. 4, gøre bevisoptagelsen betinget af anvendelsen af sit sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I forbindelse med indirekte bevisoptagelse påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodede ret, uanset en eventuel refusion som omhandlet i forordningens artikel 22, stk. 2. De pågældende domstole bør imidlertid samarbejde konstruktivt (på dette som på andre områder).

I forbindelse med direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 20 påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodende ret. I henhold til artikel 20, stk. 2, er den anmodede medlemsstat ansvarlig for at yde bistand.

Beslutningen om, hvilken medlemsstat tolken skal komme fra, og hvor de skal møde, skal træffes ud fra, hvad der er passende i den enkelte sag.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I Østrig indkaldes den person, der skal afhøres, til afhøring via videokonference på samme måde og med samme frister som ved indkaldelse til at give møde for den ret, der behandler sagen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der er ingen opkaldsafgifter for brug af videokonferencer via internetprotokol (IP). Ved brug af videokonferencer via ISDN opkræves dem, der ringer, afgifter som ved et telefonopkald. Disse afgifter varierer, afhængigt af hvor det anlæg, der ringes til, er placeret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Dette ansvar påhviler primært den anmodende ret, der er bundet af forordningens artikel 19, stk. 2, og som i de fleste tilfælde selv indkalder de pågældende til at deltage i videokonferencen. Hvis den østrigske centralmyndighed eller en østrigsk ret under forberedelsen eller gennemførelsen af den direkte bevisoptagelse konstaterer, at forordningens artikel 19, stk. 2, muligvis er blevet tilsidesat, skal myndigheden eller retten i samarbejde med den anmodende ret sikre, at denne bestemmelse overholdes behørigt. Ansatte ved domstolene i Østrig er uddannet i anvendelsen af forordning (EF) nr. 1206/2001, og de har ligeledes adgang til den europæiske vejledning om brug af videokonferencer i grænseoverskridende sager via justitsministeriets intranet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Fotoidentifikation anvendes til at kontrollere personens identitet. Personens identitet kontrolleres ligeledes i forbindelse med afhøringen (§ 340, stk. 1, i ZPO).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Bestemmelserne om parters edsaflæggelse findes i §§ 377 og 379 i ZPO, og bestemmelserne om vidners edsaflæggelse findes i §§ 336-338 i ZPO.

Både parter og vidner skal aflægge ed. Parterne kan ikke tvinges til at aflægge ed, men vidner kan straffes, hvis de med urette nægter at aflægge ed (§§ 325 og 326 i ZPO – sanktionerne er de samme, som hvis de nægter at vidne, og omfatter bødestraf eller op til seks ugers fængsel).

Ifølge § 288, stk. 2, i straffeloven (StGB – Strafgesetzbuch) kan afgivelse eller bekræftelse af en falsk forklaring under ed eller anden falsk edsaflæggelse i henhold til den relevante lovgivning straffes med mellem seks måneders og fem års fængsel.

Falsk forklaring afgivet af en part i sagen, der ikke har aflagt ed, betragtes ikke som en strafbar handling. Et vidne, som ikke har aflagt ed, og som afgiver falsk forklaring, kan derimod idømmes op til tre års fængsel (§ 288, stk. 1, i StGB).

I henhold til § XL i gennemførelsesloven til den civile retsplejelov (EGZPO – Einführungsgesetz zur Zivilprozessordnung) skal bestemmelserne i loven af 3. maj 1868, RGBl. nr. 33 (edens ordlyd og andre formaliteter) anvendes (se https://alex.onb.ac.at/cgi-content/alex?aid=rgb&datum=18680004&seite=00000067).

I § 336, stk. 1, og § 377, stk. 1, i ZPO er det fastsat, at personer, der tidligere er blevet dømt for at afgive falsk vidneforklaring, som er under 14 år, eller som har en utilstrækkelig forståelse af edens karakter eller mening på grund af manglende modenhed eller et mentalt handicap, ikke aflægge ed, og de kan derfor ikke tages i ed.

Ovenstående bestemmelser om afhøring af et vidne eller en part under ed kan ikke anvendes i sager, der er omfattet af loven om frivillig retspleje (§ 35 i AußStrG).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal fremlægge følgende oplysninger:

• IP-adresse og/eller ISDN-nummer med kaldenummer
• Navn, telefonnummer og e-mailadresse for en ansat ved den anmodende ret, der er ansvarlig for de tekniske aspekter af fjernudstyret.