På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Rentesatser

Gibraltar
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?

Lovbestemt rente er den rentesats, som efter loven kan anvendes i forbindelse med et udestående krav på et pengebeløb. Lovgivningen i Gibraltar indeholder bestemmelser om lovbestemt rente, der finder anvendelse i de relevante tilfælde.

2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?

Lovbestemt rentebeløb/-sats

Kriterier for anvendelse af den lovbestemte rente

(om nødvendigt f.eks. forsinkelse, forbrugeraftale osv.)

Retsgrundlag

8 %

Hvis der ikke gælder en anden lovbestemt rentesats eller en kontraktmæssig rentesats, kan kreditor opkræve en rente til en sats, som fra tid til anden fastsættes af retten i første instans i England for gæld af denne type — i øjeblikket en årlig sats på 8 %.

§ 36 i loven om den øverste domstol af 1960 (Supreme Court Act 1960)

Judgment Debts (Rates of Interest) Order 2000

8 % over den basissats, der er fastsat af Gibraltar Savings Bank for formuer på den dag, hvor gælden forfalder.

Virksomheder og offentlige myndigheder har en lovbestemt ret til at opkræve morarenter af erhvervsgæld.

Late Payments of Commercial Debt (Interest) Act 2003.

3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?

Der kan opkræves rente af gæld fra det tidspunkt, hvor beløbet forfalder, og frem til udstedelsestidspunktet for den oprindelige stævning, og også til samme sats frem til det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Der kan også opkræves en rente fra det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, til en sats, som fra tid til anden fastsættes af retten i første instans i England (High Court) for gæld af denne type — i øjeblikket en årlig sats på 8 %. Der kan udelukkende gøres en simpel rente gældende.

4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?

Den relevante lovgivning findes på følgende links:

Supreme Court Act 1960

Judgment Debts (Rates of Interest) Order 2000

Late Payments of Commercial Debt (Interest) Act 2003

Sidste opdatering: 11/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.