Bevisoptagelse via videokonference

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupniku - Republikken Kroatiens officielle tidende nr 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13, 89/14, 70/19 og 80/22; herefter "ZPP") fastlægger metoden til fjernoptagelse af beviser i civile sager. I henhold til artikel 115(3) i ZPP kan retten bestemme, at visse beviser skal optages på afstand ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Artikel 115(5) i ZPP specificerer, at retten vil beslutte, om der skal optages bevismateriale på afstand efter at have indhentet bemærkninger om sagen fra parterne og andre deltagere, der skal deltage i et retsmøde, der afholdes på afstand.

De regler, der skal vedtages af ministeren med ansvar for retlige anliggender, vil mere præcist definere betingelserne for indhentning af beviser ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Bevisoptagelse kan ske via videokonference med deltagelse af retten, når justitsministeren ved en afgørelse har fastslået, at de forskellige berørte retter opfylder de tekniske betingelser for lydoptagelse af retsmøder.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Da reglerne for betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr, og en teknologisk platform til fjernkommunikation endnu ikke er vedtaget, kendes der ikke nogen begrænsninger for, hvem der kan afhøres via videokonference. Men i henhold til bestemmelserne i ZPP er der ingen begrænsninger på, hvem (vidner, eksperter og parter) der kan afgive vidneforklaring i civile sager.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

ZPP fastsætter ingen generelle begrænsninger for den type beviser, der kan bruges til at bevise visse kendsgerninger, som er afgørende for at nå frem til en afgørelse om sagens substans. I henhold til artikel 115 kan retten bestemme, at retsmødet skal afholdes på afstand ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation, eller at visse beviser skal optages på denne måde. I overensstemmelse med artikel 115, stk. 5, i ZPP skal retten dog først beslutte, om der skal afholdes et retsmøde eller optages specifikke beviser ved fjernsalg, når den har modtaget bemærkninger om sagen fra parterne og andre deltagere, der skal deltage i retsmødet ved fjernsalg. Retten vil derfor afgøre fra sag til sag, om bevismateriale kan fremskaffes på denne måde, eller om der er begrænsninger, der forhindrer denne metode til at fremskaffe bevismateriale.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Da reglerne for betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation endnu ikke er vedtaget, kendes der ikke nogen begrænsninger for de steder, hvor folk kan afhøres via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Da der endnu ikke er vedtaget regler om betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation, er det ikke muligt at besvare dette spørgsmål.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Parterne og andre aktører i sagen skal have ret til at bruge deres eget sprog, når de deltager i retsmøder, og når de mundtligt udfører andre proceduremæssige handlinger for retten eller domstolen. Hvis sagen ikke føres på partens eller andre deltagere i sagens sprog, tolkes (oversættes mundtligt) det, der fremlægges under retsmødet, samt de dokumenter, der fremlægges som bevis under retsmødet, til deres sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Parterne og andre deltagere i sagen vil blive informeret om retten til at følge den mundtlige forhandling i retten på deres eget sprog med hjælp af en tolk. De kan give afkald på retten til tolkning, hvis de erklærer, at de er fortrolige med det sprog, som sagen føres på. Det skal fremgå af referatet, at parterne eller deltagerne er blevet informeret om denne ret, og hvilke erklæringer de har afgivet. Tolkning leveres af tolke. Udgifterne til tolkning afholdes af den pågældende part eller deltager.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Da der endnu ikke er vedtaget regler om betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation, er det ikke muligt at besvare dette spørgsmål.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når retten træffer afgørelse om sagens omkostninger, vil den kun pålægge parten at godtgøre de omkostninger, der var nødvendige for sagens gennemførelse. Retten træffer afgørelse om de nødvendige omkostninger og deres størrelse efter en omhyggelig vurdering af alle omstændigheder, navnlig under hensyntagen til reglerne om forberedelse af hovedforhandlingen, som omfatter indgivelse af processkrifter, et forberedende retsmøde og en hovedforhandling.

Når en part anmoder om optagelse af beviser, skal den på forhånd deponere det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved bevisoptagelsen, efter rettens afgørelse. Hvis begge parter anmoder om bevisoptagelse, eller hvis retten af egen drift beslutter det, skal retten bestemme, at det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne, deles ligeligt mellem de to parter. Hvis retten af egen drift har truffet afgørelse herom, kan den bestemme, at kun den ene part skal deponere beløbet.

Den part, der taber sagen i sin helhed, er forpligtet til at betale de omkostninger, som modparten og dennes intervenient har haft i sagen. Intervenienten, der er indtrådt i sagen til støtte for den tabende part, er forpligtet til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med pågældendes mellemkomst.

Hvis parterne hver især har fået delvist medhold, bestemmer retten først den procentdel, hvormed hver af dem har fået medhold, og trækker derefter den "mindre succesfulde" parts procentdel fra den "mere succesfulde" parts procentdel, Herefter fastsætter den størrelsen af de forskellige omkostninger og de samlede omkostninger for den "mere succesrige" part i tvisten, som var nødvendige for en korrekt gennemførelse af sagen, og refunderer denne part den del af de samlede omkostninger, der svarer til den procentdel, der er tilbage, når der tages højde for de procentsatser, hvormed parterne fik medhold. Procentdelen af "succes" vurderes på baggrund af de krav, der er blevet opretholdt, under hensyntagen til de afgørende beviser, der er blevet fremlagt til støtte for disse krav.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Vidner indkaldes skriftligt med angivelse af deres fulde navn, tid og sted, den sag, de indkaldes i, og deres status som vidne. Indkaldelsen vil gøre vidnerne opmærksomme på konsekvenserne af uberettiget fravær og på deres ret til at få refunderet afholdte udgifter. Dommeren vil advare vidner om, at de kan nægte at vidne om, hvad en part har betroet dem i deres egenskab af befuldmægtigede, om hvad en part eller en anden person har tilstået dem i deres egenskab af bekendere, og om forhold, som vidnet har fået kendskab til som advokat, læge eller i udøvelsen af et andet embede eller erhverv, når han eller hun er bundet af en tavshedspligt med hensyn til, hvad han eller hun har fået kendskab til i udøvelsen af dette embede eller erhverv. Derudover kan et vidne nægte at besvare visse spørgsmål, hvis han har en tvingende grund til at gøre det, især hvis hans svar på et sådant spørgsmål ville udsætte ham - eller en af hans blodsbeslægtede i direkte linje af en hvilken som helst grad, en af hans slægtninge i sidelinjen op til tredje grad, hans ægtefælle, en af hans slægtninge i ægteskabet op til anden grad - selv om ægteskabet er ophørt, hans værge eller myndling eller en af hans forældre eller adoptivbørn - for vanære, alvorlig materiel skade eller strafferetlig forfølgelse. Enkeltdommeren eller retsformanden informerer vidnet om, at han eller hun kan nægte at svare på de stillede spørgsmål.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

For at verificere vidnets identitet beder dommeren ham om at oplyse sit fulde navn, personnummer, faderens navn, beskæftigelse, adresse, fødested, alder og relation til parterne.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Retten kan beslutte at lade vidnet aflægge ed på de forklaringer, han eller hun har afgivet, eller at lade vidnet aflægge ed, før han eller hun afhøres. Eden aflægges mundtligt med følgende ordlyd: "Jeg sværger på min ære, at jeg har talt sandt i alle mine svar på tribunalets/domstolens spørgsmål, og at jeg ikke har udeladt nogen oplysninger, som jeg havde kendskab til." Døve/Stumme vidner, der kan læse og skrive, aflægger eden ved at underskrive teksten, mens døve vidner aflægger eden ved at læse den. Hvis døve eller stumme vidner ikke kan læse eller skrive, aflægger de ed med hjælp fra en tolk. Hvis et vidne bliver afhørt igen, aflægger de ikke ed en gang til, men bliver kun mindet om den ed, de allerede har aflagt. Vidner, der er mindreårige på datoen for høringen, eller som ikke kan forstå betydningen af vidneudsagnet, behøver ikke at aflægge ed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Da der endnu ikke er vedtaget regler om betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation, er det ikke muligt at besvare dette spørgsmål.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Da der endnu ikke er vedtaget regler om betingelserne for bevisoptagelse ved hjælp af audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation, er det ikke muligt at besvare dette spørgsmål.