Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

En forkyndelse (citação) er et dokument, hvorved en person (tiltalte, sagsøgte, indstævnte) underrettes om, at der er anlagt en retssag mod ham. Den anvendes til at indkalde disse personer for første gang, således at de kan varetage deres interesser. Denne form for forkyndelse anvendes også ved første indkaldelse af berørte parter i en sag, som de ikke tidligere har været inddraget i, således at de kan intervenere i sagen til støtte for sagsøger eller sagsøgte (artikel 219, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I andre tilfælde end de ovennævnte gør en meddelelse (notificação) det muligt at tilsige en person til et retsmøde eller at orientere vedkommende om en retlig omstændighed (artikel 219, stk. 2, i den civile retsplejelov).

De særlige regler om, hvordan forkyndelser og meddelelser skal foretages, er fastsat i bog II, afsnit I, kapitel II, afdeling II, i den civile retsplejelov. Formålet med disse regler er at sikre, at adressaten rent faktisk modtager meddelelsen, og at vedkommende kan varetage sine interesser, hvis han eller hun er part i sagen.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

De i artikel 227 i den civile retsplejelov omhandlede dokumenter skal forkyndes.

De i artikel 220 i den civile retsplejelov omhandlede dokumenter skal meddeles.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

I verserende retssager foretages forkyndelser og meddelelser i almindelighed af stævningsmænd, retshåndhævende embedsmænd (agente de execução) eller af en af parternes repræsentant i overensstemmelse med de forkyndelses‑ og meddelelsesformer, der er beskrevet i svaret på spørgsmål 5.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Ja. Efter portugisisk ret har stævningsmænd pligt til af egen drift at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at foretage forkyndelse for en person (artikel 226, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at foretage forkyndelsen, konsulterer stævningsmændene elektronisk tilgængelige oplysninger hos andre statslige forvaltninger for at undersøge, om den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, har skiftet bopæl, og for at finde den nuværende adresse (artikel 236, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Med henblik på artikel 7, stk. 2, litra c), gælder følgende for modtagende instanser:

Den underret, der har generel kompetence (Juízo de Competência Genérica), eller i givet fald den lokale civile underret (Juízo Local Cível) ved den kompetente kredsdomstol: Med henblik på forkyndelse af dokumenter, hvor den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, er ukorrekt, finder den nationale lovgivning, der finder anvendelse på lignende situationer i nationale tvister, nemlig de relevante bestemmelser i artikel 226 og 236 i den portugisiske civile retsplejelov, anvendelse.

Stævningsmænd (OSAE): Folkeregistre eller andre databaser, hvor sådanne registre eller databaser findes, skal forespørges for at finde den nye adresse på modtageren af det dokument, der skal forkyndes.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Nej. Dette er kun en mulighed for de nationale myndigheder og organer.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Den i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra a), udpegede myndighed, som fremsendende instanser fra andre medlemsstater kan rette henvendelse til med henblik på at finde frem til adressen på den person, dokumentet skal forkyndes for, er:

Direcção-Geral da Administração da Justiça (generaldirektoratet for retlige anliggender)

Av. D. João II, 1.08.01 D/E — Pisos 0, 9 a 14

PT — 1990-097 LISSABON

Tlf.: (+351) 217 906 500 — (+351) 217 906 200/1

Fax: (+351) 211 545 116 — (+351) 211 545 100

E-mail: correio@dgaj.mj.pt

Websted: https://dgaj.justica.gov.pt/

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

I praksis skal personlig forkyndelse ske i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 225 i den civile retsplejelov.

I praksis skal forkyndelse ved bekendtgørelse ske i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 240 i den civile retsplejelov.

I praksis kan meddelelse finde sted på en af følgende måder:

• Meddelelser til parter, der repræsenteres af en bemyndiget repræsentant, er omfattet af artikel 247 i den civile retsplejelov.
• Meddelelser til parter, der ikke er repræsenteret af en bemyndiget repræsentant, er omfattet af artikel 249 i den civile retsplejelov.
• Meddelelser til personer, der lejlighedsvis er inddraget i retssagen, er reguleret i artikel 251 i den civile retsplejelov.
• Meddelelser til anklagemyndigheden er omfattet af artikel 252 i den civile retsplejelov.
• Meddelelse af retsafgørelser er omfattet af artikel 253 i den civile retsplejelov.
• Meddelelser, der er formaliseret ved en retsakt, er omfattet af artikel 254 i den civile retsplejelov.
• Meddelelser mellem bemyndigede repræsentanter er omfattet af artikel 255 i den civile retsplejelov.
• Enkeltstående meddelelser er omfattet af artikel 256 i den civile retsplejelov.

Bortset fra forkyndelse på et bestemt tidspunkt, som omhandlet i punkt 7 nedenfor, indeholder den nationale lovgivning ikke bestemmelser om anvendelse af andre alternative metoder.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Ja. Elektronisk dataoverførsel via domstolenes IT-system anvendes eksempelvis fortrinsvis i følgende tilfælde:

• meddelelser til anklagemyndigheden (artikel 252, stk. 2, i den civile retsplejelov)
• meddelelser til bemyndigede repræsentanter (artikel 248, stk. 1, i den civile retsplejelov)
• meddelelser til advokater og fogeder (artikel 31, stk. 1, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager).

Hvis størrelsen af det processkrift, der skal indgives, er uforenelig med elektronisk fremsendelse (artikel 10, stk. 1, i bekendtgørelse om elektronisk behandling af retssager), eller hvis de dokumenter, der skal fremsendes, kun findes på et fysisk medium (artikel 144, stk. 11, i den civile retsplejelov), eller hvis det ikke er nødvendigt at udpege en rettergangsfuldmægtig, og parten ikke har udpeget nogen (artikel 144, stk. 7, i den civile retsplejelov), eller hvis der foreligger en berettiget hindring (artikel 144, stk. 8, i den civile retsplejelov):

• kan processkrifter indleveres til justitskontoret eller fremsendes pr. post eller fax (artikel 144, stk. 7 og 8, i den civile retsplejelov)
• kan processkrifter og dokumenter forkyndes personligt med leveringsbevis, pr. post eller pr. fax.

Disse bestemmelser finder anvendelse i verserende civile og handelsretlige sager ved førsteinstansdomstolene. De finder ligeledes anvendelse i visse notarialsager (f.eks. dødsboskifter) eller sager, der behandles af civilstandsregistret (f.eks. familieretlige sager, hvis der er indgået en aftale).

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Portugal giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for elektronisk forkyndelse eller meddelelse på en kendt adresse i en anden medlemsstat.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Portugal giver ikke mulighed for forkyndelse eller meddelelse pr. e-mail, undtagen i de tilfælde, hvor anden forkyndelse/meddelelse er umulig, se svar på spørgsmål 6.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Ja. Efter portugisisk ret kan dokumenter ligeledes forkyndes på et bestemt tidspunkt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 232 i den civile retsplejelov.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Postbesørget forkyndelse anses for at være foretaget den dag, hvor modtagelsesbeviset underskrives (artikel 230 i den civile retsplejelov).

Personlig forkyndelse ved retshåndhævende embedsmand, stævningsmand eller retlig repræsentant anses for at være foretaget på datoen for udfærdigelse af forkyndelsesattesten (artikel 231, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Forkyndelse ved ophængning af en meddelelse om forkyndelse anses for at være foretaget på den heri angivne dato (artikel 232, stk. 4, i den civile retsplejelov).

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ved forkyndelse eller meddelelse pr. anbefalet brev — med eller uden modtagelsesbevis — efterlades en leveringsseddel i postkassen, hvis postbuddet ikke kan finde nogen på den angivne adresse. I leveringssedlen informeres adressaten om, at brevet er blevet indleveret på postkontoret, med angivelse af adresse, åbningstider og afhentningsfrist (artikel 228 i den civile retsplejelov).

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Ved postbesørget forkyndelse (citação), hvor det kan dokumenteres, at en person nægter at modtage brevet eller underskrive modtagelsesbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget på følgende måde og under følgende omstændigheder:

• ved postbuddets udfærdigelse af en meddelelse, hvori det bekræftes, at den fysiske person, den juridiske persons repræsentant eller en ansat hos denne nægter at underskrive modtagelsesbeviset eller at modtage brevet (artikel 228, stk. 6, og artikel 246, stk. 3, i den civile retsplejelov)
• Hvis parterne selv kan aftale forkyndelsesadressen, skal bestemmelserne i artikel 229, stk. 3 og 4, i den civile retsplejelov overholdes.

Ved personlig forkyndelse (citação) ved retshåndhævende embedsmand eller stævningsmand, hvor der er dokumentation for, at den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, nægter at underskrive forkyndelsesattesten eller at modtage genparten heraf, anses forkyndelse for at være foretaget, og proceduren er som følger:

• Den retshåndhævende embedsmand eller stævningsmanden meddeler den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, at den pågældende kan afhente genparten på justitskontoret, og dette angives i forkyndelsesattesten sammen med den pågældendes nægtelse af at modtage brevet (artikel 231, stk. 4, i den civile retsplejelov).
• Justitskontoret meddeler endvidere igen ved anbefalet brev den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, at genparten af stævningen og ledsagedokumenterne kan afhentes på justitskontoret (artikel 231, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen kan kun anses for ikke at være foretaget, hvis nægtelsen er berettiget. Nægtelsen er berettiget, når den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, ikke kan findes, da den pågældende ikke bor eller har hjemsted på den angivne adresse, eller hvis en tredjemand anfører, at denne ikke kan overgive brevet.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ved postbesørget forkyndelse (citação eller notificação) med modtagelsesbevis fra udlandet kan det portugisiske postvæsen aflevere brevet og dokumenterne til den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, eller til en tredjemand på samme adresse, der erklærer sig i stand til at overgive brevet til adressaten.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Se svaret på spørgsmål 7.3.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Adressaten har otte hverdage til at afhente dokumenterne på posthuset. Adressaten underrettes om denne frist og om det forhold, at dokumenterne kan afhentes på postkontoret ved fremvisning af en leveringsseddel, som postvæsenet lægger i postkassen, når postbuddet konstaterer, at der ikke er nogen hjemme.

(Artikel2 28 i den civile retsplejelov)

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

I forbindelse med forkyndelse er modtagelsesbeviset, forkyndelsesattesten eller meddelelsen om forkyndelse skriftligt bevis på, at forkyndelse er sket.

I forbindelse med meddelelse er meddelelsen om forkyndelse eller brevet sendt pr. anbefalet post eller sagsakten eller redegørelsen udarbejdet under sagen skriftligt bevis på, at forkyndelse er sket.

I begge tilfælde attesteres udstedelsesdato og ‑tidspunkt i domstolenes IT-system, hvis forkyndelsen sker ved elektronisk dataoverførsel (artikel 13, litra a), i bekendtgørelsen om elektronisk behandling af retslige procedurer).

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Manglende forkyndelse er en væsentlig formel mangel, som gør hele proceduren, undtagen stævningen, ugyldig (artikel 187 i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen anses for ikke at være foretaget i de i artikel 188, stk. 1, i den civile retsplejelov omhandlede tilfælde.

Der foreligger ikke længere ugyldighed, hvis sagsøgte eller anklagemyndigheden (Ministério Público) (som hovedpart i sagen) deltager i sagen uden straks at påberåbe sig manglende forkyndelse (artikel 189 i den civile retsplejelov).

Forkyndelsen er ligeledes ugyldig, hvis de i loven fastsatte formaliteter ikke er opfyldt på tidspunktet for afslutningen (artikel 191 i den civile retsplejelov).

De generelle regler om dokumenters ugyldighed er fastsat i artikel 195 i den civile retsplejelov).

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Ja, adressaten for forkyndelsen (citação eller notificação) kan appellere retsafgørelsen ved appel til den kompetente domstol.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

Ja, i nogle tilfælde. Forkyndelsesgebyret (citação eller notificação) beregnes i UC (regningsenhed).

I 2022 beløb UC sig til 102 EUR.

Det betyder:

• Personlig forkyndelse af dokumenter ved en foged koster 0,5 UC, når den gennemføres, og 0,25 UC i andre tilfælde (tabel VII, der er knyttet som bilag til bekendtgørelse nr. 282/2013 af 29. august 2013, under henvisning til artikel 50, stk. 1, heri).
• Personlig forkyndelse eller forkyndelse ved bekendtgørelse ved stævningsmand koster 0,5 UC, når forkyndelsen finder sted, og er gratis, når den ikke finder sted (artikel 9, stk. 1, i bekendtgørelse om retsafgifter).

Samme procedure finder anvendelse, når anmodningen om den handling, der skal gennemføres, hidrører fra en anden medlemsstat.

Relevant lovgivning

Código de Processo Civil (den civile retsplejelov)

Tramitação Eletrónica dos Processos Judiciais (elektronisk behandling af retslige procedurer)

Regulamento das Custas Processuais (bekendtgørelse om retsafgifter)

Portaria n.º 282/2013, de 29 de Agosto (bekendtgørelse nr. 282/2013 af 29. august 2013)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020

 

Afsluttende bemærkning:

Oplysningerne i dette faktablad er generelle. De er ikke fuldstændige og binder ikke kontaktpunktet, Det Europæiske Retlige Netværk på det civil‑ og handelsretlige område, domstolene eller andre personer. Der skal altid tages udgangspunkt i gældende lovgivning.