Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse er et juridisk udtryk for en lovformeligt gennemført og dokumenteret meddelelse af dokumenter for forkyndelsesadressaten, dvs. den person, for hvem et dokument skal forkyndes. Forkyndelse kan defineres som det at give et dokuments adressat mulighed for at gøre sig bekendt med dette. Forkyndelsen skal sikre, at forkyndelsesadressaten rent faktisk får kendskab til sagsanlæg eller i det mindste får mulighed for at få kendskab hertil. Samtidig benyttes forkyndelsen til at bevise, hvornår og hvordan et dokument er blevet sendt til en adressat.

Forkyndelsen har i retssager til formål at sikre retten til at blive hørt og til en retfærdig rettergang. Der findes derfor særlige procedurer for forkyndelse af dokumenter.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

I Tyskland foreligger der ingen udtømmende regler om, hvilke særlige dokumenter der skal forkyndes formelt. Formel forkyndelse skal finde sted, når denne forkyndelsesform er hensigtsmæssig, dvs. obligatorisk, f.eks. når rettigheder først opstår, eller frister først begynder at løbe ved forkyndelsen. Bestemmelserne i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung – ZPO) fastsætter delvis, hvilke dokumenter der skal forkyndes. Stævninger i retssager og retsafgørelser, der kan appelleres, skal eksempelvis forkyndes ved lov.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Forskellige personer kan forkynde et dokument, alt efter om der er tale om en forkyndelse ex officio, jf. § 166 til 190 i ZPO, eller en forkyndelse på begæring af parterne, jf. § 191 til 195 i ZPO.

Dokumenterne forkyndes typisk ex officio. De forkyndes i henhold til § 168, stk. 1, i ZPO i princippet gennem justitskontoret ved den ret, hvor sagen allerede verserer. Justitskontoret kan vælge at lade posttjenesten eller en retsmedarbejder foretage forkyndelsen eller selv foretage forkyndelsen.

Forkyndelse på begæring af parterne foretages udelukkende, når dette er godkendt eller foreskrevet ved lov. Forkyndelsen foretages i henhold til § 192 i ZPO i princippet ved en foged (Gerichtsvollzieher), som enten får overdraget denne opgave direkte af den pågældende part eller indirekte via justitskontoret. Fogeden kan herefter lade dokumentet forkynde via posttjenesten, jf. § 194 i ZPO.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Enhver tysk myndighed, der af en udenlandsk enhed opfordres til at foretage forkyndelse i Tyskland, bestræber sig normalt på at finde adressatens nuværende adresse, hvis den konstaterer, at adressaten ikke bor på den adresse, der er angivet i forkyndelsesanmodningen, eller hvis den pågældendes adresse i forkyndelsesanmodningen er forkert eller ufuldstændig. Den tyske myndighed yder denne service frivilligt og er ikke forpligtet hertil.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

I henhold til § 44 i den tyske forbundslov om folkeregistrering (Bundesmeldegesetz – BMG) kan offentlige myndigheder og privatpersoner i andre lande anmode de tyske registreringsmyndigheder om visse oplysninger om en bestemt person uden at angive baggrunden for anmodningen. Dette dokument kaldes en simpel registerudskrift (einfache Melderegisterauskunft).

I den simple registerudskrift anføres:

• efternavn
• fornavne, med angivelse af det brugte fornavn
• en eventuel doktorgrad
• nuværende adresser
• hvis personen er død, en erklæring herom.

Anmodningen skal sendes til den kompetente registreringsmyndighed. Det vil normalt være borgerkontoret (Bürgeramt) i den kommune eller by, hvor den pågældende formodes at bo. I flere og flere kommuner er det muligt at få en registerudskrift elektronisk via internettet.

Registerudskriften pålægges et gebyr, der varierer fra forbundsstat til forbundsstat.

Registerudskriften må kun udleveres, hvis den person, der er søgt efter, kan identificeres præcist ud fra de nærmere oplysninger, som den anmodende myndighed har fremlagt, og det er således ikke muligt at fremsende en "hitliste" med mulige match. Derudover skal den person eller myndighed, der anmoder om registerudskriften, afgive erklæring om, at den ikke vil anvende oplysningerne i reklameøjemed eller til personligt adresseret reklame.

Der må desuden ikke udleveres en registerudskrift, hvis oplysningerne om den pågældende person er blevet blokeret i henhold til § 51 i forbundsloven om folkeregistrering, eller hvis der er registreret en meddelelse om betinget blokering i henhold til § 52 i samme lov, og hvis det ikke kan udelukkes, at den pågældendes beskyttede rettigheder vil blive krænket.

I forbindelse med de aktiviteter, der helt eller delvist henhører under EU-rettens anvendelsesområde, kan offentlige myndigheder i andre EU-medlemsstater, offentlige myndigheder i andre lande, som har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EU-institutioner og -organer og Det Europæiske Atomenergifællesskabs institutioner og organer få udleveret flere oplysninger end de i § 35 i forbundsloven om folkeregistrering omhandlede, alt efter hvad der er nødvendigt for, at den anmodende myndighed kan varetage sine opgaver.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter hjælper Tyskland med at søge efter adresser ved på den europæiske e-justiceportal at give detaljerede oplysninger om, hvordan adresser i Tyskland kan findes.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Dokumenter forkyndes oftest ex officio. Forkyndelsen foretages normalt via posttjenesten. Justitskontoret udsteder i overensstemmelse med § 176, stk. 2, i ZPO en forkyndelsesanmodning til posttjenesten og indleverer det dokument, der skal forkyndes, fysisk i en lukket kuvert og med en fortrykt forkyndelsesattest. Posttjenesten foretager forkyndelsen, udfylder forkyndelsesattesten og returnerer den hurtigst muligt til rettens justitskontor.

Denne fysiske aflevering af forkyndelsesdokumentet til adressaten er reguleret ved § 177 i ZPO og kan ske overalt, hvilket vil sige, at den forkyndelsesansvarlige ikke er bundet til et bestemt sted. Hvis adressaten ikke har rets- og handleevne, skal forkyndelsen ske for dennes advokat i overensstemmelse med § 170, stk. 1, første punktum, i ZPO.

Der findes en række alternative forkyndelsesformer. I henhold til ZPO's § 171 kan forkyndelsen også foretages for en af adressaten bemyndiget repræsentant. Under en retssag forkyndes dokumentet normalt for den advokat, der repræsenterer adressaten mod kvittering for modtagelsen, i overensstemmelse med § 172 og 174 i ZPO. Advokaten sender kvitteringen for modtagelsen til retten.

Hvis begge parter i en retssag er repræsenteret ved en advokat, kan forkyndelsen ske fra advokat til advokat, jf. § 195 i ZPO. Det gælder også for dokumenter, som skal forkyndes ex officio, medmindre modparten samtidig skal have forkyndt en kendelse. I dokumentet skal det være anført, at dokumentet forkyndes fra advokat til advokat. Kvitteringen for modtagelsen er også her bevis for forkyndelsen.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektroniske dokumenter kan i henhold til § 173 og 130a i ZPO i princippet forkyndes elektronisk i alle civile sager via et sikkert transmissionsmedium (sikker e-mail (De-Mail), særlige elektroniske postkasser, en brugerkonto i henhold til loven om onlineadgang (Onlinezugangsgesetz, OZG)). Advokater, notarer, fogeder, skattekonsulenter – fra den 1. januar 2023 – samt offentlige myndigheder, instanser (Körperschaft) og institutioner (Anstalt) og fra den 1. januar 2024 alle andre, som i kraft af deres erhverv formodes at besidde en høj grad af troværdighed, skal indføre et sikkert transmissionsmedium med henblik på elektronisk forkyndelse. Dokumenter kan kun forkyndes elektronisk for andre parter i sagen, hvis de udtrykkeligt har accepteret overførslen af elektroniske dokumenter i forbindelse med den pågældende sag eller, for juridiske personers vedkommende, generelt.

Dokumenter kan ligeledes forkyndes pr. fax for advokater, notarer, fogeder, skattekonsulenter og alle andre, som i kraft af deres erhverv formodes at besidde en høj grad af troværdighed, samt for offentlige myndigheder, instanser og institutioner. Kvitteringen for modtagelsen, som er underskrevet og dateret af adressaten, er tilstrækkeligt bevis for forkyndelsen via fax. Kvitteringen for modtagelsen kan returneres til retten på en fortrykt blanket pr. fax eller som et elektronisk dokument.

SMS-forkyndelse er ikke tilladt.

Elektronisk forkyndelse af elektroniske dokumenter er tilladt for alle typer sager som behandlet i ZPO.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er i øjeblikket kun mulig i den form, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, litra a).

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordningen om forkyndelse af dokumenter er endnu ikke mulig.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Der gives et samlet svar på spørgsmål 7.1-7.3.

Hvis det ikke er muligt at forkynde et dokument direkte for adressaten, kan der foretages en såkaldt "indirekte" forkyndelse. Indirekte forkyndelse kan foretages på følgende måde:

a) Indirekte forkyndelse for en "subsidiær modtager" (§ 178 i ZPO)

Den primære mulighed hvad angår indirekte forkyndelse er forkyndelse for en subsidiær modtager i henhold til § 178 i ZPO. Hvis den person, som dokumentet skal forkyndes for, ikke er at træffe på sin bopæl, i sine forretningslokaler eller på den institution (f.eks. et fængsel eller et hospital), hvor vedkommende bor, sker der en indirekte forkyndelse ved, at dokumentet afleveres fysisk til en af følgende personer:

• på adressatens bopæl: et voksent familiemedlem, en person, der er ansat af familien, eller en voksen fast beboer i husstanden
• i adressatens forretningslokaler: en person, der er ansat der
• på en institution: enten lederen af institutionen eller en behørigt bemyndiget repræsentant.

Der må dog i henhold til § 178, stk. 2, i ZPO ikke ske indirekte forkyndelse for ovennævnte personer, hvis de pågældende er involveret i retssagen som modpart til den person, for hvem dokumentet skal forkyndes. I tilfælde af indirekte forkyndelse for en "subsidiær modtager" anses forkyndelsen for at have fundet sted ved fysisk aflevering af dokumentet til den subsidiære modtager.

b) Indirekte forkyndelse ved anbringelse af dokumentet i postkassen i henhold til § 180 i ZPO

Hvis indirekte forkyndelse for en subsidiær modtager ikke er mulig på bopælen eller i forretningslokalerne, kan den indirekte forkyndelse ske ved, at dokumentet lægges i postkassen i overensstemmelse med § 180 i ZPO. Dokumentet skal i så fald lægges i den postkasse, som hører til bopælen eller forretningslokalerne. Dokumentet anses for at være forkyndt, når det er lagt i postkassen.

c) Indirekte forkyndelse ved deponering af dokumentet i henhold til § 181 i ZPO

Hvis det ikke er muligt at foretage indirekte forkyndelse på adressatens bopæl eller ved at lægge dokumentet i postkassen, kan den indirekte forkyndelse ske ved deponering af dokumentet i henhold til § 181 i ZPO. Deponeringen kan enten ske på byrettens (Amtsgericht) justitskontor i den retskreds, hvor forkyndelsesstedet ligger, eller, hvis postvæsenet står for forkyndelsen af dokumentet, på et af postvæsenet angivet postkontor på forkyndelsesstedet eller på det sted, hvor byretten ligger. Adressaten skal have skriftlig meddelelse om deponeringen på samme måde som ved levering af et almindeligt brev. Hvis dette ikke er muligt, skal den skriftlige meddelelse slås op på døren til bopælen, forretningslokalerne eller institutionen. Dokumentet anses for at være forkyndt, når den skriftlige meddelelse er afleveret.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis adressaten er hjemme, i sine forretningslokaler eller på den institution, hvor vedkommende bor, men nægter at tage imod dokumentet, sondres der mellem følgende scenarier:

Hvis det er berettiget at nægte modtagelsen, skal der foretages en ny gyldig forkyndelse. Det er f.eks. berettiget at nægte modtagelsen, hvis adressen er forkert, eller hvis adressaten ikke er angivet nøjagtigt.

Hvis det ikke er berettiget at nægte modtagelsen, skal dokumentet i overensstemmelse med § 179 i ZPO efterlades på bopælen eller i forretningslokalerne. Hvis adressaten ikke har nogen bopæl eller forretningslokaler, skal dokumentet returneres til afsenderen. Hvis modtagelsen af det dokument, der skal forkyndes, er blevet uberettiget nægtet, anses dokumentet stadig for at være blevet forkyndt.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ifølge Den Europæiske Unions Domstols retspraksis i sin dom af 2. marts 2017 i sag C‑354/15, Henderson, anses forkyndelse via posttjenesten med kvittering for modtagelse ligeledes for at have fundet sted, når dokumentet er overdraget til tredjemand på adressatens bopæl. Denne bestemmelse finder kun anvendelse, såfremt der befinder sig voksne personer på adressatens bopæl, hvad enten der er tale om familiemedlemmer, der bor på samme adresse som den pågældende, eller om personer, som af dokumentets adressat er ansat til at arbejde på adressen. I overensstemmelse med artikel 18‑003, nr. 4.1, i verdenspostkonventionen kan en anden person, der er bemyndiget til at modtage posten efter de nationale bestemmelser, ligeledes underskrive modtagelsesbeviset.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I henhold til artikel 19‑104, nr. 5.3, i verdenspostkonventionen skal postvæsenet have posten klar til afhentning, hvis det ikke lykkes at forkynde dokumenterne. Deutsche Post AG leverer kun anbefalet post til adressaten personligt eller til en person, som er blevet skriftligt bemyndiget af adressaten til at modtage posten. I sin dom af 2. marts 2017 i sag C‑354/15, Henderson, bestemmer Den Europæiske Unions Domstol, at forkyndelse i henhold til artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter kun anses for at have fundet sted, hvis kvitteringen for modtagelsen eller tilsvarende er blevet udfyldt af den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, eller af en stedfortrædende modtager.
Hvis ikke der foreligger nogen kvittering for modtagelsen af forsendelsen, antages det, at forkyndelsen ikke har fundet sted.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Det fremgår af artikel 19‑104, nr. 5.3, i verdenspostkonventionen, at opbevaringsperioden fastsættes i de respektive nationale bestemmelser. Den må imidlertid ikke overstige en måned. I helt ekstraordinære tilfælde kan dokumenter opbevares i to måneder. Når adressaten har fået meddelelse om posten, opbevarer Deutsche Post AG den i en uge. Den person, der forestår forkyndelsen, lægger en meddelelse i adressatens postkasse med nærmere oplysninger om det postkontor, hvor posten kan afhentes, og om afhentningsfristen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Der foreligger forskellige skriftlige beviser for forkyndelsen af dokumentet. Som dokumentation for, at et dokument er blevet forkyndt, skal der i princippet udfærdiges en forkyndelsesattest på den særlige fortrykte blanket, jf. § 182 i ZPO, og denne skal straks returneres til justitskontoret. Attesten indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere forkyndelsen, særlig:

• navnet på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes
• navnet på den person, som dokumentet er blevet fysisk afleveret til
• sted, dato og – hvis retten kræver det – tidspunkt for forkyndelsen
• efternavn og fornavne på den person, der forestod forkyndelsen, og vedkommendes underskrift samt eventuelt angivelse af den virksomhed eller myndighed, der er blevet anmodet om at foretage forkyndelse.

Hvis forkyndelsen sker på begæring af parterne, skal forkyndelsesattesten i henhold til § 193, stk. 4, i ZPO sendes til den part, på hvis vegne dokumentet er blevet forkyndt.

I henhold til ZPO's § 169, stk. 1, attesterer justitskontoret på begæring tidspunktet for forkyndelsen.

I tilfælde af indirekte forkyndelse skal grunden til den indirekte forkyndelse altid anføres på attesten. Hvis den indirekte forkyndelse sker ved deponering, skal det på attesten angives, hvordan der skriftligt er givet meddelelse om deponeringen. Hvis modtagelsen af dokumentet er blevet uberettiget nægtet, skal det i attesten angives, hvem der har nægtet modtagelse, og om brevet blev efterladt på forkyndelsesstedet eller returneret til afsenderen.

I særlige tilfælde er det ikke nødvendigt med en forkyndelsesattest som dokumentation:

• Hvis forkyndelse sker ved fysisk aflevering i rettens officielle lokaler, anses det som bevis for forkyndelsen, at det i sagsakterne og på dokumentet angives, at – og hvornår – forkyndelse har fundet sted, jf. § 174, andet punktum, i ZPO.
• Hvis et dokument forkyndes for en advokat, er advokatens kvittering for modtagelsen tilstrækkelig dokumentation for forkyndelsen, jf. § 175 i ZPO.
• Sker forkyndelsen ved anbefalet brev med anmodning om modtagelsesbevis, er modtagelsesbeviset tilstrækkelig dokumentation, jf. § 176, stk. 1, andet punktum, i ZPO. Det samme gælder, hvis dokumentet forkyndes i udlandet ved anbefalet brev med anmodning om modtagelsesbevis (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter og § 183, stk. 2, andet punktum, sætningens første halvdel, og stk. 5, første punktum, i ZPO).
• Hvis dokumentet forkyndes i udlandet med bistand fra de udenlandske myndigheder eller Tysklands konsulære repræsentation (konsularische Vertretung des Bundes) dokumenteres forkyndelsen ved, at den modtagende myndighed attesterer den (§ 16 i lov om udøvelse af konsulære funktioner (Konsulargesetz), § 183, stk. 5, andet punktum, i ZPO).
• Hvis forkyndelsen sker elektronisk, er en kvittering for modtagelse, der skal returneres, i henhold til ZPO's § 173, stk. 3, tilstrækkeligt i tilfælde af forkyndelse for advokater, notarer, fogeder, skattekonsulenter og alle andre, som i kraft af deres erhverv formodes at besidde en høj grad af troværdighed, samt offentlige myndigheder, instanser (Körperschaft) eller institutioner (Anstalt). Der er ikke noget skriftligt bevis i tilfælde af forkyndelse for andre adressater. I dette tilfælde anses det elektroniske dokument i henhold til ZPO's § 173, stk. 4, for at være forkyndt på tredjedagen efter den modtagelsesdato, der er angivet på den automatiske kvittering for modtagelse, hvis adressaten ikke godtgør, at vedkommende ikke har haft adgang til det elektroniske dokument, eller at der har været for sen adgang.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis forkyndelsen finder sted på en anden måde end den i ZPO foreskrevne, er den som et grundlæggende princip ikke gyldig. En sådan manglende forkyndelse kan i henhold til § 189 i ZPO afhjælpes, idet dokumentet rent faktisk modtages af den person, for hvem dokumentet blev eller kunne blive forkyndt, jf. ZPO. I så fald anses dokumentet for at være forkyndt på tidspunktet for dets faktiske modtagelse. I dette tilfælde afhjælpes den mangelfulde forkyndelse.

Når hverken adressaten eller en anden adressat i henhold til ZPO (f.eks. et myndigt medlem af adressatens familie) modtager dokumentet, er der ingen mulighed for afhjælpning. Forkyndelsesproceduren er ugyldig, og den skal indledes på ny.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Nej.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

I princippet skal der betales gebyrer for rettens forkyndelse af et dokument. I tyske retssager, hvor gebyrerne er baseret på søgsmålsværdien, dækker retsgebyret dog de første ti gange, der forkyndes dokumenter. Ved efterfølgende forkyndelse af dokumenter og ved forkyndelse af dokumenter i andre tyske retssager opkræves et fast gebyr på 3,50 EUR ved hver forkyndelse af dokumenter med en forkyndelsesattest, ved anbefalet brev med anmodning om modtagelsesbevis eller af en retsmedarbejder. Der er ikke noget gebyr for rettens elektroniske forkyndelse.

Forkyndelse på begæring af parterne foretages ved en foged.

For iværksættelse af forkyndelse ved indlevering af dokumenterne til postvæsenet opkræver fogeden et gebyr på 3,30 EUR. Hertil kommer de nødvendige udgifter til kopier og porto samt faste gebyrer. Hvis det er nødvendigt at foretage bekræftelse af et dokument, der er indleveret til fogeden med henblik på forkyndelse, opkræves der et særligt fast dokumentgebyr. Dette er på 0,50 EUR pr. side for de første 50 sider og 0,15 EUR for hver af de følgende sider.

Foretages forkyndelsen af fogeden personligt, udgør gebyret 11,00 EUR. I så fald skal fogeden desuden have sine transportomkostninger dækket, og dette beløb udgør, alt efter hvor langt væk adressaten bor, mellem 3,25 EUR og 16,25 EUR.

Generelt medfører fuldbyrdelse af anmodninger om forkyndelse fra andre medlemsstater i henhold til forordning (EU) 2020/1784 ikke gebyrer, medmindre forkyndelsen foretages af en foged. Hvis forkyndelsen foretages af en foged, er gebyrerne de samme som for anmodninger om forkyndelse. De nøjagtige gebyrer i hvert enkelt tilfælde følger af loven om fogedgebyrer (Gerichtsvollzieherkostengesetz) og navnlig af gebyroversigten.