Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Dokumentfremsendelse, dvs. den procedure, hvorved en person gøres bekendt med et retsligt dokument, er i Luxembourg inddelt i to særskilte ordninger. Under den første er der to former for forkyndelse.

Den ene form for forkyndelse (signification) foretages af en stævningsmand.

Fuld forkyndelse er den almindelige procedure. Den foretages af en stævningsmand, der tager hen til modtagerens bopæl for at aflevere dokumentet efter at have kontrolleret dennes bopæl/hjemsted. Denne procedure er forbundet med den største retssikkerhed. Den finder anvendelse på fremsendelse af en lang række stævninger i første instans og på alle appelskrifter. Den finder som hovedregel også anvendelse på fremsendelse af retsafgørelser, hvorved appelfristerne begynder at løbe, og altid på fremsendelse af dokumenter med henblik på fuldbyrdelse af sådanne retsafgørelser.

I forbindelse med visse sager ved fredsdommeren forkyndes stævningen ved en mere begrænset forkyndelse: Stævningsmanden kontrollerer modtagerens bopæl/hjemsted og sender dokumentet pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Den anden form for forkyndelse (notification) foretages ikke af en stævningsmand. Den er således forbundet med mindre retssikkerhed end signification. Justitskontoret sender dokumentet (stævningen eller en kopi af retsafgørelsen) pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis. Denne procedure finder i det væsentlige anvendelse i første instans i sager om lejemål og arbejdsretlige spørgsmål. Appelfristerne begynder at løbe fra datoen for forkyndelsen af dommen.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

De fleste processkrifter skal forkyndes, inden de kan overdrages til dommeren.

Loven foreskriver navnlig forkyndelse (signification eller notification) af stævninger, hvorved den sagsøgte anmodes om at give møde for dommeren personligt eller ved en advokat.

Domme skal ligeledes forkyndes, for at de kan få retskraft ved udløbet af appelfristerne.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Hvis der er tale om signification, foretages forkyndelsen af en stævningsmand, enten fra start til slut (fuld forkyndelse) eller kun ved afsendelsen ved at stævningsmanden sender et anbefalet brev med modtagelsesbevis (begrænset forkyndelse).

Hvis der er tale om notification, foretages forkyndelsen af justitskontoret ved den domstol, ved hvilken sagen er anlagt, pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Stævningsmænd er som modtagende myndighed ved lov forpligtet til at forkynde dokumenter personligt eller på dokumentets modtagers bopæl eller hjemsted. Stævningsmænd indgiver på eget initiativ anmodninger om oplysninger om adresserne på fysiske eller juridiske personer til de databaser, de har til rådighed, inden fremsendelsen til modtageren. Hvis vedkommende har en ny officiel adresse i det område, hvor stævningsmanden har stedlig kompetence, forkynder han dokumentet for vedkommende på dennes nye adresse.

For at kunne varetage de opgaver, der henhører under deres kompetenceområde, har stævningsmænd adgang til følgende oplysninger:

• Fysiske personer:
  • Fulde navn
  • Bopæl
  • Fødselsdato

Disse oplysninger fremgår af registret over fysiske personer. Stævningsmænd har adgang til registret over fysiske personer med henblik på varetagelsen af deres opgaver.

• Virksomheder:
  • Betegnelse
  • Virksomhedens navn
  • Officielt hjemsted:
  • Nr. i handelsregistret

For virksomheder, der er indført i handels‑ og selskabsregistret, er disse oplysninger offentligt tilgængelige, og der er således fri adgang til dem.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Udenlandske retslige myndigheder og/eller retslige myndigheder, der er part i en retssag i udlandet, har ikke adgang til registret over fysiske personer, når de søger efter adressen på en fysisk person.

For virksomheder, der er indført i handels‑ og selskabsregistret, er de grundlæggende oplysninger (hjemsted, firmanavn, nr. i handelsregistret) tilgængelige for offentligheden. Disse oplysninger er gratis. Det er muligt at få adgang til mere detaljerede oplysninger mod betaling.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Luxembourg yder den i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede bistand til at finde adressen på den person, som det retslige eller udenretslige dokument skal forkyndes for.

De udpegede myndigheder, hvortil de fremsendende instanser kan rette henvendelse til med henblik på at finde frem til adressen på den person, der skal ske forkyndelse overfor

En stævningsmand kan findes på denne hjemmeside:

Chambre des huissiers de justice de Luxembourg

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

• Kort beskrivelse af proceduren for almindelig forkyndelse

Hvis postbuddet finder forkyndelsens modtager hjemme, anmoder han denne om at underskrive kvitteringen, som derefter sendes tilbage til afsenderen. Hvis modtageren nægter at underskrive kvitteringen, fører postbuddet dette til protokols, og forkyndelsen anses for at have fundet sted. Denne procedure kaldes personlig forkyndelse.

Hvis ikke modtageren er hjemme, men en anden person, som er til stede på bopælen/hjemstedet, accepterer det anbefalede brev, noterer postbuddet denne persons identitet på kvitteringen. En forkyndelse foretaget for tredjemand betragtes som en forkyndelse på bopælen.

Hvis ikke der er nogen hjemme, men adressen er korrekt, efterlader postbuddet en besked i postkassen, hvorved modtageren anmodes om at hente brevet på posthuset inden for en på beskeden anført frist. Forkyndelsen anses da for at have fundet sted, også selv om modtageren ikke henter brevet på posthuset. Dette betragtes også som en forkyndelse på bopælen.

Hvis ikke der er sikkerhed for, at adressen er rigtig, sender postbuddet brevet tilbage til afsenderen med besked om, at forkyndelsen ikke har fundet sted. I så fald skal sagsøger opgive en ny adresse. Hvis ikke forkyndelsens modtager har nogen kendt adresse, kan sagsøger give afkald på den almindelige forkyndelsesprocedure og overdrage sagsakterne til en stævningsmand, så denne kan foretage en forkyndelse ved stævningsmand, i givet fald med en erklæring om forgæves forsøgt forkyndelse.

Den beskrevne almindelige forkyndelsesprocedure finder kun anvendelse, hvis dokumentets modtager har bopæl i Luxembourg. For personer, der er bosat i udlandet, skal dokumenter forkyndes ved stævningsmand.

• Kort beskrivelse af proceduren for forkyndelse ved stævningsmand

Forkyndelse af et dokument ved stævningsmand sker ved, at stævningsmanden overdrager dokumentet personligt til modtageren, uanset hvor denne befinder sig.

Normalt tager stævningsmanden hen til modtagerens bopæl. Overdragelsen kan dog ske på et hvilket som helst sted, hvor stævningsmanden finder modtageren, f.eks. på dennes arbejdsplads.

Et dokument forkyndes personligt ved, at modtageren personligt får udleveret en kopi af dokumentet. Hvis der er tale om en juridisk person, forkyndes et dokument personligt ved, at en kopi af dokumentet udleveres til den juridiske persons juridiske repræsentant, til en af den juridiske repræsentant befuldmægtiget person eller til en hvilken som helst anden dertil bemyndiget person. Hvis der skal foretages en forkyndelse ved stævningsmand på en valgt adresse, forkyndes dokumentet personligt ved, at en kopi af dokumentet overdrages til den bemyndigede repræsentant.

Hvis modtageren accepterer kopien af dokumentet, noterer stævningsmanden det på det forkyndte dokument. I dette tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor dokumentet er blevet overdraget til modtageren.

Hvis modtageren nægter at acceptere kopien af dokumentet, noterer stævningsmanden dette på det forkyndte dokument. I dette tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor dokumentet blev forelagt modtageren. I sådanne tilfælde betegnes den som personlig forkyndelse.

Hvis forkyndelse ikke kan foretages personligt, tager stævningsmanden hen til modtagerens bopæl/hjemsted. En kopi af dokumentet afleveres til en hvilken som helst person, der befinder sig på stedet, forudsat at denne accepterer at modtage dokumentet, opgiver sit fulde navn, sin stilling og sin adresse og kvitterer for modtagelsen. Dokumentet udleveres i en lukket kuvert, som udelukkende er påført modtagerens fulde navn, stilling og adresse samt stævningsmandens stempel på kuvertens lukning. Kopien kan ikke udleveres til et barn under 15 år eller til den, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt. Stævningsmanden efterlader en lukket kuvert med en dateret besked om, at kopien af dokumentet er blevet afleveret, med angivelse af oplysningerne om den person, dokumentet blev afleveret til på modtagerens bopæl/hjemsted. I alle disse tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor kopien af dokumentet er blevet afleveret. I disse tilfælde er der tale om forkyndelse på bopælen.

Under alle omstændigheder noterer stævningsmanden opfyldelsen af denne formalitet i en protokol, der vedlægges originaldokumentet, og som sammen med dette returneres til den part, der ønskede dokumentet forkyndt.

Der findes ingen alternative forkyndelsesformer ud over den indirekte forkyndelse, der er nævnt i punkt 7 nedenfor.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Det er i henhold til bestemmelserne i den nye civile retsplejelov ikke muligt at forkynde dokumenter elektronisk.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Ikke relevant.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Nej.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Forkyndelse ved stævningsmand på modtagerens bopæl

Hvis ikke det er muligt for stævningsmanden at forkynde dokumentet personligt for modtageren, afleveres en kopi af dokumentet på modtagerens bopæl. Hvis ikke han eller hun bor der, eller hvis ikke der er nogen bopæl, afleveres en kopi af dokumentet på modtagerens faste opholdssted. Hvis der er tale om en juridisk person, forkyndes dokumentet på virksomhedens hjemsted eller administrative hovedkontor.

En kopi af dokumentet afleveres til en hvilken som helst person, der befinder sig på stedet, forudsat at denne accepterer at modtage dokumentet, opgiver sit fulde navn, sin stilling og sin adresse og kvitterer for modtagelsen. Dokumentet udleveres i en lukket kuvert, som udelukkende er påført modtagerens fulde navn, stilling og adresse samt stævningsmandens stempel på kuvertens lukning.

Kopien kan ikke udleveres til et barn under 15 år eller til den, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt.

Stævningsmanden efterlader en lukket kuvert med en dateret besked om, at kopien af dokumentet er blevet afleveret, med angivelse af oplysningerne om den person, dokumentet blev afleveret til på henholdsvis modtagerens bopæl eller faste opholdssted eller på den juridiske persons hjemsted eller administrative hovedkontor.

Han eller hun vedlægger en kopi af dokumentet. Det samme gælder i forbindelse med forkyndelse på en valgt adresse.

I alle disse tilfælde anses forkyndelsen for at have fundet sted den dag, hvor kopien af dokumentet er blevet afleveret.

Ifølge artikel 161 i den nye civile retsplejelov opfattes en ”forkyndelse ved stævningsmand på modtagerens bopæl som en forkyndelse ved stævningsmand på den adresse, som modtageren har oplyst til folkeregistret.”

I artikel 164 i den nye civile retsplejelov hedder det, at ”forkyndelser ved stævningsmand skal ske som følger:

1. for staten på statsministeriets hjemsted

2. for offentlige institutioner på deres hjemsted

3. for kommuner på kommunekontoret

4. for virksomheder, foreninger, som arbejder uden gevinst for øje, og almennyttige institutioner enten på deres hjemsted eller for den administrativt ansvarlige person. ”

Forkyndelse ved stævningsmand ved aflevering af en kopi af dokumentet

I artikel 155, stk. 6, i den nye civile retsplejelov fastsættes det, at que « såfremt det ikke har været muligt at forkynde dokumentet i henhold til ovenstående regler, og hvis det i forbindelse med den udførte kontrol, som stævningsmanden skal beskrive på dokumentet, viser sig, at modtageren bor på den oplyste adresse, efterlader stævningsmanden en kopi af dokumentet i en lukket kuvert med en besked til modtageren om, at der ikke var nogen hjemme på den oplyste adresse, eller at de personer, der var hjemme, nægtede at acceptere kopien af dokumentet.

Forkyndelsen ved stævningsmand anses for at være foretaget den dag, hvor dokumentet afleveres. Samme dag eller senest den første efterfølgende hverdag sender stævningsmanden en kopi af dokumentet og af førnævnte besked til den adresse, der er oplyst i dokumentet, ved almindeligt brev. ”

Forkyndelse ved stævningsmand på en ukendt adresse

I artikel 157 i den nye civile retsplejelov fastsættes den forkyndelsesform, der kan anvendes, når modtageren ikke har nogen kendt bopæl eller noget kendt opholdssted eller hjemsted, idet det fremgår, at ”når den person, dokumentet skal forkyndes for, ikke har nogen kendt bopæl eller noget kendt opholdssted, fører stævningsmanden til protokols, præcis hvilke foranstaltninger han har iværksat for at finde modtageren. I denne protokol nævnes dokumentets type samt navnet på den person, der har anmodet om at få dokumentet forkyndt.

Samme dag eller senest den første efterfølgende hverdag sender stævningsmanden en kopi af dokumentet og af protokollen til modtageren på den sidste kendte adresse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis. Dokumenterne sendes også ved almindeligt brev samme dag.

Den kopi af protokollen, der sendes til modtageren, oplyser modtageren om, at han kan få udleveret en kopi af dokumentet på stævningsmandens kontor inden for en frist på tre måneder eller bemyndige en person til at få kopien af dokumentet udleveret. ”

I artikel 157, stk. 3, i den nye civile retsplejelov hedder det, at ”ovenstående bestemmelser finder anvendelse på forkyndelse ved stævningsmand for en juridisk person, som ikke længere har en kendt virksomhed på det sted, der er anført som hjemsted i handels‑ og selskabsregistret. ”

Andre forkyndelsesformer

I artikel 157, stk. 4, fastsættes det bl.a., at ”når en stævning eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt i henhold til ovenstående bestemmelser, og sagsøgte ikke giver møde, kan den dommer, der skal pådømme sagen, i påkommende tilfælde bestemme, at der skal indrykkes en bekendtgørelse i en luxembourgsk eller udenlandsk avis. ”

I artikel 158 i den nye civile retsplejelov tilføjes det, at « hvis ikke dokumentets modtager bliver fundet, eller hvis ikke det kan fastslås, at han eller hun rent faktisk har fået kendskab til dokumentet, kan dommeren uden videre bestemme, at der skal iværksættes yderligere foranstaltninger, dog således at han også træffer afgørelse om de foreløbige eller sikrende retsmidler, der er nødvendige for at sikre sagsøgers rettigheder. ”

I artikel 81 i den nye civile retsplejelov fastsættes det endvidere, at ”en sagsøgt, der ikke giver møde, på sagsøgerens initiativ eller på grundlag af en afgørelse truffet af retten af egen drift kan opfordres til at give møde igen, hvis stævningen ikke er blevet forkyndt personligt. Medmindre der gælder særlige regler for visse domstole, forkyndes stævningen igen på samme måde som den første stævning”.

Forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis

Når dokumentet fremsendes af justitskontoret, foretages forkyndelsen ved anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Såfremt modtageren ikke har nogen kendt adresse, foretages forkyndelsen af en stævningsmand.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Når et dokument forkyndes ved stævningsmand, skal forkyndelsesattesten angive datoen for forkyndelsen, som er den dag, hvor dokumentet blev overdraget til modtageren på modtagerens bopæl, eller den dag, hvor dokumentet blev afleveret på modtagerens bopæl.

Når et dokument forkyndes på almindelig vis, er forkyndelsesdatoen den dato, hvor det anbefalede brev udleveres på modtagerens bopæl/hjemsted.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Under alle omstændigheder afleverer stævningsmanden (signification) eller postbuddet (notification) en besked til modtageren om, at forsendelsen ikke kunne afleveres.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Modtageren kan under alle omstændigheder nægte at modtage dokumentet. Forkyndelsen er dog gyldig og får virkning, når den person, der afleverer dokumentet (stævningsmand eller postbud) udviser retlig omhu, navnlig når den pågældende efterlader en besked om, at forsendelsen ikke kunne afleveres.

Modtageren kan imidlertid under alle omstændigheder senere bestride forkyndelsens gyldighed ved at påvise, at han eller hun hverken havde bopæl, fast opholdssted eller valgt adresse på den pågældende adresse. Forkyndelse ved stævningsmand giver således større retssikkerhed end forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis, eftersom den udstedende stævningsmand kontrollerer modtagerens adresse i det nationale register over fysiske personer eller i handelsregistret. Datoen for forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelsesbevis kan i øvrigt ikke fastslås med sikkerhed, hvis ikke modtageren har dateret og underskrevet modtagelsesbeviset ved (den første) forevisning af det anbefalede brev på modtagerens bopæl/hjemsted. Derimod står datoen for forkyndelse ved stævningsmand altid på det af stævningsmanden forkyndte dokument.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I artikel 6.3.9. i de almindelige betingelser for levering af universelle posttjenester fastsættes det, « at anbefalede breve afleveres til modtageren på den adresse, der er anført på forsendelsen, eller hvis modtageren ikke er til stede: - til enhver myndig person, som modtager brevet på modtagerens adresse, og som ved sin underskrift anses for at være behørigt bemyndiget af modtageren og handler i modtagerens navn og på dennes vegne, eller til enhver myndig person, der foreviser i) den relevante kvittering for overdragelse til det salgssted, hvor forsendelsen opbevares, og ii) vedkommendes identitetsdokument. ”

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Postforsendelser skal afleveres til den angivne adresse, medmindre der er tale om åbenlyse fejl (eksempler: gadenavn forkert stavet, forkert bopælsnummer, åbenlyst forkert postnummer osv.).

Hvis modtageren ikke træffes på den angivne adresse, afleveres den anbefalede forsendelse ikke. Postbuddet efterlader en besked om, at forsendelsen ikke kunne afleveres.

Postforsendelser, som ikke kan afleveres i modtagerens postkasse, eller som postbuddet ikke har kunnet aflevere til en bemyndiget person, opbevares for modtageren på posthuset i det af postvæsenet fastsatte tidsrum, som fremgår af beskeden om, at forsendelsen ikke kunne afleveres, der lægges i modtagerens postkasse. Når fristen for afhentning er udløbet, returneres forsendelsen til afsenderen, hvis denne er kendt.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Postforsendelser, som ikke kan afleveres i modtagerens postkasse, eller som postbuddet ikke har kunnet aflevere til en bemyndiget person, opbevares for modtageren på posthuset i det af postvæsenet fastsatte tidsrum, som fremgår af beskeden om, at forsendelsen ikke kunne afleveres, der lægges i modtagerens postkasse. Når fristen for afhentning er udløbet, returneres forsendelsen til afsenderen, hvis denne er kendt.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Ved forkyndelse pr. post udgør modtagelsesbeviset et sådant bevis. Ved forkyndelse ved stævningsmand noterer denne i en protokol de foranstaltninger, han har iværksat. Stævningsmanden er en offentligt godkendt person. Hans protokol er bevis for forkyndelsen, medmindre det ved søgsmål konstateres, at dokumentet er falsk.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Overtrædelse af de formelle regler for forkyndelse kan gøre en forkyndelse ugyldig.

Den erklæres dog kun ugyldig på grund af en formel mangel, hvis det er godtgjort, at denne formelle mangel har været til skade for modtageren.

Dette beror på rettens vurdering.

Hvis ikke det har været muligt at forkynde stævningen for modtageren personligt, og denne ikke giver møde, har dommeren mulighed for at anmode sagsøger om at gentage proceduren og foretage en ny indstævning (artikel 81 i den civile retsplejelov). Denne formalitet gør det muligt at hæve enhver tvivl om, hvordan den pågældendes udeblivelse skal fortolkes.

I forbindelse med retssager, hvor parterne normalt indkaldes af justitskontoret, kan dommeren også anmode sagsøger om at foretage en indkaldelse ved stævningsmand, hvis der opstår tvivl om gyldigheden af en indkaldelse ved anbefalet brev.

Endelig kan dommeren ikke afsige en dom efter kontradiktorisk behandling over for en part, der ikke har været til stede på retsmødet, medmindre det er godtgjort, at denne part er blevet kontaktet personligt. Hvis det ikke er tilfældet (hvis stævningen f.eks. blev overdraget til en anden person, der befandt sig på stedet), afsiges en udeblivelsesdom, hvilket betyder, at der kan gøres indsigelse mod dommen.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Nej. De almindelige retsmidler finder anvendelse.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

Ja, det har de. Når dokumentet forkyndes af stævningsmanden i henhold til national ret, er omkostningerne de omkostninger, der er fastsat i bekendtgørelse af 24. Januar 1991, som ændret om fogeders honorarer.

Hvis anmodningen om forkyndelse hidrører fra en anden medlemsstat, anvender stævningsmanden den sats, der er fastsat i forskriften, som i øjeblikket er på 138 EUR.

Forkyndelse via justitskontoret er ikke forbundet med omkostninger.