Bevisoptagelse via videokonference

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Bevisoptagelse kan ske ved hjælp af videokonferenceudstyr, enten med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte ved en domstol i den pågældende medlemsstat (i dette tilfælde Litauen).

Artikel 175², stk. 2, i loven om civil retspleje i Republikken Litauen (herefter "den civile retsplejelov") bestemmer, at informations‑ og kommunikationsteknologier (såsom videokonferencer, telekonferencer osv.) kan anvendes til bevisoptagelse. Artikel 802, stk. 1, i den civile retsplejelov fastsætter, at de litauiske domstole skal besvare anmodninger om retshjælp fra udenlandske domstole eller andre udenlandske myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen i Litauen. Videokonferencer ved de litauiske domstole foregår i overensstemmelse med ovennævnte vilkår og i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i den civile retsplejelov og retsrådets dekret nr. 13P‑156‑(7.1.2) af 28. november 2014 om godkendelse af beskrivelsen af proceduren for anvendelse af videokonferenceudstyr under retssager (i det følgende benævnt "beskrivelsen").

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 175², stk. 1, kan partsdeltagelse i retsmøder eller afhøring af vidner på afstand foregå ved hjælp af informations‑ og kommunikationsteknologier (f.eks. videokonferencer, telekonferencer osv.). Parterne i sagen og vidnerne kan således afhøres via videokonference. I henhold til afsnit 10.2, punkt 13, i beskrivelsen og artikel 217 i den civile retsplejelov kan sagkyndige også afhøres via videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den litauiske lovgivning indeholder ikke noget udtrykkeligt forbud mod optagelse af bestemte bevismidler via videokonference. Ifølge national ret må de beviser, der er omhandlet i artikel 204 og 210 i den civile retsplejelov (materielle beviser og kontrol på stedet af materielle beviser og skriftlig dokumentation eller inspektion på stedet), samt beviser, der kan kræve, at man fysisk forlader retten, opholder sig et bestemt sted eller udfører andre fysiske handlinger, dog ikke tilvejebringes via videokonference.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I henhold til artikel 803, stk. 1, i den civile retsplejelov kan de litauiske domstole sende deres anmodninger om retshjælp til Litauens diplomatiske og konsulære repræsentationer samt udenlandske domstole og andre myndigheder. I henhold til afsnit 2.3 i beskrivelsen er den instans, som af en domstol anmodes om at arrangere en videokonference under en retssag, ikke nødvendigvis en domstol, men kan også være en offentlig anklagemyndighed eller en instans inden for fængselsvæsenet under det litauiske justitsministerium.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I overensstemmelse med punkt 16 i beskrivelsen kan afhøringer via videokonference optages i de tilfælde, der er fastsat ved lov, eller hvis formanden for den ret, sagen er indbragt for, finder det hensigtsmæssigt. De litauiske domstole råder over udstyr til optagelse af afhøringer via videokonference.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til artikel 11 i den civile retsplejelov føres retssager i Litauen på det officielle sprog, nemlig litauisk. Personer, der ikke taler litauisk, har ret til tolkebistand. Udgifter til tolkebistand under retsmøder afholdes af den litauiske stat.

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10‑12 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil‑ og handelsretlige område (herefter "forordningen") til en litauisk domstol, og en af de personer, der deltager i sagen, ikke taler litauisk, stiller den litauiske domstol en tolk til rådighed. I tilfælde af en anmodning om direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17 optages beviset efter loven i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende (forordningens artikel 17, stk. 6), og på det sprog, der er fastsat i den anmodende rets retsplejeregler. Når en litauisk domstol fremsætter en anmodning til en anden medlemsstat i henhold til forordningens artikel 17, skal sagen føres på litauisk, idet den litauiske domstol er ansvarlig for at stille en tolk til rådighed.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I overensstemmelse med forordningens artikel 10, stk. 1, udfører den anmodede ret anmodningen hurtigst muligt og senest 90 dage efter modtagelsen. I henhold til den civile lovbogs artikel 133 underrettes de berørte parter samt vidner og sagkyndige om stedet og datoen for retsmødet ved stævning eller indkaldelse. Stævninger eller indkaldelser skal forkyndes for parterne på en sådan måde, at de har tilstrækkelig frist til at give møde på den angivne dato og mulighed for at forberede sig. Litauisk lovgivning indeholder ikke nogen særlig varslingsfrist for stævninger eller indkaldelser.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I medfør af reglerne og den etablerede praksis pålægges der ingen afgift for brug af videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Der er ingen udtrykkelige bestemmelser i den litauiske lovgivning om, at en person, der afhøres direkte af den anmodende ret, skal underrettes om, at afhøringen foregår på frivilligt grundlag.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det fremgår af punkt 13 i beskrivelsen, at en person, der afhøres via videokonference – med henblik på identitetskontrol af deltagerne i retsmødet – skal præsentere sig selv og forevise sit identitetsdokument, således at den ret, der behandler sagen, kan kontrollere personens identitet. Ved den anmodende rets afgørelse kan identiteten på den person, der skal afhøres, kontrolleres på anden vis.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til punkt 10 i beskrivelsen er personer, der er udpeget af den anmodede myndighed eller andre repræsentanter for den anmodede ret, bl.a. forpligtet til at lade den afhørte person aflægge ed (erklæring på tro og love) ved retten og underskrive sin erklæring. Den ed, der aflægges ved en litauisk domstol, fremgår af artikel 186, stk. 6, i den civile retsplejelov. Ved afslutningen af afhøringen via videokonference skal repræsentanten for den anmodede ret, der har deltaget i afhøringen, udarbejde et dokument, der bekræfter afhøringen, og videresende det til den anmodende ret sammen med eden (erklæring på tro og love), der er underskrevet af den afhørte person (hvis sidstnævnte skal aflægge ed eller underskrive en erklæring på tro og love), og de fremlagte beviser (punkt 14 i beskrivelsen). Ved direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17 skal den anmodende ret fremlægge teksten til den ed, der skal underskrives af den person, der afhøres.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De litauiske domstole og andre instanser, som er i besiddelse af videokonferenceudstyr, har personale, der er ansvarligt for brug, vedligeholdelse og drift af sådant udstyr. Det fremgår af punkt 6 i beskrivelsen, at domstolsstyrelsen (Nacionalinė teismų administracija) offentliggør en liste over de personer, der er ansvarlige for brug, vedligeholdelse og drift af videokonferenceudstyr ved de anmodede domstole, på retsvæsenets intranet med de pågældende personers kontaktoplysninger (institution, telefonnummer, e-mailadresse).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal give de oplysninger, der er omhandlet i forordningens artikel 4. Hvis disse oplysninger er ufuldstændige eller ikke fremlægges, finder proceduren i forordningens artikel 8 anvendelse. Den nationale lovgivning indeholder ikke bestemmelser om yderligere oplysninger, der skal indgives af den anmodende ret.