Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.
Swipe to change

Rentesatser

Polen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er der fastsat bestemmelser om lovbestemte renter i dette medlemsland? I bekræftende fald, hvordan defineres "lovbestemt rente" i dette medlemsland?

I henhold til artikel 359, stk. 1, i lov af 23. april 1964 – den civile lovbog [lovtidende (Dziennik Ustaw) 2014, afsnit 121, som ændret, i det følgende benævnt "CC"] skal der kun betales rente af et skyldigt pengebeløb, hvis det følger af en retshandel eller lovgivningen, en afgørelse truffet af en domstol eller en anden kompetent myndighed. Hvis renteniveauet ikke er fastsat andetsteds, svarer morarenten til Narodowy Bank Polski (nationalbankens) referencerente plus3,5 procentpoint.

Hvis morarenten på den anden side ikke er fastsat, jf. artikel 481, stk. 2, i CC, betales der en morarente svarende til Polens nationalbanks referencerente plus 5,5 procentpoint. Hvis der opkræves en højere rente af et skyldigt beløb, kan kreditor kræve morarenter svarende til denne højere rente.

2 I bekræftende fald, hvor stort er beløbet/hvor høj er rentesatsen, og hvad er retsgrundlaget herfor? Hvis der er fastsat forskellige satser for lovbestemte renter, under hvilke forhold og på hvilke betingelser finder disse i så fald anvendelse?

Det fremgår af artikel 359, stk. 2, i CC, at morarenten svarer til Narodowy Bank Polski (nationalbankens) referencerente plus 3,5 procentpoint. Justitsministeriet offentliggør morarenten i form af en meddelelse i Polens lovtidende (Monitor Polski). I overensstemmelse med justitsministeriets meddelelse af 7. januar 2016 er den lovbestemte rente pr. 1. januar 2016 5 % p.a., mens morarenten er 7 % p.a.

Renter ved handelstransaktioner er på den anden side omfattet af lov af 8. marts 2013 om betalingsbetingelser i handelstransaktioner (lovtidende 2019, punkt 118, som ændret), og renteniveauet offentliggøres altid i en meddelelse fra udviklingsministeriet. Som anført i meddelelse af 14. januar 2019 udgør morarenten ved forsinkede betalinger i handelstransaktioner fra den 1. januar til den 30. juni 2019 9,5 % p.a.

3 Findes der eventuelt yderligere oplysninger om, hvordan den lovbestemte rente beregnes?

Oplysninger om nationalbankens aktuelle rentesatser, herunder referencerenten, kan findes på Narodowy Bank Polski, (nationalbankens) hjemmeside på http://www.nbp.pl/home.aspx?f=/dzienne/stopy.htm

4 Er der gratis onlineadgang til ovennævnte retsgrundlag?

Meddelelser fra justitsministeriet og udviklingsministeriet om morarenten ved handelstransaktioner kan findes på webstedet for det statslige lovgivningscenter (Rządowe Centrum Legislacji – RCL): http://www.monitorpolski.gov.pl/Wyszukiwanie/tabid/114/Title/odsetki/Default.aspx

Sidste opdatering: 16/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.