- 1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?
- 2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?
- 3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?
- 4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?
Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?
Lovbestemte renter skal efter finsk ret forstås som både de renter, der tilskrives fordringer før forfaldsdagen, og morarenter ved forsinket betaling. Bestemmelserne vedrørende de to former for lovbestemte renter er fastsat i renteloven (633/1982). Forpligtelsen til at betale renter eller morarenter ved forsinket betaling er fastlagt i renteloven, medmindre andet følger af skyldnerens forpligtelser, forretningspraksis eller andre lovbestemmelser, jf. rentelovens § 2, stk. 1.
2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?
Renter på fordringer: Skyldner er ikke forpligtet til at betale renter for den periode, der går forud for en fordrings forfaldsdag, jf. rentelovens § 3, stk. 1. Parterne kan dog aftale, at der skal betales sådanne renter. Hvis det er aftalt, at der skal betales renter, uden at der samtidig er aftalt en rentesats, skal skyldner betale renter i overensstemmelse med den referencesats, der er fastsat i rentelovens § 12 (jf. § 3, stk. 2).
For forbrugere, som er skyldnere, indeholder loven om forbrugerbeskyttelse (38/1978) nærmere bestemmelser om de lovbestemte renter, navnlig vedrørende den gæld, der opstår som følge af et forbrugslån.
I henhold til den ændring af loven om forbrugerbeskyttelse, der trådte i kraft den 1. september 2019, må renten på det lån, som en forbruger, der er skyldner, tager, ikke overstige 20 % (§ 17a i kapitel 7 i lov om forbrugerbeskyttelse). Denne bestemmelse finder anvendelse på låneaftaler indgået efter den 1. september 2019, dog med visse undtagelser. Forud for bestemmelsens ikrafttræden i september 2019 var der et renteloft, som var knyttet til ÅOP (referencesatsen plus 50 procentpoint, som anført i rentelovens § 12), men bl.a. lånebeløb på mindst 2 000 EUR var undtaget herfra.
Der er desuden som følge af corona-situationen blevet foretaget en ændring af loven om forbrugerbeskyttelse, i hvilken forbindelse den maksimale rente for bestemte forbrugslån midlertidigt er blevet sænket til 10 % (§ 17b i kapitel 7 i lov om forbrugerbeskyttelse). Ovennævnte bestemmelse finder anvendelse fra den 1. juli 2020 til den 30. september 2021.
Ovenstående rentesatser kan anvendes parallelt, bl.a. alt efter lånets art (engangslån eller med ubestemt løbetid) og det tidspunkt, hvor lånet ydes, eller hvor lånet med ubestemt løbetid anvendes.
Morarente ved forsinket betaling: For aftaler, der er omfattet af loven om betalingsbetingelser i handelsaftaler (30/2013), er morarenten ved forsinket betaling 8 procentpoint højere end den gældende referencesats, jf. rentelovens § 4a, stk. 1. Denne ligger på nuværende tidspunkt på 8 % (efterår 2020). For andre aftaler er morarenten ved forsinket betaling 7 procentpoint højere end den gældende referencesats, jf. rentelovens § 4. Denne ligger på nuværende tidspunkt på 7 % (efterår 2020).
Med hensyn til forbrugsgæld er bestemmelserne i renteloven om morarente ved forsinket betaling ufravigelige, og det er ikke muligt at aftale en højere rente ved forsinket betaling, jf. rentelovens § 2, stk. 2. Det skal dog bemærkes, at såfremt morarenterne ved forsinket betaling er lavere end de renter, der er påløbet gælden i perioden forud for forfaldsdagen, skal morarenterne betales på samme grundlag som renterne før forfaldsdagen. Når skyldnerens forpligtelse vedrører en aftale om forbrugslån, skal der dog kun betales morarenter ved forsinket betaling på samme grundlag som før forfaldsdagen i en periode på højst 180 dage at regne fra den dag, hvor gælden forfalder i sin helhed. Hvis der afsiges en retsafgørelse vedrørende gælden inden udløbet af denne frist, skal der betales renter på samme grundlag som før den dag, hvor afgørelsen får retskraft (rentelovens § 4, stk. 2).
For anden gæld end forbrugsgæld er det muligt at aftale en morarente ved forsinket betaling. I aftaler, der er omfattet af loven om betalingsbetingelser i handelsaftaler, er det dog ikke muligt at aftale, at fordringshaver ikke er berettiget til morarenter ved forsinket betaling, og hvis skyldner er kontraherende part, er det heller ikke muligt at aftale en lavere rente ved forsinket betaling end den, der er fastlagt i rentelovens § 4a, stk. 1 (jf. § 8 i lov om betalingsbetingelser i handelsaftaler). I forbindelse med betalinger, som er omfattet af loven om betalingsbetingelser i handelsaftaler, skal morarenterne ved forsinket betaling ligeledes betales på samme grundlag som før forfaldsdagen, hvis morarenterne er lavere end de renter, der er påløbet gælden i perioden forud for forfaldsdagen (rentelovens § 4a, stk. 2).
3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?
Referencesatsen i renteloven er den rente, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første kalenderdag i hvert halvår, rundet op til nærmeste halve procentpoint (rentelovens § 12).
4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?
En uofficiel engelsk oversættelse af renteloven findes her.
Den finske og svenske udgave af loven findes her.
Loven om betalingsbetingelser i handelsaftaler findes på finsk og svensk her.
Loven om forbrugerbeskyttelse findes på finsk og svensk her.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.