Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

"Forkyndelse af dokumenter" dækker i praksis over, at dokumenter i civil- og handelsretlige sager skal forkyndes for alle parter i sagen.

Den lovfæstede forkyndelse af dokumenter udføres af kompetente myndigheder og personer, således at adressater kan få adgang til indholdet af dokumenter, der er stilet til dem. Dette er vigtigt, fordi en part, der ikke får forkyndt et dokument, fratages retten til at blive hørt, hvilket kan resultere i et ekstraordinært retsmiddel.

Der gælder særlige regler for forkyndelse af dokumenter, da der er tale om et nødvendigt sagsdokument for kontradiktoriske afgørelser, som følger af princippet om parternes ret til at blive hørt. Parterne skal have adgang til oplysninger om tidspunktet og stedet for retsmødet og de faktiske omstændigheder.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

De dokumenter, der skal forkyndes officielt, er stævninger, meddelelser om indsigelser og tillæg, appeller og tillæg, klager og tillæg, dokumenter om fornyet prøvelse og tillæg, indsigelser fra tredjemand og tillæg, indsigelser mod retslige og udenretslige dokumenter og tillæg, principale og accessoriske indgreb, adcitationer og anmodninger om tvangsindgreb, anmodninger om sikrende retsmidler og om tilbagekaldelse eller ændring af sådanne retsmidler, begæringer om foreløbige forholdsregler og tilbagekaldelse heraf samt protokoller om udsættelse i tilfælde af udeblivelsessager, anmodninger om retsbeskyttelse i sager om frivillig retspleje samt tilbagekaldelse eller ændring af afgørelser, indkaldelser til at møde for retten eller modtagelsesbeviser vedrørende højtidelige erklæringer samt alle retsafgørelser (endelige og foreløbige).

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelsen finder sted på foranledning af en af sagens parter efter en skriftlig begæring afgivet nederst på det dokument, der skal forkyndes, af enten parten selv eller dennes repræsentant eller, på den pågældende parts begæring, af den kompetente dommer og – hvis der er tale om en ret i første instans i civile sager – af dennes formand (artikel 123 i den civile retsplejelov). Selve forkyndelsen foretages af en stævningsmand, som udpeges af retten i den retskreds, hvor adressaten har bopæl eller opholdssted på tidspunktet for forkyndelsen (artikel 122, stk. 1, i den civile retsplejelov). Forkyndelser, der foretages på rettens foranledning, kan også foretages af en strafferetlig stævningsmand i retskredsen eller af en politibetjent i det græske politi, en landbetjent eller af byrådssekretæren (artikel 122, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov). I sager vedrørende foreløbige retsmidler oplyses tid og sted for retsmødet ved forkyndelse af et dokument udstedt af justitskontoret med angivelse af den dato, hvor retsmødet afholdes, samt klokkeslæt og sted herfor, eller ved justitskontorets indkaldelse pr. telegram eller telefon. Dommeren kan også bestemme, at der samtidig med forkyndelsen af indkaldelsen forkyndes en kopi af begæringen (artikel 686, stk. 4, i den civile retsplejelov).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Så vidt muligt, ja.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Nej, de har ikke direkte adgang.

Det skal endvidere bemærkes, at alle indbyggere i Grækenland registreres i de enkelte kommuners databaser via de kompetente folkeregistre. Den fælles nationale database omfatter dog kun voksne borgere, som er registreret med udgangspunkt i deres ID-kort/pas, og opdateres af kommunerne i Grækenland.

Borgerne har (gratis) adgang til databasen via den offentlige telefonoplysningstjeneste.

Der er oprettet og føres et nationalt borgerregister, som giver mulighed for at søge efter personer.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Adressesøgninger foretages af den kompetente modtagende instans ved hjælp af et dokument stilet til andre nationale tjenester.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Forkyndelse foretages almindeligvis ved at aflevere et dokument direkte til adressaten (artikel 127, stk. 1, i den civile retsplejelov), uanset hvor adressaten befinder sig (artikel 124 i den civile retsplejelov). Hvis adressaten har bopæl, forretning, kontor eller værksted på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, og arbejder alene eller sammen med en anden person, eller hvis vedkommende er ansat som arbejdstager, arbejder eller hushjælp, kan forkyndelsen ikke foretages på et andet sted uden vedkommendes samtykke (artikel 124, stk. 2, i den civile retsplejelov). For så vidt angår alternative forkyndelsesmåder, er det i henhold til dekreter vedtaget på forslag af justitsministeren også muligt at forkynde dokumenter pr. brev, telegram eller telefon, idet det samtidig angives, hvordan forkyndelsen skal foretages, og hvordan den skal bekræftes (artikel 122, stk. 4, i den civile retsplejelov).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Retslige dokumenter kan også forkyndes elektronisk, under forudsætning af at de er forsynet med en elektronisk signatur.

Et retsligt dokument, der forkyndes elektronisk, anses for at være forkyndt, når afsenderen har modtaget et elektronisk leveringsbevis fra adressaten, som er forsynet med en avanceret elektronisk signatur. Dette leveringsbevis fungerer som forkyndelsesprotokol (artikel 122, stk. 5, i den civile retsplejelov).

122A i den civile retsplejelov

1. Et dokument kan også forkyndes elektronisk af en stævningsmand, der er bemyndiget hertil, og som er udpeget af den ret, i hvis retskreds den fysiske eller juridiske person, for hvem forkyndelsen skal foretages, har bopæl, opholdssted eller hjemsted på det tidspunkt, hvor forkyndelsen foretages.

2. I henhold til stk. 1 kan dokumenter også forkyndes elektronisk, forudsat at de er forsynet med en godkendt elektronisk signatur som omhandlet i artikel 2, stk. 20, i lov nr. 4727/2020 (Grækenlands statstidende nr. 184, 1. udgave). Elektronisk forkyndelse anses kun for at være foretaget, hvis der fremsendes et elektronisk leveringsbevis, der er forsynet med den godkendte elektroniske signatur som omhandlet i artikel 2, stk. 20, i lov nr. 4727/2020 fra den person, for hvem forkyndelsen foretages, til den stævningsmand, der er ansvarlig for forkyndelsen. I tilfælde af ugyldighed anføres det elektroniske leveringsbevis i den forkyndelsesrapport, som stævningsmanden udarbejder i overensstemmelse med artikel 139 i den civile retsplejelov. Forkyndelsen anses for ugyldig, hvis den person, der forkynder dokumentet, ikke modtager det elektroniske leveringsbevis senest 24 timer efter afsendelsen. I tilfælde af en ugyldig elektronisk forkyndelse vil der automatisk blive foretaget en fysisk aflevering, jf. artikel 122 ff.

3. Med forbehold af stk. 4 skal en fysisk person eller, hvis der er tale om en juridisk person, dennes advokat, som ønsker at sende eller modtage dokumenter ad elektronisk vej, angive en enkelt e-mailadresse i det nationale kommunikationsregister, jf. artikel 17 i lov nr. 4704/2020 (Grækenlands statstidende nr. 133, 1. udgave). Hvis personen er ikkehjemmehørende eller en juridisk person med hjemsted i udlandet, skal angivelsen ske til ovennævnte register.

4. Elektronisk forkyndelse, som defineret i stk. 1-3, til staten, til et kredit- eller betalingsinstitut, til et e-pengeinstitut eller til et forsikringsselskab foretages på den kompetente decentrale afdeling eller hovedafdeling i det område, hvor hjemstedet for den stævningsmand, der er ansvarlig for forkyndelsen, befinder sig på forkyndelsestidspunktet. Hvis der ikke findes en kompetent decentral afdeling eller hovedafdeling i området, foretages forkyndelsen på hovedkontoret for de enheder, der er omtalt ovenfor. Med henblik herpå skal advokater for juridiske personer angive deres e-mailadresse i det nationale kommunikationsregister foruden navnet på den person, repræsentant eller agent, der er bemyndiget til at modtage dokumentet elektronisk.

6. Ændring eller sletning af den registrerede e-mailadresse sker i overensstemmelse med artikel 17 i lov nr. 4704/2020.

7. I overensstemmelse med artikel 143, stk. 1 og 3, kan forkyndelse til hjemstedsadvokaten også foretages til e-mailadressen som anført på et dokument i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, i den civile retsplejelov.

8. I tilfælde af elektronisk forkyndelse forlænges procesfristerne med en dag.

9. Betingelserne for oprettelse og drift af det elektroniske værktøj til elektronisk forkyndelse af dokumenter fastsættes ved fælles afgørelse truffet af justitsministeren og ministeren for digital forvaltning.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Grækenland forbeholder sig ret til at besvare dette spørgsmål inden for de frister, der er fastsat i forordning 2020/1784.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Det skal bemærkes, at ovenstående mulighed for at forkynde retslige dokumenter elektronisk afhænger af et præsidentielt dekret, som vedtages på forslag af justitsministeren, i hvilket der opstilles mere specifikke krav, der skal overholdes.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis ikke adressaten er hjemme, afleveres dokumentet til en anden person, som bor sammen med den pågældende, og som er sig sine handlinger bevidst og ikke er modpart i retssagen (artikel 128, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ingen af de personer, der er nævnt i stk. 1, er at træffe på bopælen, sker følgende:

1. Dokumentet hænges op på døren til bopælen i overværelse af et vidne.
2. Senest den hverdag, der følger efter dagen for dokumentets ophængning, afleveres en kopi af dokumentet, som udfærdiges uden vederlag, til politichefen i bopælsdistriktet. Hvis chefen er fraværende, afleveres dokumentet til den højestrangerende betjent eller til vagten på politistationen. I alle disse tilfælde skal afleveringen bekræftes med en kvittering, der påføres under forkyndelsesprotokollen uden vederlag.
3. Den efterfølgende hverdag sender den person, som har foretaget forkyndelsen, en skriftlig besked til adressaten med posten, hvori det angives, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, hvilken adresse dokumentet er blevet hængt op på, hvilken dato dokumentet er blevet hængt op på, hvilken myndighed der har fået udleveret en kopi af dokumentet samt datoen for udlevering af denne kopi. Som bevis for at beskeden er afsendt, påfører den person, der har foretaget forkyndelsen, sin kvittering under forkyndelsesprotokollen uden vederlag. Det postkontor, hvorfra beskeden er afsendt, og navnet på den medarbejder, som har ekspederet den, skal fremgå af kvitteringen, som underskrives af den pågældende postmedarbejder (artikel 128, stk. 4, i den civile retsplejelov).

Hvis ikke adressaten er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, afleveres dokumentet til lederen af forretningen, kontoret eller værkstedet eller til en partner, medarbejder eller hushjælp, som er sig sine handlinger bevidst, og som ikke er modpart i retssagen (artikel 129, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ingen af de personer, som er nævnt i stk. 1, er at træffe i forretningen eller på kontoret eller værkstedet, finder bestemmelserne i artikel 128, stk. 4, i den civile retsplejelov anvendelse (artikel 129, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten eller de personer, som er nævnt i artikel 128 og 129, nægter at modtage dokumentet eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, eller hvis ikke de er i stand til at underskrive den, hænger den person, der forestår forkyndelsen, dokumentet op på døren til bopælen, kontoret, forretningen eller værkstedet i overværelse af et vidne (artikel 130, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis ikke adressaten har en bopæl eller et kontor, en forretning eller et værksted og enten nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, og adressatens manglende vilje eller handleevne bekræftes af et vidne, som er udpeget til dette formål af den person, der forestår forkyndelsen, afleveres protokollen til de i artikel 128, stk. 4, litra b), nævnte personer (artikel 130, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten er indlagt eller sidder i fængsel, og det derfor ikke er muligt at komme i kontakt med vedkommende, hvilket bekræftes af ledelsen på det hospital eller i det fængsel, der er anført på forkyndelsesprotokollen, kan dokumentet forkyndes for hospitals- eller fængselsdirektøren, som er forpligtet til at overbringe dokumentet til adressaten (artikel 131 i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten arbejder på et handelsskib, som ligger i en græsk havn, og vedkommende ikke er at træffe eller nægter at modtage dokumentet eller ikke kan eller vil underskrive forkyndelsesprotokollen, forkyndes dokumentet for skibets kaptajn eller dennes stedfortræder. Hvis de heller ikke kan træffes, eller hvis de også nægter at modtage dokumentet, forkyndes det for havnechefen, som er forpligtet til at underrette adressaten (artikel 132, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten arbejder på et handelsskib, som ikke ligger i en græsk havn, forkyndes dokumentet på adressatens bopæl i overensstemmelse med artikel 128, og hvis han eller hun ingen bopæl har, forkyndes det efter bestemmelserne om forkyndelse for personer med ukendt bopæl. Under alle omstændigheder skal dokumentet forkyndes på skibsejerens kontor i Grækenland eller alternativt på skibsagentens kontor i en græsk havn, hvis et sådant kontor forefindes (artikel 132, stk. 2, i den civile retsplejelov).

For så vidt angår personer, der tilhører en af nedenstående kategorier, og som er i aktiv tjeneste, forkyndes dokumentet i henhold til artikel 128, stk. 3 og 4, hvis ikke det kan forkyndes direkte for den pågældende person eller for et familiemedlem eller en hushjælp, som bor sammen med vedkommende.

1. For så vidt angår personer, som gør tjeneste i den græske hær, forkyndes dokumentet for chefen for den enhed eller post eller det tjenestested, som adressaten tilhører. Hvis enheden, posten eller tjenestestedet er ukendt, forkyndes dokumentet for chefen for den relevante afdeling.
2. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i det græske søværn, forkyndes dokumentet for søværnets generalstabschef.
3. For så vidt angår officerer, underofficerer og menige i det græske luftvåben, forkyndes dokumentet for luftvåbnets generalstabschef.
4. For så vidt angår officerer og underofficerer i det græske politi og den græske kystvagt samt politibetjente og kystvagter, forkyndes dokumentet for chefen for den pågældende tjeneste.
5. For så vidt angår personale, der er tilknyttet fyrtårne samt andre signallys eller signalstationer, forkyndes dokumentet for havnechefen i det område, hvor de gør tjeneste (artikel 133, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis adressaten har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i udlandet, forkyndes dokumentet for den offentlige anklager ved den domstol, hvor retssagen verserer, eller hvor sagen vil blive anlagt, eller ved den domstol, som har truffet den afgørelse, der skal forkyndes. I sager anlagt ved en byret forkyndes dokumentet for den offentlige anklager ved retten i første instans i det område, hvor byretten er hjemmehørende. Dokumenter vedrørende fuldbyrdelse forkyndes for den offentlige anklager ved retten i første instans i den retskreds, hvor fuldbyrdelsen finder sted. Udenretslige dokumenter forkyndes for den offentlige anklager i det område, hvor adressaten havde sin seneste bopæl eller sit seneste kendte opholdssted i udlandet, og såfremt der ikke er nogen bopæl eller noget kendt opholdssted i udlandet, forkyndes dokumenterne for den offentlige anklager ved retten i første instans i hovedstaden (artikel 132, stk. 1, i den civile retsplejelov). Når den offentlige anklager har modtaget dokumentet, sender denne det uden unødigt ophold til udenrigsministeren, som er forpligtet til at fremsende det til adressaten (artikel 134, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Hvis adressatens opholdssted eller præcise adresse er ukendt, finder bestemmelserne i artikel 134, stk. 1, anvendelse, og samtidig offentliggøres et sammendrag af det retslige dokument i to dagblade, hvoraf det ene udkommer i Athen og det andet på det sted, hvor den pågældende domstol har sæde. Alternativt offentliggøres det i to dagblade i Athen efter henvisning fra den offentlige anklager, for hvem et sammendrag af det retslige dokument er blevet forkyndt. Sammendraget udfærdiges og underskrives af den person, der har foretaget forkyndelsen, og skal indeholde følgende oplysninger: parternes fulde navne, typen af retsligt dokument, der er blevet forkyndt, den anmodning, som dokumentet indeholder, og, hvis der er tale om en retsafgørelse, domskonklusionen, den domstol, ved hvilken sagen verserer eller vil blive anlagt, eller den embedsmand, som foretager fuldbyrdelsen. Hvis adressaten indkaldes til at møde for retten eller til at foretage en bestemt handling, skal sammendraget også indeholde oplysninger om tid og sted for fremmødet i retten samt den type handling, der er tale om (artikel 135, stk. 1, i den civile retsplejelov). Ovenstående finder også anvendelse, når udenrigsministeriet bekræfter, at det ikke er muligt at fremsende dokumentet til en person, som opholder sig eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i udlandet (artikel 135, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Hvis de kontorer eller forretninger, som er omhandlet i artikel 128, stk. 4, litra b), og artikel 131, 132 og 133, er lukket, eller de i de nævnte artikler omhandlede myndigheder eller personer nægter at modtage det pågældende dokument eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, udfærdiger den person, der forestår forkyndelsen, en protokol i overensstemmelse hermed og sender dokumentet til den offentlige anklager ved retten i første instans i den retskreds, som forkyndelsesstedet hører under. Den offentlige anklager sender så dokumentet til den person, der nægtede at modtage det eller at underskrive forkyndelsesprotokollen.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som er indlagt eller sidder i fængsel, en sømand, en person, som aftjener sin værnepligt, eller en person, som bor i udlandet, anses det forkyndte dokument for at være forkyndt, så snart det er blevet udleveret til de ovenfor nævnte myndigheder eller personer, uanset hvornår det blev sendt og modtaget (artikel 136, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som ikke kunne træffes på sin bopæl, og der heller ikke kunne træffes andre voksne familiemedlemmer med bopæl på adressen, anses det forkyndte dokument for at være forkyndt, så snart det er hængt op på døren til adressatens bopæl, under forudsætning af at samtlige krav i punkt 7.1 vedrørende forkyndelsesmåden er overholdt (dvs. forkyndelse af dokumentet for politichefen og afsendelse af en relevant skriftlig besked med posten).

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Grækenland har aldrig indført indlevering af dokumenter på et postkontor som en alternativ (indirekte) forkyndelsesmåde. Hvis den forkyndelsesmåde, der fremgår af punkt 7.1, blev anvendt for en person, som ikke kunne træffes på sin bopæl, og der heller ikke kunne træffes andre voksne familiemedlemmer med bopæl på adressen, skal der, når det forkyndte dokument er blevet hængt op på døren til adressatens bopæl, og en kopi af dokumentet er blevet udleveret til politichefen, sendes en skriftlig besked til adressaten med posten, hvori det angives, hvilken type dokument der er blevet forkyndt, hvilken adresse dokumentet er blevet hængt op på, hvilken dato dokumentet er blevet hængt op på, hvilken myndighed der har fået udleveret dokumentet samt datoen for denne udlevering.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Som nævnt i punkt 7.1 gælder det, at hvis adressaten nægter at modtage dokumentet eller at underskrive forkyndelsesprotokollen, hænger den person, der forestår forkyndelsen, dokumentet op på døren til bopælen, kontoret, forretningen eller værkstedet i overværelse af et vidne. Når dokumentet er blevet hængt op, anses det for at være forkyndt.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I dette tilfælde udleverer postvæsenet kun dokumentet direkte til adressaten.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I dette tilfælde underretter postvæsenet adressaten om, at dokumentet ligger på posthuset i en given periode, inden for hvilken han eller hun kan afhente det.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Se bestemmelserne under punkt 8.2.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Den person, der forestår forkyndelsen, udfærdiger en protokol, som skal indeholde: a) begæringen om forkyndelse, b) en klar beskrivelse af det forkyndte dokument og de berørte personer, c) dato og klokkeslæt for forkyndelsen, d) den person, dokumentet er blevet forkyndt for, samt forkyndelsesmåden, såfremt adressaten eller de personer, som er nævnt i artikel 128-135 og 138, ikke var at træffe eller nægtede at modtage dokumentet (artikel 139, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Protokollen underskrives af den person, der forestår forkyndelsen, og af den, der modtager dokumentet. Hvis sidstnævnte nægter at modtage det eller ikke er i stand til at underskrive protokollen, underskrives protokollen af et vidne, som er udpeget til dette formål (artikel 139, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Den person, der forestår forkyndelsen, anfører dato og klokkeslæt for forkyndelsen på det forkyndte dokument og underskriver det. Denne påtegning udgør et bevis for den person, forkyndelsen er foretaget for. Såfremt forkyndelsesprotokollen afviger fra påtegningen, er det forkyndelsesprotokollen, der er gældende (artikel 139, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Protokollen som omhandlet i artikel 139 udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene afleveres til den person, der har begæret forkyndelsen foretaget, og det andet opbevares uden vederlag af den person, der har foretaget forkyndelsen. Der skrives en kort note om forkyndelsen i en særlig bog, som føres af den person, der forestår forkyndelsen (artikel 140, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Stævningsmanden er forpligtet til på anmodning at udlevere kopier af de originaler, vedkommende opbevarer i sit arkiv, til den person, der har begæret forkyndelsen foretaget, til adressaten samt til enhver, der har en legitim interesse heri, under forudsætning af at formanden for retten i første instans i den retskreds, hvor forkyndelsen fandt sted, giver sin skriftlige tilladelse hertil i form af en påtegning på den pågældende anmodning (artikel 140, stk. 2, i den civile retsplejelov).

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis en af sagens parter ikke kunne overholde en frist på grund af force majeure eller en svigagtig handling fra modpartens side (hvis f.eks. stævningsmandens forkyndelse var ugyldig, eller hvis modtageren af dokumentet forsætligt undlod at underrette parten derom), har den pågældende part ret til at anmode om genindsættelse i den tidligere retsstilling (artikel 152, stk. 1, i den civile retsplejelov) inden for 30 dage at regne fra datoen for ophævelse af den forhindring, som udgjorde force majeure, eller fra den dag, hvor vedkommende fik kendskab til modpartens svigagtige handling (artikel 153 i den civile retsplejelov).

Hvis en person, som er dømt ved udeblivelsesdom, ikke blev indkaldt, eller hvis indkaldelsen ikke skete på lovlig vis eller inden for de fastsatte frister, har den pågældende person ret til at gøre indsigelse mod denne retsafgørelse. Hvis den pågældende bor i Grækenland, er fristen 15 dage fra forkyndelsen af retsafgørelsen. Hvis vedkommende har et ukendt opholdssted eller bor i udlandet, er fristen 60 dage at regne fra den seneste offentliggørelse af sammendraget af forkyndelsesprotokollen, jf. artikel 135, stk. 1 (se i øvrigt artikel 501 samt artikel 503, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov).

Hvis en part i en retssag har indkaldt modparten med angivelse af, at sidstnævnte har et ukendt opholdssted, selv om førstnævnte part rent faktisk havde kendskab til modpartens opholdssted, har modparten, hvis denne helt eller delvis taber sagen, ret til at anmode om fornyet undersøgelse af retsafgørelsen inden for 60 dage, hvis den pågældende bor i Grækenland, og inden for 120 dage at regne fra datoen for forkyndelse af den anfægtede retsafgørelse, hvis han eller hun har et ukendt opholdssted eller bor i udlandet. Hvis afgørelsen ikke er blevet forkyndt, er fristen tre år at regne fra den dato, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet, under forudsætning af at den er retskraftig eller ikke kan appelleres, og ellers fra den dato, hvor den får retskraft (artikel 538, artikel 544, stk. 9, artikel 545, stk. 1, 2, 3 og 5 i den civile retsplejelov).

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Se bestemmelserne under punkt 10.2 i tilfælde af en udeblivelsessag. Hvis adressaten giver møde (til støtte for afvisningsgrunden), kan der ikke gøres indsigelse mod udeblivelsesdommen. Der kan dog indgives appel.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

Udgifterne til forkyndelse afholdes i første omgang af den, der begærer forkyndelsen foretaget (artikel 173, stk. 1 og 3, i den civile retsplejelov).

Den tabende part i retssagen dømmes til også at betale disse udgifter (artikel 176 og 189, stk. 1, i den civile retsplejelov). Beløbet afhænger af, hvordan forkyndelsen foretages, og hvilken type forkyndelse der er tale om. Mindstesatsen for forkyndelse ligger på 35,00 EUR, hvis dokumentet skal forkyndes for en person, der bor eller opholder sig i det område, hvor stævningsmanden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.