Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af retsakter er handlinger, der består i fremsendelse af dokumenter.

Eksistensen af særlige regler på dette område har til formål at fastlægge de betingelser, der er nødvendige for, at udleveringen af et retsligt eller udenretsligt dokument kan anvendes i bevisførelsen og dermed præcist at definere tidspunktet, stedet og metoden for udlevering af dokumentet og den person, til hvem det skal udleveres, både i retssager (retslige dokumenter) og uden for retssager (udenretslige dokumenter).

Forfatningsdomstolens faste retsprincip fastslår, at proceduren for fremsendelse af dokumenter udgør en forudgående og nødvendig garanti, i tilfælde af at de øvrige forfatningsmæssige garantier ikke er effektive (STC 1/1993 af 13. januar).

Retterne skal på deres side sikre, at proceduren for fremsendelse af dokumenter rent faktisk er effektiv, for så vidt som vedtagelsen af en retsafgørelse uden at have hørt en af parterne kan udgøre en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og føre til retsfornægtelse, forudsat at det godtgøres, at denne afgørelse faktisk er blevet truffet, uden at alle parter har haft mulighed for at udtale sig (STC 54/2010 af 4. oktober).

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

Artikel 149 i LEC fastslår, at de dokumenter, der skal forkyndes officielt af de retslige myndigheder (domstole og fælles tjenester for procedurer for fremsendelse af dokumenter), er retsafgørelser, der træffes i forbindelse med retssager.

De forskellige former for retslig fremsendelse af dokumenter er som følger:

1. Forkyndelser, hvis formålet er at informere om en afgørelse eller en handling.
2. Stævninger til at give møde og til at handle inden for en bestemt periode.
3. Indkaldelser, når de angiver et sted, en dato og et tidspunkt, hvor personen skal møde op og handle.
4. Åbningsskrivelser, hvis formål er at foreskrive adfærd eller inaktivitet i overensstemmelse med loven.
5. Påbud, der har til formål at foreskrive udstedelse af attester og gennemførelse af foranstaltninger, hvis fuldbyrdelse påhviler justitssekretærerne og personalet i de forskellige registre, notarer eller embedsmænd ved de retslige myndigheder.
6. Officielle meddelelser kaldet oficios, der er beregnet til udveksling med ikke-retslige myndigheder og embedsmænd.

Alle dokumenter, som retten anser for at kunne antages under retssagen (uanset om de er fremlagt af parterne, af tredjeparter, som retten kræver til dette formål, eller som er udarbejdet af de sagkyndige, den udpeger), skal forkyndes.

Udenretslige dokumenter (f.eks. notardokumenter) forkyndes også i overensstemmelse med den definition, som Den Europæiske Unions Domstol har fastlagt i sag C-223/14 (Tecom Mican SL og José Arias Domínguez), selv om de ikke er en del af en retssag, som fastslået af Domstolen i sag C-14/08 (Roda Golf & Beach Resort SL).

Kort sagt kan den retslige kommunikation, der gør det muligt for domstolene at udveksle oplysninger med parterne eller med tredjemand, opdeles som følger:

• Kommunikation med parterne: forkyndelser, stævninger, indkaldelser og åbningsskrivelser
• Kommunikation med fysiske eller juridiske personer uden for retssagen: indkaldelser og formelle meddelelser
• Kommunikation med notarer eller justitssekretærer (funcionarios de la Administración de Justicia): påbud
• Kommunikation med ikke-retslige myndigheder og andre embedsmænd: officielle meddelelser kaldet oficios.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

I overensstemmelse med bestemmelserne i LEC's artikel 152 varetages kommunikationen af justitssekretæren (Letrado de la Administración de Justicia) ved hver ret, kaldet Secretario Judicial indtil 2015. Denne er ansvarlig for den rette organisering af tjenesten.

Den udføres for egen regning af embedsmænd, der er tilknyttet retsvæsenet eller af advokaten for den part, der anmoder herom.

De anses for gyldige, hvis der er tilstrækkeligt bevis for, at de er leveret til adressaten personligt eller på dennes bopæl. For sin del attesterer advokaten under eget ansvar identiteten af den person, der modtager dokumentet, og vedkommendes rolle i sagen. Med henblik herpå anfører advokaten disse elementer på det eksemplar, som han eller hun underskriver, samt datoen for meddelelsens fremsendelse.

4 Adresseforespørgsler

I overensstemmelse med forordningen er det op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil indgive anmodninger om adresseoplysninger af egen drift. I Spaniens tilfælde er det blevet anført, at den kompetente myndighed for forkyndelsen, dvs. justitssekretæren, er ansvarlig for at søge efter en bopæl, og i erklæringen vedrørende forordningens artikel 7, stk. 2, litra c), er det blevet anført, at de spanske myndigheder, der er ansvarlige for forkyndelsen, af egen drift vil træffe foranstaltninger til at indhente oplysninger om adresser i bopælsregistret eller andre databaser, hvis den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt.

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Ja, ifølge den spanske erklæring vedrørende artikel 7 i forordning (EU) 2020/1784 vil den kompetente myndighed for forkyndelse (justitssekretæren) af egen drift være den myndighed, der er ansvarlig for at søge efter en bopæl. I henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), kan enheder, der har oprindelsesstatus, indgive anmodninger om bestemmelse af adressaten for det dokument, der skal forkyndes, for den kompetente myndighed, som Spanien har udpeget som ansvarlig for forkyndelsen.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Der findes ikke noget offentligt register til dette formål. I Spanien har domstolene imidlertid databaser med begrænset adgang ("Punto Neutro Judicial"), som de spanske retslige myndigheder kan foretage begrundede søgninger efter bopæl og ejendom i. Når bopælen for adressaten for det dokument, der skal forkyndes, uanset om det er en fysisk eller juridisk person, er ukendt, skal myndigheden således anmode om at søge i de databaser, som er til rådighed for domstolene.

For at få mulighed for denne kontrol skal den opgive det nationale identitetskort, det spanske skatteregistreringsnummer eller identifikationsnummeret på udlændinge med bopæl i Spanien. Hvis den eftersøgte ikke har et sådant spansk identifikationsdokument, bør der gives oplysninger ud over adressatens efternavn og fornavn, f.eks. pasnummer, fødselsdato eller nationalitet. Uden disse oplysninger kan søgningen ende uden resultat. Der kræves ikke betaling for denne service.

Desuden kan parterne have adgang til andre offentlige registre med henblik på at kontrollere adressen. For at få adgang skal interesserede parter betale et gebyr, hvis størrelse afhænger af de ønskede oplysninger.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Justitssekretæren har kompetence til (uden videre) at træffe foranstaltninger med henblik på at indhente oplysninger om adresser i bopælsregistret (Punto Neutro Judicial) eller andre databaser, hvis den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt.

Hvis formularen ledsages af en anmodning om forkyndelse af et dokument i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1784, og hvis det konstateres, at den modtagende myndighed ikke er stedligt kompetent i lyset af resultaterne af søgningen efter bopæl, videresender den dokumentet til den stedligt kompetente modtagende instans og underretter den fremsendende instans herom ved hjælp af formularen i forordningens artikel 10, stk. 4.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Ja, hvis der er alternative metoder til rådighed. LEC's artikel 152 fastslår, at forkyndelsen varetages af justitssekretæren på en af følgende måder:

1. Gennem en advokat, hvis det drejer sig om forkyndelse til personer, der er parter i retssagen, og som repræsenteres af nævnte advokat.
2. Fremsendelse af forkyndelsen pr. post, telegram, e-mail eller andre elektroniske midler, der gør det muligt at arkivere en pålidelig kvittering for modtagelse, dato, klokkeslæt og indhold af forkyndelsen i processkrifterne.
3. Personlig udlevering til adressaten af en fuldstændig genpart af den afgørelse, der skal forkyndes, af den åbningsskrivelse, som retten eller justitssekretæren har rettet til ham eller hende eller af indkaldelsen eller stævningen.
4. Under alle omstændigheder ved hjælp af telematiske midler, for så vidt angår anklagemyndigheden, statsadvokaten (Abogacía del Estado), advokater i parlamentet (Letrados de las Cortes Generales) og lovgivende forsamlinger eller socialforvaltningens juridiske tjeneste, andre offentlige forvaltninger i de selvstyrende regioner eller lokale myndigheder, hvor der ikke er udpeget nogen advokat.

En sådan fremsendelse af dokumenter anses for gyldigt gennemført, hvis proceduren indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at personen er blevet kontaktet i hjemmet, på den elektroniske adresse, der er angivet til dette formål, ved elektronisk fremmøde eller ved hjælp af telematiske eller elektroniske midler, som adressaten har angivet.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

I Spanien er der i overensstemmelse med lov nr. 18/2011 af 5. juli om regulering af anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi i registre (Administración de Justicia) indledt en procedure for oprettelse af den elektroniske sagsmappe. Ændringen af den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento civil), der blev indført ved lov nr. 42/2015 af 5. oktober, gør det obligatorisk for alle retsvæsenets aktører at anvende sikre elektroniske systemer til fremsendelse af dokumenter under retssagen fra den 1. januar 2016. Disse systemer blev udviklet på LexNET-platformen, hvis anvendelse er reguleret ved dekret RD 1065/2015 af 27. november for justitsministeriet. Flere selvstyrende retssamfund har udviklet tilsvarende systemer til elektronisk forkyndelse.

I praksis kan interesserede parter og borgere tilmelde sig elektroniske forkyndelsesprocedurer i de forskellige distrikters retslige procedurer (justitsministerietsSede Judicial Electrónica er den, der dækker det største område).

I henhold til artikel 273, stk. 3, i lov om civil retspleje er alle retsvæsenets aktører forpligtet til at anvende de telematiske eller elektroniske systemer inden for retsplejen til fremlæggelse af dokumenter, der indleder en retssag eller ikke, og andre dokumenter, således at ægtheden af præsentationen garanteres, og at der er uigendriveligt bevis for fuldstændig overdragelse og modtagelse og for datoen, hvor den har fundet sted. Under alle omstændigheder skal følgende aktører som minimum kommunikere elektronisk med retsadministrationen:

1. juridiske personer
2. enheder uden status som juridisk person
3. personer, der udøver erhvervsvirksomhed, for hvilken der kræves registrering hos en faglig organisation med henblik på de formaliteter og handlinger, der skal foretages over for retsadministrationen i forbindelse med denne erhvervsvirksomhed
4. notarer og registerførere
5. personer, der repræsenterer en part, og som er forpligtet til at kommunikere elektronisk med retsadministrationen
6. tjenestemænd i den offentlige forvaltning for så vidt angår de formaliteter og handlinger, de udfører i forbindelse med udøvelsen af deres hverv.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Det accepteres, at forkyndelse ved hjælp af elektroniske midler sker direkte for en person med en kendt adresse, forudsat at dokumenterne sendes og modtages ved hjælp af elektroniske registrerede afsendertjenester, og adressaten tidligere har givet sit udtrykkelige samtykke til, at der anvendes elektroniske midler til forkyndelse af dokumenter i retssager, og forudsat at adressaten tidligere har givet udtrykkeligt samtykke til, at der anvendes e-mails, der sendes til en bestemt e-mailadresse med henblik på forkyndelse af dokumenter ved den pågældende domstol eller retslige myndighed, og adressaten bekræfter modtagelsen af dokumentet med en dateret kvittering.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Uspecificeret. For så vidt angår sagsøgte, der er juridiske personer, har den spanske forfatningsdomstol imidlertid erklæret anvendelsen af e-mail som kommunikationskanal for den første stævning uhensigtsmæssig, idet den skal fremsendes pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen til adressaten i overensstemmelse med LEC's artikel 155, stk. 1 (som anført i STC 129/2019 af 11. november, og gentager således det kriterium, der allerede er fastsat i andre domme TC 6/2019 og 47/2019).

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis det er nødvendigt at fremsende kopien af afgørelsen eller dokumentet, der skal forkyndes pr. anbefalet post eller telegram med kvittering for modtagelsen eller på anden lignende måde, der gør det muligt at anføre pålidelig registrering af modtagelsen af forkyndelsen, datoen for modtagelsen og dens indhold, skal justitssekretæren registrere forsendelsen og dens indhold i sagsmappen samt i givet fald kvitteringen for modtagelsen eller de måder, hvorpå modtagelsen er registreret, eller de dokumenter, som advokaten har fremlagt for at godtgøre modtagelsen, når denne har varetaget forkyndelsen.

I Spanien kan den retslige myndighed, der har truffet afgørelse i hovedsagen, kun træffe afgørelse om forkyndelse ved offentliggørelse (forkyndelse ved bekendtgørelse), hvis den uden held har forsøgt at give meddelelse på de adresser, der er resultatet af søgningen efter modtageren af det dokument, der skal forkyndes (artikel 164 i lov om civil retspleje). Den spanske justitssekretær kan derfor som en modtagende instans med henblik på forkyndelse i henhold til forordning (EU) 2020/1784 ikke beslutte at foretage en forkyndelse ved offentliggørelse (forkyndelse ved bekendtgørelse), for så vidt som denne ikke behøver at kende hovedsagen og blot udfører en handling med gensidig retshjælp.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Dokumenter anses for at være forkyndt, hvis de betingelser, der er fastsat ved lov for hver type eksisterende forkyndelse, er opfyldt.

Under alle omstændigheder bør der anvendes metoder til i procesdokumenterne at medtage uigendrivelige beviser for modtagelsen, datoen, klokkeslættet og indholdet af meddelelsen.

Hvis det er nødvendigt at fremsende kopien af afgørelsen eller dokumentet, der skal forkyndes pr. anbefalet post eller telegram med kvittering for modtagelsen eller på anden lignende måde, der gør det muligt at anføre uigendriveligt bevis for modtagelsen af forkyndelsen, datoen for modtagelsen og dens indhold, skal justitssekretæren registrere forsendelsen og dens indhold i sagsmappen samt i givet fald kvitteringen for modtagelsen eller de måder, hvorpå modtagelsen er registreret, eller de dokumenter, som advokaten har fremlagt for at godtgøre modtagelsen, når denne har varetaget forkyndelsen (artikel 160.1 i LEC).

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis posttjenesterne ikke har mulighed for at levere forkyndelsen eller dokumentet, afleverer de en meddelelse om, at de har forsøgt at levere brevet eller dokumentet og oplyser fristen for afhentning på det dertil udpegede postkontor.

Det er også muligt, at retsembedsmænd uden held har forsøgt at gennemføre fremsendelsen af forkyndelsen eller dokumentet. I så fald afleverer de en meddelelse i adressatens postkasse med besked om, at de har forsøgt at levere dokumentet og oplyser, hvor lang tid vedkommende har til at afhente dokumentet hos den retslige myndighed.

Hvis adressaten har bopæl på det sted, hvor retten har hjemsted, og det ikke drejer sig om meddelelser, som er afgørende for fremmøde, gennemførelse eller personlige indlæg i sagen, er det muligt at fremsende en indkaldelse på en af de i stk. 1 nævnte måder med henblik på, at adressaten møder op hos denne retslige myndighed for at modtage forkyndelsen, åbningsskrivelsen eller et dokument (artikel 160, stk. 3, i LEC).

Dokumentet skal præcist angive genstanden for begæringen om, at den pågældende person giver møde, og angive proceduren og den pågældende sag. Den skal ligeledes oplyse, at hvis personen underlader at give møde uden rimelig begrundelse og inden for den angivne frist, anses forkyndelsen for at være foretaget (artikel 160, stk. 3, i LEC).

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis adressaten uberettiget nægter at modtage forkyndelsen, anses forkyndelsen for at være foretaget, og den har samme retsvirkning, som hvis forkyndelsen af dokumenterne havde været gennemført. De forskellige processuelle frister (artikel 161, stk. 2, i den civile retsplejelov) begynder således at løbe dagen efter afslaget.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

Forordningen tillader forkyndelse af retslige dokumenter direkte via postvæsenet ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen eller tilsvarende. I tilfælde af levering pr. post med kvittering for modtagelsen er det dog også nødvendigt at vedhæfte formularen.

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I overensstemmelse med loven overdrages forsendelser, afhængigt af deres art, til adressaten eller til den person, der er bemyndiget af adressaten, eller anbringes i postbokse eller private postkasser. Enhver person på adressatens bopæl, der opgiver sin identitet og tager imod en forsendelse, anses for at være bemyndiget af adressaten til at modtage forsendelser på dennes adresse, medmindre der tydeligt er givet udtryk for det modsatte (artikel 24 i lov nr. 43/2010 af 30. december om forsyningspligt, brugsret og postmarked).

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I overensstemmelse med loven er de regler, der skal følges, hvis forsendelsen ikke kan leveres til adressaten eller returneres til afsenderen, uanset hvad årsagen er, fastsat ved lov. Disse regler omfatter bestemmelser om proceduren for konstatering af bopæl, herkomst og bestemmelsessted, høring eller stævning af afsendere samt eventuel midlertidig opbevaring, klage og destruktion af forsendelser.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Postmedarbejderen indgiver inden for den fastsatte frist en meddelelse om, at der er forsøgt afleveret en postforsendelse, som kan afhentes på det angivne postkontor. Hvis ingen afhenter forsendelsen inden for den fastsatte frist, skal dette noteres, og brevet returneres til afsenderen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Den udpegede postmedarbejders handlinger er omfattet af formodningen om rigtighed og bevis for omdeling, levering og modtagelse eller nægtelse eller umulighed af at afgive meddelelser fra administrative eller retslige organer, uanset om de foretages fysisk eller elektronisk.

I tilfælde af personlig forkyndelse gennem domstolenes personale udarbejder medarbejderen en sagsakt med angivelse af resultatet af forkyndelsen. Hvis levering til adressaten er mulig, skal modtageren underskrive dokumentet. Hvis den pågældende nægter at kvittere for modtagelsen, skal dette noteres sammen med en meddelelse om, at han eller hun anses for at have modtaget forkyndelsen (se spørgsmål 7.4, artikel 161, stk. 3, i LEC).

I henhold til artikel 161, stk. 3, i lov om civil retspleje kan leveringen, hvis den pågældende adressat ikke er til stede på adressen, ske i en forseglet kuvert til enhver medarbejder, ethvert familiemedlem eller enhver person, der bor hos adressaten, og som er over 14 år gammel og befinder sig på adressen, hvis den adresse, hvortil forkyndelsen skal ske, er adressatens bopæl i henhold til kommunens bopælsregister eller folkeregisteret, eller i henhold til et officielt register eller publikationer udstedt ved faglige bekendtgørelser, eller hvis der er tale om en bolig eller lokaler, der er udlejet til sagsøgte. Kuverten kan også overdrages til en portner eller vagt- eller tilsynsmand for ejendommen, hvis det er relevant. Personen, der modtager brevet, underrettes derefter om sin forpligtelse til at udlevere kopien af afgørelsen eller dokumentet, der skal forkyndes, til adressaten eller underrette ham eller herom, hvis vedkommende ved, hvor adressaten befinder sig. Under alle omstændigheder underrettes personen om sit ansvar for at beskytte adressatens oplysninger.

Hvis meddelelsen sendes til adressatens faste arbejdssted, udleveres forsendelsen i dennes fravær til en person, der erklærer, at han har kendskab til adressaten, eller til lederen af kontoret, der er ansvarlig for modtagelsen af dokumenterne eller genstandene, hvis en sådan findes, efter at have givet denne person de samme oplysninger som beskrevet i stk. 1 ovenfor.

Dokumentet, der dokumenterer disse handlinger, skal indeholde navnet på den person, som meddelelsen er rettet til, og datoen og tidspunktet for, hvornår en person kom til adressatens bopæl uden at finde ham eller hende hjemme, samt navnet på den person, der modtager kopien af afgørelsen eller dokumentet, samt forbindelsen mellem adressaten og denne person. Den således gennemførte forkyndelse har fuld retsvirkning.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Fremsendelse af dokumenter til forkyndelse, der ikke er i overensstemmelse med lovbestemmelserne, er ugyldige, da de kan føre til retsfornægtelse (artikel 266, stk. 1, i LEC). Dog gælder det, på trods af denne uregelmæssighed, at når den person, der har modtaget forkyndelsen, indkaldelsen, stævningen eller åbningsskrivelsen, har fået kendskab til sagen og ikke har gjort opmærksom på, at forkyndelsen er ugyldig på tidspunktet for vedkommendes første møde for retten, har denne forkyndelse fuld retsvirkning, som om den var foretaget i overensstemmelse med loven (artikel 266, stk. 2, i LEC).

For så vidt angår sproget for forkyndelsen fremgår det af Domstolens praksis i sag C-354/15 Henderson, at det under alle omstændigheder gælder, at hvis en forkyndelse ledsages af en oversættelse til et sprog, som sagsøgte forstår, eller sker på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat eller, hvis der er flere officielle sprog i denne medlemsstat, på det eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, skal udeladelsen af standardformularen i Formular L til nævnte forordning berigtiges i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2020/1784 ved hjælp af fremsendelse til den pågældende person af standardformularen i bilag I (L) til nævnte forordning.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Som omhandlet i forordning (EU) 2020/1784 kan adressater nægte at modtage et dokument, hvis det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et sprog, som adressaten forstår, på den modtagende medlemsstats officielle sprog eller, hvis der er mere end ét officielt sprog i den pågældende medlemsstat, på et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted.

Hvis adressaten nægter at modtage dokumentet, kan manglen afhjælpes ved en ny forkyndelse af dokumentet ledsaget af en oversættelse heraf (artikel 12, stk. 5). Hvis afslaget ikke er berettiget, fordi adressaten forstår det sprog, som dokumentet er affattet på, kan retten efterprøve lovligheden af dette afslag og i givet fald anvende de konsekvenser, der er fastsat i dens nationale lovgivning (Domstolens kendelse af 28.4.2016 i sag C-384/14, Alta Realitat).

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat

Hvis forkyndelsen af et dokument foretages af en ret, en retslig institution eller en fælles tjeneste for fremsendelse af dokumenter, afholdes udgifterne til forkyndelsen af den retslige myndighed og indebærer ikke omkostninger for sagsøger.