Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Slovakiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af dokumenter

Ifølge fortolkningen i retspraksis skal "forkyndelse af dokumenter" forstås som et formelt skridt, retten tager for at underrette en part i sagen eller en tredjepart, hvis samarbejde i sagen er påkrævet, om sagens forløb. Det er en væsentlig forudsætning for korrekt behandling og afslutning af retssager, at parterne holdes fuldt og helt informeret om sagens gang, idet en domstol kun kan fungere og træffe afgørelser på betingelse af, at parterne har fået alle dokumenter, eftersom modtagelse af og kendskab til disse er en forudsætning for næste skridt i sagen, anvendelse af et retsmiddel, procesretlige modforanstaltninger eller beskyttelse og andre handlinger, som kun kan antages til behandling inden for en tidsfrist, som er lovfæstet eller fastsat af retten. Især er forkyndelse af retsafgørelser om sagens realitet en væsentlig forudsætning for at afslutte sagen endeligt og for, at retsafgørelsen kan fuldbyrdes. Det skal bemærkes, at § 105 ff. i lov nr. 160/2015 (herefter "den civile retsplejelov") kun definerer de formelle aspekter af forkyndelsen af (retslige) dokumenter. Forkyndelsen af et dokument efter materiel ret, dvs. der omfatter en viljestilkendegivelse i form af et dokument, er reguleret af § 45 i lov nr. 40/1964 i den civile lovbog (Zákon č. 40/1964 Zb., Občiansky zákonník). Der er en væsentlig forskel mellem forkyndelse efter de materielle og de formelle regler, især vedrørende forkyndelsens virkning, gennemførelsen af forkyndelsesprocessen og iværksættelsen af retsvirkningerne.

Særlige procedurer for forkyndelse af dokumenter

Formålet med de særlige procedurer for forkyndelse af dokumenter i den civile retsplejelov er et forsøg fra lovgiverens side på at opretholde princippet om ligestilling af parterne og det kontradiktoriske princip i retssager. Ingen bør blive stillet ringere end andre i en retssag, og hver part skal være lige informeret om sagens gang. Parterne skal have lejlighed til at yde det nødvendige samarbejde i sagen og sætte sig ind i den anden parts erklæringer og beviser, alle procesdokumenter fra retten vedrørende sagen og sagens realitet. Princippet om ligestilling af parterne og det kontradiktoriske princip er et grundlæggende og definerende element i retten til retfærdig rettergang, som er en forfatningssikret rettighed i Slovakiet (§§ 46-48 i forfatningen eller Ústava Slovenskej republiky), der bygger på artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

Generelt kan enhver forkyndelse, der sker efter den civile retsplejelov, anses for at være en formel forkyndelse, dvs.:

  • forkyndelse i en elektronisk postkasse (foretrækkes)
  • forkyndelse til en e-mailadresse (kun på begæring af en part)
  • forkyndelse ved en meddelende myndighed (postvirksomhed, stævningsmand) personligt eller på anden måde end personligt
  • forkyndelse ved offentlig bekendtgørelse
  • forkyndelse i en bestemt form ved andre meddelende myndigheder (afdeling af politiet, kommunal politimyndighed, fængsels‑ og domstolstjenesten, foged, særlige behandlings‑ og uddannelsesinstitutioner, udenrigs‑ og Europaministeriet, forsvarsministeriet).

I mere snæver forstand henviser formel eller officiel forkyndelse kun til personlig forkyndelse af retslige dokumenter. En domstol benytter den procedure, der er fastlagt for almindelig forkyndelse af dokumenter, som ikke kræver personlig forkyndelse ifølge loven.

De dokumenter, der skal forkyndes personligt, er fastlagt i forskellige bestemmelser i den civile retsplejelov. Forkyndelse sker ligeledes personligt, hvis retten i betragtning af de særlige omstændigheder i sagen foranstalter denne metode (f.eks. forkynder domstolene i almindelighed indkaldelser til et retsmøde personligt af hensyn til den processuelle sikkerhed). Lovgiverens valg af kvalificeret forkyndelse af forskellige dokumenter vidner om deres betydning og om, at det er vigtigt, at en part får kendskab til deres indhold, og at retten til en retfærdig rettergang respekteres.

Ifølge lov nr. 160/2015 (den civile retsplejelov) skal følgende dokumenter forkyndes personligt:

  • en kendelse, ved hvilken retten godkendte en ændring af stævningen, hvis parterne ikke var til stede under retsmødet, hvor ændringen blev foretaget (§ 142, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • en stævning med bilag, hvis retten ikke har afvist sagen eller truffet afgørelse om at hæve sagen (§ 167, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • sagsøgtes bemærkninger, hvis sagsøgte bestrider kravet i sin helhed (§ 167, stk. 3, i den civile retsplejelov)
  • sagsøgerens bemærkninger til sagsøgtes bemærkninger i henhold til § 167, stk. 3, i den civile retsplejelov (§ 167, stk. 4, i den civile retsplejelov)
  • indkaldelse til det indledende retsmøde (§ 169, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • domme (§ 223, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • et betalingspåkrav med stævning (§ 266, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  • sagsøgtes indsigelse mod betalingspåkrav, som forkyndes for sagsøgeren (§ 267, stk. 5, i den civile retsplejelov)
  • en kendelse i henhold til § 273, litra c), i den civile retsplejelov om sagsøgtes pligt til inden for en fastsat frist at fremsætte skriftlige bemærkninger til søgsmålet og heri fremsætte sine anbringender, vedlægge dokumenter, som vedkommende henviser til, og fremlægge bevis for sine påstande, jf. § 273, litra a), i den civile retsplejelov.

I henhold til lov nr. 161/2015, den civile retsplejelov om frivillig retspleje (Civilný mimosporový poriadok), skal følgende dokumenter forkyndes personligt:

  • retsafgørelser om indledning af sager, som forkyndes for parterne, hvis retten indleder sagen af egen drift (§ 27 i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • en ændring af stævningen, hvis de berørte parter ikke var til stede på det retsmøde, hvor ændringen blev foretaget (§ 28 i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • en retsafgørelse, hvis der med denne træffes afgørelse i selve sagen (§ 45 i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • en retsafgørelse i sager om tilbagegivelse af en mindreårig i tilfælde af ulovlig fjernelse til eller tilbageholdelse i udlandet, i henhold til hvilken den person, som ifølge sagsøgeren krænker retten, forpligtes til skriftligt at fremsætte bemærkninger i sagen (§ 131, stk. 2, i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • meddelelser og instrukser i arvesager fremsendt til personer, som rimeligvis kan antages at være arvinger, vedrørende deres arverettigheder og muligheden for at give afkald på arven, hvis retten ikke mundtligt har ført sådanne meddelelser og instrukser til protokols (§ 189, stk. 2, i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • meddelelser vedrørende anmodninger om tilbagelevering af en genstand i sager om tilbagelevering af en genstand, der er deponeret hos en notar med henblik på opfyldelsen af en forpligtelse i sager i henhold til § 335, litra a) eller b), eller i tilfælde af, at indskyderen har anmodet om, at den deponerede genstand tilbageleveres til vedkommende selv eller til en anden person end den begunstigede (§ 340 i den civile retsplejelov om frivillig retspleje)
  • en afgørelse med opfordring til at gøre indsigelse i sager om hævd, som fremsendes til den person, som på tidspunktet for sagens indledning ifølge skødet har de tinglige ejendomsrettigheder over den ejendom, som sagen om hævd vedrører (§ 359g i den civile retsplejelov om frivillig retspleje).

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Retten er ansvarlig for forkyndelse af retslige dokumenter. Forkyndelse af dokumenter i hierarkisk orden fastlagt på grundlag af en systematisk fortolkning af den civile retsplejelov:

  1. af retten under retsmødet eller i forbindelse med en anden retsakt
  2. i en elektronisk postkasse i overensstemmelse med lov nr. 305/2013 om offentlige myndigheders e-forvaltning og om ændring af visse love (e-forvaltningsloven)/enhver juridisk person skal have en aktiv elektronisk postkasse, mens fysiske personer kan vælge at aktivere den elektroniske postkasse
  3. forkyndelse til en e-mailadresse af dokumenter, der ikke skal forkyndes personligt, på begæring af en af parterne
  4. forkyndelse via en meddelende myndighed
    • normalt en postvirksomhed eller en stævningsmand
    • hvis retten finder det nødvendigt, har den mulighed for at få dokumenter forkyndt af den relevante afdeling af politiet, en foged eller den kommunale politimyndighed
    • i særlige tilfælde lader retten dokumentet forkynde af: Slovakiets fængsels‑ og domstolstjeneste (forkyndelse for personer, som afsoner fængselsdomme eller er varetægtsfængslet), en anerkendt behandlings‑ og uddannelsesinstitution (forkyndelse for fysiske personer, der er anbragt på sådanne institutioner), udenrigs‑ og Europaministeriet (forkyndelse for personer, der nyder diplomatiske privilegier og immunitet, eller andre, som befinder sig på disse personers opholdssteder, eller for hvem dokumenter skal forkyndes i bygninger eller lokaler, der er beskyttet af diplomatisk immunitet), Slovakiets forsvarsministerium (forkyndelse for militærpersoner og for personer, hvor forkyndelsen af dokumenter ikke kan ske på anden vis)
    • en særlig forkyndelsesmetode er forkyndelse ved offentlig bekendtgørelse, hvis dette er fastsat i den civile retsplejelov (f.eks. hvis den fysiske persons adresse er ukendt) eller i en særlig lov (f.eks. § 199 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

I sådanne tilfælde prøver de slovakiske domstole altid aktivt at finde frem til adressatens aktuelle adresse, primært ved søgning i det slovakiske folkeregister (Register obyvateľov Slovenskej republiky), som er elektronisk forbundet med domstolenes informationssystemer. Retten kan straks fastslå den faste eller midlertidige adresse, som er anført i dette register (hvis adressen findes). Det slovakiske socialsikringsorgan (Sociálna poisťovňa) samarbejder også elektronisk med de slovakiske domstole via retsregistret, og en domstol kan med det samme få udleveret visse oplysninger hos Sociálna poisťovňa, især adressen på en part i sagen som anført i Sociálna poisťovňa og navnet på partens aktuelle eller tidligere arbejdsgiver (via hvem modtagerens aktuelle adresse i visse tilfælde kan fastslås). Hvis det er tilladt efter lovgivningen, kan en domstol også anmode skattemyndighederne, lokale myndigheder, et fængsel eller andre offentlige myndigheder om at samarbejde.

Den Slovakiske Republiks meddelelse vedrørende artikel 7, stk. 2, litra c), findes på den europæiske e-justice-portal i afsnittet om Det Europæiske Civilretlige Atlas.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Som anført ovenfor har de slovakiske domstole via retsregistret direkte adgang til de data, der er opført i det slovakiske folkeregister. Parter i retssager har mulighed for at anmode om data fra det slovakiske folkeregister (udstedelse af en bekræftelse af eller skriftlig oplysning om en persons opholdssted) mod et administrationsgebyr på 5 EUR.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Den Slovakiske Republik yder den bistand, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a). Den myndighed, som anmodninger om adressesøgning skal rettes til, er enhver distriktsdomstol, eftersom en sådan anmodning i henhold til artikel 56, stk. 3, i lov nr. 97/1963 om international privatret og procesret (herefter "lov om international privatret og procesret") behandles af den domstol, der har stedlig kompetence til at behandle anmodningen. I så fald foretager den anmodede ret handlinger svarende til de i punkt 4.1 omhandlede handlinger.

Den Slovakiske Republiks meddelelse vedrørende artikel 7, stk. 2, litra a) (hvorved Slovakiet valgte at yde bistand i forbindelse med den i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede adressesøgning) kan findes på den europæiske e-justice-portal i afsnittet om Det Europæiske Civilretlige Atlas.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Som anført i punkt 3 forkynder retten primært dokumenter selv under retsmødet eller i forbindelse med en anden retsakt, men retten kan også forkynde dokumenter:

  • i en elektronisk postkasse i overensstemmelse med e-forvaltningsloven
  • til en e-mailadresse, hvis dokumenterne ikke skal forkyndes personligt, på begæring af en af parterne
  • via meddelende myndigheder (postvæsenet, stævningsmand, relevant afdeling af politiet, en foged eller en kommunal politimyndighed, hvis det er nødvendigt, og i særlige tilfælde fængsels‑ og domstolstjenesten, en behandlings‑ og uddannelsesinstitution, udenrigs‑ og Europaministeriet eller forsvarsministeriet)
  • loven fastsætter de tilfælde, hvor forkyndelsen skal ske i form af en offentlig bekendtgørelse (meddelelse af en afgørelse til en ikke nærmere bestemt kreds af personer).

Retten forkynder først dokumenterne i en elektronisk postkasse i overensstemmelse med e-forvaltningsloven, hvis modtagerens elektroniske postkasse er aktiveret, og forkyndelsen af et elektronisk dokument skal ledsages af en kvalificeret elektronisk signatur eller nødvendige formaliteter.

Hvis det ikke er muligt at forkynde dokumenterne i en elektronisk postkasse i overensstemmelse med e-forvaltningsloven, forkynder domstolen dokumenterne gennem de meddelende myndigheder. I så fald anvender retten den adresse, som den meddelende myndighed har angivet. Retten forkynder dokumenterne som følger, hvis forkyndelsen mislykkes:

  1. til en fysisk person, på den adresse, der står opført i det slovakiske folkeregister, eller på udlændingens adresse på slovakisk område, afhængigt af vedkommendes opholdsstatus
  2. til en juridisk person, på den hjemstedsadresse, der står opført i virksomhedsregistret (findes på webstedet www.orsr.sk) eller i et andet offentligt register (f.eks. registret for selvstændigt erhvervsdrivende).

Alternative metoder til subsidiær forkyndelse

Med indførelsen, jf. den civile retsplejelov, af parternes objektive ansvar for registrerede oplysninger i offentlige registre, foretages der ikke længere subsidiær forkyndelse, jf. punkt 7 ovenfor.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Hvis forkyndelsen af et dokument ikke sker personligt (se punkt 2), kan retten også forkynde det elektronisk (pr. e-mail), hvis parten i sagen anmoder herom skriftligt og angiver en e-mailadresse. Et dokument anses for at være blevet forkyndt den tredje dag efter, at det blev afsendt, også selv om adressaten ikke har læst det.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Forkyndelse til en elektronisk postkasse i overensstemmelse med e-forvaltningsloven/enhver juridisk person skal have en aktiv elektronisk postkasse, og fysiske personer kan vælge at aktivere den elektroniske postkasse.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Slovakiets meddelelse vedrørende artikel 19, stk. 2 (i henhold til hvilken Slovakiet ikke tillader forkyndelse pr. e-mail i tilfælde af dokumenter, der skal forkyndes personligt), kan findes på den europæiske e-justice-portal i afsnittet om Det Europæiske Civilretlige Atlas.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Subsidiær forkyndelse af dokumenter reguleres af den civile retsplejelov og forkyndelse i elektroniske postkasser af e-forvaltningsloven.

En forkyndelse i henhold til e-forvaltningsloven er ikke en subsidiær (fiktiv) forkyndelse i egentlig forstand, idet aktiveringen af postkassen (automatisk aktivering for juridiske personer eller frivillig aktivering for fysiske personer) udelukker, at adressatens adresse er "ukendt", eller at "dokumentet ikke kan forkyndes". Den blotte deponering af en officiel elektronisk meddelelse (meddelelse fra retten) i den elektroniske postkasse indebærer, at den pågældende meddelelse er nået frem til adressaten. En elektronisk officiel meddelelse anses for at være forkyndt dagen efter deponeringen i den elektroniske postkasse. Hvis der er tale om et dokument, som i henhold til den civile retsplejelov skal forkyndes personligt, og adressaten ikke henter det i sin elektroniske postkasse (og dermed heller ikke læser det), anses det derimod for at være forkyndt ved udløbet af en frist på 15 dage, som begynder at løbe dagen efter deponeringen af den elektroniske officielle meddelelse. Denne metode kan ikke anvendes til betalingspåkrav, hvor subsidiær (fiktiv) forkyndelse ikke må benyttes. I overensstemmelse med artikel 82 1, stk. 1, i lov nr. 757/2004 om domstolene anses enhver forbindelse til en elektronisk postkasse uden bekræftelse af et elektronisk modtagelsesbevis i opbevaringsperioden ved forkyndelse af et officielt elektronisk dokument, der skal forkyndes personligt, og for hvilken subsidiær forkyndelse ikke er tilladt, dog for at udgøre et uberettiget afslag på at modtage det officielle elektroniske dokument, der skal forkyndes. I så fald anses det elektroniske officielle dokument for at være meddelt dagen efter udløbet af opbevaringsperioden.

Hvis et dokument forkyndes på traditionel vis i henhold til den civile retsplejelov, anvendes subsidiær (fiktiv) forkyndelse på samme måde uanset forkyndelsesmetoden, dvs. hvad enten der er tale om almindelig forkyndelse eller personlig forkyndelse. Hvis adressatens adresse er registreret i et offentligt register (navnlig det slovakiske folkeregister for fysiske personer og virksomhedsregistret for juridiske personer), og brevet returneres til retten som ikke forkyndt, anses det for at være forkyndt på dagen for tilbagesendelsen til retten. Hvis en fysisk person ikke har nogen registreret adresse i folkeregistret, foretages forkyndelse ved opslag af meddelelsen på rettens opslagstavle og websted, og brevet anses for at være forkyndt 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen. Denne subsidiære forkyndelsesmetode kan ikke anvendes til forkyndelse af betalingspåkrav.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Se punkt 7.1.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Dette er ikke en anden forkyndelsesmetode, men en almindelig forkyndelse via en postvirksomhed — hvis adressaten ikke træffes på adressen, efterlader postbuddet (uanset om brevet fremsendes pr. anbefalet brev eller afleveres personligt) en skriftlig meddelelse i adressatens postkasse om, at dokumentet er blevet indleveret på posthuset. Adressaten eller den person, der er bemyndiget til at modtage forsendelsen, kan hente den i afhentningsperioden, som normalt er 18 kalenderdage. Fristen for afhentning kan forlænges efter anmodning fra adressaten. Hvis forsendelsen ikke er modtaget inden for den fastsatte frist, anses den for ikke at kunne omdeles. Postvæsenet returnerer post, der ikke kan omdeles, til afsenderen.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis adressaten nægter at modtage dokumentet uden en god grund, anses dokumentet for at være blevet forkyndt på den dag, modtagelsen blev nægtet, og postbuddet skal underrette adressaten herom. Blev forkyndelsen ikke foretaget lovligt, har den ingen retsvirkning.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Såfremt almindelig forkyndelse med modtagelsesbevis er påkrævet, udleverer posthuset (Slovenská pošta, a.s., som den traditionelle postvirksomhed) kun dokumentet, hvis adressaten eller en bemyndiget modtager (hvis dokumentet ikke kan udleveres til adressaten) foreviser et identitetsbevis ved afhentningen, tillader, at nummeret på identitetsdokumentet bliver registreret, og anerkender modtagelsen. Bemyndigede modtagere af dokumenter stilet til en fysisk person er adressatens ægtefælle og eventuelle personer på mindst 15 år, som bor sammen med adressaten i samme hus eller lejlighed.

Dokumenter, der skal forkyndes personligt, kan dog ikke forkyndes for disse personer.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Se svar på spørgsmål 7.3.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Se svar på spørgsmål 7.3.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Ja, et modtagelsesbevis i overensstemmelse med den civile retsplejelov, som er bevis for forkyndelsen af et retsligt dokument og dermed er et officielt dokument. Oplysningerne i modtagelsesbeviset betragtes som sande, medmindre der foreligger bevis for det modsatte. En part i sagen, der anfægter rigtigheden af oplysningerne i modtagelsesbeviset (med påstand om, at den lovlige forkyndelsesprocedure ikke blev fulgt), har pligt til at fremlægge bevis for disse påstande for retten. Hvis retten forkynder et dokument ved et retsmøde eller i et procesdokument, gøres der et notat herom i retsbogen.

Det elektroniske modtagelsesbevis er omfattet af e-forvaltningsloven og er en bekræftelse af en personlig forkyndelse af dokumenter (officielle meddelelser) — adressaten er forpligtet til at bekræfte forkyndelsen af den elektroniske officielle meddelelse ved at fremsende et elektronisk modtagelsesbevis. Bekræftelsen af forkyndelsen er en forudsætning for, at indholdet af den elektroniske officielle meddelelse gøres tilgængeligt for adressaten i dennes elektroniske postkasse. I det elektroniske modtagelsesbevis angives dato og klokkeslæt for forkyndelsen af den officielle meddelelse. Som for et modtagelsesbevis i "papirformat" betragtes oplysningerne i modtagelsesbeviset som sande, medmindre der foreligger bevis for det modsatte, og det er også muligt at anfægte dets retsvirkninger.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis adressaten ikke modtager dokumentet, se punkt 7.1 og 7.4.

Er forkyndelsen foretaget i strid med lovgivningen, er en ny forkyndelse af dokumentet nødvendig, da de slovakiske retsregler ikke giver mulighed for at gøre en ugyldig forkyndelse gyldig. En forkyndelse af retslige dokumenter foretaget ved en anden metode end de lovlige metoder har ikke retskraft og får ingen lovfæstede retsvirkninger.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Dette afhænger altid af reglerne for den domstol, ved hvilken sagen er anlagt. Hvis sagen føres af en slovakisk domstol, som efter kontrol fastslår, at adressatens nægtelse af at modtage dokumentet ikke var berettiget, anses dokumentet for at være forkyndt på dagen for nægtelsen (jf. punkt 7.4). En sådan afgørelse kan ikke appelleres.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat.

Slovakiets meddelelse vedrørende artikel 15 findes på den europæiske e-justice-portal i afsnittet om Det Europæiske Civilretlige Atlas.

Sidste opdatering: 06/05/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.