Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Det drejer sig om forkyndelse af et retsligt dokument for adressaten, således at denne får mulighed for at få kendskab til dokumentets indhold og for at gøre sine rettigheder gældende og forsvare dem. I den civile retsplejelov (Civilprocesa likums) fastsættes flere former for dokumentforkyndelse, herunder ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand (tiesu izpildītājs) eller via et dokumentudvekslingssystem (ziņnesis). For at et retsligt dokument skal kunne anses for at være forkyndt, skal forkyndelsen opfylde formelle lovkrav. Den skal endvidere foregå på en bestemt måde.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

I henhold til artikel 56, stk. 2, i den civile retsplejelov drejer det sig om dokumenter, som er udarbejdet af en ret: afgørelser, domme, meddelelser, indkaldelser, anmodninger under en ekstraordinær procedure, appeller eller kassationsappeller, skriftlige uddrag af en doms begrundelse, alle dokumenter udarbejdet og indgivet til en ret af parterne i en sag, som efterfølgende udleveres af retten.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Overdragelsen af udenlandske dokumenter til en adressat i Letland foretages af en stævningsmand (tiesu izpildītāji).

Det centrale organ er det lettiske råd for stævningsmænd og fogeder (Latvijas Zvērinātu tiesu izpildītāju padome).

Adressen er som følger: Lāčplēša iela 27-32, Riga, LV-1011, Letland

Telefon: (+371) 67290005 Fax: (+371) 62302503

E-mail: documents@lzti.lv

Yderligere oplysninger på webstedet: https://www.lzti.lv/service-foreign-documents/

4 Adresseforespørgsler

Letland har valgt den mekanisme, der er omhandlet i forordningens artikel 7, stk. 1, litra c), som består i via den europæiske e-justiceportal at give detaljerede oplysninger om, hvordan modtagernes adresser kan indhentes.

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

De kompetente myndigheder i Letland indhenter ikke adresserne. Hvis den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse af dokumenter, er ukorrekt, indgiver de ikke automatisk en anmodning om oplysninger til registret over fysiske personer.

Det er den anmodende myndigheds eller parts ansvar at indhente adressatens adresse.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

1. For at finde frem til adressen på en fysisk person kan man indgive en officiel anmodning til borger- og migrationskontoret under indenrigsministeriet, som fører et register over fysiske personer. Enhver anmodning om et uddrag af registret over fysiske personer (Pieprasījums par izziņas sniegšanu no Fizisko personu reģistra) skal angive, hvorfor oplysningerne er nødvendige, så de dataansvarlige kan afgøre, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at udlevere dem.

2. En virksomheds adresse kan indhentes gratis ved at søge i selskabsregistret. Alle registreringer i handelsregistret offentliggøres gratis på det relevante websted, hvilket sikrer offentligheden adgang til dem online.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Rådet for stævningsmænd og fogeder i Letland indhenter ikke adresser (dvs. søgning efter sagsøgte).

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Stævningsmanden tager hen på adressatens bopæl for at forkynde dokumentet.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Retslige dokumenter sendes elektronisk, pr. post eller via et dokumentudvekslingssystem. I tilfælde af elektronisk fremsendelse sendes retslige dokumenter i følgende rækkefølge:

1) online, hvis adressaten har meddelt retten, at vedkommende giver sit samtykke til kommunikation med retten på denne måde

2) til den e-mailadresse, der er angivet af adressaten, såfremt vedkommende har meddelt retten, at vedkommende giver sit samtykke til kommunikation med retten på denne måde

3) til adressatens officielle e-mailadresse.

Hvis det viser sig umuligt at fremsende retslige dokumenter til en fysisk person elektronisk i overensstemmelse med denne procedure, sendes de til den af vedkommende person angivne bopæl og til enhver yderligere adresse, der er angivet i erklæringen, medmindre den pågældende har oplyst en anden kontaktadresse til retten. Hvis sagsøgte ikke har angivet sin bopæl og ikke har meddelt nogen anden kontaktadresse til retten, vil forkyndelse af retslige dokumenter foretages til den adresse, som en part i sagen har angivet, såfremt der er kendskab til en sådan. Retslige dokumenter kan også udleveres til adressaten på dennes arbejdsplads.

Hvis det viser sig umuligt at fremsende retslige dokumenter til en juridisk person elektronisk i overensstemmelse med denne procedure, sendes de til vedkommendes hjemsted.

Retslige dokumenter, der fremsendes via et dokumentudvekslingssystem eller via en part i sagen, afleveres personligt til adressaten mod underskrift.

For visse retslige dokumenter skal fremsendelse ifølge loven ske ved anbefalet brev eller på anden måde.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

De to former for forkyndelse, der er omhandlet i forordningens artikel 19, stk. 1, er mulige, navnlig elektronisk fremsendelse af retslige dokumenter i følgende rækkefølge:

1) online, hvis adressaten har meddelt retten, at vedkommende giver sit samtykke til kommunikation med retten på denne måde

2) til den e-mailadresse, der er angivet af adressaten, såfremt vedkommende har meddelt retten, at vedkommende giver sit samtykke til kommunikation med retten på denne måde

3) til adressatens officielle e-mailadresse.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Der gælder ikke yderligere betingelser.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke forefinder adressaten hjemme, afleveres dokumenterne i henhold til artikel 56, stk. 8, i den civile retsplejelov til et andet voksent familiemedlem i husstanden. Hvis den person, der skal forkynde retslige dokumenter, ikke kan aflevere dem personligt på vedkommendes arbejdsplads, afleveres dokumenterne til en administrativ medarbejder på arbejdspladsen, som videregiver dem til adressaten. I de ovennævnte tilfælde skal den person, der modtager dokumenterne, anføre sit fulde navn, dato og tidspunkt for dokumenternes modtagelse samt sin relation til adressaten eller sin stilling, hvorefter han eller hun hurtigst muligt videregiver de retslige dokumenter til adressaten.

Artikel 59 i den civile retsplejelov. Indkaldelse ved offentliggørelse

1. En sagsøgt, hvis adresse det ikke har været muligt at fastslå i overensstemmelse med lovens artikel 54.1, eller som det ikke har været muligt at overdrage dokumenterne til på den adresse, som en af sagens parter har oplyst i overensstemmelse med artikel 54.1, stk. 1, eller som de retslige dokumenter ikke har kunnet overdrages til i overensstemmelse med artikel 56.2, indstævnes ved offentliggørelse i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

2. Selv om indkaldelsen er blevet offentliggjort i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis), er sagsøgeren berettiget til at offentliggøre dens ordlyd i andre tidsskrifter for egen regning.

3. Den tekst, der offentliggøres i tidsskriftet, skal stemme overens med indkaldelsens ordlyd.

4. Retten kan behandle sagen uden sagsøgtes tilstedeværelse en måned efter datoen for indkaldelsens offentliggørelse i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

5. Samtidig med at indkaldelsen forkyndes for sagsøgte ved offentliggørelse i Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis), forkyndes den på sagsøgtes bopæl, hvis sagsøgeren har oplyst denne.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Artikel 56.1 i den civile retsplejelov. Dato for aflevering og forkyndelse af retslige dokumenter

1. Når de retslige dokumenter er udstedt efter proceduren i artikel 56, bortset fra de i stk. 9 nævnte tilfælde, anses adressaten for at være blevet underrettet om dato og sted for høringen eller retssagen eller om indholdet af det tilsvarende dokument, og forkyndelsen af dokumenterne anses for at have fundet sted:

1) den dag, hvor adressaten eller en anden person har modtaget dem i overensstemmelse med lovens artikel 56, stk. 3, 7 eller 8

2) den dag, hvor personen har nægtet at modtage dem (artikel 57)

3) på syvendedagen efter forsendelsesdatoen, såfremt dokumenterne blev fremsendt med posten

4) på tredjedagen efter forsendelsesdatoen, såfremt dokumenterne blev fremsendt med e-mail.

2. Fremsendelsen af retslige dokumenter til en fysisk person på dennes registrerede bopæl, på dennes anden adresse, som fremgår af registreringen, på den adresse, der er oplyst til korrespondance med retten, eller på en juridisk persons hjemsted og modtagelsen af en meddelelse fra postvæsenet, der indgår i forkyndelsen af dokumenterne eller deres returnering, er ikke i sig selv afgørende for, om dokumenterne er blevet forkyndt eller ej. Formodningen om, at dokumenterne er blevet forkyndt den syvende dag efter datoen for deres afsendelse med posten eller den tredje dag efter datoen for deres elektroniske afsendelse kan bestrides af adressaten, idet adressaten kan gøre objektive omstændigheder gældende, som han eller hun ikke har haft indflydelse på, og som har forhindret den pågældende i at modtage dokumenterne på den oplyste adresse.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis et retsligt dokument afleveres på et postkontor, efterlades eller sendes der en meddelelse herom på/til adressatens adresse. Hvis ikke dette er muligt, fastgøres meddelelsen på døren til adressatens bopæl, forretningslokaler eller opholdssted, eller den efterlades hos en nabo, som efterfølgende giver den til adressaten. Det skal fremgå klart af meddelelsen, at det dokument, der er afleveret på postkontoret, kommer fra en ret.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Artikel 57 i den civile retsplejelov. Konsekvenser, hvis man nægter at modtage retslige dokumenter

1. Hvis adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter, anfører den person, der skal forkynde dem, det på dokumenterne med angivelse af grunden hertil samt datoen og tidspunktet herfor.

2. At adressaten nægter at modtage de retslige dokumenter er ikke til hinder for, at sagen kan behandles.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Hvis det udtrykkeligt fremgår, kan forkyndelsen finde sted i rettens lokaler efter indkaldelse af adressaten.

Et dokument kan forkyndes med posten, hvis det sendes pr. anbefalet brev. Brevet overdrages på postkontoret eller af postmedarbejdere. Den person, der står anført som adressat for det forkyndte dokument, eller dennes repræsentant skal skrive under på, at de har modtaget dokumentet. De skal ligeledes fremvise legitimation samt en fuldmagt. Den part, der benytter denne postforkyndelse, kan endvidere anføre, at brevet kun må afleveres personligt.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis ikke det er muligt at forkynde dokumenterne ved anbefalet brev, er der ingen anden mulighed for at forkynde dem med posten.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Modtageren af et dokument, der er sendt pr. anbefalet brev, underrettes herom ved en meddelelse på sin bopæl. Adressaten kan i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat af posttjenesteudbyderen, anmode posttjenesteudbyderen om at underrette vedkommende om modtagelsen af dokumentet ad elektronisk vej, såfremt der findes en sådan tjeneste. I givet fald skal meddelelsen i papirformat også afleveres til adressaten.

Brevet opbevares på postkontoret i 30 dage fra datoen for dets modtagelse. Adressaten opfordres mindst to gange til at hente brevet på postkontoret.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når et retsligt dokument forkyndes med posten, anføres dette i sagsmappen med angivelse af, hvor og hvornår dokumentet blev forkyndt. Det samme anføres på postforsendelsen.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Retten kontakter selv eller ved en central myndigheds mellemkomst det pågældende land og anmoder det om at forny anmodningen om forkyndelse af dokumenter på baggrund af en anmodning fra adressaten.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Retten undersøger sagsøgtes afslag på at modtage dokumentet, og hvorvidt afslaget er velbegrundet, og begrunder sin afgørelse. Denne afgørelse kan påklages af adressaten efter den almindelige fastlagte procedure.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat

I Letland foretages forkyndelsen i overensstemmelse med forordningens artikel 15, stk. 2, litra a). Gebyret for en anmodning om forkyndelse af et dokument ligger på 133,33 EUR inkl. moms. Gebyret betales ved bankoverførsel, idet eventuelle bankgebyrer afholdes af den person, der er ansvarlig for at betale det gældende gebyr.

Bankoplysninger:

Registreringsnr.: 90001497619

Officielt hjemsted: Lāčplēša iela 27-32, Riga, LV-1011, Letland

Bank: Swedbank AS

Kontonummer: LV93HABA0551038096742

SWIFT-kode: HABALV22

Betalingsreference: adressatens kontaktoplysninger