Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Ungarn
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Ifølge lov nr. CXXX af 2016 om civil retspleje (a polgári perrendtartásról szóló 2016. évi CXXX. törvény, i det følgende benævnt "den civile retsplejelov") skal retslige dokumenter som regel forkyndes via en postvirksomhed i overensstemmelse med de retlige bestemmelser om forkyndelse af officielle dokumenter. Adressaterne kan også afhente de dokumenter, som er stilet til dem, på justitskontoret mod forevisning af identitetsbevis. I tilfælde af en forpligtelse til at kommunikere elektronisk eller valg af denne metode skal forkyndelsen ske elektronisk.

Se også "Onlinesagsbehandling og e-kommunikation med domstolene".

Formålet med at forkynde officielle dokumenter er at underrette adressaterne om indholdet af dokumenterne, men på en måde, så det også giver afsenderne mulighed for at bevise, at dokumenterne blev fremsendt til adressaterne. Selve handlingen, datoen for forkyndelsen og resultatet heraf skal kunne dokumenteres. Officielle dokumenter kan sendes anbefalet med modtagelsesbevis, som er specielt beregnet til denne form for forkyndelse.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

Ifølge lov nr. CLIX af 2012 om posttjenester (a postai szolgáltatásokról szóló 2012. évi CLIX. törvény, det følgende benævnt "lov om posttjenester") skal følgende dokumenter forkyndes officielt: dokumenter, hvis fremsendelse eller forkyndelse (eller forsøgte forkyndelse) eller datoen herfor har lovfæstede retsvirkninger, eller dokumenter, som danner grundlag for beregning af lovfæstede frister, og dokumenter, som ved lov er klassificeret som officielle dokumenter.

Ifølge den civile retsplejelov skal følgende dokumenter i civile sager altid meddeles ved officiel forkyndelse:

  • domme (retsafgørelser) og retslige påbud til parterne
  • kendelser afsagt under retssagen til parter, som ikke blev behørigt indstævnet
  • visse kendelser afsagt under retssagen som defineret i den civile retsplejelov til parter, der ikke var til stede under retssagen
  • kendelser afsagt udenretsligt til de berørte parter
  • alle afgørelser, der træffes i løbet af sagen vedrørende enhver person, i hvis interesse anklageren eller den person, der har kompetence til at indbringe sagen for retten, har indbragt sagen.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Retten og postvirksomheden eller tillidstjenesteudbyderen er ansvarlige for at forkynde dokumenter ifølge gældende lov.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Der er ingen forpligtelse af denne art.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Fysiske personers bopæl:

I Ungarn føres centralregistret over bopælsadresser af indenrigsministeriets undersekretariat med ansvar for registre (Belügyminisztérium Nyilvántartások Vezetéséért Felelős Helyettes Államtitkársága, "BM NYHÁT", i det følgende benævnt "undersekretariatet med ansvar for registre", websted: http://nyilvantarto.hu/hu/adatszolgaltatas_szemelyi). Det er muligt at benytte dette register til at få adresseoplysninger om individuelt identificerede personer. Forespørgsler om at få sådanne oplysninger udleveret kan indgives af privatpersoner, juridiske personer eller enheder uden juridisk personlighed, forudsat at de begrunder formålet med og retsgrundlaget for benyttelse af oplysningerne.

Forespørgsler kan indgives personligt til et hvilket som helst distriktskontor og i udlandet til den kompetente ungarske diplomatiske myndighed (magyar külképviseleti hatóság) på grundlag af vedkommendes bopæl i udlandet.

Forespørgsler kan indgives skriftligt til et hvilket som helst distriktskontor, men hvis distriktskontoret ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at behandle forespørgslen, er proceduren som følger:

  • Forespørgsler fra administrative myndigheder og forespørgsler om oplysninger fra offentlige myndigheder kan indgives til den nationale retshjælpstjeneste i direktoratet for registre og personaleadministration i undersekretariatet med ansvar for registre (BM NYHÁT Személyi Nyilvántartási és Igazgatási Főosztály Belföldi Jogsegélyügyek Osztálya) på følgende adresse: 1476 Budapest, Pf. 281.
  • Forespørgsler fra andre (såsom enkeltpersoner eller virksomheder) kan indgives til direktoratet for offentlig aktindsigt (BM NYHÁT Személyes Ügyfélszolgálati és Okmányügyeleti Főosztálya) i undersekretariatet med ansvar for registre på følgende adresse: 1553 Budapest, Pf. 78.
  • I udlandet kan skriftlige forespørgsler indgives til den kompetente ungarske diplomatiske myndighed (magyar külképviseleti hatóság) på grundlag af personens bopæl i udlandet.

Forespørgslen skal indeholde følgende:

  • oplysninger om forespørger, dvs. navn, adresse, vedtægtsmæssigt kontor eller forretningssted for forespørger eller dennes repræsentant
  • en nøjagtig specifikation af de ønskede oplysninger
  • oplysningernes anvendelsesformål
  • oplysninger, der kan bruges til at identificere den i forespørgslen anførte person (navn, fødested, fødselsdato og morens fødenavn), eller navn og adresse, som forespørger kender (navnet på kommunen, det offentlige område, husnummer).

Dokumenter, der skal vedlægges forespørgslen:

  • dokument til begrundelse af retsgrundlaget for at bruge oplysningerne
  • dokumentation for bemyndigede repræsentanters repræsentationsbeføjelse, medmindre dokumentationen er indført i registret over bemyndigelser. En bemyndigelse skal være et officielt bekræftet dokument eller et bekræftet privat oprettet dokument med høj bevisværdi eller skal være optaget i en protokol.

Medmindre andet angives i bemyndigelsen, gælder den for alle erklæringer og dokumenter i forbindelse med den pågældende procedure.

Hvis der er tvivl om ægtheden eller indholdet af et officielt bekræftet dokument, der er udfærdiget i udlandet, opfordrer myndigheden den pågældende til at forelægge det udenlandske officielt bekræftede dokument.
Hvis et dokument, der er udfærdiget på et andet sprog end ungarsk, ledsages af en bekræftet oversættelse til ungarsk, anser myndigheden indholdet af oversættelsen for autentisk.

Der skal betales et administrations‑ og servicegebyr, når proceduren er afsluttet:

  • for levering af oplysninger om 1-4 personer: 3 500 HUF
  • for levering af oplysninger om mindst 5 personer: antallet af berørte personer gange en enhedspris på 730 HUF.

Hvis forespørgslerne indgives fra udlandet eller gennem den ungarske diplomatiske myndighed i det land, hvor forespørger har bopæl, skal gebyret betales efterfølgende som konsulært gebyr til den ungarske diplomatiske myndighed i udlandet.

Virksomheder:

Drejer det sig om virksomheder, kan de vigtigste oplysninger i handelsregistret, bl.a. adresse, findes gratis på følgende websted på ungarsk: https://www.e-cegjegyzek.hu.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Justitsministeriet accepterer forespørgsler fra fremsendende instanser om at fastslå adressatens adresse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i forordningen om forkyndelse af dokumenter. For så vidt angår listen over oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter, se punkt 4.2.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 af 4. december 2012 om fastlæggelse af detaljerede bestemmelser for posttjenester og forkyndelse af officielle dokumenter (335/2012. (XII. 4.) Korm. rendelet, i det følgende benævnt "regeringsdekret nr. 335/2012") forkynder postvirksomheden officielle dokumenter, der sendes med modtagelsesbevis, ved at levere dem personligt til adressaten eller en anden bemyndiget modtager.

Et officielt dokument kan ikke forkyndes for følgende personer: en lejlighedsvis modtager på grundlag af en specifik kontrakt med afsenderen eller en specifik bestemmelse i kontraktens generelle betingelser, en ansat eller et medlem af organisationen i tilfælde af distribution i organisationens forretningslokaler eller andre lokaler, hvortil kunder har adgang, en fysisk person, der fungerer som receptionist, hvis denne er ansat af organisationen, eller bortforpagteren af ejendommen på den angivne adresse eller modtagerens vært, hvis der er tale om en fysisk person.

Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 gør postvirksomheden to forsøg på at forkynde post, der sendes som et officielt dokument. Hvis det første forsøg mislykkes, fordi adressaten eller den bemyndigede modtager ikke er til stede på den angivne adresse, efterlader postvirksomheden en meddelelse, gør det officielle dokument tilgængeligt på det i meddelelsen anførte leveringssted og gør et nyt forkyndelsesforsøg den femte hverdag efter den mislykkede forkyndelse. Mislykkes det andet forsøg, efterlader postvirksomheden igen en meddelelse til adressaten, hvorefter det officielle dokument fortsat er tilgængeligt på det i meddelelsen anførte leveringssted i fem hverdage efter datoen for det andet forsøg. Indtil det andet forkyndelsesforsøg kan det officielle dokument afhentes på det anviste leveringssted mod forevisning af identitetskort. Er det officielle dokument ikke leveret inden fristen i den anden meddelelse, returnerer postvirksomheden den følgende hverdag det officielle dokument med angivelsen "blev ikke afhentet".

I så fald skal dokumentet ifølge den civile retsplejelov betragtes som forkyndt den femte hverdag efter datoen for det andet forkyndelsesforsøg, medmindre andet bevises. Forkyndelsen er ikke sket korrekt, hvis dokumentet ikke forkyndes for adressaten, men for en anden bemyndiget modtager, og denne er modparten eller dennes repræsentant i sagen. I tilfælde af forkyndelse af stævninger og endelige afgørelser i sagen informerer retten parterne om formodningen om, at forkyndelse har fundet sted, inden for otte hverdage. Hvis den berørte persons e-mailadresse kendes, sendes meddelelsen også til denne adresse.

Adressaterne kan også afhente de dokumenter, som er stilet til dem, på justitskontoret mod forevisning af identitetsbevis.

Lov nr. LIII fra 1994 om fuldbyrdelse (a végrehajtási eljárásról szóló 1994. évi LIII. törvény, i det følgende benævnt "lov om fuldbyrdelse") regulerer forkyndelse ved stævningsmand som en alternativ forkyndelsesmetode, der kan anvendes, hvor afgørelser om sagens realitet danner grundlag for fuldbyrdelsen, hvis formodningen om forkyndelse er trådt i kraft, og den part, som er berettiget til at indgive fuldbyrdelsesbegæring, udtrykkeligt har fremsat begæringen og på forhånd har betalt omkostningerne. I henhold til loven om fuldbyrdelse forkyndes fuldbyrdelsesdokumenter af en stævningsmand personligt i overensstemmelse med særlige regler. Såfremt proceduren mislykkes, kan dokumenterne forkyndes på ny efter de generelle regler for forkyndelse af officielle dokumenter.

Den civile retsplejelov og lov nr. L af 2009 om betalingspåkravsprocedurer a fizetési meghagyásos eljárásról szóló 2009. évi L. törvény, i det følgende benævnt "lov om betalingspåkravsprocedurer") indeholder bestemmelser om andre situationer, hvor forkyndelse ved stævningsmand er mulig.

Ud over ovenstående kan forkyndelse i særlige lovbestemte tilfælde gennemføres af en retsmedarbejder (f.eks. forkyndelse af indkaldelser til retsmøde i civile retssager i hastetilfælde).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

I den civile retsplejelov skelnes der mellem obligatorisk og valgfri anvendelse af elektronisk kommunikation.

Ifølge lov nr. CCXXII af 2015 om generelle bestemmelser for elektroniske procedurer og tillidstjenester (az elektronikus ügyintézés és a bizalmi szolgáltatások általános szabályairól szóló 2015. évi CCXXII. törvény, i det følgende benævnt "loven om elektroniske procedurer") skal en person (f.eks. en retlig repræsentant eller en økonomisk enhed), der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere elektronisk, indgive enhver begæring elektronisk til domstolene efter den procedure, der er fastsat i loven og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, og domstolene skal ligeledes fremsende deres forkyndelser til vedkommende elektronisk.

Under retssagen har den part, der ikke er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere elektronisk, eller dennes repræsentant, der ikke har status som retlig repræsentant, medmindre andet er bestemt i den civile retsplejelov, mulighed for at indgive enhver begæring elektronisk efter den procedure, der er fastsat i loven om elektroniske procedurer og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Hvis der er valgt elektronisk kommunikation, underretter retten elektronisk den berørte part og dennes repræsentant om ethvert procesdokument.

I tilfælde af elektronisk kommunikation skal der altid være mulighed for at indgive en begæring til retten via et IT-system til elektronisk forkyndelse. Den anmodende part underrettes elektronisk om, hvorvidt den pågældendes begæring opfylder IT-kriterierne.

Det sikre forkyndelsessystem gør det navnlig muligt at attestere modtagelsen af meddelelserne og, i påkommende tilfælde, at forkyndelsen er mislykkedes. Med hensyn til forkyndelsen skal tjenesteudbyderen straks fremsende en attest med behørigt registrerede oplysninger om forkyndelsen til afsenderen til den e-mailadresse, som afsenderen har angivet.

Medmindre andet er fastsat, skal der fastsættes en frist på fem hverdage til modtagelse af dokumenter, der er forkyndt via det sikre forkyndelsessystem. Hvis adressaten ikke har modtaget eller ikke har nægtet at modtage forsendelsen inden for fristen, modtager vedkommende en ny meddelelse den første hverdag efter udløbet af fristen på fem hverdage.

Da der i retsplejen tages hensyn til elektroniske kommunikationsmidler, finder bestemmelserne i den civile retsplejelov om formodning om forkyndelse, der er nærmere beskrevet nedenfor, ikke blot anvendelse på postforkyndelse, men også på forkyndelse ved brug af ethvert andet lovligt middel, navnlig ad elektronisk vej.

I hastesager kan indkaldelser til retsmøder i civile retssager forkyndes pr. e-mail, også selv om det ikke er den valgte form for elektronisk kommunikation.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

De forkyndelsesmetoder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter, finder ikke anvendelse.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Der er ikke fastsat andre betingelser.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Ifølge den civile retsplejelov skal forkyndelse foretages ved offentligt opslag, hvis adressatens opholdssted er ukendt, og det ikke er muligt at forkynde det pågældende procesdokument i sagen elektronisk, eller hvis adressaten opholder sig i en medlemsstat, som ikke yder juridisk bistand til forkyndelse af dokumenter, hvis der er en uoverstigelig hindring for forkyndelse, eller hvis lovgivningen er til hinder herfor. Generelt kan retten kun foranstalte forkyndelse ved offentligt opslag på begæring af parten, og kun hvis de faktiske omstændigheder, der er påberåbt til støtte for denne begæring, er sandsynlige.

Meddelelsen skal offentliggøres på domstolenes centrale websted og være opsat på rettens opslagstavle og på opslagstavlen på det lokale borgmesterkontor for partens sidst kendte opholdssted i 15 dage. Hvis den berørte parts e-mailadresse kendes, sendes bekendtgørelsen også til denne adresse.

Det fremgår af den civile retsplejelov, at hvis forkyndelsen af stævningen, der er overdraget til postvirksomheden, eller af afgørelsen om afslutning af sagen ikke kan ske på den adresse, som adressaten har angivet som bopæl eller hjemsted i Ungarn — undtagen i tilfælde af en formodning om forkyndelse og i tilfælde, hvor årsagen til, at dokumentet ikke kunne forkyndes, er adressatens død eller opløsning, og hvor årsagen ikke kunne have været undgået af retten eller postvirksomheden — bør dokumentet på den berørte parts anmodning forsøges forkyndt i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om fuldbyrdelsesprocedurer i forbindelse med almindelig forkyndelse eller forkyndelse ved stævningsmand.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

I tilfælde af forkyndelse ved offentligt opslag skal dokumenter generelt anses for at være forkyndt den 15. dag efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen på domstolenes centrale websted.

I tilfælde af almindelig forkyndelse eller forkyndelse ved stævningsmand må dokumentet ikke anses for at være forkyndt, hvis leveringen ikke lykkes.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ifølge loven om posttjenester kan postvirksomheden og adressaten aftale, at forsendelser, der er stilet til adressaten, forkyndes på en anden adresse end den, der er anført på forsendelsen. Ifølge regeringsdekret nr. 335/2012 oplyser postvirksomheden om, at der er ankommet officielle dokumenter adresseret til en postboks, gennem en meddelelse i boksen, selv om det officielle dokument er sendt til postboksen, men ikke er til lejeren af postboksen.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Ifølge den civile retsplejelov skal retslige dokumenter betragtes som forkyndt på datoen for forsøg på forkyndelse, hvis adressaten har nægtet at modtage dokumenterne.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I tilfælde af forkyndelse i henhold til artikel 18 i forordningen har postvirksomheden i Ungarn ingen oplysninger om, at posten fra udlandet er et officielt dokument. Derfor anvender den ikke de særlige regler, der gælder for forkyndelse af officielle dokumenter, men kun de generelle indenlandske regler for anbefalet post (med modtagelsesbevis).

Ifølge dekretet om posttjenester gælder det, at hvis adressaten er en fysisk person, som ikke er til stede på den angivne adresse på tidspunktet for forsøget på forkyndelse, skal dokumentet i første omgang forkyndes for den bemyndigede person, som er til stede på adressen.

Hvis hverken adressaten eller den bemyndigede person er til stede på den angivne adresse på tidspunktet for forsøget på forkyndelse, kan dokumentet forkyndes for en subsidiær modtager, der er til stede på adressen.

Enhver person, der er fyldt 14 år, og som er beslægtet med modtageren som omhandlet i den civile lovbog, bortforpagteren af ejendommen på den angivne adresse eller modtagerens vært, hvis denne er en fysisk person, kan betragtes som subsidiær modtager.

"Udlevering til adressaten" gør det muligt at sikre, at postforsendelsen ikke kan modtages af en subsidiær modtager, men kun af adressaten selv eller dennes befuldmægtigede repræsentant.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Er adressaten eller andre bemyndigede modtagere ikke til stede på adressen på tidspunktet for forsøget på forkyndelse, efterlader postvirksomheden en meddelelse til adressaten om, at dokumentet kan afhentes af adressaten på tjenesteudbyderens leveringssted. Dokumentet kan afhentes af adressaten, dennes bemyndigede repræsentant eller en subsidiær modtager, der har bopæl eller opholdssted på den givne adresse. Såfremt adressaten eller en anden bemyndiget modtager ikke afhenter posten inden fristens udløb som anført i meddelelsen, returnerer tjenesteudbyderen dokumentet som uanbringeligt.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Postvirksomheden fastsætter den mulige afhentningsperiode. Hvis der er tale om det ungarske postvæsen (Magyar Posta Zrt.) er det ti hverdage fra forsøget på forkyndelse. Se foregående punkt med hensyn til kommunikationsmetode.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det skriftlige bevis for forkyndelse er modtagelsesbeviset med oplysning om udfaldet af forkyndelsesproceduren, dvs. modtageren, modtagerens rolle, såfremt denne ikke er adressaten (f.eks. bemyndiget repræsentant), modtagelsesdatoen eller, hvis forkyndelsen ikke finder sted, hindringen herfor (f.eks. modtagelse afvist, "blev ikke afhentet"). Postvirksomheden returnerer modtagelsesbeviset til afsenderen. Modtagelsesbeviset kan sendes til afsenderen i digitalt format, hvis der er indgået en aftale herom. Bevis for forkyndelse kan fremlægges ved hjælp af andre tekniske midler.

I henhold til loven om elektroniske procedurer anses dokumenter, der er påført officielle kontaktoplysninger (elektroniske kontaktoplysninger, som den kommercielle organisation skal give, og som eventuelt stilles til rådighed af en fysisk person) for at være forkyndt:

a) hvis den postvirksomhed, der stiller sådanne kontaktoplysninger til rådighed, bekræfter adressatens modtagelse af dokumentet på det tidspunkt, der er angivet i attesten

b) hvis den postvirksomhed, der stiller sådanne kontaktoplysninger til rådighed, bekræfter adressatens afvisning af at modtage dokumentet på den dato, der er angivet i attesten for afvisning, eller

c) hvis den postvirksomhed, der stiller sådanne kontaktoplysninger til rådighed, bekræfter, at modtageren ikke har modtaget dokumentet på trods af to opfordringer hertil, på den femte arbejdsdag efter den anden meddelelse, der er nævnt i attesten.

Hvis de elektroniske kontaktoplysninger ikke svarer til de officielle kontaktoplysninger, er det juridisk muligt at påvise, at forkyndelsen har fundet sted, og der foreligger ikke formodning om forkyndelse.

I forbindelse med sikker elektronisk kommunikation mellem organer, der leverer elektroniske forvaltningstjenester, og organer, der af regeringen har fået overdraget en public service-opgave, anses dokumentet for at være forkyndt:

a) på hverdagen efter afsendelsen i tilfælde af levering med kontaktoplysningerne til sikker elektronisk kommunikation

b) på tidspunktet for vellykket overførsel som attesteret af tjenesteudbyderen i tilfælde af overførsel af dokumenter mellem dokumentforvaltningssystemer eller

c) på den dato, der er fastsat i aftalen om videregivelse af oplysninger, hvis der anvendes et automatiseret system til overførsel af oplysninger, som sikrer, at de fremsendte oplysninger kan fastlægges efterfølgende, enten ved at registrere ændringer eller på anden vis.

En papirkopi, der er udskrevet lokalt på det elektroniske kontaktpunkt, anses for at være forkyndt, når den er udskrevet.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Ifølge den civile retsplejelov kan adressaten, hvis der er en formodning om, at forkyndelse er sket (adressaten har nægtet at modtage dokumentet eller har ikke afhentet det efter to forkyndelsesforsøg), af nedenstående grunde indgive en begæring om afvisning af formodningen ved den ret, der har foranstaltet forkyndelsen. Retten underretter adressaten om formodningen om, at forkyndelse er sket, senest otte arbejdsdage efter, at den er blevet fastslået, eller, hvis retten først senere får kendskab til formodningen, senest tre arbejdsdage efter den dato, hvor den får kendskab til den, eller i tilfælde af kommunikation i papirform pr. almindeligt brev. Ved forkyndelsen underretter retten adressaten om de regler, der gælder for undtagelser fra formodningen om forkyndelse, og, hvis der er tale om en stævning, om retsvirkningerne af sagen.

Som regel kan der ikke gøres indsigelse mod formodningen mere end tre måneder efter, at formodningen om forkyndelse trådte i kraft. Er formodningen om forkyndelse eller selve forkyndelsen knyttet til forkyndelsen af en stævning, kan parten gøre indsigelse, mens sagen er i gang, dog senest 15 dage efter at have fået kendskab til, at formodningen om forkyndelse er trådt i kraft, eller til forkyndelsen.

Retten giver parten medhold, hvis den pågældende ikke havde mulighed for at modtage procesdokumentet af en af følgende grunde: a) Forkyndelsen blev foretaget i strid med gældende bestemmelser om forkyndelse af officielle dokumenter eller var af andre årsager ikke lovlig.

b) Adressaten var ikke i stand til at modtage dokumentet af andre årsager end dem, der er nævnt i punkt a), og som ikke kan lægges vedkommende til last.

En indsigelse af den grund, der er nævnt i punkt b), kan kun indgives af en fysisk person.

Giver retten parten medhold, anses forkyndelsen for at være uden retsvirkninger, og der skal foretages forkyndelse på ny, og eventuelle foranstaltninger og proceshandlinger, der allerede er iværksat, skal om nødvendigt iværksættes på ny.

Der kan ligeledes gøres indsigelse mod formodningen under fuldbyrdelsesproceduren. Når den afgørelse, der formodes forkyndt, er blevet endelig, kan adressaten gøre indsigelse mod formodningen under fuldbyrdelsen af en af ovennævnte grunde over for retten i første instans inden for en frist på 15 dage regnet fra den dato, hvor vedkommende fik kendskab til fuldbyrdelsen af afgørelsen.

Generelt kan retten kun foranstalte forkyndelse ved offentligt opslag på begæring af parten, og kun hvis de faktiske omstændigheder, der er påberåbt til støtte for denne begæring, er sandsynlige. Hvis det konstateres, at den berørte part har fremsat urigtige oplysninger i sin begæring om forkyndelse eller forkyndelse ved offentligt opslag, og parten var klar over det eller ved udvisning af behørig omhu burde have vidst det, skal den berørte part, uanset retssagens udfald, afholde de omkostninger, der er forbundet med den begærede forkyndelse eller forkyndelse ved offentligt opslag, og kan også blive pålagt økonomiske sanktioner.

En endelig dom kan dog blive revideret, hvis stævningen eller et andet dokument blev forkyndt for parten ved offentligt opslag i strid med bestemmelserne om forkyndelse.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Der findes ingen retsmidler.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

Retsgebyrer omfatter også omkostninger til forkyndelse, og derfor skal parten ikke betale forkyndelsesomkostninger i retssager. Den eneste undtagelse er forkyndelse ved stævningsmand som fastsat i loven om fuldbyrdelse, hvor den person, der begærer fuldbyrdelse, skal betale de tilhørende omkostninger på forhånd, og hvor stævningsmanden ifølge loven modtager et honorar på 6 000 HUF for forkyndelsen som et processkridt og et fast beløb på 1 500 HUF, uanset antallet af forsøg.

Indledes fuldbyrdelsesproceduren på grundlag af de dokumenter, der skal forkyndes, afholdes omkostningerne af skyldneren. Omkostningerne til forkyndelse ved offentligt opslag skal betales på forhånd af den person, som begærer forkyndelse ved opslag.

De regler, der gælder for omkostninger ved forkyndelse, adskiller sig ikke fra reglerne for anmodninger fra en anden medlemsstat.

Sidste opdatering: 15/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.