Bevisoptagelse via videokonference

Slovakiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke regler, der gør det muligt at indhente bevismateriale med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat, men der er intet, der forhindrer en domstol i at gøre det. I henhold til retsplejeloven indhenter en domstol beviser under retsmødet og, hvis det er relevant, uden for retsmødet (se artikel 188 i den civile retsplejelov). Retten kan, med parternes samtykke, afholde et retsmøde via videokonference eller anden kommunikationsteknologi (se artikel 175 i den civile retsplejelov). I princippet har parterne ret til at være til stede under bevisoptagelsen.

Der er ingen specifikke procedurer for bevisoptagelse via videokonference (ud over dem, der er angivet ovenfor). Det er derfor kun reglerne om bevisoptagelse, den civile retsplejelov og den afledte ret, der udgøres af de processuelle og administrative regler for domstole (i 2015, det slovakiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 543 af 11. november 2005 om processuelle og administrative regler for distriktsdomstole, regionale domstole, specialdomstolen og militærdomstole), der gælder i denne sag.

Alle andre spørgsmål skal løses ved aftale mellem de berørte domstole og med hjælp fra RJE.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Det slovakiske retssystem har ingen begrænsninger på, hvem der kan blive hørt via videokonference. Ifølge artikel 187 i den civile retsplejelov kan alt, der bidrager til den nødvendige opklaring af sagen, og som er blevet lovligt fremskaffet som en del af efterforskningen, bruges som bevismateriale. Det er hovedsageligt parterne, vidnerne og eksperterne, der kan blive hørt.

I henhold til artikel 203 i den civile retsplejelov skal beviser fremskaffes på en sådan måde, at de opfylder forpligtelsen til at bevare fortroligheden af klassificerede oplysninger.

I henhold til artikel 38 i den civile retsplejelov skal retten tage hans eller hendes mening i betragtning, hvis en part i sagen er mindreårig. Retten kan indhente en udtalelse fra det mindreårige barn gennem barnets juridiske repræsentant eller den ansvarlige myndighed for social og juridisk beskyttelse af børn og socialt værgemål, eller den kan høre den mindreårige, selv om hans eller hendes forældre ikke er til stede. I dette tilfælde afhænger de specifikke restriktioner naturligvis af den mindreåriges alder og modenhed og af den måde, hvorpå retten har besluttet at behandle sagen.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen, bortset fra dem, der skyldes bevisernes art (dvs. manglende mulighed for at foretage en undersøgelse af lokalerne via videokonference osv.)

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevisoptagelse sker som regel ved et retsmøde (se artikel 188 i den civile retsplejelov), som normalt finder sted i retsbygningen (se artikel 25 sammenholdt med artikel 35 i de processuelle og administrative regler for domstolene). Af tekniske årsager er det svært at forestille sig, hvordan nogen skulle kunne høres andre steder.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Videokonferenceudstyret gør det også muligt at optage videokonferencen. I henhold til artikel 175 i den civile retsplejelov kan et retsmøde kun gennemføres via videokonference med parternes samtykke. Den resulterende optagelse gemmes på et datamedie, som indgår i retsakten.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Der er ingen specifikke regler for bevisoptagelse i udlandet eller via videokonference. Hvis retsmødet afholdes i henhold til artikel 12-14, handler den slovakiske domstol i overensstemmelse med de generelle bestemmelser altid på det officielle sprog og stiller om nødvendigt en tolk til rådighed.

Hvis den anmodende domstol gennemfører den i artikel 19-20 omhandlede undersøgelse direkte, skal den gøre det på sit eget sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis retsmødet afholdes via videokonference i overensstemmelse med artikel 12-14, og der er behov for tolkning (f.eks. hvis retten hører en franskmand, der bor i Slovakiet), vil tolken blive stillet til rådighed af den slovakiske ret, men den slovakiske ret vil anmode om kompensation fra den anmodende ret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordningen. Hvis retsmødet afholdes via videokonference i overensstemmelse med artikel 19, aftaler centralmyndigheden betingelserne med den anmodende domstol og tilbyder om nødvendigt at stille en tolk til rådighed. Du kan finde de tolke, der er installeret i Den Slovakiske Republik på hjemmesiden for Den Slovakiske Republiks Justitsministerium.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. De generelle regler for afholdelse af retsmøder og indkaldelse af vidner og parter finder anvendelse. Retten optager som regel beviser under retsmødet (se artikel 188 i den civile retsplejelov), og indkaldelsen skal ske i så god tid, at den lovbestemte frist for forberedelse til et retsmøde overholdes. Proceduren for indkaldelse til møder er reguleret i artikel 46, stk. 3, i de processuelle og administrative regler for domstolene. Der skal indkaldes til retsmødet ”normalt mindst fem dage før den dato, hvor retsmødet skal afholdes” (se artikel 178(2) i den civile retsplejelov).

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Slovakiske domstole opkræver ikke betaling for selve videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Som hovedregel skal retten ved retsmødets begyndelse informere personen om hans eller hendes processuelle rettigheder og forpligtelser. Dette gælder ikke, hvis personen er repræsenteret af en advokat, eller hvis parten i tvisten er staten, en statslig myndighed eller en juridisk person, der er repræsenteret af en advokat (se artikel 160 i den civile retsplejelov).

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det slovakiske retssystem indeholder ingen specifikke bestemmelser, der regulerer disse spørgsmål i forbindelse med videokonferencer. Den specifikke procedure vil blive fastlagt ved en ad hoc-aftale mellem de berørte domstole. De generelle bestemmelser om verificering af identiteten på den person, der skal høres, gælder naturligvis (se artikel 200 i den civile retsplejelov). Oplysningerne vil blive kontrolleret i forhold til identitetskortet eller passet. Ved høringens start skal vidnets identitet og eventuelle omstændigheder, der kan påvirke hans eller hendes troværdighed (familiebånd osv.), fastslås.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Det slovakiske retssystem indeholder specifikke bestemmelser om disse spørgsmål i straffesager, men ikke i civile sager.

Ifølge den civile retsplejelov (se artikel 196, stk. 2) skal retten i begyndelsen af retsmødet informere vidnet om vigtigheden af vidneudsagnet, hans rettigheder og pligter (til at sige sandheden og ikke tie) og de strafferetlige konsekvenser af at afgive falsk vidneudsagn.

Hvis den anmodende ret anmoder om afhøring af et vidne, en ekspert eller en part under ed i overensstemmelse med sin retsorden, er denne procedure ikke i strid med slovakisk offentlig orden. Teksten til eden er beskrevet i loven om international privat- og procesret (se artikel 58 b i lov 97/1963 Coll.).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Hver slovakisk domstol har en administrativ medarbejder, som det er muligt at planlægge en testforbindelse med på dagen for retsmødet osv. Den administrative medarbejder er uddannet i brugen af videokonferenceudstyr. De er uddannet i brugen af videokonferenceudstyr. I tilfælde af et problem kontakter denne medarbejder en retstekniker og kan arrangere, at denne er til stede på dagen for retsmødet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Dette er oplysninger af teknisk art, som gør det muligt at oprette forbindelse til den anmodende domstols system, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om tolken.

Sidste opdatering: 27/09/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.