Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Bevisoptagelse via videokonference

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter portugisisk ret skal dommeren ved den anmodende optage bevis fra personer, der afhøres via videokonference, direkte og uden at dommeren ved den anmodede ret griber ind. Denne regel finder anvendelse på interne procedurer, der omfatter bevisoptagelse via videokonference. Den gælder også i grænseoverskridende sager, hvor retten i den anmodende medlemsstat anmoder om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

Retten i den anmodende medlemsstat kan også i grænseoverskridende sager anmode om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

De vigtigste nationale procedureregler for afhøring af sagkyndige, vidner og parter via videokonference er beskrevet nedenfor.

Sagkyndige

Artikel 486 i den civile retsplejelov

Sagkyndiges fremmøde på det afsluttende retsmøde

1 — Efter anmodning fra en af parterne eller på begæring af dommeren skal de sagkyndige give møde på det afsluttende retsmøde med henblik på under ed at fremlægge de præciseringer, de er blevet anmodet om.

2 — Sagkyndige fra virksomheder, laboratorier eller officielle instanser afhøres på deres arbejdsplads via videokonference.

Vidner

Artikel 502 i den civile retsplejelov

Afhøring ved hjælp af tekniske hjælpemidler

1 — Vidner, der er bosiddende uden for den kommune, hvor retten eller juizo har sæde, føres af parterne i overensstemmelse med artikel 507, stk. 2, hvis de har afgivet erklæring herom, da de tilbød at vidne, eller afhøres ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation fra retten, juizo, lokaler tilhørende en kommune eller et sogn, der er behørigt godkendt i henhold til en aftale, eller en anden offentlig bygning i deres bopælsområde.

2 — Kommunens eller sognets lokaler, hvor der kan foretages en afhøring ved hjælp af tekniske hjælpemidler, udpeges i en aftale, der indgås mellem justitsministeriet og de berørte lokale myndigheder.

3 — Retten, ved hvilken sagen er anlagt, fastsætter en dato for afgivelsen af vidneforklaring efter samråd med retten, juizo eller den instans, der er ansvarlig for den offentlige bygning, hvor vidnet skal afgive forklaring, og indkalder vidnet til at give møde.

4 — På datoen for afgivelse af vidneforklaring henvender vidnet sig til rettens justitssekretær eller juizo eller til embedsmanden i den offentlige instans, hvor bevisoptagelsen finder sted. Fra dette tidspunkt finder retsmødet imidlertid sted for den ret, hvor sagen er anlagt, og parternes repræsentanter ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, uden at retten på det sted, hvor forklaringen afgives, behøver at gribe ind.

5 — Med forbehold af bestemmelserne i internationale eller europæiske instrumenter afhøres vidner, der er bosiddende i udlandet, ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, forudsat at det nødvendige tekniske udstyr forefindes på deres bopæl.

6 — I sager, der verserer for domstole eller juizos med sæde i storbyområderne Lissabon og Porto, finder afhøringer ikke sted ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, hvis vidnet har bopæl i et af disse storbyområder, jf. dog de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520.

Artikel 520 i den civile retsplejelov

Direkte kommunikation mellem retten og sagsøger

1 — Hvis sagsøgeren ikke er i stand til at give møde ved retsmødet, eller hvis det er meget vanskeligt for ham at give møde ved retsmødet, kan retten efter aftale med parterne afgøre, at retsmødet skal afholdes telefonisk eller ved hjælp af andre direkte kommunikationsmidler mellem retten og den pågældende med henblik på at få de oplysninger, der er nødvendige for en korrekt behandling af sagen, for så vidt som arten af de faktiske omstændigheder, der skal undersøges eller afklares, er forenelig med denne procedure.

2 — Retten skal med alle midler sikre ægtheden og den fulde frihed til at afgive forklaring, navnlig ved at sikre, at sagsøgeren ledsages af en embedsmand under afhøringen, og at indholdet af forklaringen og de omstændigheder, hvorunder den er indhentet, fremgår af retsbogen.

3 — Det i denne artikel omhandlede tilfælde er omfattet af bestemmelserne i artikel 513 [edsaflæggelse og rettens indledende afhøring] og i første del af stk. 4 i den foregående artikel [dommeren kan anordne, at sagsøger skal afgive en ny forklaring foran retten].

Parterne

Artikel 456 i den civile retsplejelov

Tidspunkt og sted for afgivelse af forklaring

1 — Forklaringen skal i princippet afgives ved det afsluttende retsmøde, medmindre den er af hastende karakter, eller hvis den part, der skal afgive forklaring, ikke er i stand til at give møde for retten.

2 — Bestemmelserne om videokonference i henhold til artikel 502 finder anvendelse på parter, der er bosiddende uden for retskredsen eller, når der er tale om selvstyrende regioner, uden for den pågældende ø.

3 — Det er også muligt at afgive forklaring ved det indledende retsmøde. I så fald finder bestemmelserne i de foregående stykker anvendelse med eventuelle nødvendige tilpasninger.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ingen begrænsninger nævnes udtrykkeligt. Den nationale lovgivning giver mulighed for afhøring af vidner, parter og sagkyndige via videokonference i overensstemmelse med ovennævnte regler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hovedreglen er, at den pågældende skal afhøres via videokonference i retten. Sagkyndige fra officielle instanser kan dog afhøres via videokonference fra deres arbejdsplads. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520 i den civile retsplejelov (nævnt i svaret på spørgsmål 1), kan retten undtagelsesvis afhøre en person, der befinder sig et andet sted end i retten, via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, videokonferencer optages altid ved hjælp af et lydoptagelsessystem, der forefindes ved domstolene, i overensstemmelse med artikel 155 i den portugisiske retsplejelov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis Portugal er den anmodede medlemsstat, varierer processproget afhængigt af følgende situationer:

a) Anmodninger i henhold til artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 udfærdiges på portugisisk. Hvis en udlænding skal afhøres, har vedkommende ret til at tale et andet sprog, hvis han ikke forstår portugisisk. I sådanne tilfælde skal den anmodende ret underrette den anmodede ret, så sidstnævnte kan indkalde en tolk til retsmødet i den anmodede ret.

b) Anmodninger i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 affattes på det sprog, der er foreskrevet i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Hvis personer, der ikke taler portugisisk, skal afhøres, kan den anmodende ret i overensstemmelse med sin nationale lovgivning indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodende rets lokaler. Den anmodende ret kan også efter eget skøn anmode den (anmodede) portugisiske ret om at indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodede rets lokaler.

I hvert af de tilfælde, der er omhandlet i litra a) og b) ovenfor, og som kræver, at der er en tolk til stede i retten i den anmodede medlemsstat, anmoder denne ret retten i den anmodende medlemsstat om at betale tolkehonoraret i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Disse oplysninger findes i svaret på spørgsmål 6.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til national ret er proceduren for afholdelse af retsmøde og indkaldelse af en person til retsmødet i det væsentlige fastsat i artikel 7, stk. 3, artikel 172, stk. 5 og 6, artikel 220, artikel 247, stk. 2, artikel 251, stk. 1, og artikel 417, 507, 508 og 603 i den portugisiske retsplejelov.

Det er normalt op til rettens justitskontor uformelt at underrette vidner, sagkyndige, parter og deres repræsentanter, når de efter en kendelse fra retten anmodes om at give møde i en retssag. Hvis en part kræver afhøring af et vidne via videokonference, påhviler det justitskontoret at indkalde dette vidne.

Indkaldelser af vidner, sagkyndige eller andre lejlighedsvise deltagere (f.eks. tolke eller tekniske rådgivere) til at give møde i retten fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for mødet og formålet med indkaldelsen. Indkaldelsen anses for at være forkyndt, selv om modtageren nægter at anerkende modtagelsen. Et sådant afslag skal registreres af omdeleren.

Indkaldelse af en part til at give møde i retten eller til at afgive forklaring fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for retsmødet og formålet med indkaldelsen. Hvis parten har udpeget en advokat eller samtidig repræsenteres ved en advokat og en repræsentant for retten, modtager disse også en indkaldelse.

Parternes repræsentanter modtager en elektronisk indkaldelse i henhold til artikel 25 i ministeriel bekendtgørelse nr. 280/2013 af 26. august 2013. Datoen for indkaldelsen registreres i IT-systemet.

I loven fastsættes der ikke nogen udtrykkelig frist mellem indkaldelsestidspunktet og datoen for retsmødet. I alle ovennævnte tilfælde anses indkaldelsen for at være foretaget på tredjedagen efter registreringen eller den elektroniske fremsendelse. Hvis tredjedagen ikke er en hverdag, anses indkaldelsen for at være foretaget den førstkommende hverdag. Af praktiske grunde er det derfor nødvendigt som minimum at overholde denne frist i forhold til datoen for retsmødet, for at indkaldelsen kan anses for at være foregået på behørig vis.

I hastetilfælde kan indkaldelse eller aflysning af indkaldelse af vidner, sagkyndige, andre lejlighedsvise deltagere, parterne eller deres repræsentanter ske pr. telegram, telefonisk eller ved hjælp af andre tilsvarende kommunikationsmidler. Enhver telefonisk kontakt skal registreres i sagsakterne og efterfølges af en skriftlig bekræftelse i en hvilken som helst form.

Hvis en indkaldt person udebliver, skal vedkommende begrunde sin udeblivelse ved retsmødet eller inden for fem dage (kalenderdage, men hvis den sidste dag ikke er en hverdag, forlænges fristen til den følgende hverdag).

Ved udeblivelse fastsættes følgende tvangsforanstaltninger i portugisisk lovgivning. Hvis et vidne, der er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde, og dommeren har ret til kræve vidnet anholdt for at sikre dets fremmøde. Disse sanktioner finder ikke anvendelse, hvis domsafsigelsen udsættes af andre grunde end vidnets udeblivelse. Hvis en sagkyndig eller en anden lejlighedsvis deltager, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde. Hvis en part, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, pålægges parten en bøde, og udeblivelsen kan frit fortolkes af retten i bevismæssig henseende. Hvis retten finder, at partens udeblivelse ikke har gjort det muligt at løfte bevisbyrden, kan den desuden vende bevisbyrden.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der opkræves ikke gebyr for anvendelsen af videokonferencesystemet.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den portugisiske ret er den anmodende ret, der fremsætter en anmodning i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, indkaldes den pågældende person til at give møde for retten i den anden (anmodede) medlemsstat pr. brev i henhold til en af de ordninger, der er nævnt i spørgsmål 8 ovenfor, alt efter omstændighederne. Denne mulighed for brevforkyndelse er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007. Den person, der indkaldes til at give møde, underrettes i indkaldelsen om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den portugisiske ret er den anmodede ret, indkalder den anmodende ret de personer, der skal give møde, og underretter dem om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den anmodende og den anmodede ret aftaler det, kan retten i den anmodede medlemsstat indkalde den person, der skal afhøres, til at give møde og meddele ham, at hans fremmøde er frivilligt. Dette kan være tilfældet i praksis, uanset om den portugisiske ret er den anmodende ret eller den anmodede ret.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

På det planlagte tidspunkt for bevisoptagelsen kontrollerer rettens justitssekretær, at den person, der skal afhøres, er til stede, og underretter den dommer, der leder retsmødet, eller den anmodende ret, hvis foretager afhøringen direkte, herom.

Når proceduren er indledt og inden selve vidneforklaringen, gennemføres følgende faser i en portugisisk rets afhøring: i) Sagsøgeren, vidnet eller den sagkyndige aflægger ed for dommeren. ii) Retten stiller sagsøgeren forudgående spørgsmål med henblik på at efterprøve hans identitet.

Det tilkommer retten at stille de forudgående spørgsmål med henblik på at fastslå identiteten af den person, der skal afhøres, ved at bede vedkommende opgive navn, erhverv, bopæl, civilstand og alle andre oplysninger, der skønnes nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet.

Dommeren spørger endvidere personen, der skal afhøres, om vedkommende har familiemæssig tilknytning til eller er i et venskabs- eller kærlighedsforhold med en af parterne, og om sagen er af direkte eller indirekte interesse for ham, med henblik på at vurdere troværdigheden af vidneudsagnet.

Hvis dommeren i forbindelse med den indledende afhøring finder, at der kan gøres indsigelse mod et vidne, eller at den tilstedeværende ikke er den indkaldte person, får den pågældende ikke lov til at afgive forklaring. Der kan gøres indsigelse mod et vidne, hvis vedkommende, uden at hans psykiske tilstand er til hinder for det, ikke har den naturlige (fysiske eller psykiske) evne til at afgive forklaring.

Den indledende afhøring gør det også muligt for retten at efterprøve følgende forhold, som betyder, at vidner eller parter i henhold til den portugisiske retsplejelov kan nægte at afgive vidneforklaring.

Følgende personer kan nægte at afgive vidneforklaring (bortset fra sager om verificering af deres børns fødsel eller død):

  1. slægtninge i opstigende linje i sager, der involverer deres efterkommere, og adoptanter i sager, der involverer de adopterede, og omvendt
  2. svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der involverer deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt
  3. enhver ægtefælle eller tidligere ægtefælle i sager, der involverer den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle
  4. enhver samlevende partner eller tidligere partner i en samlivssituation svarende til et ægtepar til en af parterne i sagen.

Det påhviler retten at underrette de personer, der er omhandlet i de foregående punkter, om, at de har mulighed for at nægte at afgive vidneforklaring.

Vidner, der er underlagt tavshedspligt, tavshedspligt for tjenestemænd eller tavshedspligt vedrørende statshemmeligheder, skal afholde sig fra at afgive vidneforklaring i sager, der er omfattet af denne tavshedspligt. I så fald kontrollerer retten, om der er tale om gyldig grund, og, hvis den finder det nødvendigt, fritager dem for deres tavshedspligt.

Parternes vidneudsagn skal være begrænset til personlige forhold. I forbindelse med et civilt søgsmål må en parts vidneudsagn ikke vedrøre strafbare handlinger, som den pågældende står anklaget for i en straffesag.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I portugisisk ret bestemmes følgende:

  • Inden vidnet afgiver forklaring, gør retten den pågældende opmærksom på den moralske betydning af den ed, han skal til at afgive, pålægger vidnet at tale sandt og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.
  • Dommeren beder herefter sagsøgeren at aflægge følgende ed: "Juro pela minha honra que hei-de dizer toda a verdade e só a verdade" (jeg sværger ved min ære at sige sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden).
  • En afvisning af at aflægge ed svarer til at afvise at afgive vidneforklaring, og begge kan, hvis de ikke er begrundede, betegnes som foragt for retten og straffes som sådan, hvis dommeren træffer afgørelse herom.

For at en ret i en anden medlemsstat kan optage beviser direkte i Portugal via videokonference i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, skal retten i den anmodende medlemsstat give den portugisiske (anmodede) ret følgende oplysninger om personen, der skal afhøres: navn, erhverv, bopæl, civilstand og andre oplysninger, der anses for nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet den afhørtes egenskab (part, vidne, sagkyndig, teknisk rådgiver) hvilket sprog, den pågældende udtrykker sig på hvorvidt det er nødvendigt at indkalde en tolk ved den anmodede ret.

Disse elementer er nødvendige for at gøre det muligt for den (anmodede) portugisiske ret for det første at indkalde en tolk og for det andet at kontrollere, om den person, der skal afhøres, er til stede på det planlagte tidspunkt for videokonferencen.

For så vidt som den portugisiske ret ikke intervenerer i sagen, skal edsaflæggelsen dog foregå via videokonference ved retten i den anmodende medlemsstat. Det samme gælder for den indledende afhøring, når dette er relevant, og vedrørende spørgsmål om uegnethed som vidne, indsigelse mod vidnet eller fritagelse for at afgive vidneudsagn, som henhører under den anmodende rets dommers myndighed i henhold til procedurereglerne i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De to retter, den anmodende og den anmodede (når sidstnævnte er blevet identificeret af den centrale myndighed), skal sætte sig direkte i forbindelse med hinanden for at planlægge videokonferencen og afsætte en dag til at afholde en forudgående test.

Af praktiske hensyn bør testen så vidt muligt afholdes, inden vidnet indkaldes. Datoen for testen skal således ligge tilstrækkeligt tidligt til, at vidnet kan indkaldes så hurtigt som mulig.

På datoen for testen og datoen for afhøringen via videokonference skal rettens telekommunikationsekspert eller en justitssekretær med de nødvendige kompetencer være til stede i begge retter.

I Portugal råder instituttet for økonomisk forvaltning og retsvæsenets strukturer eller IGFEJ (portugisisk akronym for Instituto de Gestão Financeira e Estruturas da Justiça) over et team, der udelukkende beskæftiger sig med videokonferencer ved domstolene.

Af organisatoriske årsager skal datoen for testen og datoen for afhøringen i videst mulig udstrækning meddeles IGFEJ med et varsel på tre dage. Et sådant varsel giver IGFEJ mulighed for at efterprøve, at de tekniske krav til gennemførelsen af videokonferencen er til stede, for straks at gribe ind i tilfælde af kommunikationsproblemer mellem retterne og for at overvåge testen af videokonferencen.

Planlægning af en videokonference i en anden medlemsstat på anmodning af en portugisisk domstol

Den portugisiske domstol (den anmodende ret) skal på forhånd bede IGFEJ om at sikre, at de nødvendige tekniske krav til gennemførelse af videokonferencen er opfyldt, at gribe ind for at forvalte alle kommunikationsproblemer mellem retterne og at overvåge testen af videokonferencen.

Med henblik på at løse tekniske problemer anmoder den portugisiske ret retten i den anmodede medlemsstat om ligeledes at udpege en ansvarlig for videokonferencen, som skal overvåge testen og eventuelt yde den nødvendige tekniske bistand i samarbejde med de portugisiske teknikere.

Når en portugisisk ret er den anmodende ret, retter den ofte henvendelse til det portugisiske EJN-kontaktpunkt (det europæiske netværk på det civil- og handelsretlige område), som herefter formidler direkte kontakt til den anmodede ret med henblik på at planlægge testen og videokonferencen. Hvis der meldes om tekniske problemer, videreformidler kontaktpunktet dem direkte til de teams, der er ansvarlige for videokonferencen i hver af de berørte medlemsstater, og beder om de nødvendige forbindelser, oplysninger eller tekniske indstillinger og underretter herefter de berørte retter om dette. Formålet med denne procedure er at afhjælpe sprogvanskeligheder og gennemføre videokonferencen.

Planlægning af en videokonference ved en portugisisk ret efter anmodning fra en anden medlemsstat

I Portugal er generaldirektoratet for domstolene eller DGAJ (portugisisk akronym for Direcção-Geral da Administração da Justiça) den centrale myndighed, der er kompetent til at modtage og godkende anmodninger i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, der er udstedt af en anden medlemsstat. Hvis anmodningen godkendes, giver DGAJ retten i den anmodende medlemsstat meddelelse om, ved hvilken portugisisk ret (den anmodede ret) videokonferencen vil finde sted. Når denne oplysning er fremsendt, skal den anmodende og den anmodede ret selv aftale datoer for testen og retsmødet via videokonference.

I sin egenskab af central myndighed forvalter DGAJ de direkte kontakter mellem den anmodende og den anmodede ret og med det team i IGFEJ, der skal yde bistand ved videokonferencen for at afhjælpe eventuelle tekniske problemer. Det portugisiske EJN-kontaktpunkt kan ligeledes formidle de nødvendige kontakter efter anmodning.

Retterne tager direkte kontakt til hinanden for at reservere videokonferencerummet og for at udpege de tjenestemænd, der har ansvaret for de tekniske forbindelser og for at yde bistand under videokonferencen i henholdsvis den anmodende og den anmodede ret. I Portugal er det normalt at udpege en justitssekretær, der besidder de krævede kompetencer, helst med bistand af en IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret.

Hvis videokonferenceforbindelsen foregår via en internetforbindelse, skal denne etableres med udgangspunkt i Portugal. Med henblik herpå beder den portugisiske ret på forhånd IGFEJ om at etablere en ekstern forbindelse.

Hvis videokonferencen foregår via en telefonlinje (ISDN), kan forbindelsen til den portugisiske ret etableres af retten i den anden medlemsstat.

I tilfælde af tekniske problemer kan den IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret, eller IT-teknikeren fra IGFEJ yde den nødvendige bistand.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Alle anmodninger om videokonference skal ledsages af følgende oplysninger, som enten angives i felt nr. 12 i formular I, der findes som bilag til forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, eller i bilaget til denne formular.

1. Tekniske oplysninger om videokonferenceudstyret, som den anmodende ret anvender:

  • Anvendt kommunikationsprotokol (f.eks. H.323, H.320)
  • Videoprotokoller (f.eks. H.261, H.263 og H.264)
  • Lydprotokoller (f.eks. G.711a, G.711u, G.722, G.729)
  • I givet fald protokoller til indholdsdeling (f.eks. H.239 eller BFCP (SIP))
  • Sikkerhed: H.235 og den respektive tilladte værdi
  • Største tilladte båndbredde
  • Standalone-udstyr, MCU eller gateway
  • Eventuel anvendelse af en IVR ved brug af MCU eller gateway.

2. Rettens oplysninger om ISDN- og/eller IP-forbindelsen.

Følgende kommunikationsdata anvendes under telekonferencen:

Kommunikationsprotokol: H.323

Sikkerhed: H.235 AES

Største tilladte båndbredde: 256 kbps

3. Anmodning om planlægning af en test af videokonferencen, inden bevisoptagelsen gennemføres.

4. Navn og direkte kontaktoplysninger (telefon, fax og e-mailadresse) på den person, der er ansvarlig for at yde bistand under videokonferencen (en justitssekretær om muligt ledsaget af en IT-tekniker eller en telekommunikationsspecialist, der bistår retten).

5. Med henblik på at afhjælpe kommunikationsbegrænsninger som følge af netværkskonfigurationen og firewalls giver retternes udstyr mulighed for i stedet for en IP-forbindelse eller ISDN-forbindelse at benytte platforme som Webex, Zoom, Teams eller Skype til at oprette en videoforbindelse.

I disse tilfælde skal de retter, der deltager i videokonferencen, på forhånd blive enige om, hvilken platform der skal anvendes, og justitssekretæren i Portugal skal på forhånd bede den lokale IT-tekniker om at installere den nødvendige software på det udstyr, der skal benyttes til videokonferencen.

Under alle omstændigheder skal man systematisk bede om en forudgående test af forbindelsen, således at teknikeren i givet fald kan gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Bemærk!

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre instanser eller myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning. Faktabladene ajourføres regelmæssigt og er underlagt udviklingen i fortolkninger afhængig af retspraksis.

Sidste opdatering: 30/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.