Taking evidence by videoconference

The European Judicial Network in civil and commercial matters (EJN civil) has produced a set of factsheets that provide practical information on rules, procedures and technical facilities for videoconferencing between courts in different EU countries.

Council Regulation (EC) No 1206/2001, which covers cooperation between courts in different EU countries on the taking of evidence in civil and commercial cases, provides a general legal framework for the taking of evidence in another country than that of the court. However, each EU country has its own procedural laws in this area, so the details of the process vary according to the law of the country receiving a request for cooperation.

To make it easier for judicial authorities in different EU countries to work together and make full use of videoconferencing for the taking of evidence in another EU country, the European Judicial Network in civil and commercial matters (EJN civil) has produced a set of factsheets. These provide practical information on rules, procedures and technical facilities in different EU countries.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

Last update: 21/02/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Belgien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, der kan optages bevis på begge måder. Procedurerne er løbende blevet udviklet. Belgisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om videokonferencer, men forbyder det ikke.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der kan optages bevis fra både vidner og sagkyndige. I praksis blev der allerede optaget bevis fra parterne under artikel 17.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den nationale lovgivning, der er gældende for den anmodende ret, skal anvendes i denne sammenhæng. Bevisoptagelse må ikke være i strid med grundlæggende principper i belgisk ret (artikel 17, stk. 5, litra c)).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøring gennem videokonference behøver ikke finde sted i en retssal.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Den anmodende ret fastlægger i overensstemmelse med de dér gældende regler, om retsmødet skal optages, og træffer de nødvendige foranstaltninger.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Kun på nederlandsk, fransk eller tysk (belgisk lovgivning).

b) Ingen sprogkrav.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den anmodende ret sørger for tolkning og afholder udgifterne hertil. Normalt arbejder tolken i retssalen for den anmodende ret, når der benyttes videokonference. Der er dog ingen grund til, at tolken ikke kan være fysisk til stede sammen med vidnet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Dette bestemmes i henhold til den nationale lovgivning, der er gældende for den anmodende ret.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne betales af den anmodende ret.

Telefonforbindelsen etableres af den anmodende ret. Eventuelle rejseudgifter skal også betales af den anmodende ret. Dette meddeler det centrale organ den anmodende ret, når det anerkender modtagelsen af anmodningen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den udenlandske ret informerer vidnet om indkaldelsen, hvori det præciseres, at den pågældende samarbejder på frivillig basis.

Det centrale organ beder den anmodende ret om at sende indkaldelsen, før formular J afsendes. Det skal fremgå klart af indkaldelsen, at den pågældende er informeret om, at dennes deltagelse i retsmødet sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved hjælp af identitetsdokumenter.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette sker i henhold til lovgivningen i den anmodende medlemsstat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Et medlem af det centrale organs stab påtager sig midlertidigt funktionen som koordinator af praktiske spørgsmål, såsom dato og tidspunkt for et prøveretsmøde og for det faktiske retsmøde.

En administrator/justitssekretær er ansvarlig for at tænde og slukke for systemet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Det centrale organ fremsender anmodninger om yderligere oplysninger til den anmodende ret før retsmødet.

Sidste opdatering: 01/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Bulgarien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, beviserne kan optages ved hjælp af begge metoder. Procedurerne udarbejdes på ad hoc-basis. Den bulgarske lovgivning indeholder ikke regler om videokonferencer, men forbyder dem heller ikke. Anmodninger om bevisoptagelse, herunder ved hjælp af videokonferencer, indgives til den stedligt kompetente distriktsdomstol med henblik på bevisoptagelsen (artikel 617, stk. 1, i den civile retsplejelov fra 2008). Den kompetente ret, som giver tilladelse til direkte bevisoptagelse i Bulgarien, er den regionale domstol, der har stedlig kompetence til direkte bevisoptagelse (artikel 617, stk. 2, i den civile retsplejelov fra 2008). Den kompetente ret kan findes ved hjælp af søgeværktøjet på den europæiske e-Justice-portal/det europæiske retlige atlas. Anmodningen skal indeholde forskellige oplysninger, såsom navn og adresse på sagens parter, sagens art og genstand, en beskrivelse af bevisoptagelsen mv. Følgende formularer skal benyttes: formular A: anmodning om bevisoptagelse (i henhold til artikel 10-12) formular I formular I: anmodning om direkte bevisoptagelse (i henhold til artikel 17). Bulgarien har ikke indgået internationale aftaler eller arrangementer med andre EU-medlemsstater for at lette bevisoptagelsen og sikre overensstemmelsen med forordning (EU) nr. 206/2001. Forordning (EU) nr. 1206/2001 har forrang for aftaler, som Bulgarien har indgået med andre medlemsstater, for så vidt de vedrører bevisoptagelse i civil- og handelsretlige sager.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Nej, der er ingen begrænsninger. Den bulgarske civile retsplejelov indeholder i modsætning til strafferetsplejeloven ikke særlige regler om bevisoptagelse ved hjælp af videokonference, således at vurderingen af de personer, der skal afhøres ved hjælp af denne teknologi, skal foretages af den ret, der har stedlig kompetence med hensyn til bevisoptagelsen (artikel 617, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov). I henhold til den civile retsplejelov kan vidner, sagkyndige og sagens parter afhøres. Hvis der er tale om afhøring af mindreårige, kræves det, at vedkommendes retlige repræsentant er til stede. Ved afhøring af børn gælder der begrænsninger for barnets alder (over 10 år) (artikel 15 i loven om beskyttelse af børn).

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Nej, der er ingen begrænsninger. Hvis den anmodende ret eller den anmodede ret ikke har adgang til videokonferenceudstyr, kan det stilles til rådighed for retterne i henhold til en aftale.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøring af personer finder normalt sted i den relevante rets bygninger i henhold til den civile retsplejelovs artikel 163, stk. 1. Hvis der er tungtvejende grunde hertil, kan afhøringen også finde sted uden for retten, når der også er adgang til teknisk udstyr til bevisoptagelse via videokonference, og parterne i sagen ligeledes er indkaldt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Afhøring via videokonference kan kun ske med parternes samtykke (den civile retsplejelovs artikel 148). Kun den ret, der afholder videokonferencen, må optage afhøringen. Det er retten, der har stedlig kompetence for retsmødet, der træffer afgørelse om, hvorvidt videokonferencen skal optages eller ej. Afhøringen kan optages ved hjælp af udstyr til lydoptagelse, der omfatter en lydafspiller. En sådan lydoptagelse skal lagres på et elektronisk medie, der indgår i sagens akter.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Alle bulgarske domstole gennemfører retsmødet på deres officielle sprog (bulgarsk), og der stilles om nødvendigt en tolk til rådighed. I tilfælde af anmodninger efter artikel 10-12, dvs. indirekte bevisoptagelse, anvendes den anmodede rets sprog. For så vidt angår anmodninger i henhold til artikel 17, dvs. indirekte bevisoptagelse, anvendes den anmodende rets sprog, afhængigt af de betingelser, der er fastsat af den kompetente regionale domstol.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den bulgarske lovgivning indeholder ikke bestemmelser om dette spørgsmål. Tolkebistand leveres på ad hoc-basis: Den anmodende ret sørger om nødvendigt for, at den afhørte får tolkebistand. Den anmodende ret angiver i sin anmodning, hvilket sprog der skal anvendes, og underretter den anmodede ret herom. Den anmodende og den anmodede ret kan i givet fald anmode om, at sagen føres helt eller delvis på et fremmedsprog. Efter anmodning fra den anmodende medlemsstat eller den afhørte skal den anmodede medlemsstat om nødvendigt sikre, at der er en tolk til stede.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvor lang tid afsættes der i forbindelse med berammelsen af retsmødet til, at den pågældende har mulighed for at indhente tilstrækkelige oplysninger? Den bulgarske lovgivning indeholder ikke særlige bestemmelser på dette område, men det er hensigtsmæssigt at anvende dem civile retsplejelovs generelle regler for afholdelse af retsmøder og indkaldelse af vidner, parter og sagkyndige. Underretningen af personerne skal ske i god tid med en frist på mindst syv dage før retsmødet (artikel 56, stk. 3, i den civile retsplejelov). Proceduren for afhøring via videokonference tilrettelægges i overensstemmelse med den anmodede stats lovgivning.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

De bulgarske domstole opkræver ikke gebyrer for brug af videokonference. Den anmodende ret sikrer godtgørelse af honorarer, der er udbetalt til sagkyndige og tolke, samt udgifterne til tilrettelæggelse af videokonferencen. Efter anmodning fra den anmodede ret skal den anmodende ret godtgøre udgifterne til brug af videokonferenceudstyr.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den bulgarske retsplejelov indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser herom. Anmodninger om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1206/2001 kan i princippet kun imødekommes på frivillig basis uden anvendelse af tvangsforanstaltninger. Ved indledningen af afhøringen af et vidne, når vidnet ikke er repræsenteret ved en advokat, præciserer den bulgarske dommer vidnets processuelle rettigheder og forpligtelser. Vidnet har ret til at nægte at afgive vidneforklaring i overensstemmelse med reglerne i den civile retsplejelovs artikel 166.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Loven i den stat, der anmodes om bistand, finder anvendelse. Det fremgår af artikel 170 i lov om civil retspleje, at når en person afhøres som vidne eller sagkyndig, fastslås hans identitet ved et personligt identifikationsdokument, og oplysningerne vedrørende hans interesse i sagen afklares, og han gøres opmærksom på sit ansvar efter loven i tilfælde af falsk vidneforklaring (den civile retsplejelovs artikel 290).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I tilfælde af direkte bevisoptagelse ved en bulgarsk anmodende ret i henhold til artikel 17 er det artikel 170, stk. 2, i den civile retsplejelov, der finder anvendelse, og vidnet eller den sagkyndige, der er blevet afhørt, og som er blevet underrettet om det strafferetlige ansvar, han påkalder sig i tilfælde af falsk vidneforklaring eller urigtige ekspertvurderinger, forpligter sig til at sige sandheden (den civile retsplejelovs artikel 290 og 291).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De bulgarske domstole har en "systemadministrator", dvs. en person med de nødvendige IT-færdigheder til at kunne deltage i tilrettelæggelsen af en videokonference og påtage sig de dermed forbundne opgaver. Hvis der opstår et teknisk problem, kontakter han den pågældende ret og sikrer, at afhøringen af personer ved hjælp af videokonference foregår på behørig vis.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kan være behov for yderligere tekniske oplysninger for at kunne etablere en videokonferenceforbindelse mellem den anmodende ret og den anmodede ret.

Sidste opdatering: 30/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tjekkisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Tjekkiet

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter ændringen af lov nr. 99/1963 om civil retspleje som senest ændret, der har været i kraft siden september 2017, er anvendelsen af videokonferenceudstyr i civile sager direkte reguleret i loven. Det fastsættes udtrykkeligt i § 102a i lov om civil retspleje, at retten på anmodning af en af parterne, eller hvis det er hensigtsmæssigt, kan foretage afhøring ved hjælp af videokonference. Videokonferencer kan navnlig anvendes for at gøre det lettere for en part i sagen eller en tolk at være til stede under et retsmøde eller ved afhøring af et vidne, en sagkyndig eller en part.

Dette spørgsmål er ligeledes reguleret i § 10a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001 om distrikts- og regionalretternes og de øverste domstoles forretningsorden og administration (herefter "justitsministeriets instruks nr. 505/2001").

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Loven indeholder udtrykkelige bestemmelser om afhøring af vidner, sagkyndige eller parter. Kategorierne af berørte personer er imidlertid ikke begrænset på forhånd, og andre aktører, f.eks. tolke, kan ligeledes deltage i en afhøring via videokonference. Enhver begrænsning skal være begrundet i effektivitetshensyn eller i en anmodning fra en af parterne.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen generelle begrænsninger i lovteksten, men begrænsninger kan begrundes i sagens særlige omstændigheder (tekniske muligheder osv.).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis afdelingsformanden (en enkelt dommer) agter at afhøre et vidne eller en sagkyndig via videokonference, vil tid og sted for videokonferencen fremgå af indkaldelsen. Det udelukkes således ikke, at videokonferencen kan finde sted, dér hvor de sagkyndige eller vidnerne opholder sig, såsom et hospital eller et laboratorium.

Det er imidlertid vigtigt, at den retsmedarbejder, som afdelingsformanden (en enkelt dommer) har udpeget, bekræfter identiteten af den person, der skal afhøres. Det antages, at afhøringen generelt finder sted i retten, fængslet eller sundhedsinstitutionen, alt efter omstændighederne.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Loven foreskriver, at der i forbindelse med afhøring via en videokonference altid skal foretages lyd- og videooptagelse. Hvis afhøringen både føres til protokols og optages, skal den person, der afhøres, ikke underskrive protokollen.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis et vidne ikke taler/forstår det sprog, som afhøringen gennemføres på, har den pågældende ret til en tolk efter § 37, stk. 4, i forfatningslov nr. 2/1993 (chartret om grundlæggende rettigheder). I henhold til § 18, stk. 2, i lov om civil retspleje udpeger retten en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om civil retspleje skal en ret give parterne samme mulighed for at udøve deres rettigheder og sikre en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

Videokonferenceudstyr kan anvendes til at sikre, at der er en tolk til stede. Tolken behøver således ikke nødvendigvis at være fysisk til stede ved siden af den person, der afhøres.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en person får forkyndt en stævning, arbejder retten i henhold til § 51 i lov om civil retspleje. Medmindre loven eller en særlig retsforskrift fastsætter andre krav til en stævning, skal den indeholde følgende oplysninger: den sag, som den påkaldende indstævnes til at give møde i, sagens genstand, tid og sted for retssagen, årsagen til stævningen, status for den person, der indstævnes, en indstævnet persons forpligtelser under retssagen og eventuelt retssagens forventede varighed. I tilfælde af afvikling af et retsmøde ved brug af videokonferenceudstyr, underrettes den person, der er indkaldt som vidne, om tid og sted for fremmøde.

Indkaldelsen kan forkyndes i papirform eller elektronisk og i hastesager ligeledes telefonisk eller via fax.

Hvis et vidne eller en sagkyndig skal afhøres via videokonference, og den pågældende skal afhøres i en anden retskreds, forkynder den ret, i hvis retskreds afhøringen skal foretages, indkaldelsen, og den anmodende ret beder den anden ret om at samarbejde om afhøringen (stævning). I henhold til § 115, stk. 2, i lov om civil retspleje skal stævninger forkyndes for parterne på en sådan måde, at de har tid til at forberede sig (normalt mindst ti dage før retsmødet), medmindre der afholdes et indledende retsmøde.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferencer medfører transmissionsomkostninger. Omkostningerne betales af den anmodende ret, der tager initiativ til videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I medfør af § 126, stk. 1, i lov om civil retspleje skal enhver fysisk person, som ikke er part i sagen, give møde i retten, hvis den pågældende indkaldes som vidne. Et fremmødt vidne har ret til ikke at udtale sig, hvis det vil udsætte den pågældende eller personer, der er nært knyttet til den pågældende, for risikoen for strafferetlig forfølgelse. Før retsmødets informeres vidner altid om betydningen af deres vidneforklaring, om deres rettigheder og forpligtelser og om de strafferetlige følger af at aflægge falsk vidneforklaring.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved retsmødets start skal dommeren i medfør af § 126, stk. 2, i lov om civil retspleje bekræfte vidnets identitet. Dette sker normalt ved, at vidnet bliver bedt om at fremlægge sit ID-kort eller pas.

I tilfælde af afhøring via videokonference skal den retsmedarbejder, som afdelingsformanden (en enkelt dommer) har udpeget, bekræfte identiteten af den person, der skal afhøres via videokonference. Efter aftale med afdelingsformanden (en enkelt dommer) kan den person, der skal bekræfte identiteten på det sted, hvor den person, der skal afhøres, befinder sig, ligeledes være en medarbejder ved en domstol eller i et fængsel eller en forvaringsanstalt, hvis medarbejderen er blevet udpeget til dette formål.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Ifølge § 104, stk. 1, i lov nr. 91/2012 om international privatret kan vidner, sagkyndige og parter blive afhørt under ed, hvis en myndighed i et andet land anmoder om det. For vidner og parter i sagen lyder eden som følger: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil besvare rettens spørgsmål fuldstændigt og sandfærdigt, og at jeg ikke vil tilbageholde oplysninger." For sagkyndige lyder eden: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil udtale mig efter min bedste viden og overbevisning." Hvis der efterfølgende skal aflægges ed, vil dennes ordlyd blive ændret i overensstemmelse hermed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

Sidste opdatering: 30/10/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Tyskland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Bevisoptagelse ved hjælp af videokonferencer er tilladt i tyske civilsager i henhold til § 128a, stk. 2, første punktum, i den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung), hvis parterne aftaler det. Afhøringen skal transmitteres til retten i video- og lydform fra det sted, hvor vidnet eller den sagkyndige befinder sig under afhøringen. Hvis parterne, de retlige repræsentanter eller rådgivere har fået tilladelse til at opholde sig et andet sted, skal afhøringen også transmitteres samtidigt i video- og lydform hertil. For videoafhøringer i en tysk ret, der gennemføres på grundlag af en anmodning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1206/2001, skal § 128a i ZPO muligvis anvendes med visse ændringer, fordi det den ret, der optager beviserne, ikke nødvendigvis er den ret, der er interesseret i at få et førstehåndsindtryk. Hvis den anmodende ret anmoder om direkte ("passiv") bevisoptagelse efter forordningens artikel 17, skal alle anmodninger om direkte bevisoptagelse ved brug af kommunikationsteknologi i princippet imødekommes, og bevisoptagelse, der går videre end det i § 128a i ZPO anførte, er også mulig. Anmodninger kan kun afvises af de årsager, der er anført i artikel 17, stk. 5. Det centrale organ kan dog fastsætte betingelser for direkte bevisoptagelse i henhold til tysk lovgivning.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Vidner, sagkyndige og sagens parter kan blive afhørt under en videokonference (§ 128a, stk. 2, første punktum, ZPO).

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Tysklands civile retsplejelov bestemmer, at bevisoptagelse kan tage form af afhøring af vidner, sagkyndige og sagens parter via videokonferenceteknologi (§ 128a, stk. 2, i ZPO). Optagelse af andre beviser (dokumenter og visuel inspektion) via videokonference er ikke specifikt tilladt.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Loven præciserer ikke, hvor den person, der skal afhøres, skal opholde sig. Tysklands civile retsplejelov bestemmer dog, at det sted, hvorfra der transmitteres til retssalen, skal ligge i Tyskland.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I henhold til § 128a, stk. 3, første punktum, i ZPO gælder der et forbud mod at optage retsforhandlinger i billed- og lydform. Dette forbud gælder også i forbindelse med en bevisoptagelse i medfør af artikel 17 i bevisoptagelsesforordningen, da der er tale om et grundlæggende princip i tysk procesret.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) For anmodninger i henhold til artikel 10-12 skal afhøringen foregå på tysk. Hvis sagen involverer personer, der ikke taler tysk, skal der bruges tolk. Det er ikke nødvendigt med brug af tolk, hvis alle involverede personer taler det pågældende udenlandske sprog.

b) I tilfælde af juridisk bistand med direkte bevisoptagelse bestemmer den anmodende ret, hvilket sprog afhøringen skal foregå på. Det centrale organ kan dog, jf. artikel 17, stk. 4, bruge tilladelsen til at fastlægge betingelserne for den direkte bevisoptagelse, såsom hvilket sprog afhøringen skal foregå på.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis der er tale om "aktiv" juridisk bistand, er den anmodede tyske ret ansvarlig for sagens gennemførelse og bevisoptagelse. Der skal bruges tolk ved bevisoptagelse i tyske retter, også selv om kun en af de involverede personer ikke taler tysk. Retten undersøger af egen drift, om de sagens parter råder over de fornødne tyskkundskaber. Retten kan selv bestemme, om der skal bruges tolk. Er der tale om "passiv" bevisoptagelse efter artikel 17, er det den anmodende ret, der bestemmer, om der skal bruges tolk og i bekræftende fald hvilken tolk. Under artikel 17, stk. 4, kan det centrale organ give tilladelse på visse betingelser, f.eks. kan det kræve, at der bruges tolke. Som en del af disse betingelser kan det centrale organ også bestemme, at bevisoptagelsen skal ske på tysk.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvis der er tale om aktiv juridisk bistand, indkaldes vidner og sagkyndige uformelt af den anmodede rets justitskontor, medmindre denne ret beslutter, at der skal ske en formel indstævning. Hvis retten bestemmer, at bevisoptagelsen skal ske via en videokonference, skal de personer, hvis vidneforklaring skal transmitteres, give møde det sted, hvor transmissionen skal finde sted. I indstævningen specificeres, hvem parterne er, emnet for afhøringen, dato for afhøringen samt følgerne af ikke at give møde. Desuden angives nøjagtige oplysninger om tid og sted for afhøringen. Der er ikke fastlagt nogen bestemt varslingsperiode.

Hvis den anmodende ret optager bevis direkte, jf. forordningens artikel 17, skal afhørte informeres om, hvor og hvornår den anmodende ret vil foretage afhøringen. Tid og sted afhænger generelt af forholdene i de tyske retter (hvor systemet findes, og hvornår det kan bruges). Tid og sted for afhøringen hænger derfor tæt sammen med tilladelsen fra det centrale organ. I princippet findes der ikke nogen fast frist. Der bør dog tages hensyn til, at international postomdeling tager længere tid.

Der findes ingen bestemmelser vedrørende særlige procedurer for planlægning af den faktiske videokonference. I praksis udpeger det centrale organ rutinemæssigt en kontaktperson ved den ret, hvor videokonferencen skal finde sted. Denne person kan så besvare eventuelle praktiske spørgsmål.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferenceteknologi medfører omkostninger til køb, vedligeholdelse og drift af systemet. Disse omkostninger kan ikke pålægges de personer, der er involveret i det civile søgsmål. Der påløber også omkostninger til telekommunikation. Den anmodede ret kan anmode om at få refunderet telekommunikationsudgifter i henhold forordningens artikel 10, stk. 4, sammenholdt med artikel 18, stk. 2.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til § 63, stk. 2, i forordningen om juridisk bistand i civile sager (ZRHO – Rechtshilfeordnung für Zivilsachen) skal den anmodende ret informere den person, der skal afhøres, om at afhøringen foregår på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Hvis der er tvivl om identiteten af en person, som skal afhøres i retten, skal retten kontrollere dette, uanset hvornår det sker under sagen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en tysk ret anmodes om at optage bevis for den anmodende ret via en videokonference, sker dette og dermed også edsaflæggelser i overensstemmelse med den anmodende rets formelle regler. Eftersom samarbejde med den person, der afgiver oplysninger under den direkte bevisoptagelse – og derfor også deres samarbejde om edsaflæggelse – under alle omstændigheder er frivilligt (hvilket den pågældende formelt skal oplyses om), kan den anmodende ret ikke stille yderligere krav til edsaflæggelsen. Det centrale organ skal dog under alle omstændigheder sikre overholdelse af ethvert forbud mod at afgive vidneforklaring eller blive afhørt, som den person, der afgiver oplysningerne, skal holde sig efterrettelig (ifølge tysk ret). Her kan f.eks. nævnes forbud mod at afhøre tyske tjenestemænd uden forudgående tilladelse fra den myndighed, de arbejder for, eller afhøring af læger, før deres tavshedspligt er blevet ophævet.

Hvorvidt det er muligt at aflægge ed, og hvilke oplysninger der er brug for fra den anmodende ret, bestemmes af det relevante centrale organ. I forbindelse med at det centrale organ giver sin tilladelse, skal det sikre, at ethvert forbud mod vidneforklaring fra den person, der afgiver oplysningerne, ikke omgås. Det centrale organ kan derfor f.eks. fastslå, under hvilke omstændigheder den person, som afgiver oplysningerne, har fået adgang til dem. Efter tysk ret kan tyske tjenestemænd f.eks. først afgive vidneforklaring, når den myndighed, de arbejder for, har givet tilladelse hertil.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Retssystemet er føderalt og underlagt den relevante delstats retsforvaltning. Det betyder, at der ikke findes standardregler på dette område på nationalt plan, og at bevisoptagelsesproceduren gennemføres af retsforvaltningen i den relevante delstat. Der kan derfor være store forskelle mellem de forskellige delstaters procedurer. I praksis er de formelle regler fastlagt af den højere delstatsret, i hvis jurisdiktion den anmodede ret er beliggende.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Anmodninger om bevisoptagelse fra udlandet og kommunikation, jf. forordning (EF) nr. 1206/2001, skal ske på tysk eller ledsages af en oversættelse til tysk (§ 1075 i ZPO).

Sidste opdatering: 08/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Estland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, bevisoptagelse kan foregå ved videokonference. Artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område giver mulighed for, at en ret kan anmode om brug af videokonference. Videokonferencer kan også bruges til bevisoptagelse i medfør af forordningens artikel 17. Det centrale organ eller den kompetente myndighed skal tilskynde til brug af kommunikationsteknologi såsom videokonferencer og telekonferencer. Estiske retter har de nødvendige systemer til videokonferencer. I henhold til § 15, stk. 6, i den civile retsplejelov ( Link åbner i nyt vindueher) finder denne lovs bestemmelser anvendelse på bistand til bevisoptagelse i Estland på grundlag af anmodninger fra retter i EU's medlemsstater, i det omfang der ikke findes andre bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Ifølge lovens § 15, stk. 5, vil en estisk ret, medmindre andet er bestemt ved lov eller i en international aftale, yde formel bistand til gennemførelsen af en formel handling på anmodning af en udenlandsk ret, hvis denne formelle handling ikke i henhold til estisk lovgivning henhører under den estiske rets kompetence og ikke er forbudt ved lov. En formel handling kan også gennemføres i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for sagens gennemførelse i denne stat, og dette ikke er til skade for sagens parter. Retsmøder, der gennemføres ved hjælp af en formel konference, er omfattet af lovens § 350. Der findes ingen særlige bestemmelser eller begrænsninger for at gennemføre en videokonference under forordning (EF) nr. 1206/2001, såsom en formel konference, der gennemføres direkte af en anden medlemsstats anmodende ret, jf. forordningens artikel 17.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ifølge § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov har en deltager i et retsmøde, der har form af en konference, mulighed for at gennemføre de formelle handlinger i realtid, dvs. at den pågældende kan afgive en erklæring under ed eller udtale sig uden at aflægge ed i forbindelse med frivillig retspleje. Ifølge § 350, stk. 2, kan et vidne eller en sagkyndig også blive afhørt ved brug af en formel konference.

Det betyder, at en deltager i en retssag kan afgive en erklæring under ed eller, hvis der er tale om frivillig retspleje, en erklæring, der ikke er afgivet under ed, ved brug af en formel konference, og et vidne og en sagkyndig kan også afhøres ved brug af en konference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I henhold til § 350, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en ret afholde et retsmøde som en videokonference, således at en part i sagen eller dennes repræsentant eller rådgiver kan opholde sig et andet sted, når retsmødet afholdes, og gennemføre de relevante formelle skridt i realtid på det pågældende sted.

Det vil sige, at en ret kan gennemføre en konference på en sådan måde, at en person ikke behøver være til stede i retten, når den pågældende afhøres.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage retsmøder. Optagelsen skal ske i henhold til proceduren i § 52 eller § 42 i den civile retsplejelov. Fjernforhørsteknikker, der anvendes ved domstolene, giver mulighed for at registrere høringer i overensstemmelse med artikel 52 i TsMS.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Efter § 32, stk. 1, i den civile retsplejelov er sproget i de retslige procedurer og under retssagen estisk. Efter § 32, stk. 2, i den civile retsplejelov udarbejdes protokollen fra retsmøderne og andre formelle handlinger på estisk. En ret kan også nedfælde vidneforklaringer og erklæringer, der er afgivet på udenlandsk under et retsmøde, i protokollen på det sprog, de blev afgivet på, sammen med en oversættelse til estisk, hvis det er nødvendigt for at sikre en nøjagtig gengivelse af forklaringen eller erklæringen. Estlands civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser om sprogordningen for optagelse af en vidneforklaring eller erklæring på anmodning af en ret i en anden medlemsstat under Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, herunder om sprogordningen for bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Ifølge § 34, stk. 1, i den civile retsplejelov inddrager retten, hvis det er muligt, en tolk eller oversætter i sagen, hvis en deltager i sagen ikke kan estisk eller ikke har en repræsentant i sagen. Dette sker efter anmodning fra deltageren eller på rettens initiativ. Der tilkaldes ikke en tolk eller oversætter, hvis erklæringerne fra deltageren i sagen kan forstås af retten og de øvrige deltagere i sagen. Hvis retten ikke umiddelbart kan indkalde en tolk eller oversætter, afsiger den en kendelse om, at den deltager i sagen, som har brug for bistand fra en tolk eller oversætter, selv skal finde en tolk, oversætter eller repræsentant, der taler estisk, inden for en af retten fastlagt frist (lovens § 34, stk. 2). Estlands civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om bopælen for den tolk eller oversætter, der bruges under bevisoptagelsen i henhold til forordningen.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge § 343, stk. 1, i den civile retsplejelov sender retten en indkaldelse med oplysninger om tid og sted til sagens deltagere og andre, som skal deltage i retsmødet. Lovens § 343, stk. 2, bestemmer, at intervallet mellem datoen for indkaldelsen og retsmødet skal være mindst 10 dage. Intervallet kan også være kortere, hvis sagens deltagere godtager dette.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne ved bevisoptagelse er præciseret i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1206/2001. I henhold til § 15, stk. 4, i den civile retsplejelov dækker den anmodende ret ikke omkostningerne vedrørende sagens formalitet. Den ret, der gennemfører den formelle procedure, informerer den anmodende ret om omkostningerne, og disse anses for at være udgifter i relation til den behandlede sag. Omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelse som retsafgifter afholdes i overensstemmelse med TsMS's artikel 148, stk. 1. Lovens § 148, stk. 1, bestemmer, at medmindre retten fastlægger andet, skal omkostninger, der er nødvendige for sagens afvikling, betales forud i det af retten bestemte omfang af den deltager i sagen, som indgav begæringen, og som omkostningerne vedrører. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis et vidne eller en sagkyndig indkaldes, eller der skal gennemføres en inspektion på rettens initiativ, deler parterne udgifterne ligeligt. Da retterne råder over videokonferencesystemer, er der ikke udgifter forbundet med at anvende dem.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, skal personer, som afhøres direkte af den anmodende ret, informeres om, at dette sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

§ 347, stk. 2, nr. 1, i den civile retsplejelov bestemmer, at retten ved hvert retsmødes begyndelse fastslår, hvilke af de indkaldte personer der er til stede ved mødet og deres identitet. Loven indeholder ingen særlig procedure for kontrol af identiteten af deltagerne i et retsmøde. Retten skal fastslå identiteten af de indkaldte personer. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af et dokument med et foto af den indkaldte person. Identiteten på en person, der er til stede ved hjælp af en videokonference, kan f.eks. kontrolleres ved hjælp af en kopi af et dokument, der på forhånd er sendt til en domstol.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

§ 269, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at en deltager i en retssag skal aflægge følgende ed før vidneforklaringen:

"Jeg (navn) erklærer på tro og love at sige den fulde sandhed om sagen uden at skjule, tilføje eller ændre noget." En deltager i en sag aflægger ed mundtligt og underskriver derefter eden.

I overensstemmelse med TsMS's artikel 36, stk. 1, skal en person, som ikke behersker det estiske sprog, aflægge ed på et sprog, som han/hun behersker. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at signaturen anbringes på den estiske tekst, som oversættes for den pågældende person ved samme lejlighed.

§ 262, stk. 1, andet punktum, bestemmer, at retten før en vidneforklaring skal gøre opmærksom på vidnets pligt til at tale sandt og på indholdet af lovens § 256-259. Bestemmelserne vedrørende afhøring af vidner gælder også for afhøring af sagkyndige, jf. lovens § 303, stk. 5. En sagkyndig, der ikke er retsmediciner eller en officielt certificeret sagkyndig, oplyses om sine rettigheder, før den pågældende afgiver sin erklæring, og advares mod at afgive forkerte oplysninger. Dette bekræfter den sagkyndige ved at underskrive advarslen. Den underskrevne advarsel fremsendes til retten sammen med den sagkyndiges udtalelse.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På et retsmøde, der afholdes som en videokonference, skal det garanteres, at hver part i sagen kan indgive begæringer og anmodninger og formulere holdninger til andre sagsparters begæringer og anmodninger, og andre betingelser for retsmødet med hensyn til realtidsoverførsel til retten af billeder og lyd fra den deltager i sagen, der ikke er til stede i retslokalet, og omvendt, skal ske på en teknisk sikker måde, jf. § 350, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Alle retter har en medarbejder, der er ansvarlig for informationssystemer og registre, f.eks. en intern IT-specialist, som sikrer, at videokonferencesystemet fungerer, og løser eventuelle tekniske problemer.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De krævede oplysninger fremgår af anmodningsformularen. Hvilke andre oplysninger der kræves, afhænger af hver enkelt retssags specifikke omstændigheder.

Sidste opdatering: 27/10/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Irland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference ved en irsk retsinstans, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i en anden medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Procedurerne omfatter højesterets instruks "HC45 - Brug videokonferenceforbindelser til bevisoptagelse i civilsager".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger for de beviser, som kan fremskaffes.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen restriktioner, dog under forudsætning af dommerens samtykke.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er mulighed for at optage videokonferencer i Irland. Adgang til en sådan optagelse skal pålægges af retten.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Høringen skal finde sted på engelsk eller irsk, hvis den gennemføres i Irland. Ved sager, hvor høringen finder sted uden for Irland, er der ingen sproglige restriktioner.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis retten befinder sig i Irland, vil de retlige myndigheder i Irland sørge for tolken, hvis sagen vedrører familie- eller strafferet. I civilretlige sager er det parternes ansvar at sørge for tolkning.

Hvis den anmodende ret ikke forstår engelsk eller irsk, er det denne rets ansvar selv at sørge for tolkning.

Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor tolkene skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Alle forberedelser skal aftales mellem de to retsinstanser. Det anbefales at afprøve forbindelsen forud for retsmødet for at sikre, at den fungerer korrekt.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne vil variere afhængigt af omstændighederne, herunder hvor videokonferencen finder sted (dvs. om det er i en retssal eller i andre lokaler), tidspunktet for høringen (dvs. at hvis det er uden for normal kontortid, skal personalet blive længere), om der er behov for særlige procedurer og om der påløber omkostninger ved brugen af udstyret. Den anmodede ret informerer den anmodende ret om omkostningerne. Betaling skal ske i euro.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det er op til den anmodende ret at informere vidnet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det påhviler retten selv at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Edsaflæggelsen skal findes sted efter den normale procedure for domstole i Irland.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Dette aftales mellem de to retsinstanser.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ingen, medmindre der er særlige ønsker (f.eks. tegnsprog, kørestolsadgang, særlige religiøse krav til edsaflæggelsen osv.).

Sidste opdatering: 17/12/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Grækenland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, men (for indeværende) kun i retten i første instans i Athen.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger. Alle deltagere i sagen kan blive afhørt ved brug af en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger for mundtlig afhøring af vidner, parter, sagkyndige osv.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøringen kan finde sted i særligt indrettede lokaler i en ret eller ved en græsk konsulær myndighed i udlandet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Det er tilladt at optage høringer under videokonferencer, og justitssekretæren eller sekretæren ved den græske konsulære myndighed i udlandet udarbejder protokollen.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Retsmødet skal foregå på græsk, om nødvendigt med bistand fra en tolk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis en af sagens parter beder retten afhøre et vidne, en part eller en sagkyndig, som skal afgive vidneforklaring via en videokonference, men som ikke taler græsk, er det den pågældende parts ansvar at finde tolke og betale deres honorar. Tolke skal befinde sig i samme lokale som den dommer, der gennemfører videokonferencen, eller som sekretæren ved den græske konsulære myndighed i udlandet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Følgende bestemmes i § 3 i præsidentielt dekret 142/2013: "Retten beslutter af egen drift eller på anmodning af en part, om en bestemt sag skal gennemføres ved hjælp af en videokonference. Det er retten, der beslutter, om en sådan anmodning skal imødekommes, efter at have vurderet, om anvendelsen af denne teknologi er nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af sagen. Under hensyntagen til den enkelte retssags omstændigheder kan retten imødekomme anmodningen om en videokonference og samtidig kræve yderligere garantier for, at sagen gennemføres korrekt. a) Anmodning fra en part: Den pågældende part skal indgive en anmodning til justitssekretæren ved den ret, der behandler sagen, om et retsmøde ved hjælp af videokonference (§ 270, stk. 7, i den civile retsplejelov), om afhøring ved hjælp af en videokonference eller om aflæggelse af vidneforklaring ved hjælp af en videokonference (§ 270, stk. 8, i den civile retsplejelov). Anmodningen skal indeholde oplysninger om retten eller den konsulære myndighed i udlandet, navnene på de personer, som skal deltage i videokonferencen, deres adresse (herunder e-mailadresse), telefonnummer og faxnummer, de formelle skridt, der ønskes taget med videokonferencen, den planlagte varighed samt eventuelt nødvendigt specialudstyr. Den skal ligeledes indeholde eventuelle særlige betingelser, som parterne fremsætter vedrørende gennemførelsen af videokonferencen. Anmodningen kan indgives på et hvilket som helst trin i retssagen, forudsat at det ikke medfører en overskridelse af tidsfristen for de formelle skridt, der er fastlagt i den civile retsplejelov. Anmodningen og alle dermed relaterede støttedokumenter kan også indgives elektronisk i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Kommunikation om planlægning og gennemførelse af videokonferencen varetages af medarbejdere ved retten og myndigheden i udlandet og kan gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler såsom telefon, e-mail eller fax. Anmodningen imødekommes eller afvises ved afgørelse truffet af retten. Beslutningen meddeles af justitssekretæren til den anmodende part via et hensigtsmæssigt kommunikationsmiddel. Hvis anmodningen imødekommes, informerer den anmodende part de øvrige parter om, at den formelle foranstaltning skal finde sted via en videokonference. b) Af rettens egen drift: Den ret, der behandler sagen, kan beslutte at gennemføre den via en videokonference, og informerer parterne herom."

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Hvis en af sagens parter beder retten afhøre et vidne, en part eller en sagkyndig, som skal afgive vidneforklaring via en videokonference, men som ikke taler græsk, er det den pågældende parts ansvar at finde tolke og betale deres honorar. Den pågældende part afholder tolkens honorar direkte.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den pågældende underrettes af retten.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Den dommer, der behandler sagen, kontrollerer den afhørtes identitet. For at identificere en person, der giver møde i et andet lokale, bistås dommeren af en medarbejder hos myndigheden i udlandet eller af en anden person, som er godkendt hertil af konsulen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det vidne, den sagkyndige osv., der afhøres, spørges af den dommer, der behandler sagen, om den pågældende foretrækker at aflægge en religiøs eller civil ed. Det samme gælder for tolkene, der spørges, før de påbegynder arbejdet.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De ansvarlige medarbejdere ved retten skal være til stede før og under videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ingen.

Sidste opdatering: 13/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Spanien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Beviser kan optages på to måder.

Lovgivning:

  • Artikel 177 i den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil, LEC), af henvisningen til denne artikel i lov 29/2015 af 30. juli 2015 om internationalt retligt samarbejde i civile sager
  • Artikel 229 i lov om retsvæsenet (Ley Orgánica del Poder Judicial, LOPJ) for så vidt angår videokonferencer. I artikel 229, stk. 3, er det fastsat, at forklaringer kan afgives, afhøringer kan foretages, vidnesbyrd kan gives og syn- og skønserklæringer afhjemles ved hjælp af videokonferencer under dommernes nærværelse, idet sagens parter har mulighed for at være til stede, og de under alle omstændigheder har adgang til kontradiktion. Dette sker sædvanligvis i et offentligt retsmøde.
  • Forordning 1/2018 om international retshjælp og internationalt retligt samarbejde.

Sager, hvor Spanien anmoder om samarbejde med en udenlandsk myndighed:

Lov nr. 29/2015, der er af subsidiær karakter, jf. princippet om EU-rettens forrang, hvilket på dette område betyder, at det er bestemmelserne i EU-retten og internationale traktater, som Spanien har tiltrådt, der finder anvendelse. Med hensyn til internationalt retligt samarbejde om civile søgsmål kan de spanske myndigheder samarbejde med udenlandske myndigheder. Der er ikke krav om gensidighed, men kan regeringen ved kongeligt dekret bestemme, at myndighederne ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, hvis en anmodning om samarbejde gentagne gange er blevet afvist, eller der gælder et retligt forbud mod at samarbejde med myndighederne i den pågældende stat.

Tilfælde, hvor de spanske domstole har kompetence til at kommunikere direkte med judicielle myndigheder

Under alle omstændigheder skal den gældende lovgivning i hver enkelt stat overholdes. Ved direkte kommunikation med judicielle myndigheder forstås kommunikation mellem nationale og udenlandske retsinstanser uden mellemled. En sådan kommunikation påvirker eller skader ikke de involverede retters uvildighed eller parternes ret til forsvar.

De spanske retter afviser anmodninger om internationalt retligt samarbejde i civile sager, hvis:

  1. genstanden for eller formålet med det ønskede samarbejde strider mod grundlæggende samfundshensyn (el orden público).
  2. den sag, der har givet anledning til samarbejdsanmodningen, henhører under de spanske domstoles enekompetence
  3. indholdet af den påtænkte retshandling ikke er omfattet af den anmodede spanske rets kompetence. Hvor det er relevant, kan retten sende anmodningen til den kompetente myndighed og informere den herom
  4. anmodningen om internationalt samarbejde opfylder ikke indholdet af og mindstekravene i lov 29/2015 og kan derfor ikke imødekommes
  5. regeringen ved kongeligt dekret bestemmer, at de spanske myndigheder ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, der gentagne gange har afvist samarbejdsanmodninger eller ved lov forbyder denne stats myndigheder at samarbejde.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive afhørt under en retssag, uanset om det er parterne, vidner eller sagkyndige, der afgiver forklaring. Retten skønner, om de fremkomne oplysninger kan lægges til grund for sagens behandling.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Sådanne begrænsninger - som altid vil have karakter af en undtagelse, og som kun kan iværksættes ved en begrundet kendelse, hvorved proportionalitetsbetragtninger skal indgå i afvejningen - vedrører beskyttelsen af grundlæggende rettigheder eller beskyttelsen af mindreåriges tarv.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Det skal ske ved den ret, der behandler sagen, og hvor der optages beviser på et offentligt retsmøde eller undtagelsesvist i et lukket retsmøde. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor den person, som deltager i retssagen, der gennemføres ved en videokonference, skal opholde sig. Forsvaret ved den ret, der behandler sagen, skal i selve retten fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, idet forsvaret før eller under konferencen skal fremlægge dokumenter herom eller gøre rede for, at det kender den/de pågældende personligt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja. Det er tilmed et krav, at det sker af bevismæssige årsager.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 147 i LEC skal mundtlig sagsbehandling, retsmøder og afhøringer optages på et medie, der er egnet til at registrere og gengive lyd og billeder. Alle retter i Spanien er udstyret med audiovisuelt optageudstyr til retssager og retsmøder. Den fysiske medium arkiveres i dvd-format i domstolsstyrelsen (Letrado de la administración de justicia). Parterne kan få tilsendt en kopi for egen regning.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en spansk ret har kompetence til at behandle sagen, er det nødvendigt, at retsforhandlingerne foregår på spansk (castellano), og at sagsakterne foreligger på spansk, selv om de sprog, der ligeledes har status som officielle sprog i visse regioner (Galicien, Catalonien, Valencia og Baskerlandet) også accepteres, såfremt de personer, der skal afgive forklaring under en videokonference, har kendskab til og ønsker at benytte disse sprog.

I relation til artikel 17 er der ingen indvendinger mod at bruge det sprog, der tales i det anmodende land, eftersom bevisoptagelsen sker på frivillig basis.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I civile søgsmål stilles tolke til rådighed af rettens kontor, både under sagen og bagefter med henblik på oversættelse af relevante dokumenter. Tolkene er enten tilknyttet en selvstyrende region eller ansat i justitsministeriet. Udgifterne til tolkning kan lægges den part til last, som retten har pålagt at betale sagens omkostninger, under behørig hensyntagen til sager, hvor parterne er berettiget til gratis retshjælp.

For effektivt at sikre sagens kontradiktoriske karakter kan tolken enten møde op i retten eller være sammen med den person, der skal afhøres ved brug af videokonference.

Tolken skal i alle sager aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og handle med størst mulig objektivitet under udøvelsen af sin funktion.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den interne procedure for afhøringer omfattet af forordningens artikel 10 er fastsat i artikel 301 ff i LEC med hensyn til afhøring af parterne, i artikel 360 med hensyn til vidneforklaringer og i artikel 335 ff med hensyn til udarbejdelse af retsmøderapporter og fremsendelse heraf med henblik på forhør og krydsforhør af sagkyndige på offentlige retsmøder.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I princippet er videokonferencer gratis, men hvis en part ønsker at få en kopi af optagelsen, skal den pågældende tilvejebringe et passende medie eller betale omkostningerne hertil.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Fordi dette sker under den spanske rets ledelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Se svaret på spørgsmål 4 ovenfor.

Justitssekretæren (Letrado de la Administración de Justicia del Órgano Jurisdiccional) ved den ret, hvor sagen behandles, skal på et retsmøde fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, ved hjælp af relevant dokumentation eller personligt kendskab til den pågældende.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det er nødvendigt at skelne mellem følgende tilfælde:

  1. Parterne skal ikke aflægge ed eller løfte, før de afgiver forklaring, men retten oplyser dem om, at den, hvis de ikke møder op uden skellig grund, kan anse de forhold, som den pågældende personligt skulle have afgivet forklaring om, for bevist, hvilket kan få processuel skadevirkning for den pågældende.
  2. Vidner: Før et vidne afgiver forklaring, skal det aflægge ed eller løfte om at tale sandt, idet det ellers risikerer en af sanktionerne for at afgive falsk forklaring i civile søgsmål. Retten informerer vidnet om disse sanktioner, hvis det ikke allerede kender dem. Er vidnet under den kriminelle lavalder, skal det ikke aflægge ed eller løfte om at tale sandt.
  3. Sagkyndige: Når sagkyndige afgiver forklaring, skal de aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og erklære, at de har handlet og, hvis relevant, vil handle så objektivt som muligt under hensyntagen til både de faktorer, som kan være henholdsvis til fordel eller skade for hver part, og at de er bekendt med de strafferetlige sanktioner, de kan pålægges, hvis de ikke opfylder deres pligt som sagkyndige. Denne ed eller dette løfte gentages under afhøringen, når forklaringen afgives under den kontradiktoriske sagsbehandling mellem parterne og retten.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der træffes de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de audiovisuelle medier. Den øverste dommers kontor (Secretaría del Decanato) eller rettens justitskontor fastsætter dato, tid og sted for videokonferencen og sikrer, at der er tilstrækkeligt mange medarbejdere til stede til at gennemføre den. Systemet testes normalt forud for at sikre, at forbindelser og udstyr fungerer korrekt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Alle oplysninger, der anses for at være relevante og kan fremme bevisoptagelsen.

Sidste opdatering: 11/01/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Kroatien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I Kroatien kan bevisoptagelse, dvs. afhøring et vidne, en part eller en sagkyndig, finde sted via videokonference i overensstemmelse med artikel 10-12 og artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (i det følgende benævnt "forordningen"), idet retten i Kroatien kan gøre følgende, når bevisoptagelse skal udføres i henhold til forordningen:

1. anmode om direkte bevisoptagelse fra en kompetent ret i en anden medlemsstat, eller

2. anmode om direkte bevisoptagelse i en anden medlemsstat i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17.

Bevisoptagelse i henhold til ovennævnte forordning er fastsat i artikel 507d til 507h i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) (i detfølgende benævnt "Narodne novine" (NN, Republikken Kroatiens lovtiende) nr. 53/91 og 91/92, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13 og 89/14, i det følgende benævnt "ZPP" ).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonference kan benyttes ved afhøring af vidner samt ved bevisoptagelse fra specialister/sagkyndige og sagens parter.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Kroatien har ingen særlige begrænsninger med hensyn til hvilke bevisformer, der kan optages ved hjælp af videokonferencer. Den ret, der behandler sagen, beslutter, hvilken type bevis der skal optages og hvordan med henblik på at fastslå et bestemt forhold. Retten afgør efter eget skøn, hvilke forhold den vil anse som bevist efter en tilbundsgående, grundig vurdering af hvert enkelt bevis og alt bevismateriale samlet set på grundlag af resultatet af hele processen. Videokonference anvendes dog normalt til bevisoptagelse ved afhøring af parter og vidner, da der er visse faktuelle og tekniske hindringer for at optage beviser, når man gennemgår et dokument eller undersøgelser på stedet.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Som hovedregel foretages afhøringer i retten<, men der findes ingen specielle juridiske begrænsninger for, hvor en part, der skal afhøres, skal opholde sig i forbindelse med en videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der findes ingen lovbestemmelser, som specifikt kræver lyd- og/eller videooptagelse af retsmøder, hvor der benyttes videokonference, men artikel 126a til 126c i ZPP udgør et retsgrundlag for stemmeoptagelser af afhøringer. Retten træffer en formel afgørelse om stemmeoptagelse, enten af egen drift eller efter anmodning fra parterne. De nærmere metoder til opbevaring og overførsel af stemmeoptagelser, tekniske krav og optagelsesformer er fastsat i domstolenes procesreglement (Sudski Poslovnik) (NN nr. 37/14 og 49/14 og 08/15 , 35/15 , 123/15 og 45/16 ).

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis en begæring er indgivet i henhold til artikel 10-12 i forordningen, foregår afhøringen typisk på kroatisk, mens brug af mindretalssprog i civile sager er reguleret ved en særlov (civile sager gennemføres på kroatisk, medmindre et andet sprog er fastlagt i loven for særlige domstole). Artikel 102 i ZPP bestemmer, at hvis sagen ikke føres på det sprog, som den pågældende part eller andre deltagere i sagen taler, tolkes det, der bliver fremlagt på retsmødet, til deres sprog, og de dokumenter, der under afhøringen fremlægges som bevismateriale, ekstemporaloversættes.

Hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i overensstemmelse med forordningens artikel 17, kan bevisoptagelsen under retsmødet ske på et fremmedsprog, da afhøringen finder sted i den ret, der har anmodet om afhøringen, om end der skal sikres relevant tolkning til et sprog, der forstås af parterne eller andre deltagere i sagen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I princippet skal den anmodede ret stille en autoriseret tolk til rådighed ved afhøringer i henhold til forordningens artikel 10-12. Under visse omstændigheder (artikel 251, der henviser til artikel 263 i ZPP) kan retten beslutte, at tolkningen varetages af de retstolke, som den pågældende part har foreslået.

Ligeledes kan brug af tolkning aftales mellem den ret, som har anmodet om bevisoptagelse, og den anmodede ret, og tolken kan stilles til rådighed af den ene eller den anden ret. I praksis henvises retstolken til stedet for den person, der har brug for tolkning, eller den anmodede ret, hvis den anmodende ret foretager afhøringen på sit eget sprog i overensstemmelse med forordningens artikel 17, eller det sted, hvor den anmodende ret er beliggende, hvis afhøringen foretages af den anmodede ret i overensstemmelse med forordningens artikel 10-12.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til artikel 242 i ZPP får vidner en skriftlig indkaldelse med angivelse af bl.a. tid og sted for retsmødet. Indkaldelsen til det retsmøde, hvor vidneafhøringen finder sted, skal forkyndes for den pågældende part i overensstemmelse med bestemmelserne for personlig overlevering. Hvis parten har en repræsentant, giver denne indkaldelsen til det retsmøde, hvor der optages bevis i form af afhøring af parterne, til den part eller person, der skal afhøres (artikel 268, der henviser til artikel 138 og 142 i ZPP). Vidner, der ikke er i stand til at give møde i retten på grund af alder, sygdom eller et alvorligt fysisk handicap, kan afhøres i deres hjem. ZPP indeholder ingen bestemmelser om tidsfristen for indkaldelse af vidner. Dog skal parterne have tilstrækkelig tid til at forberede sig til afhøringen (mindst otte dage før retsmødet).

Hvis der er tale om afhøringer i henhold til forordningens artikel 10-12, underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for afhøringen, mens indkaldelsen til afhøringer i henhold til forordningens artikel 17 foretages af den anmodende ret.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I henhold til artikel 153 i ZPP er den part, som anmoder om bevisoptagelse, ved en retskendelse forpligtet til forud at deponere det beløb, der kræves for at dække de forventede omkostninger ved bevisoptagelsen. Hvis bevisoptagelsen er foreslået af begge parter eller bestilles af retten af egen drift, vil retten anmode om, at begge parter deponerer en lige stor andel af det krævede beløb.

Med hensyn til omkostninger ved videokonferencer finder forordningens artikel 18 anvendelse.

I Kroatien er bevisoptagelse ved videokonferencer gratis.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den pågældende vil blive informeret herom i indkaldelsen, men ZPP indeholder ingen supplerende krav.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Før vidner afhøres, bliver de bedt om at opgive deres fulde navn, deres id-nummer, deres fars navn, deres beskæftigelse, adresse, fødested, alder og forhold til parterne (artikel 243, stk. 3, i ZPP).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til artikel 246 i ZPP kan retten beslutte, at vidnet skal aflægge ed vedrørende sine udsagn, men i en sag, der er omfattet af forordningens artikel 17, kan bestemmelserne i den anmodende stat finde anvendelse på visse betingelser, også hvis den pågældende medlemsstat forud for retsmødet informerer den kompetente myndighed eller det centrale organ i den anmodede stat om, at den har til hensigt at afhøre vidner under ed.

I henhold til artikel 270 i ZPP afhøres parterne uden edsaflæggelse.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

ZPP indeholder ingen bestemmelser i denne henseende, men i praksis skal det tekniske personale og de nødvendige retsmedarbejdere være til stede før og under en videokonference for at sikre, at alle tekniske krav til afholdelse af en videokonference er opfyldt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der ikke er nogen fast regel for situationer, hvor der anmodes om yderligere oplysninger, men i forbindelse med aftale om tidspunkt for selve retsmødet kan det være nødvendigt for den anmodende og den anmodede ret at få løst eventuelle tekniske problemer for at sikre en vellykket gennemførelse af afhøringen. I praksis behandles disse spørgsmål normalt af dommerne via e-mail.

Sidste opdatering: 22/02/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Italien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der findes ingen specifik reference i det italienske retssystem og i særdeleshed ikke i den civile retsplejelov (Codice di Procedura Civile) om bevisoptagelse via videokonference.

Men videokonference er rent faktisk en funktion i vores retssystem.

Artikel 202 i den civile retsplejelov fastsætter, at undersøgelsesdommeren, når denne foreskriver bevisoptagelse, skal "fastsætte tidspunktet, stedet og metoden for bevisoptagelse". I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 er videokonferencer blandt de metoder til bevisoptagelse, som dommeren kan benytte.

Artikel 261 i den civile retsplejelov fastsætter, at dommeren kan anvende filmet materiale, der kræver brug af mekaniske midler, redskaber eller procedurer.

Videokonferencer er udtrykkeligt foreskrevet i strafferetsplejeloven (Codice di Procedura Penale) (f.eks. artikel 205b).

Hvad angår proceduren i forordningens artikel 10 ff., finder den begrænsning, som er fastsat i forordningens artikel 10, stk. 4, vedrørende "uforenelighed", ikke anvendelse på vores retssystem.

Den eneste begrænsning, der eventuelt kan gøres gældende i forbindelse med en anmodning om videokonference, vil være, hvis den er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder.

Med hensyn til metoden til optagelse af forskellige typer bevismidler finder EU-forordningen og den italienske civile retsplejelov anvendelse, samt den tilknyttede lovgivning til implementering deraf.

Hvad angår den procedure, der er reguleret af artikel 17, skal den anmodende medlemsstat efter at have bekræftet, at kravene i stk. 5 er opfyldt, og at direkte bevisoptagelse er tilladt, "tilskynde" anvendelsen af videokonference, der som bevisoptagelsesmetode skal vurderes af den anmodede retsmyndighed fra sag til sag.

Derfor kan alle beviser optages gennem videokonference på grundlag af en retslig anmodning i henhold til artikel 10 ff. eller bevilget i henhold til artikel 17, bortset fra tilfælde, hvor der opstår betydelige praktiske vanskeligheder, fordi den anmodede retsmyndighed ikke kan anvende dette kommunikationsmiddel.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonferencer er et nyttigt redskab til afhøring af vidner og parter, der er involveret i sagen. Der er ingen problemer med forenelighed med italiensk lov i denne henseende, som tværtimod indeholder bestemmelser om videooptagelse af vidneudsagn, uformelle afhøringer af parterne samt afhøring af parterne under ed.

For så vidt angår afhøring af sagkyndige bør den egentlige årsag til problemet vedrørende anerkendelse af en sagkyndigs udtalelse søges løst, navnlig i forbindelse med direkte bevisoptagelse (artikel 17).

Ifølge italiensk lov reguleres sagkyndiges vidnesbyrd af artikel 61 og artikel 191-201 i den civile retsplejelov. Sagkyndige udfærdiger normalt en skriftlig udtalelse (artikel 195, stk. 2, i den civile retsplejelov), men domstolen kan også anmode om uddybning. Når udtalelsen er blevet modtaget, burde der derfor ikke være hindringer for at udspørge sagkyndige via videokonference. Faktisk foreskriver den italienske civile retsplejelov, at når rettens præsident dømmer det relevant, kan den pågældende invitere den sagkyndige til at deltage i diskussionen under dommerpanelets tilstedeværelse og til at give sin mening til kende i en lukket session under parternes tilstedeværelse, som kan uddybe deres argumenter og føre deres sag gennem deres forsvarsadvokat.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I praksis er videokonferencer et effektivt redskab til bevisoptagelse, afhøring af vidner ansigt til ansigt og indhentning af udtalelser fra parterne.

Reglerne behandler imidlertid ikke direkte spørgsmålet om bevismidlernes type eller obligatoriske natur, og der kan opstå praktiske problemer i forbindelse med den sagkyndiges rådgivning, for eksempel bevismateriale i form af håndskrift, genetiske data eller telefonisk bevismateriale.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevismaterialet optages som regel hos en geografisk kompetent rets- eller politiinstans i den anmodede medlemsstat, hvor både det nødvendige udstyr og justitskontorets personale er til stede. På nuværende tidspunkt foreligger der imidlertid ingen "sagshistorik" angående brugen af videokonferencer i civile retssager.

Når videokonferencer benyttes i straffesager, anvendes normalt et af de tilgængelige steder med passende faciliteter, der er beliggende i det distrikt, der hører under den anmodede retsmyndigheds appeldomstol (domstolens retslokaler, et retslokale underlagt særlige sikkerhedsforanstaltninger eller et fængselslokale).

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der findes intet i loven, som forhindrer videooptagelse af retsmøder, hvis det anmodende lands lovgivning tillader det.

For bevisoptagelse som omhandlet i artikel 4 ff. finder artikel 126 i den civile retsplejelov og artikel 46 i gennemførelsesbestemmelserne i samme lov vedrørende udarbejdelse af referatet af forhandlingerne imidlertid anvendelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette aspekt reguleres ikke direkte af reglerne.

Artikel 5, som fastsætter, at anmodninger og kommunikation skal udarbejdes på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat, kan indikere, på hvilket sprog retsmøderne vil foregå.

I tilfælde af anmodninger indsendt i henhold til artikel 10 ff., hvor national ret er gældende, skal retsmødet foregå på italiensk.

Artikel 122 i den civile retsplejelov fastsætter, at under hele retssagen er brugen af det italienske sprog obligatorisk. Når en person, som ikke taler italiensk, skal afhøres, kan dommeren beskikke en tolk.

I retssager i henhold til artikel 17 finder loven i den anmodende medlemsstat imidlertid anvendelse. Denne bestemmelse kan også have konsekvenser for, hvilket sprog der kan optages beviser på. Sproget skal derfor også være den anmodende medlemsstats sprog. I dette tilfælde kan der være behov for tolke.

Den myndighed, der har kompetence til at tillade direkte bevisoptagelse, kan også vejlede om betingelserne for bevisoptagelse, heriblandt hvilket sprog der skal anvendes.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Reglerne indeholder inden særlige bestemmelser om dette aspekt.

I rettergange i henhold til artikel 10 ff. finder loven i den anmodede medlemsstat anvendelse.

Under alle omstændigheder finder artikel 122, stk. 2, i den civile retsplejelov anvendelse.

Loven foreskriver beskikkelse af en tolk, når en person, der ikke taler italiensk, skal afhøres. Det antages derfor, at sproget for retssagen (og for dommeren) er italiensk.

Gebyrer for tolke skal godtgøres og debiteres den anmodende retsmyndighed (se artikel 18).

For så vidt angår proceduren i henhold til artikel 17 henvises til punkt 6. Retssagens sprog skal være den anmodende medlemsstats. Der henvises derfor til loven i den anmodende medlemsstat for at fastslå, hvem der er ansvarlig for at beskikke tolken(e). I dette tilfælde kan den kompetente myndighed, der autoriserer den direkte bevisoptagelse, bede om oplysninger vedrørende beskikkelsen af tolken.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Artikel 250 i den civile retsplejelov fastsætter, at stævningsmanden på anmodning fra den interesserede part, skal informere vidner om, at de skal møde op på et bestemt sted, på en bestemt dato og på et bestemt tidspunkt samt oplyse, hvilken dommer der optager bevismaterialet, og hvilken retssag de bliver afhørt i. Artikel 103 i gennemførelsesbestemmelserne i den civile retsplejelov slår fast, at vidner skal informeres mindst syv dage inden det retsmøde, hvortil de er indkaldt til.

De regler, der regulerer afhøringen af vidner, er indeholdt i artikel 244-257a i den civile retsplejelov samt artikel 102-108 i dens gennemførelsesbestemmelser.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Udgifterne til videokonferencer i henhold til artikel 4 (indirekte bevismateriale), jf. artikel 10, stk. 4, godtgøres på anmodning af den anmodede myndighed som fastsat i artikel 18, stk. 2.

Der består ingen forpligtelser vedrørende godtgørelse i forbindelse med den udenlandske myndigheds direkte optagelse af bevismateriale i henhold til artikel 17.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den anmodende myndighed har ansvar for at oplyse den person, som afhøres, at bevismaterialet optages på frivilligt grundlag; i henhold til artikel 17 er denne betingelse en af faktorerne, hvorpå tilladelsen til direkte bevisoptagelse er baseret.

Reglerne foreskriver ikke en tilsvarende forpligtelse for den anmodede retsmyndighed.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

I almindelighed er den anmodende myndighed, der afholder videokonferencen, ansvarlig for at verificere vidnets identitet i henhold til artikel 17. I tilfælde af indirekte bevismidler reguleres verificeringen af vidnets identitet i forbindelse med vidneafhøringer af artikel 252 i den civile retsplejelov, ifølge hvilken undersøgelsesdommeren skal bede vidner om at oplyse deres fornavn, efternavn, faders navn, alder og erhverv, samt hvorvidt de har nogen familiemæssig tilknytning […] til parterne eller en interesse i retssagen. Identifikationen finder sted, når der er aflagt ed, og er reguleret af artikel 251 i den civile retsplejelov. I praksis beder undersøgelsesdommeren også vidnet om et identitetsdokument og sørger for, at oplysningerne noteres i referatet af forhandlingerne.

Hvis der under afhøringen af parterne er en særlig befuldmægtiget til stede, er en særlig fuldmagt også påkrævet.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Der findes ingen specifikke regler, hvad angår proceduren i artikel 17. Det kan være nyttigt at modtage oplysninger vedrørende det strafferetslige ansvar (for den anmodende medlemsstats retssystem) i relation til falsk forklaring eller undladelse, hvilket afhænger af den anmodende medlemsstats procedureregler.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den italienske kriminalforsorg, som er ansvarlig for videokonferenceforbindelser, udfører kompatibilitetskontrol med det udenlandske tekniske personale i dagene forud for videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Sammen med ansøgningen om international retshjælp skal den anmodende retsmyndighed også fremlægge tekniske oplysninger (hvis den har sådanne) om det videokonferencesystem, der anvendes i deres land, samt navn og telefonnummer på en kontaktperson, fortrinsvis en teknisk specialist, samt det sprog, der skal anvendes under disse aktiviteter.

Sidste opdatering: 07/06/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Cypern

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der kan optages beviser via videokonference enten med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte. Retsgrundlaget herfor er fastsat i den nationale lovgivning i artikel 36A i kapitel 9 i loven om bevismidler som ændret ved lov 122(I)/2010. I henhold til artikel 36A kan retten efter eget skøn fastsætte de vilkår, den finder nødvendige for bevisoptagelsen, forudsat at disse betingelser ikke er uforenelige med Cyperns internationale forpligtelser.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af den art. En person, hvis vidneforklaring anses for nødvendig, kan afgive forklaring, forudsat at anmodningen om bevisoptagelse henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1206/2001 og ikke er uforenelig med national lovgivning.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilken type beviser der kan optages via videokonference, forudsat at anmodningen om bevisoptagelse ikke er uforenelig med national lovgivning, og at den ønskede bevisoptagelse er praktisk gennemførlig.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen begrænsninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Kun retsprotokollen optages.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Bevisoptagelsen sker på den afhørte persons modersmål og oversættes herefter af en tolk til rettens officielle sprog, dvs. græsk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Justitskontoret ved den domstol, der behandler den sag som den berørte person skal afgive forklaring i, er ansvarlig for at træffe de nødvendige foranstaltninger til benyttelse af tolke.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Der udsendes en vidneindkaldelse til den person, som skal afgive forklaring, og datoen for retsmødet fastsættes således, at den berørte person kan underrettes rettidigt.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne til tolkebistand afholdes af den medlemsstat, hvori den ret, der behandler sagen, har sæde, og omkostningerne til tilvejebringelse af teknisk bistand under retsmødet, afholdes af den medlemsstat, hvori vidnet befinder sig.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Der udsendes en vidneindkaldelse med dette formål.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der aflægges ed eller afgives en erklæring på tro og love, og de nærmere oplysninger om den person, som skal afgive forklaring, oplæses.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den anmodende ret skal indhente de nærmere oplysninger om den person, der skal afgive forklaring. Under edsaflæggelsen skal den person, der skal afgive forklaring, sværge ved Biblen eller Koranen alt efter sit religiøse tilhørsforhold eller afgive en erklæring på tro og love.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der oprettes en prøveforbindelse på en dag, der ligger før retsmødets afholdelse efter forudgående koordinering mellem de kompetente myndigheder (justitskontorets afdelinger).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves ingen yderligere oplysninger.

Sidste opdatering: 19/07/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Letland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

En dommer træffer i god tid før en videokonference afgørelse om deltagelsen af det andet lands repræsentanter i videokonferencen, idet sagsøger kontaktes individuelt.

Dommeren træffer afgørelse i alle spørgsmål i overensstemmelse med den civile retsplejelov (Civilprocesa likums).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I medfør af artikel 122, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en sagkyndig også afhøres via en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Det skal retten afgøre.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Alle spørgsmål og alle begæringer om juridisk bistand skal afgøres i hvert enkelt tilfælde, idet alle aspekter vurderes.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I henhold til retsplejelovens artikel 152, stk. 3, er fotografering, filmoptagelse eller videooptagelse i et retsmøde kun mulig med rettens tilladelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Et retsmøde finder sted på det officielle sprog – lettisk. Det land, der anmoder om en videokonference, skal stille en lettisk tolk til rådighed.

b) Hvis der skal finde direkte bevisoptagelse sted, skal det ske efter fælles overenskomst mellem parterne.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den part, der anmoder om en videokonference, skal stille en tolk til rådighed. Tolken skal være placeret i retslokalet.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

En begæring om juridisk bistand indgives i god tid, mindst 60 dage før den planlagte videokonference.

Der bør beregnes tid til at foretage en prøvetilslutning før den planlagte videokonference.

Ved indgivelse af en begæring om videokonference skal de tekniske parametre anføres.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 716 dækkes omkostningerne af statsbudgettet.

En domstol, der opfylder et fremmed lands begæring om bevisoptagelse, underretter justitsministeriet om følgende omkostninger til gennemførelse af ovennævnte begæring:

  1. størrelsen af de udgifter, der skal dækkes til sagkyndige og tolke
  2. de omkostninger, der afholdes ved opfyldelsen af et fremmed lands begæring om bevisoptagelse i overensstemmelse med det fremmede lands processuelle procedurer ifølge lovgivningen
  3. de omkostninger, der afholdes, hvis et fremmed lands begæring om bevisoptagelse på anmodning af det fremmede lands kompetente myndighed er blevet gennemført ved hjælp af tekniske midler.

Justitsministeriet kan anmode den kompetente myndighed i det fremmede land om at dække de omkostninger, der er anført i denne artikels andet afsnit.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Et fremmed land skal udarbejde de relevante oplysninger om underretning af personen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

En domstol kontrollerer personens identitet efter den civile retsplejelovs bestemmelser.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om en sådan procedure. Et fremmed land kan dog anmode retten om at træffe afgørelse om edsaflæggelsen.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Før datoen for en videokonference og før en testvideokonference udveksler de berørte parter oplysninger om deres tekniske parametre og om deres kontaktpersoner (den person, der befinder sig i retslokalet, og personen ved den institution, der sørger for den tekniske bistand).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Teknisk information og tekniske specifikationer er påkrævet.

Sidste opdatering: 16/04/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Luxembourg

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, begge procedurer er mulige. De fleste anmodninger til Luxembourg kommer fra en ret i en anden medlemsstat, der ønsker at afhøre et vidne ved hjælp af videokonference.

Der findes ingen særlige bestemmelser om videokonferencer, så det er de regler i den nye civile retsplejelov, som vedrører afhøring af vidner, dommerens personlige kontrol og parternes personlige fremmøde, der gælder. I øjeblikket er der ingen retspraksis på området for videokonferencer.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonferencer kan anvendes til at afhøre vidner og i visse tilfælde parterne og de juridisk sagkyndige. Hidtil har anmodningerne dog kun vedrørt afhøring af vidner.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den eneste begrænsning er, at vidneafhøringen skal foregå på frivillig basis. Hvis et vidne nægter at blive afhørt, kan de luxembourgske myndigheder ikke tvinge vedkommende til det.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Beviserne skal kunne indhentes i de retslokaler, hvor det fornødne tekniske udstyr forefindes.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Hvis den anmodende stat ønsker at optage videokonferencen, skal den indhente udtrykkelig samtykke fra det vidne, der skal afhøres i Luxembourg. Som anmodet stat er det i Luxembourg ikke muligt at optage videokonferencen, da det er forbudt ved luxembourgsk lov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Fransk, tysk

b) Alle sprog

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Som anmodet stat påhviler det den luxembourgske ret at fremskaffe en tolk, hver gang det er nødvendigt for at kommunikere med enten den anmodende stats myndigheder eller den person, der skal afhøres.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

De luxembourgske myndigheder, nærmere bestemt den ret, der er ansvarlig for bevisoptagelsen, tager kontakt til myndighederne i den anmodende stat for at aftale dato og tidspunkt for videokonferencen. Indkaldelsesfristen er senest 15 dage før afhøringen. De luxembourgske myndigheder er ansvarlige for indkaldelsen af de berørte personer.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Den anmodede stat giver i overensstemmelse med EU-forordningen sin tilladelse til brug af videokonference, og den anmodende stat tager sig af samtlige formelle, organisatoriske og tekniske spørgsmål, herunder underretningen af de berørte personer.

Brugen af videokonference samt vidnets udgifter betales af den luxembourgske stat. Tolkeudgifter betales i princippet af den anmodende stat.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den berørte person underrettes i retsmødeindkaldelsen og af dommeren eller justitssekretæren inden afholdelsen af videokonferencen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Som anmodet stat kontrollerer den luxembourgske ret identitetspapirerne ved begyndelsen af afhøringen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Vidnerne og de sagkyndige skal aflægge ed på at ville sige sandheden. Det meddeles dem, at de står til bøde- eller fængselsstraf, såfremt de afgiver falsk forklaring.

Eden aflægges over for den anmodende ret.

I forbindelse med artikel 17 foregår det på den anmodende stats betingelser. Den luxembourgske dommer, der i sin egenskab af anmodet stat er til stede under videokonferencen, træder kun til i tilfælde af problemer.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På dagen og tidspunktet for videokonferencen er en dommer, en justitssekretær, en tekniker og om nødvendigt en tolk til stede.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

For at afholde en videokonference er der visse tekniske spørgsmål, der skal afklares. En vellykket afhøring via videokonference afhænger af en grundig forudgående forberedelse og et effektivt samarbejde mellem kontaktpunkterne.

Sidste opdatering: 10/01/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Ungarn

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I henhold til lov nr. CXXX fra 2016 om civil retspleje (lov CXXX fra 2016) kan retten enten på anmodning af en part eller på eget initiativ afhøre en part, andre deltagere i retssagen, et vidne eller en sagkyndig og – forudsat at ejeren af den genstand, der skal undersøges, accepterer det – foretage en undersøgelse via et elektronisk kommunikationsnet. En afhøring via et elektronisk kommunikationsnet kan foranstaltes, hvis det er praktisk, f.eks. for at fremskynde sagen, eller hvor en afhøring ved den ret, hvor sagen er indbragt, ville være vanskelig at foranstalte eller uforholdsmæssigt bekostelig, eller hvis beskyttelsen af et vidne kræver det.

Bestemmelserne om afhøringer via et elektronisk kommunikationsnet kan ses i lov CXXX fra 2016 og justitsministerens bekendtgørelse 19/2017 af 21. december 2017 om anvendelse af elektroniske kommunikationsnet i forbindelse med retsmøder og afhøringer i civilretlige sager ("justitsministerens bekendtgørelse 19/2017 af 21. december").

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan afhøres via et elektronisk kommunikationsnet. Denne metode kan anvendes til at afhøre parterne og andre deltagere i retssagen, vidner, sagkyndige og ejere af genstande, der skal undersøges.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Et retsmøde, en afhøring eller en undersøgelse via et elektronisk kommunikationsnet kan anvendes til at afhøre parterne, vidner og sagkyndige eller til at foretage en undersøgelse.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøringer via et elektronisk kommunikationsnet kan finde sted i rettens eller et andet organs separate lokaler indrettet til videokonference, forudsat at alle de nødvendige betingelser for betjening af det elektroniske kommunikationsnet er opfyldt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ifølge lov CXXX fra 2016 kan retten under retssagen – og på begæring af en af parterne eller på eget initiativ – træffe afgørelse om, at referater af retsmøder, afhøringer eller undersøgelser gennemført via elektroniske kommunikationsnet udarbejdes ved hjælp af uafbrudte og samtidige video- og lydoptagelser.

Hvis der ikke tages referat på denne måde, kan den dommer, som behandler sagen ved den ret, hvor sagen er indbragt, foranstalte, at der foretages video- og lydoptagelser på det sted eller i de separate lokaler, hvor retsmødet finder sted under en afhøring eller undersøgelse via et elektronisk kommunikationsnet.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 10-12 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 skal bestemmelserne i lov CXXX fra 2016 finde anvendelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. Ifølge lov CXXX fra 2016 føres retssagen i Ungarn, men ingen må stilles ringere på grund af manglende kendskab til ungarsk. Under retssagen har enhver ret til mundtligt at bruge sit modersmål, regionale sprog eller mindretalssprog som fastsat i internationale konventioner. Retten er forpligtet til at anvende en tolk, når det er nødvendigt.

I forbindelse med anmodninger efter artikel 17 foretages afhøringen af den anmodende ret i henhold til forordningens artikel 17, stk. 6, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 10-12 er den anmodede ret forpligtet til at anvende en tolk, hvis det er nødvendigt for at sikre brugen af et modersmål, et regionalt sprog eller et mindretalssprog.

Lov CXXX fra 2016 indeholder ikke særlige bestemmelser om, hvor tolken skal være placeret i tilfælde af en afhøring via et elektronisk kommunikationsnet. Den sikrer dog, at tolkene er til stede i de lokaler, som er indrettet til sådanne afhøringer. På grundlag af justitsministerens bekendtgørelse 19/2017 af 21. december 2017 skal tolken vises på den transmitterede optagelse.

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 17 finder bestemmelserne i artikel 17, stk. 4 og 6, anvendelse.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Kendelsen om afhøring via et elektronisk kommunikationsnet forkyndes for de indkaldte personer samtidig med tilsigelsen til afhøringen eller undersøgelsen. Retten sender straks kendelsen om afhøring via et elektronisk kommunikationsnet til den ret eller det andet organ, som stiller de særlige faciliteter til afhøringen via det elektroniske kommunikationsnet til rådighed.

Lov CXXX fra 2016 indeholder ingen særlig bestemmelse om tilsigelser til afhøringer via et elektronisk kommunikationsnet. Tilsigelser til et retsmøde skal fremsendes i tide, således at dokumentationen for den lovlige forkyndelse heraf kan fremsendes til retten inden retsmødet.

Det første retsmøde skal planlægges, således at det sikres, at stævningen som hovedregel forkyndes for parterne mindst 15 dage inden datoen for berammelse af retsmødet. Retten kan forkorte denne periode i hastesager.

I forbindelse med anmodninger efter forordningens artikel 17 finder bestemmelserne i artikel 17, stk. 4 og 6, anvendelse.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne varierer og skal afholdes af den anmodende ret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det fremgår af forordningens artikel 17, stk. 2, at den anmodende ret skal underrette den pågældende om, at dennes deltagelse i retsmødet sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Identiteten af den person, der skal afhøres via et elektronisk kommunikationsnet, kontrolleres på grundlag af:

- oplysningerne fra den pågældende til kontrol af dennes identitet og adresse og

- fremlæggelse ved hjælp af teknisk udstyr som anført i lovgivningen af den pågældendes officielle identifikationsdokument eller opholdsdokument.

Såfremt retten har pålagt fortrolig behandling af oplysninger om et vidne, skal det under fremlæggelsen af vidnets officielle identifikationsdokument eller opholdsdokument gennem det tekniske udstyr, der er fastsat i lovgivningen, sikres, at kun retsformanden (eller justitssekretæren, hvis afhøringen eller undersøgelsen foretages af en justitssekretær) kan se det.

Retten anvender ligeledes elektroniske midler eller direkte databaseforespørgsler for at få bekræftet, at:

- oplysningerne fra den person, der afhøres via et elektronisk kommunikationsnet, til kontrol af dennes identitet og adresse er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger, og

- det officielle dokument og opholdsdokumentet, som personen har fremlagt som identitetsbevis, er gyldigt og er i overensstemmelse med de registrerede oplysninger.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Lov CXXX fra 2016 indeholder ingen bestemmelser om edsaflæggelse i retssager.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Det bestemmes imidlertid i lov CXXX fra 2016, at der skal være en person til stede, der har til opgave at betjene det nødvendige tekniske udstyr til afhøringer via et elektronisk kommunikationsnet i de særlige lokaler og sikre, at det fungerer.

Operatøren skal sørge for, at det tekniske udstyr til afhøringen er fuldt funktionsdygtigt, før afhøringen indledes. Hvis der er nogen hindring for den normale betjening af det tekniske udstyr, rapporterer operatøren straks funktionsfejlen til den dommer, som er til stede på afhøringsstedet, og sørger for, at problemet løses. Det tekniske problem, og de foranstaltninger der træffes, rapporteres herefter skriftligt til operatørens overordnede. Afhøringen via et elektronisk kommunikationsnet kan ikke indledes eller fortsættes, før problemet er løst. Den procedure, der blev fulgt, da problemet eller funktionsfejlen i det tekniske udstyr, der blev anvendt ved afhøringen via et elektronisk kommunikationsnet, opstod, skal om nødvendigt gentages.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der skal normalt ikke fremlægges andre oplysninger.

Sidste opdatering: 26/10/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Malta

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Hvis Malta er den anmodende stat, bruges videokonference som sidste mulighed.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Nej, der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive afhørt; vidner, eksperter og parter kan alle blive afhørt.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Det er op til retten at bestemme, hvad der kan bruges som bevis.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis Malta er den anmodede stat, skal en person afhøres i retten.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage videokonferencer, og der er faciliteter til formålet.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Hvis Malta er den anmodede stat, udføres anmodninger om afhøring i henhold til artikel 10-12 på maltesisk eller engelsk

b) Hvis Malta er den anmodende stat, udføres anmodninger i henhold til artikel 17 på maltesisk eller engelsk.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis Malta er den anmodede stat og derfor skal afhøre vidnet, hedder det i artikel 596, stk. 1, i Code of Organisation and Civil Procedure (den maltesiske lov om organisation og civilretssager), kapitel 12 i Maltas lovsamling: "Hvis retten ikke forstår det sprog, hvorpå vidneforklaringen gives, udpeger den en kvalificeret tolk foreløbig for den parts regning, som fører vidnet". I sådanne tilfælde skal tolken være der, hvor vidnet er.

Hvis Malta er den anmodende stat i henhold til artikel 17, og hvor der er tale om direkte bevisoptagelse, afhænger det af sagens omstændigheder, hvor tolken skal være.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvor der optages bevis i henhold til artikel 10 og 12, og hvis Malta er den anmodede stat, hedder det i artikel 568, stk. 1, i Code of Organisation and Civil Procedure: "Vidner indkaldes til fremmøde ved tilsigelse, der udfærdiges efter ansøgning fra den interesserede part". Der bør gå en måned mellem retsmøderne, så der er tid nok til at indkalde vidnet.

I henhold til artikel 17, når Malta er den anmodende stat, er det op til retten at beslutte, hvordan den person, der skal afhøres, skal have besked om tid og sted. Der bør gå en måned mellem retsmøderne, så der er tid nok til at indkalde vidnet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der betales et gebyr på 100 EUR for op til de første to timers videokonference

Der betales et gebyr på 50 EUR for hver efterfølgende time

Der gælder også et teknikergebyr på 58 EUR pr. time.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Før vidnet afgiver forklaring, informeres vidnet af retten om, at hvis han/hun ikke har det godt med at afgive forklaring, skal han/hun oplyse den anmodende ret om det.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten kan anmode den, der skal afhøres, om at vise sit pas eller identitetskort inden vidneforklaringen. Inden retsmødet får vidnet at vide, at et af disse dokumenter skal medbringes.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I artikel 111 i Code of Organisation and Civil Procedure hedder det: "Et vidne, der erklærer sin romersk-katolske tro, aflægger ed ifølge skikken for mennesker med den tro, og et vidne, som ikke erklærer denne tro, aflægger ed på en måde, som vedkommende finder mest bindende for sin samvittighed."

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Kontaktpersonerne er:

Charles Calleja, seniortekniker med ansvar for audiovisuelt udstyr

Charles Calleja er ansvarlig for at tilslutte, afprøve og yde teknisk assistance under videokonferencen

Tlf.: +356 25902375 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduecharles-george.calleja@gov.mt

Maria Ruth Ciantar, ansvarlig for videokonferencer

Tlf.: +356 25902391 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduemaria.a.ciantar@gov.mt

Alan J. Darmanin, kontorassistent

Tlf.: +356 25902211 - kontor på 4. sal i Law Courts i Valletta

Link åbner i nyt vinduealan.a.darmanin@gov.mt

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Inden datoen for retsmødet skal den anmodende ret give følgende oplysninger:

a. Tidszone

b. Aftale om afprøvning (dato og tid)

c. Fast IP

d. Kontaktoplysninger om den anmodende rets tekniker

Sidste opdatering: 10/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Nederlandene

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der findes ingen generelle regler om dette emne i Nederlandenes civile retsplejeregler. Men videokonferencer er ikke udelukket og er i disse sager derfor mulig i henhold til loven.

I civilret benyttes videokonferencer regelmæssigt som alternativ til retsanmodninger.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Hvis en person i henhold til den civile retspleje kan afhøres, er dette i princippet også muligt ved hjælp af videokonferencer. Der findes ingen specifikke bestemmelser iht. de civile retsplejeregler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der findes ingen regler om specifikke restriktioner. Den civile retsplejes regler finder anvendelse.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Ingen specifikke regler gælder for afhøring via videokonference. Den civile retsplejes regler finder anvendelse. Reglen er, at personer skal afhøres i retten. Der kan gøres undtagelser, hvis et vidne er syg eller på anden måde ude af stand til at rejse til retten (artikel 175 i den civile retsplejelov (Rv)).

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

En nederlandsk domstols afhøring af et vidne via videokonference anses for at svare til en direkte transmission af et ordinært retsmøde. Som bestemt ved lov laves en udskrift af en undersøgelsesdommers vidneafhøring. De samme regler gælder for afhøringer via videokonference, og de skal derfor også registreres i en udskrift fra retten. Loven forbyder ikke billed- eller lydoptagelse som tillæg til en udskrift af afhøringen, men denne optagelse kan ikke ligestilles med en udskrift.

I fremtidig lovgivning kan dommeren eventuelt beslutte at lave en billed- eller lydoptagelse af den mundtlige afhøring som erstatning for udskriften på papir. På dette grundlag udarbejdes der om nødvendigt også en udskrift af en vidneafhøring.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis den anmodede ret er i Nederlandene, finder afhøringen sted på nederlandsk. Der gælder ingen særlige regler på dette område. Den nederlandske gennemførelseslovgivning giver mulighed for, at en kompetent myndighed stiller betingelser for den direkte bevisoptagelse, som den finder nyttige eller nødvendige af hensyn til en forsvarlig rettergang.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Nederlandenes civile retsplejeregler indeholder ingen særlige ordninger, hvad angår tolkning. I civile sager i Nederlandene skal parterne i princippet selv sørge for tolkning.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge den nederlandske gennemførelseslovgivning kan den anmodede ret afgøre, hvilken af parterne der er ansvarlig for indkaldelsen som følge af en begæring om bevisoptagelse.

Når det ikke er den ene af parterne, der forestår indkaldelsen, forestås den af justitssekretæren for den anmodede ret. I henhold til Nederlandenes civile retsplejeregler skal et vidne indkaldes mindst én uge (i fremtidig lovgivning mindst 10 dage) før en afhøring.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Udgifterne til den særlige formular og kommunikationsteknologi skal ikke dækkes af parterne. Disse udgifter pålægges ikke parterne ifølge nederlandsk lovgivning. De afholdes af den stat, hvori der kan ansøges om godtgørelse, jf. forordningens artikel 18, stk. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1206/2001.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den direkte bevisoptagelse indebærer afhøring af en person, underretter den anmodende ret den pågældende om, at afhøringen sker på frivillig basis, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001. Andre forskrifter finder ikke anvendelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler skal dommeren kontrollere vidnernes identitet (retsplejelovens artikel 177).

Dommeren beder vidner om at oplyse deres efternavn, fornavn, alder, beskæftigelse og bopæl. De bliver også spurgt om deres eventuelle tilknytning til parterne (blodslægtskab eller svogerskab, ansættelse).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler aflægges eden for dommeren inden retsmødet. Vidnet erklærer, at hans eller hendes vidneudsagn vil være sandheden og intet andet end sandheden. Vidner, som bevidst ikke siger sandheden, begår mened. Direkte bevisoptagelse sker i overensstemmelse med loven i den anmodende stat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

En international anmodning om retshjælp, hvori videokonferencer benyttes, arrangeres med IKT-støttepersonale i retskredsen (SPIRIT). De sørger for de tekniske og logistiske forberedelser.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den kompetente myndighed kan anmode om disse oplysninger.

Sidste opdatering: 02/03/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Østrig

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt og tilladt at foretage begge former for bevisoptagelse gennem videokonferencer i Østrig. I Østrig er den civile retspleje reguleret af den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung) i forbindelse med tvister og af loven om frivillig retspleje (AußStrG – Außerstreitgesetz) i sager, der behandles som led i den frivillige retspleje. Bestemmelserne om bevisoptagelse findes i ZPO (§§ 266-389) og AußStrG (§§ 16, 20 og 31-35 med delvis henvisning til ZPO) samt i specifikke bestemmelser om særlige typer retssager, f.eks. i § 85 om pligten til at deltage i faderskabssager. De relevante nationale procedurer og retsregler er nærmere beskrevet i svarene på følgende spørgsmål og i faktaarket "Bevisoptagelse – Østrig".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse og således også til afhøring af parter og vidner og til afhøring af sagkyndige.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse. Der kan imidlertid være praktiske hindringer herfor, f.eks. når der skal anvendes certifikater eller visuel inspektion ved bevisoptagelsen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Enhver kan indkaldes af den lokale ret og afhøres i retten via videokonference. Alle domsstole, offentlige anklagemyndigheder og arresthuse i Østrig er udstyret med mindst ét videokonferencesystem. Der er ingen regler i østrigsk ret om, at bevisoptagelse via videokonferencer kun må finde sted i retsbygninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen generelle databeskyttelsesregler i østrigsk ret for optagelse af afhøringer via videokonference i civile sager. Alle personer, der deltager i videokonferencen, skal derfor acceptere optagelsen. Dette gælder for indirekte bevisoptagelse, der i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("forordningen") skal foretages efter den anmodede stats ret.

En anmodning om direkte bevisoptagelse fremsættes imidlertid efter den anmodende stats ret, jf. forordningens artikel 17, stk. 6. Såfremt videokonferencer efter denne lovgivning kan optages uden de pågældende personers samtykke, anerkender Østrig dette.

Afhøringer via videokonference kan i princippet optages ved brug af ethvert videokonferencesystem. De steder, hvor retssagen normalt optages (i mange strafferetter), kan det eksisterende tekniske udstyr anvendes til at optage afhøringen via videokonference. Afhøringen kan optages ethvert andet sted, hvis der blot installeres et egnet lagermedium.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Det fremgår af forordningens artikel 10, stk. 2, at bevis skal optages efter den anmodede stats ret. Afhøringen skal derfor foretages på tysk (ved nogle østrigske domstole er kroatisk, slovensk eller ungarsk ligeledes tilladt). Den anmodende ret kan fremsætte ønske om at benytte sit eget officielle sprog (eller ethvert andet sprog) som led i særlige formkrav for udførelse af den pågældende rets anmodning om bevisoptagelse. Den anmodede ret kan imidlertid afslå dette ønske, hvis det ikke er muligt på grund af større praktiske vanskeligheder, jf. forordningens artikel 10, stk. 3.

b) Ifølge forordningens artikel 17, stk. 6, skal den anmodende ret foretage den direkte bevisoptagelse efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, og således på et af de officielle sprog, der er tilladt efter denne lovgivning. Som den anmodede medlemsstat kan Østrig imidlertid i henhold til artikel 17, stk. 4, gøre bevisoptagelsen betinget af anvendelsen af sit sprog.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med indirekte bevisoptagelse påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodede ret, uanset en eventuel refusion som omhandlet i forordningens artikel 18, stk. 2. De pågældende domstole bør imidlertid samarbejde konstruktivt (på dette som på andre områder).

I forbindelse med direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 17 påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodende ret. Ved artikel 17 pålægges den anmodede stat ikke at yde bistand i denne forbindelse, men udelukker heller ikke ydelsen af denne bistand. I henhold til § 39a, stk. 4, i den østrigske lov om domstolskompetence (JN – Jurisdiktionsnorm) skal en ret, der yder retshjælp, yde praktisk hjælp ved bevisoptagelsen på den udenlandske rets anmodning. Det kunne f.eks. indebære at finde en egnet tolk.

Beslutningen om, hvilken medlemsstat tolken skal komme fra, skal træffes ud fra, hvad der er passende i den enkelte sag.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I Østrig indkaldes den person, der skal afhøres, til afhøring via videokonference på samme måde og med samme frister som ved indkaldelse til at give møde for den ret, der behandler sagen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der er ingen opkaldsafgifter for brug af videokonferencer via internetprotokol (IP). Ved brug af videokonferencer via ISDN opkræves dem, der ringer, afgifter som ved et telefonopkald. Disse afgifter varierer, afhængigt af hvor det anlæg, der ringes til, er placeret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Dette ansvar påhviler primært den anmodende ret, der er bundet af forordningens artikel 17, stk. 2, og som i de fleste tilfælde selv indkalder de pågældende til at deltage i videokonferencen. Hvis den østrigske centralmyndighed eller en østrigsk ret under forberedelsen eller gennemførelsen af den direkte bevisoptagelse konstaterer, at forordningens artikel 17, stk. 2, muligvis er blevet tilsidesat, skal myndigheden eller retten i samarbejde med den anmodende ret sikre, at denne bestemmelse overholdes behørigt. Ansatte ved domstolene i Østrig er uddannet i anvendelsen af forordning (EF) nr. 1206/2001, og de har ligeledes adgang til den europæiske vejledning om brug af videokonferencer i grænseoverskridende sager via justitsministeriets intranet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Fotoidentifikation anvendes til at kontrollere personens identitet. Personens identitet kontrolleres ligeledes i forbindelse med afhøringen (§ 340, stk. 1, i ZPO).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Bestemmelserne om parters edsaflæggelse findes i §§ 377 og 379 i ZPO, og bestemmelserne om vidners edsaflæggelse findes i §§ 336-338 i ZPO.

Både parter og vidner skal aflægge ed. Parterne kan ikke tvinges til at aflægge ed, men vidner kan straffes, hvis de med urette nægter at aflægge ed (§§ 325 og 326 i ZPO – sanktionerne er de samme, som hvis de nægter at vidne, og omfatter bødestraf eller op til seks ugers fængsel).

Ifølge § 288, stk. 2, i straffeloven (StGB – Strafgesetzbuch) kan afgivelse eller bekræftelse af en falsk forklaring under ed eller anden falsk edsaflæggelse i henhold til den relevante lovgivning straffes med mellem seks måneders og fem års fængsel.

Falsk forklaring afgivet af en part i sagen, der ikke har aflagt ed, betragtes ikke som en strafbar handling. Et vidne, som ikke har aflagt ed, og som afgiver falsk forklaring, kan derimod idømmes op til tre års fængsel (§ 288, stk. 1, i StGB).

I henhold til § XL i gennemførelsesloven til den civile retsplejelov (EGZPO – Einführungsgesetz zur Zivilprozessordnung) skal bestemmelserne i loven af 3. maj 1868, RGBl. Nr. 33 (edens ordlyd og andre formaliteter) anvendes (se Link åbner i nyt vinduehttp://alex.onb.ac.at/cgi-content/alex?aid=rgb&datum=18680004&seite=00000067).

I § 336, stk. 1, og § 377, stk. 1, i ZPO er det fastsat, at personer, der tidligere er blevet dømt for at afgive falsk vidneforklaring, som er under 14 år, eller som har en utilstrækkelig forståelse af edens karakter eller mening på grund af manglende modenhed eller et mentalt handikap, ikke aflægge ed, og de kan derfor ikke tages i ed.

Ovenstående bestemmelser om afhøring af et vidne eller en part under ed kan ikke anvendes i sager, der er omfattet af loven om frivillig retspleje (§ 35 i AußStrG).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal fremlægge følgende oplysninger:

  • IP-adresse og/eller ISDN-nummer med kaldenummer
  • Navn, telefonnummer og e-mailadresse for en ansat ved den anmodende ret, der er ansvarlig for de tekniske aspekter af fjernudstyret.
Sidste opdatering: 11/03/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Polen

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I Polen kan der optages bevis via videokonference i henhold til artikel 10-12 og artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område og i henhold til Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (lovtidende (Dziennik Ustaw) 2000, nr. 50, punkt 582) for andre lande (der ikke er omfattet af forordningen).

Videokonferencer er reguleret i artikel 235, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov og i justitsministeriets bekendtgørelse af 24. februar 2010 om teknisk udstyr og ressourcer til fjernstyret bevisoptagelse i civile sager.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af denne karakter i polsk ret, idet sagkyndige, parter og vidner kan afhøres via videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen særlige begrænsninger i polsk ret med hensyn til hvilken type bevis, der kan optages via videokonference.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Der er ingen særlige begrænsninger i polsk ret med hensyn til, hvor den pågældende skal afhøres via videokonference. Normalt foretages afhøringen i retten med forbehold af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001, i medfør af hvilken den anmodende ret træffer afgørelse om afhøringsstedet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen nærmere bestemmelser i polsk ret om optagelse af afhøringer ved hjælp af videokonference, og det er op til den ret, der optager bevis, at afgøre, om den pågældende afhøring ved hjælp af videokonference skal optages.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Afhøringen foretages normalt på polsk. Hvis den person, der afhøres, ikke forstår polsk, skal der være en tolk til stede.

Der er ingen særlige bestemmelser om afhøring som omhandlet i artikel 17, men når det centrale organ indvilliger i direkte bevisoptagelse, kan det kræve, at den anmodende ret stiller tolken til rådighed.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 10-12 skal den anmodede ret i princippet stille tolken til rådighed (normalt valgt fra listen over autoriserede tolke). Under særlige omstændigheder kan retten imidlertid acceptere en tolk på forslag af en part.

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 sikrer den anmodede ret, at der er en tolk til stede, når det centrale organ kræver, at den anmodende ret stiller tolken til rådighed.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 10-12 underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for retsmødet mindst syv dage inden datoen for retsmødet. Under særlige omstændigheder underretter den anmodede ret vidnet/parten om tid og sted for retsmødet tre dage inden datoen for retsmødets afholdelse.

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 underretter det centrale organ vidnet/parten om, at det har givet sin tilladelse til afhøringen, og at afhøringen skal foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler. Det påhviler den anmodende ret at underrette om tid og sted for retsmødet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når bevisoptagelse ved brug af moderne teknologi indebærer omkostninger for den anmodede ret, anvender retten artikel 1135¹, stk. 3, i den civile retsplejelov, der bestemmer, at retten, hvis udførelsen af en anmodning fra en ret eller en anden myndighed i et andet land giver anledning til omkostninger i forbindelse med brug af en anden metode end den, der er foreskrevet i polsk ret, ikke efterkommer anmodningen, før retten eller den anden myndighed i et andet land har forudbetalt et passende beløb inden for den anførte frist.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det centrale organ underretter vidnet/parten om, at det har givet sin tilladelse til afhøringen, og at afhøringen skal foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten identificerer den pågældende ved at anmode denne om at forelægge et egnet dokument, f.eks. et id-kort, pas eller kørekort.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 17 kan det centrale organ anmode om at få edsteksten udleveret, hvis den anmodende ret meddeler det centrale organ, at det har til hensigt at optage bevis fra et vidne under ed. Hvis eden er i strid med grundlæggende retsprincipper i det land, hvor den anmodede ret er beliggende, kan det centrale organ afvise at indvillige i afhøringen eller stille krav om anvendelse af edsteksten som affattet i polsk ret.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle domstole har normalt ansat en person til at betjene det tekniske udstyr. Hvis der opstår problemer, kan der rettes henvendelse til det polske EJN-kontaktpunkt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves generelt ikke yderligere oplysninger efter polsk ret. Der kan imidlertid i visse tilfælde være behov for sådanne oplysninger.

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Portugal

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter portugisisk ret skal dommeren ved den anmodende optage bevis fra personer, der afhøres via videokonference, direkte og uden at dommeren ved den anmodede ret griber ind. Denne regel finder anvendelse på interne procedurer, der omfatter bevisoptagelse via videokonference. Den gælder også i grænseoverskridende sager, hvor retten i den anmodende medlemsstat anmoder om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

Retten i den anmodende medlemsstat kan også i grænseoverskridende sager anmode om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

De vigtigste nationale procedureregler for afhøring af sagkyndige, vidner og parter via videokonference er beskrevet nedenfor.

Sagkyndige

Artikel 486 i den civile retsplejelov

Sagkyndiges fremmøde på det afsluttende retsmøde

1 — Efter anmodning fra en af parterne eller på begæring af dommeren skal de sagkyndige give møde på det afsluttende retsmøde med henblik på under ed at fremlægge de præciseringer, de er blevet anmodet om.

2 — Sagkyndige fra virksomheder, laboratorier eller officielle instanser afhøres på deres arbejdsplads via videokonference.

Vidner

Artikel 502 i den civile retsplejelov

Afhøring ved hjælp af tekniske hjælpemidler

1 — Vidner, der er bosiddende uden for den kommune, hvor retten eller juizo har sæde, føres af parterne i overensstemmelse med artikel 507, stk. 2, hvis de har afgivet erklæring herom, da de tilbød at vidne, eller afhøres ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation fra retten, juizo, lokaler tilhørende en kommune eller et sogn, der er behørigt godkendt i henhold til en aftale, eller en anden offentlig bygning i deres bopælsområde.

2 — Kommunens eller sognets lokaler, hvor der kan foretages en afhøring ved hjælp af tekniske hjælpemidler, udpeges i en aftale, der indgås mellem justitsministeriet og de berørte lokale myndigheder.

3 — Retten, ved hvilken sagen er anlagt, fastsætter en dato for afgivelsen af vidneforklaring efter samråd med retten, juizo eller den instans, der er ansvarlig for den offentlige bygning, hvor vidnet skal afgive forklaring, og indkalder vidnet til at give møde.

4 — På datoen for afgivelse af vidneforklaring henvender vidnet sig til rettens justitssekretær eller juizo eller til embedsmanden i den offentlige instans, hvor bevisoptagelsen finder sted. Fra dette tidspunkt finder retsmødet imidlertid sted for den ret, hvor sagen er anlagt, og parternes repræsentanter ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, uden at retten på det sted, hvor forklaringen afgives, behøver at gribe ind.

5 — Med forbehold af bestemmelserne i internationale eller europæiske instrumenter afhøres vidner, der er bosiddende i udlandet, ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, forudsat at det nødvendige tekniske udstyr forefindes på deres bopæl.

6 — I sager, der verserer for domstole eller juizos med sæde i storbyområderne Lissabon og Porto, finder afhøringer ikke sted ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, hvis vidnet har bopæl i et af disse storbyområder, jf. dog de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520.

Artikel 520 i den civile retsplejelov

Direkte kommunikation mellem retten og sagsøger

1 — Hvis sagsøgeren ikke er i stand til at give møde ved retsmødet, eller hvis det er meget vanskeligt for ham at give møde ved retsmødet, kan retten efter aftale med parterne afgøre, at retsmødet skal afholdes telefonisk eller ved hjælp af andre direkte kommunikationsmidler mellem retten og den pågældende med henblik på at få de oplysninger, der er nødvendige for en korrekt behandling af sagen, for så vidt som arten af de faktiske omstændigheder, der skal undersøges eller afklares, er forenelig med denne procedure.

2 — Retten skal med alle midler sikre ægtheden og den fulde frihed til at afgive forklaring, navnlig ved at sikre, at sagsøgeren ledsages af en embedsmand under afhøringen, og at indholdet af forklaringen og de omstændigheder, hvorunder den er indhentet, fremgår af retsbogen.

3 — Det i denne artikel omhandlede tilfælde er omfattet af bestemmelserne i artikel 513 [edsaflæggelse og rettens indledende afhøring] og i første del af stk. 4 i den foregående artikel [dommeren kan anordne, at sagsøger skal afgive en ny forklaring foran retten].

Parterne

Artikel 456 i den civile retsplejelov

Tidspunkt og sted for afgivelse af forklaring

1 — Forklaringen skal i princippet afgives ved det afsluttende retsmøde, medmindre den er af hastende karakter, eller hvis den part, der skal afgive forklaring, ikke er i stand til at give møde for retten.

2 — Bestemmelserne om videokonference i henhold til artikel 502 finder anvendelse på parter, der er bosiddende uden for retskredsen eller, når der er tale om selvstyrende regioner, uden for den pågældende ø.

3 — Det er også muligt at afgive forklaring ved det indledende retsmøde. I så fald finder bestemmelserne i de foregående stykker anvendelse med eventuelle nødvendige tilpasninger.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ingen begrænsninger nævnes udtrykkeligt. Den nationale lovgivning giver mulighed for afhøring af vidner, parter og sagkyndige via videokonference i overensstemmelse med ovennævnte regler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hovedreglen er, at den pågældende skal afhøres via videokonference i retten. Sagkyndige fra officielle instanser kan dog afhøres via videokonference fra deres arbejdsplads. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520 i den civile retsplejelov (nævnt i svaret på spørgsmål 1), kan retten undtagelsesvis afhøre en person, der befinder sig et andet sted end i retten, via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, videokonferencer optages altid ved hjælp af et lydoptagelsessystem, der forefindes ved domstolene, i overensstemmelse med artikel 155 i den portugisiske retsplejelov.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis Portugal er den anmodede medlemsstat, varierer processproget afhængigt af følgende situationer:

a) Anmodninger i henhold til artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 udfærdiges på portugisisk. Hvis en udlænding skal afhøres, har vedkommende ret til at tale et andet sprog, hvis han ikke forstår portugisisk. I sådanne tilfælde skal den anmodende ret underrette den anmodede ret, så sidstnævnte kan indkalde en tolk til retsmødet i den anmodede ret.

b) Anmodninger i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 affattes på det sprog, der er foreskrevet i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Hvis personer, der ikke taler portugisisk, skal afhøres, kan den anmodende ret i overensstemmelse med sin nationale lovgivning indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodende rets lokaler. Den anmodende ret kan også efter eget skøn anmode den (anmodede) portugisiske ret om at indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodede rets lokaler.

I hvert af de tilfælde, der er omhandlet i litra a) og b) ovenfor, og som kræver, at der er en tolk til stede i retten i den anmodede medlemsstat, anmoder denne ret retten i den anmodende medlemsstat om at betale tolkehonoraret i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Disse oplysninger findes i svaret på spørgsmål 6.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til national ret er proceduren for afholdelse af retsmøde og indkaldelse af en person til retsmødet i det væsentlige fastsat i artikel 7, stk. 3, artikel 172, stk. 5 og 6, artikel 220, artikel 247, stk. 2, artikel 251, stk. 1, og artikel 417, 507, 508 og 603 i den portugisiske retsplejelov.

Det er normalt op til rettens justitskontor uformelt at underrette vidner, sagkyndige, parter og deres repræsentanter, når de efter en kendelse fra retten anmodes om at give møde i en retssag. Hvis en part kræver afhøring af et vidne via videokonference, påhviler det justitskontoret at indkalde dette vidne.

Indkaldelser af vidner, sagkyndige eller andre lejlighedsvise deltagere (f.eks. tolke eller tekniske rådgivere) til at give møde i retten fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for mødet og formålet med indkaldelsen. Indkaldelsen anses for at være forkyndt, selv om modtageren nægter at anerkende modtagelsen. Et sådant afslag skal registreres af omdeleren.

Indkaldelse af en part til at give møde i retten eller til at afgive forklaring fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for retsmødet og formålet med indkaldelsen. Hvis parten har udpeget en advokat eller samtidig repræsenteres ved en advokat og en repræsentant for retten, modtager disse også en indkaldelse.

Parternes repræsentanter modtager en elektronisk indkaldelse i henhold til artikel 25 i ministeriel bekendtgørelse nr. 280/2013 af 26. august 2013. Datoen for indkaldelsen registreres i IT-systemet.

I loven fastsættes der ikke nogen udtrykkelig frist mellem indkaldelsestidspunktet og datoen for retsmødet. I alle ovennævnte tilfælde anses indkaldelsen for at være foretaget på tredjedagen efter registreringen eller den elektroniske fremsendelse. Hvis tredjedagen ikke er en hverdag, anses indkaldelsen for at være foretaget den førstkommende hverdag. Af praktiske grunde er det derfor nødvendigt som minimum at overholde denne frist i forhold til datoen for retsmødet, for at indkaldelsen kan anses for at være foregået på behørig vis.

I hastetilfælde kan indkaldelse eller aflysning af indkaldelse af vidner, sagkyndige, andre lejlighedsvise deltagere, parterne eller deres repræsentanter ske pr. telegram, telefonisk eller ved hjælp af andre tilsvarende kommunikationsmidler. Enhver telefonisk kontakt skal registreres i sagsakterne og efterfølges af en skriftlig bekræftelse i en hvilken som helst form.

Hvis en indkaldt person udebliver, skal vedkommende begrunde sin udeblivelse ved retsmødet eller inden for fem dage (kalenderdage, men hvis den sidste dag ikke er en hverdag, forlænges fristen til den følgende hverdag).

Ved udeblivelse fastsættes følgende tvangsforanstaltninger i portugisisk lovgivning. Hvis et vidne, der er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde, og dommeren har ret til kræve vidnet anholdt for at sikre dets fremmøde. Disse sanktioner finder ikke anvendelse, hvis domsafsigelsen udsættes af andre grunde end vidnets udeblivelse. Hvis en sagkyndig eller en anden lejlighedsvis deltager, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde. Hvis en part, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, pålægges parten en bøde, og udeblivelsen kan frit fortolkes af retten i bevismæssig henseende. Hvis retten finder, at partens udeblivelse ikke har gjort det muligt at løfte bevisbyrden, kan den desuden vende bevisbyrden.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der opkræves ikke gebyr for anvendelsen af videokonferencesystemet.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den portugisiske ret er den anmodende ret, der fremsætter en anmodning i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, indkaldes den pågældende person til at give møde for retten i den anden (anmodede) medlemsstat pr. brev i henhold til en af de ordninger, der er nævnt i spørgsmål 8 ovenfor, alt efter omstændighederne. Denne mulighed for brevforkyndelse er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007. Den person, der indkaldes til at give møde, underrettes i indkaldelsen om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den portugisiske ret er den anmodede ret, indkalder den anmodende ret de personer, der skal give møde, og underretter dem om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den anmodende og den anmodede ret aftaler det, kan retten i den anmodede medlemsstat indkalde den person, der skal afhøres, til at give møde og meddele ham, at hans fremmøde er frivilligt. Dette kan være tilfældet i praksis, uanset om den portugisiske ret er den anmodende ret eller den anmodede ret.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

På det planlagte tidspunkt for bevisoptagelsen kontrollerer rettens justitssekretær, at den person, der skal afhøres, er til stede, og underretter den dommer, der leder retsmødet, eller den anmodende ret, hvis foretager afhøringen direkte, herom.

Når proceduren er indledt og inden selve vidneforklaringen, gennemføres følgende faser i en portugisisk rets afhøring: i) Sagsøgeren, vidnet eller den sagkyndige aflægger ed for dommeren. ii) Retten stiller sagsøgeren forudgående spørgsmål med henblik på at efterprøve hans identitet.

Det tilkommer retten at stille de forudgående spørgsmål med henblik på at fastslå identiteten af den person, der skal afhøres, ved at bede vedkommende opgive navn, erhverv, bopæl, civilstand og alle andre oplysninger, der skønnes nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet.

Dommeren spørger endvidere personen, der skal afhøres, om vedkommende har familiemæssig tilknytning til eller er i et venskabs- eller kærlighedsforhold med en af parterne, og om sagen er af direkte eller indirekte interesse for ham, med henblik på at vurdere troværdigheden af vidneudsagnet.

Hvis dommeren i forbindelse med den indledende afhøring finder, at der kan gøres indsigelse mod et vidne, eller at den tilstedeværende ikke er den indkaldte person, får den pågældende ikke lov til at afgive forklaring. Der kan gøres indsigelse mod et vidne, hvis vedkommende, uden at hans psykiske tilstand er til hinder for det, ikke har den naturlige (fysiske eller psykiske) evne til at afgive forklaring.

Den indledende afhøring gør det også muligt for retten at efterprøve følgende forhold, som betyder, at vidner eller parter i henhold til den portugisiske retsplejelov kan nægte at afgive vidneforklaring.

Følgende personer kan nægte at afgive vidneforklaring (bortset fra sager om verificering af deres børns fødsel eller død):

  1. slægtninge i opstigende linje i sager, der involverer deres efterkommere, og adoptanter i sager, der involverer de adopterede, og omvendt
  2. svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der involverer deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt
  3. enhver ægtefælle eller tidligere ægtefælle i sager, der involverer den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle
  4. enhver samlevende partner eller tidligere partner i en samlivssituation svarende til et ægtepar til en af parterne i sagen.

Det påhviler retten at underrette de personer, der er omhandlet i de foregående punkter, om, at de har mulighed for at nægte at afgive vidneforklaring.

Vidner, der er underlagt tavshedspligt, tavshedspligt for tjenestemænd eller tavshedspligt vedrørende statshemmeligheder, skal afholde sig fra at afgive vidneforklaring i sager, der er omfattet af denne tavshedspligt. I så fald kontrollerer retten, om der er tale om gyldig grund, og, hvis den finder det nødvendigt, fritager dem for deres tavshedspligt.

Parternes vidneudsagn skal være begrænset til personlige forhold. I forbindelse med et civilt søgsmål må en parts vidneudsagn ikke vedrøre strafbare handlinger, som den pågældende står anklaget for i en straffesag.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I portugisisk ret bestemmes følgende:

  • Inden vidnet afgiver forklaring, gør retten den pågældende opmærksom på den moralske betydning af den ed, han skal til at afgive, pålægger vidnet at tale sandt og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.
  • Dommeren beder herefter sagsøgeren at aflægge følgende ed: "Juro pela minha honra que hei-de dizer toda a verdade e só a verdade" (jeg sværger ved min ære at sige sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden).
  • En afvisning af at aflægge ed svarer til at afvise at afgive vidneforklaring, og begge kan, hvis de ikke er begrundede, betegnes som foragt for retten og straffes som sådan, hvis dommeren træffer afgørelse herom.

For at en ret i en anden medlemsstat kan optage beviser direkte i Portugal via videokonference i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, skal retten i den anmodende medlemsstat give den portugisiske (anmodede) ret følgende oplysninger om personen, der skal afhøres: navn, erhverv, bopæl, civilstand og andre oplysninger, der anses for nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet den afhørtes egenskab (part, vidne, sagkyndig, teknisk rådgiver) hvilket sprog, den pågældende udtrykker sig på hvorvidt det er nødvendigt at indkalde en tolk ved den anmodede ret.

Disse elementer er nødvendige for at gøre det muligt for den (anmodede) portugisiske ret for det første at indkalde en tolk og for det andet at kontrollere, om den person, der skal afhøres, er til stede på det planlagte tidspunkt for videokonferencen.

For så vidt som den portugisiske ret ikke intervenerer i sagen, skal edsaflæggelsen dog foregå via videokonference ved retten i den anmodende medlemsstat. Det samme gælder for den indledende afhøring, når dette er relevant, og vedrørende spørgsmål om uegnethed som vidne, indsigelse mod vidnet eller fritagelse for at afgive vidneudsagn, som henhører under den anmodende rets dommers myndighed i henhold til procedurereglerne i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De to retter, den anmodende og den anmodede (når sidstnævnte er blevet identificeret af den centrale myndighed), skal sætte sig direkte i forbindelse med hinanden for at planlægge videokonferencen og afsætte en dag til at afholde en forudgående test.

Af praktiske hensyn bør testen så vidt muligt afholdes, inden vidnet indkaldes. Datoen for testen skal således ligge tilstrækkeligt tidligt til, at vidnet kan indkaldes så hurtigt som mulig.

På datoen for testen og datoen for afhøringen via videokonference skal rettens telekommunikationsekspert eller en justitssekretær med de nødvendige kompetencer være til stede i begge retter.

I Portugal råder instituttet for økonomisk forvaltning og retsvæsenets strukturer eller IGFEJ (portugisisk akronym for Instituto de Gestão Financeira e Estruturas da Justiça) over et team, der udelukkende beskæftiger sig med videokonferencer ved domstolene.

Af organisatoriske årsager skal datoen for testen og datoen for afhøringen i videst mulig udstrækning meddeles IGFEJ med et varsel på tre dage. Et sådant varsel giver IGFEJ mulighed for at efterprøve, at de tekniske krav til gennemførelsen af videokonferencen er til stede, for straks at gribe ind i tilfælde af kommunikationsproblemer mellem retterne og for at overvåge testen af videokonferencen.

Planlægning af en videokonference i en anden medlemsstat på anmodning af en portugisisk domstol

Den portugisiske domstol (den anmodende ret) skal på forhånd bede IGFEJ om at sikre, at de nødvendige tekniske krav til gennemførelse af videokonferencen er opfyldt, at gribe ind for at forvalte alle kommunikationsproblemer mellem retterne og at overvåge testen af videokonferencen.

Med henblik på at løse tekniske problemer anmoder den portugisiske ret retten i den anmodede medlemsstat om ligeledes at udpege en ansvarlig for videokonferencen, som skal overvåge testen og eventuelt yde den nødvendige tekniske bistand i samarbejde med de portugisiske teknikere.

Når en portugisisk ret er den anmodende ret, retter den ofte henvendelse til det portugisiske EJN-kontaktpunkt (det europæiske netværk på det civil- og handelsretlige område), som herefter formidler direkte kontakt til den anmodede ret med henblik på at planlægge testen og videokonferencen. Hvis der meldes om tekniske problemer, videreformidler kontaktpunktet dem direkte til de teams, der er ansvarlige for videokonferencen i hver af de berørte medlemsstater, og beder om de nødvendige forbindelser, oplysninger eller tekniske indstillinger og underretter herefter de berørte retter om dette. Formålet med denne procedure er at afhjælpe sprogvanskeligheder og gennemføre videokonferencen.

Planlægning af en videokonference ved en portugisisk ret efter anmodning fra en anden medlemsstat

I Portugal er generaldirektoratet for domstolene eller DGAJ (portugisisk akronym for Direcção-Geral da Administração da Justiça) den centrale myndighed, der er kompetent til at modtage og godkende anmodninger i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, der er udstedt af en anden medlemsstat. Hvis anmodningen godkendes, giver DGAJ retten i den anmodende medlemsstat meddelelse om, ved hvilken portugisisk ret (den anmodede ret) videokonferencen vil finde sted. Når denne oplysning er fremsendt, skal den anmodende og den anmodede ret selv aftale datoer for testen og retsmødet via videokonference.

I sin egenskab af central myndighed forvalter DGAJ de direkte kontakter mellem den anmodende og den anmodede ret og med det team i IGFEJ, der skal yde bistand ved videokonferencen for at afhjælpe eventuelle tekniske problemer. Det portugisiske EJN-kontaktpunkt kan ligeledes formidle de nødvendige kontakter efter anmodning.

Retterne tager direkte kontakt til hinanden for at reservere videokonferencerummet og for at udpege de tjenestemænd, der har ansvaret for de tekniske forbindelser og for at yde bistand under videokonferencen i henholdsvis den anmodende og den anmodede ret. I Portugal er det normalt at udpege en justitssekretær, der besidder de krævede kompetencer, helst med bistand af en IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret.

Hvis videokonferenceforbindelsen foregår via en internetforbindelse, skal denne etableres med udgangspunkt i Portugal. Med henblik herpå beder den portugisiske ret på forhånd IGFEJ om at etablere en ekstern forbindelse.

Hvis videokonferencen foregår via en telefonlinje (ISDN), kan forbindelsen til den portugisiske ret etableres af retten i den anden medlemsstat.

I tilfælde af tekniske problemer kan den IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret, eller IT-teknikeren fra IGFEJ yde den nødvendige bistand.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Alle anmodninger om videokonference skal ledsages af følgende oplysninger, som enten angives i felt nr. 12 i formular I, der findes som bilag til forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001, eller i bilaget til denne formular.

1. Tekniske oplysninger om videokonferenceudstyret, som den anmodende ret anvender:

  • Anvendt kommunikationsprotokol (f.eks. H.323, H.320)
  • Videoprotokoller (f.eks. H.261, H.263 og H.264)
  • Lydprotokoller (f.eks. G.711a, G.711u, G.722, G.729)
  • I givet fald protokoller til indholdsdeling (f.eks. H.239 eller BFCP (SIP))
  • Sikkerhed: H.235 og den respektive tilladte værdi
  • Største tilladte båndbredde
  • Standalone-udstyr, MCU eller gateway
  • Eventuel anvendelse af en IVR ved brug af MCU eller gateway.

2. Rettens oplysninger om ISDN- og/eller IP-forbindelsen.

Følgende kommunikationsdata anvendes under telekonferencen:

Kommunikationsprotokol: H.323

Sikkerhed: H.235 AES

Største tilladte båndbredde: 256 kbps

3. Anmodning om planlægning af en test af videokonferencen, inden bevisoptagelsen gennemføres.

4. Navn og direkte kontaktoplysninger (telefon, fax og e-mailadresse) på den person, der er ansvarlig for at yde bistand under videokonferencen (en justitssekretær om muligt ledsaget af en IT-tekniker eller en telekommunikationsspecialist, der bistår retten).

5. Med henblik på at afhjælpe kommunikationsbegrænsninger som følge af netværkskonfigurationen og firewalls giver retternes udstyr mulighed for i stedet for en IP-forbindelse eller ISDN-forbindelse at benytte platforme som Webex, Zoom, Teams eller Skype til at oprette en videoforbindelse.

I disse tilfælde skal de retter, der deltager i videokonferencen, på forhånd blive enige om, hvilken platform der skal anvendes, og justitssekretæren i Portugal skal på forhånd bede den lokale IT-tekniker om at installere den nødvendige software på det udstyr, der skal benyttes til videokonferencen.

Under alle omstændigheder skal man systematisk bede om en forudgående test af forbindelsen, således at teknikeren i givet fald kan gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Bemærk!

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre instanser eller myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning. Faktabladene ajourføres regelmæssigt og er underlagt udviklingen i fortolkninger afhængig af retspraksis.

Sidste opdatering: 30/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Rumænien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja. På dette område finder lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager anvendelse, især artikel 25, stk. 1 og 3, og artikel 35, stk. 3.

Den rumænske anmodede ret kan overveje at anvende en særlig procedure på den anmodende rets anmodning, hvis den ikke er i strid med rumænsk ret. Den rumænske ret underretter den anmodende ret om dato og sted for proceduren for retsanmodninger og kan tillade, at udenlandske dommere deltager. Justitsministeriet er ansvarligt for at træffe afgørelser om anmodninger indsendt efter forordningens artikel 17 og varetager en række opgaver i forbindelse hermed, jf. artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001.

Videokonferencen skal afholdes i nærvær af dommeren ved den kompetente distriktsdomstol, hvor der skal optages bevis, om nødvendigt med tolkebistand. Dommeren skal kontrollere den afhørtes identitet og sikre, at de grundlæggende principper i rumænsk ret overholdes.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Nej. Proceduren for retsanmodninger gør det muligt at afhøre vidner eller andre involverede personer (artikel 17 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager).

I henhold til artikel 26, stk. 2, i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager kan proceduren for retsanmodninger imidlertid nægtes, hvis den person, der skal afhøres, ikke må vidne på grund af forbud, der er udstedt efter rumænsk ret, eller hvis de dokumenter, der skal fremsendes eller undersøges, ikke må omdeles.

I henhold til artikel 315, 316 og 317 i den nye civile retsplejelov kan følgende personer desuden ikke afhøres som vidner: slægtninge og besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende, personer, der har et fjendtligt forhold til eller en særlige interesse i en af parterne, personer, over for hvem der er afsagt et forbud af retten, og personer, der er dømt for falsk forklaring. Parterne kan imidlertid enten udtrykkeligt eller stiltiende aftale, at følgende personer også kan afhøres som vidner: slægtninge og besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende og personer, der har et fjendtligt forhold til eller en særlig interesse i en af parterne.

I retssager om slægtskab, skilsmisse eller andre familieforhold kan slægtninge og‑besvogrede i indtil tredje led, undtagen slægtninge i ret nedstigende linje, ligeledes afhøres.

Følgende personer er fritaget for at afgive vidneforklaring:
1. Gejstlige, læger, apotekere, advokater, notarer, fogeder, mæglere, jordmødre, sygeplejersker og andre fagfolk, der i henhold til loven har tavshedspligt om de forhold, de har fået kendskab til på arbejdspladsen eller under udøvelsen af deres hverv, også efter hvervets ophør.
2. Dommere, anklagere og offentlige ansatte, selv efter embedsperiodens ophør, for så vidt angår de fortrolige forhold, de fik kendskab til i deres embedsperiode.
3. Personer, der selv eller hvis slægtninge eller besvogrede i indtil tredje led, ægtefæller, tidligere ægtefæller, forlovede eller samlevende risikerer at blive idømt en strafferetlig sanktion eller at blive dømt for foragt for retten.
Disse personer, undtagen gejstlige, kan imidlertid vidne, hvis de løses fra deres tavshedspligt af den part, der har interesse i at bevare fortroligheden, medmindre andet er fastsat ved lov. Dommere, anklagere og offentligt ansatte kan ligeledes vidne, hvis den myndighed eller institution, som de arbejder eller i påkommende tilfælde har arbejdet for, godkender dette.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Nej, der er ingen begrænsninger. I henhold til artikel 17 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager gør proceduren for retsanmodninger det muligt at afhøre vidner eller andre involverede personer, indhente dokumenter, indhente sagkyndige erklæringer og foretage en undersøgelse eller indhente andre nødvendige dokumenter eller oplysninger med henblik på at afgøre en bestemt sag.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Nej, der er ingen begrænsninger. Ifølge artikel 16, artikel 261, stk. 1, og artikel 314 i den nye civile retsplejelov optages bevis imidlertid af den ret, der behandler sagen. Hvis der af objektive grunde kun kan optages bevis et andet sted end der, hvor retten har sæde, kan der optages bevis ved brug af proceduren for retsanmodninger af en ret på samme eller endog et lavere niveau, hvis der ikke er nogen ret på samme niveau det pågældende sted. Den efter proceduren for retsanmodninger kompetente ret optager bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og retten har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges. Et vidne, der på grund af sygdom eller anden alvorlig forhindring ikke er i stand til at give møde i retten, kan på samme måde afhøres det sted, hvor vidnet befinder sig afhængigt af parternes indkaldelsesprocedure.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt i henhold til artikel 13 i lovbekendtgørelse nr. 304/2004 om retssystemets indretning.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) På rumænsk.

b) På rumænsk, da den rumænske anmodede ret skal udarbejde et retsmødeprotokollat, herunder med angivelse af dato og sted for afhøringen, den afhørtes identitet, oplysninger om edsaflæggelsen og de tekniske betingelser for afhøringen.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Den anmodende ret er ansvarlig for at stille tolke til rådighed i henhold til artikel 27 i lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager. Den rumænske anmodede ret kan i påkommende tilfælde være behjælpelig med at finde en tolk fra Rumænien ved at fremsende en liste over tolke til den anmodende ret.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Som minimum en måned og højst tre måneder.

I dette tilfælde finder lov nr. 189/2003 om international gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager anvendelse, især artikel 25, stk. 3. Den rumænske ret underretter den anmodende ret om dato og sted for proceduren for retsanmodninger. I medfør artikel 261, stk. 4, i den nye civile retsplejelov optager den kompetente ret efter proceduren for retsanmodninger bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og retten har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges.

Da der er to procedurer med inddragelse af udenlandske instanser (kommunikationsproceduren under bevisoptagelsen), bør fristen i praksis imidlertid som minimum være en måned og højst tre måneder med forbehold af de eksisterende bestemmelser om:

– imødekommelsen af anmodningen om forkyndelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 – tidsfristen bør mere specifikt som minimum være den fastsatte frist på en måned for den faktiske imødekommelse af anmodningen om forkyndelse pr. brev med modtagelsesbevis

– den anmodende rets forpligtelser til at imødekomme den anmodede rets anmodninger om fremsendelse af yderligere oplysninger eller sikkerhedsstillelse/erlæggelse af forskud osv., jf. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

Fristen er begrundet i behovet for at afsætte tid til eventuelle oversættelser af korrespondance med den anmodende ret eller vidnet og til postforsendelse til udlandet, i den store arbejdsbyrde og ikke mindst i tidsplanen for videokonferencen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne kan ikke anslås, da de varierer alt efter procedurens varighed og land. De skal betales via bankoverførsel til appeldomstolens konto som det andet godkendende organ eller til distriktsdomstolens konto som det tredje godkendende organ. Omkostningerne forbundet med videoforbindelsen, med at gøre forbindelsen tilgængelig i den anmodende stat, godtgørelserne til tolke, vidner og sagkyndige samt omkostningerne til befordring til den anmodede stat refunderes af den udenlandske anmodende ret til den rumænske anmodede ret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den person, der skal afhøres, skal ligeledes indkaldes efter forskrifterne i den nye civile retsplejelov. Den pågældende underrettes om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis, i indkaldelsen fra den rumænske anmodede ret, i afgørelsen, hvori den anmodende rets bevisoptagelse accepteres, eller i ethvert andet dokument.

Ifølge artikel 261, stk. 4, i den nye civile retsplejelov optager den kompetente ret i efter proceduren for retsanmodninger bevis i eller endog uden parternes tilstedeværelse, hvis de er blevet lovligt indkaldt, og har de samme forpligtelser som den anmodende ret med hensyn til den procedure, der skal følges.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det fremgår af artikel 318 i den nye civile retsplejelov, at retspræsidenten inden selve afhøringen anmoder vidnet om at oplyse efternavn, fornavn, stilling, bopæl og alder, og om, hvorvidt vedkommende er en slægtning af eller besvogret med en af parterne og i hvilket led, og hvorvidt vedkommende arbejder for en af parterne. Retspræsidenten gør derefter vidnet opmærksom på pligten til at aflægge ed og edens betydning.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Det bestemmes i artikel 319 og 320 i den nye civile retsplejelov, at vidnet skal aflægge en ed inden afhøringen, der har følgende ordlyd: "Jeg sværger, at jeg vil fortælle sandheden, og at jeg ikke vil skjule noget, jeg ved. Gud hjælpe mig!"

Vidnet aflægger ed med hånden på et kors eller Bibelen. Med hensyn til henvisningen til guddommelighed i edens ordlyd ændres betydningen alt efter vidnets tro. Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på vidner, der ikke er kristne.

Vidner, som ikke har nogen tro, aflægger følgende ed: "Jeg sværger ved min ære og samvittighed, at jeg vil fortælle sandheden, og at jeg ikke vil skjule noget, jeg ved."

Vidner, som ikke aflægger ed af samvittigheds- eller trosgrunde, erklærer følgende for retten: "Jeg forpligter mig til at fortælle sandheden og ikke skjule noget, jeg ved."

Stumme og døvstumme, som kan læse og skrive, aflægger ed ved at afskrive edsteksten og underskrive den, hørehæmmede siger eden, og analfabeter aflægger ed ved hjælp af tegn med bistand fra en tolk.

Når vidnet har aflagt ed, gør retspræsidenten vidnet opmærksom på, at vedkommende begår mened, hvis han/hun ikke taler sandt.

Alt dette noteres i retsbogen.

Børn under 14 år, som ikke har nået et tilstrækkeligt udviklingsniveau på tidspunktet for afhøringen, kan afhøres uden edsaflæggelse og uden at blive forhindret heri, men retten gør dem opmærksom på, at de skal fortælle sandheden, og tager hensyn til deres særlige stilling ved vurderingen af deres vidneforklaring.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Kontaktpersoner kan være IT-specialister fra appeldomstolene, rettens justitssekretær eller dommeren. Omkring 144 af de 244 domstole har videokonferencefaciliteter. Disse 144 domstole har hver to videokonferencefaciliteter.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Sidste opdatering: 09/03/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Slovenien

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at optage bevis ved hjælp af en videokonference med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat. I alle civil- og handelsretlige sager finder artikel 114a i den civile retsplejelov (Zakon o pravdnem postopku, i det følgende benævnt: ZPP) anvendelse, hvorefter en domstol med parternes samtykke kan tillade, at parterne og deres advokater kan være forskellige steder under retsmødet og tage forskellige formelle skridt der, forudsat at der sker tale- og billedoverførsel fra det sted, hvor retsmødet afholdes, til det eller de sted(er), hvor parterne og deres repræsentanter befinder sig og omvendt (videokonference). På disse betingelser kan en domstol også beslutte at optage bevis ved at afhøre parter og vidner og ved bevisoptagelse fra sagkyndige.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Videokonference kan benyttes ved parter og vidners afgivelse af forklaring og ved bevisoptagelse fra en sagkyndig. Parter og advokater kan tage alle formelle skridt ved hjælp af en videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Generelt kan parter og advokater tage alle formelle skridt fra et andet sted. ZPP begrænser muligheden for at optage bevis ved hjælp af en videokonference til bevismidler, der er opregnet på en udtømmende liste (afhøring af parter og vidner, bevisoptagelse fra en sagkyndig). Det er derfor ikke muligt at benytte videokonference til bevisoptagelse ved inspektion af et sted eller bevisoptagelse ved undersøgelse af dokumenter.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Generelt kan parter og advokater tage alle formelle skridt fra et andet sted. Der er ingen begrænsninger med hensyn til steder, når den anden part er uden for retten.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I artikel 125a i ZPP er retsgrundlaget for tale- og billedoptagelse af et retsmøde fastsat. Det fremgår af bestemmelsen, at retsformanden kan foranstalte tale- og billedoptagelse af et retsmøde. Føres der en sag for retten, betyder det, at retsformanden har en skønsmæssig beføjelse til at beslutte, om der skal ske tale- og billedoptagelse af retsmødet. Ifølge artikel 114a har en part ikke ret til at forlange, at retten tillader en videokonference. Anmodningen om en videokonference kan også fremsættes af retten, og i så fald er parternes samtykke påkrævet. En afgørelse, hvorved en domstol foranstalter en videokonference, skal afsiges tilstrækkeligt lang tid før det berammede retsmøde under hensyntagen til, at der skal være tid til teknisk forberedelse, og parterne skal informeres i tilstrækkeligt god tid om, hvorvidt de skal give møde i retten.

Siden 2011 har mindst én retssal ved hver distriktsdomstol (11 steder) i Slovenien fået installeret det nødvendige udstyr til videokonferencer og til optagelse af sådanne forbindelser. Det er muligt kun at optage tale eller billede eller begge dele samtidig. Der findes også tre mobile udstyrssæt til videokonferencer, som retterne kan benytte ved lokale eller andre retter. Da en videokonference oprettes via et centralt tilgængeligt punkt, kan alle videokonferencer optages efter rettens afgørelse.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I henhold til forordningens artikel 10-12 kan afhøringer foretages af en anmodet ret, især på det sprog, som er rettens officielle sprog (på slovensk og på de nationale fællesskabers sprog, som bruges officielt af retterne i de nationale fællesskabers områder, dvs. italiensk eller ungarsk) og, om nødvendigt, ved oversættelse til det sprog, som en part eller en anden deltager i retssagen forstår, når de anmoder herom, eller når retten afgør, at parten eller en anden deltager i retssagen ikke forstår slovensk.

I henhold til forordningens artikel 17 foretages afhøring direkte af den anmodede ret. I så fald kan afhøringen foretages på et fremmedsprog, hvis der sikres en passende oversættelse til det sprog, der forstås af modparten eller sagens øvrige deltagere.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når der benyttes retstolke, kan enten den anmodede eller den anmodende ret sørge herfor (alt efter aftalen mellem retterne). Endvidere kan retstolke befinde sig hos enten den anmodede eller den anmodende ret eller på et tredje sted.

I praksis befinder retstolke sig det samme sted som den person, der har behov for tolkning, dvs. hos den anmodede ret, hvis den ret, som anmoder om afhøringen, foretager afhøringen på sit eget sprog i medfør af forordningens artikel 17, eller hos den anmodende ret, hvis afhøringen foretages af den anmodede ret i henhold til artikel 10-12 i forordningen.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

En person, der skal afgive forklaring, skal indkaldes personligt og skriftligt til at give møde i retten. I indkaldelsen skal der bl.a. anføres tidspunkt og sted for personens afhøring. Visse vidner kan afhøres i deres hjem, hvis det er nødvendigt på grund af alder, sygdom eller alvorligt fysisk handicap. Den civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om, med hvilken frist vidner skal indkaldes. Dog skal parterne have tilstrækkelig tid til at forberede sig på afhøringen – mindst 15 dage fra tidspunktet for forkyndelsen af indkaldelsen. Denne frist gælder ikke, når en person indkaldes som vidne.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Det bestemmes i artikel 153 i ZPP, at en person, der anmoder om bevisoptagelse, skal deponere et beløb til dækning af omkostningerne til bevisoptagelsen. Hvis bevisoptagelsen foreslås af begge parter, kan retten beslutte, at begge parter skal deponere lige dele af beløbet. Omkostningerne refunderes alt efter sagens udfald.

I Republikken Slovenien er videokonference gratis.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Der er ikke fastsat yderligere betingelser i ZPP.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Før vidner afhøres, bliver de bedt om at opgive deres fulde navn, deres fars navn, deres beskæftigelse, adresse, fødested, alder og forhold til parterne, jf. (artikel 238, stk. 3, i ZPP).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

ZPP indeholder ingen bestemmelse om edsaflæggelse. Før afhøringens begyndelse indskærper retten i medfør af artikel 238 vidnerne om, at de skal tale sandt og ikke må skjule noget, hvorefter de informeres om følgerne af at afgive falsk forklaring.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

ZPP indeholder ikke en sådan bestemmelse.

Mindst én uge før en videokonference afprøves forbindelsen i praksis for at kontrollere, at den fungerer og er af tilfredsstillende kvalitet, og for at afhjælpe eventuelle mangler. Dette sikrer, at den tekniker, som er til stede under retsmødet, kan bruge videokonferenceudstyret uden vanskeligheder, eftersom afprøvningen er sket på forhånd. Retterne udveksler enten i den konkrete anmodning eller efterfølgende kontaktoplysninger for de personer, som skal være ansvarlige for de tekniske aspekter af videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

ZPP indeholder ikke en sådan bestemmelse.

I praksis sender den anmodende ret sammen med anmodningen en blanket med alle tekniske oplysninger om videokonferencesystemet og kontaktoplysninger på den person, som er ansvarlig for de tekniske aspekter af videokonferencen, til den anmodede ret. Begge retter har brug for oplysninger om videokonferencesystemerne, forbindelsestype (ISDN, IP), forbindelseshastighed, adresse (telefonnummer), det sprog, der skal bruges til afprøvningen, dato og tidspunkt for afprøvningen, en eventuel tidsforskel samt kontaktoplysninger på den tekniker, som er ansvarlig for tekniske spørgsmål.

Sidste opdatering: 15/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Slovakiet

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke særlige bestemmelser om, at der kan optages beviser på et retsmøde i den anmodende medlemsstat, men der er heller ingen bestemmelser, som forhindrer det. Ifølge de formelle regler optager retterne bevis på et retsmøde og også, hvor det er praktisk muligt, uden for retsmøderne, jf. den civile retsplejelovs § 122 (Občianský súdny poriadok). Med parternes samtykke kan retten foretage en mundtlig afhøring ved hjælp af en videokonference eller anden kommunikationsteknologi, jf. den civile retsplejelovs § 116, stk. 6. I princippet har parterne ret til at være til stede under bevisoptagelsen.

Der er ingen særlige procedurer for bevisoptagelse ved hjælp af en videokonference (bortset fra dem, der er beskrevet ovenfor). Derfor gælder kun reglerne om bevisoptagelse (Nariadenie o výkone dôkazu), den civile retsplejelov og reglerne for administrations- og sekretærfunktioner (Spravovací a kancelársky poriadok pre súdy) (i 2015 det slovakiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 543 af 11. november 2005 om reglerne for administrations- og sekretærfunktioner ved distriktsdomstole (okresné súdy), regionale domstole (krajské súdy), den særlige domstol (Špeciálny súd) og militærdomstole (vojenské súdy)).

Alle øvrige spørgsmål skal løses efter aftale mellem de relevante retter med bistand fra EJN.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Slovakisk lovgivning indeholder ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan afhøres ved en videokonference. Det fremgår af § 125 i den civile retsplejelov, at alle midler, som kan bruges til at belyse sagens faktiske omstændigheder, kan bruges som bevismidler. Navnlig kan parter, vidner og sagkyndige afhøres.

Ifølge § 124 i den civile retsplejelov er der under bevisoptagelse tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger.

Hvis en domstol beslutter at tage et mindreårigt barns forklaring i betragtning, afgives forklaringen i henhold til § 100, stk. 3, gennem barnets repræsentant eller den relevante myndighed, som har ansvaret for børns velfærd, retsbeskyttelse og sociale omsorg, eller ved at afhøre den mindreårige, også selv om barnets forældre ikke er til stede. Der kan være særlige begrænsninger som følge af barnets alder og den afhøringsmetode, retten vælger.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen, bortset fra de begrænsninger, som er knyttet til selve videokonferencens karakter (den kendsgerning, at det er umuligt at foretage en ransagning af lokaler i forbindelse med videokonference osv.).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Beviser optages normalt på et retsmøde (jf. den civile retsplejelovs § 122), og retsmøder finder normalt sted i et domhus, jf. § 25 og § 35 i reglerne for administrations- og sekretærfunktioner. Af tekniske årsager ville det være vanskeligt at foretage en afhøring andre steder.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Udstyret til afholdelse af videokonferencer kan også bruges til at optage videokonferencer. Ifølge § 116, stk. 6, i den civile retsplejelov kan en mundtlig afhøring ved hjælp af en videokonference dog kun finde sted med parternes samtykke. Uden parternes samtykke gælder de generelle bestemmelser i den civile retsplejelovs § 44a, hvorefter en afhøring også kan optages ved hjælp af lydoptagelsesudstyr. En sådan lydoptagelse lagres på et datamedie, der tilføjes sagens akter.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Dette spørgsmål omhandler ikke specifikt bevisoptagelse i udlandet eller ved hjælp af videokonference. Ifølge de generelle bestemmelser foretages afhøringer i Slovakiet altid på det officielle sprog, og der sørges for tolke, hvis det er nødvendigt.

Hvis en domstol foretager bevisoptagelsen, forventes det, at den domstol, som modtager anmodningen, foretager afhøringen, og at beviserne derfor vil blive optaget på den pågældende domstols sprog. Foretager en domstol bevisoptagelse direkte i henhold til artikel 17, gør den det på sit eget sprog.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Slovakisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om dette spørgsmål. Tolke stilles til rådighed ad hoc efter aftale mellem de pågældende retter.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. De generelle regler om foretagelse af afhøringer og indkaldelse af vidner og parter finder anvendelse. Domstolene foretager normalt bevisoptagelse på retsmøder (jf. den civile retsplejelovs § 122), og en stævning skal forkyndes med et tilstrækkeligt langt varsel til, at den lovfæstede frist for forberedelse af et retsmøde kan overholdes (§ 46, stk. 3, i reglerne for administrations- og sekretærfunktioner), der "som regel er mindst fem dage før den dato, hvor retsmødet skal finde sted", jf. den civile retsplejelovs § 115, stk. 2.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

De slovakiske domstole opkræver ikke afgifter for videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Generelt forventes en domstol at informere en person om dennes formelle rettigheder og forpligtelser ved afhøringens begyndelse. Dette finder ikke anvendelse, når den pågældende er repræsenteret af en advokat (advokát), jf. § 5 i den civile retsplejelov.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Slovakisk lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Den specifikke procedure vil blive fastlagt efter ad hoc-aftale mellem de berørte retter. De generelle bestemmelser for identitetskontrol af den person, der skal afhøres, finder naturligvis anvendelse. Efter disse bestemmelser skal et vidnes identitet fastslås ved afhøringens begyndelse, og det samme gælder eventuelle omstændigheder, der kan påvirke vidnets troværdighed (familieforhold osv. som omhandlet i § 126, stk. 2, i den civile retsplejelov).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Slovakisk lovgivning indeholder kun særlige bestemmelser for disse spørgsmål i straffesager, ikke i civile sager.

I henhold til den civile retsplejelovs § 126, stk. 2, informerer domstolene dog ved påbegyndelsen af hver afhøring vidner om betydningen af vidneforklaringer og vidners rettigheder og forpligtelser (til at afgive forklaring i overensstemmelse med sandheden og ikke skjule noget) og om de strafferetlige følger af falsk vidneforklaring. Det bemærkes, at denne bestemmelse (falsk vidneforklaring) ikke gælder for sagens parter.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Til alle slovakiske domstole er knyttet en administrator (administratívny pracovník), som kan kontaktes med henblik på at forberede videoforbindelsen, datoen for afhøringen osv. Administratoren er uddannet i brugen af videokonferencefaciliteter. I tilfælde af problemer kan han kontakte retsteknikeren (technického pracovník) og sørge for, at denne er til stede under retsmødet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De tekniske oplysninger, som skal benyttes til at oprette en forbindelse med den anmodende domstols udstyr, er nødvendige.

Sidste opdatering: 16/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Finland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Begge procedurer er mulige. Den anmodende domstol bør i sin anmodning klart anføre, hvilken procedure, den sigter til.

Når anmodninger fremsættes i henhold til forordningens artikel 10-12, finder bestemmelserne i den civile retsplejelov anvendelse på bevisoptagelse ved retsmødet.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af den art i civil- eller handelsretlige sager. Sagkyndige og parter kan også afhøres ved hjælp af videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Nej.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Optagelse af afhøringer gennem videokonference er ikke forbudt, men det nødvendige udstyr er ikke tilgængeligt ved alle domstole. Der bør særskilt forespørges herom, når anmodningen indgives.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, foretages afhøringen på finsk eller svensk. I tilfælde af en direkte afhøring i henhold til artikel 17 vælger den anmodende domstol det sprog, der skal benyttes.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, skal den anmodende domstol og den modtagende domstol aftale, hvem der skal stille tolke til rådighed, og hvor de skal befinde sig. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, er den anmodende domstol ansvarlig for at finde tolke og afgøre, hvor de skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, sender den modtagende domstol en skriftlig indkaldelse til den person, der skal afhøres. Ideelt set bør der være mindst to til tre uger mellem forkyndelsen af meddelelsen og datoen for retsmødet. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, er den anmodende domstol ansvarlig for forkyndelse af meddelelsen og for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når en person afgiver forklaring i henhold til forordningens artikel 10-12 ved en domstol med videoudstyr, afføder brugen af videokonferenceudstyr normalt ikke særskilte omkostninger. Når en person i henhold til artikel 17 afhøres et andet sted end i en retssal, påtager den anmodende domstol sig at afholde omkostningerne til videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

En domstol, som har indgivet en anmodning i henhold til forordningens artikel 17, stk. 2, skal informere den pågældende person om, at bevisoptagelse sker frivilligt.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12, fastslår den modtagende domstol identiteten af den person, der skal afhøres, og kontrollerer den om nødvendigt i forhold til personens identitetskort eller pas. Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, skal den anmodende domstol kontrollere identiteten af den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Der gælder ingen særlige krav om aflæggelse af ed under direkte bevisoptagelse, jf. artikel 17. Der aflægges ed ifølge den lovgivning, som gælder for den domstol, der afhører vidnet.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den modtagende domstol opgiver navnet på den pågældende kontaktperson.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

– Den anmodende domstol bør ideelt set opgive navnene på kontaktpersoner for både tekniske foranstaltninger og sagsspecifikke (retlige spørgsmål.

– Anmodningen bør indeholde kontaktoplysninger (e-mailadresser og/eller telefonnumre) på kontaktpersoner, så de også kan kontaktes under retsmødet, i tilfælde af at der er problemer med videoforbindelsen eller andre lignende spørgsmål.

– Hvis staterne ligger i forskellige tidszoner, bør det i anmodningen angives, om de nævnte tidspunkter er klokkeslæt i den anmodende eller den modtagende stat.

Sidste opdatering: 09/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Sverige

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, der kan optages bevis gennem videokonference enten med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat.

I henhold til artikel 5 i loven (2003:493) om EF-forordningen om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("bevisoptagelsesforordningen") skal beviser optages af distriktsdomstole (tingsrätter). Bestemmelserne om bevisoptagelse i kapitel 35, artikel 8-11 i retsplejeloven (rättegångsbalken) skal anvendes, medmindre andet er fastsat i forordningen.

Det skal bemærkes, at der i tilfælde, hvor bevisoptagelsesforordningen ikke finder anvendelse, findes bestemmelser i andre love, f.eks. loven (1946:816) om bevisoptagelse for en udenlandsk domstol.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Enhver part, som skal afgive forklaring i en sag, kan gøre det ved hjælp af videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ikke fastsat særlige begrænsninger.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevisoptagelsen foretages af distriktsdomstole. Ellers er der ikke fastsat særlige begrænsninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt, og faciliteterne er til rådighed.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Afhøringen skal foregå på svensk, men retten kan indkalde en tolk.

b) Det afhænger af reglerne i den anmodende stat.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Finder en afhøring sted i Sverige, er det den svenske domstol, der træffer afgørelse om tolke.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den anmodede ret sender en indkaldelse til den person, der skal afhøres. I indkaldelsen er anført tidspunkt og sted. Der er ingen lovfæstede krav om, hvor lang en frist der kan være ved berammelsen af retsmødet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Hvis den svenske ret kræver det, skal den anmodende ret dække udgifterne til sagkyndige og tolke, udgifter som følge af anmodningen om fuldbyrdelse i overensstemmelse med en særlig procedure og omkostninger til kommunikationsteknologi såsom videokonferencer og telekonferencer, jf. artikel 18, stk. 2, og artikel 10, stk. 3 og 4, i bevisoptagelsesforordningen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det påhviler den anmodende ret at informere den pågældende person om, at bevisoptagelse i henhold til artikel 17 i bevisoptagelsesforordningen sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der findes ingen særlig reguleret procedure for identitetskontrol i denne forbindelse.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Som regel finder de nationale edsbestemmelser anvendelse, og der er ikke fastsat særlige betingelser eller informationskrav for anvendelse af artikel 17.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der er personale, som kan betjene videokonferencefaciliteterne, til rådighed ved alle domstole.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves normalt ingen yderligere oplysninger.

Sidste opdatering: 01/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - England og Wales

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference ved en engelsk og walisisk retsinstans, enten med deltagelse af en domstol i en anden medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat. Bevisoptagelsesproceduren er beskrevet i Link åbner i nyt vinduedel 32 i procedurerne i retsplejeloven (Civil Procedure Rules). I henhold til procedure nr. 32.3 kan en domstol tillade en vidneforklaring via videokonference eller på anden måde. Se instruksen Link åbner i nyt vinduePractice Direction 32, bilag 3, for yderligere oplysninger.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres, når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 10-12 eller artikel 17. Hvis anmodningen er omfattet af forordning 1206/2001 og er forenelig med lovgivningen i England og Wales, kan enhver relevant person afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Forudsat at anmodningen om bevismateriale er i overensstemmelse med lovgivningen i England og Wales, og det er praktisk muligt at fremskaffe bevismaterialet ved hjælp af en videokonference, er der ingen begrænsninger for, hvilken form for bevismateriale der kan fremskaffes.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10-12, er det normalt, men ikke obligatorisk, at afhøringen finder sted i retten. En videokonference knyttet til en anmodning i henhold til artikel 17 kan afholdes hvor som helst, selv om den domstol med de relevante faciliteter, der ligger nærmest vidnerne, vil blive foreslået den anmodende medlemsstats domstol.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

På nuværende tidspunkt er der ingen mulighed for at optage videokonferencer i England og Wales. Hvis der stilles krav om optagelse, skal parterne træffe foranstaltninger, således at videokonferencen bliver optaget på det sted, hvor bevisoptagelsen finder sted, eller på det sted, hvor den ses.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Hvis der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 10-12, bør afhøringen finde sted på engelsk eller, hvis afhøringen foregår på walisisk, på walisisk.

b) Der gælder intet sprogkrav i forbindelse med afhøringer, hvis der er tale om direkte bevisoptagelse, selv om den anmodende medlemsstat skal sørge for tolkebistand til vidner, der ikke forstår det sprog, som afhøringen finder sted på.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Hvis der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10-12, og vidnet kræver tolkebistand for at forstå engelsk, vil tolken blive stillet til rådighed af domstolene i England og Wales. Hvis vidnet ikke kræver tolkebistand, men den anmodende domstol ikke forstår engelsk, er det denne domstols ansvar at sikre en sådan tolkning. En tolks placering er under sådanne omstændigheder ikke underlagt nogen begrænsninger, selv om det af praktiske hensyn sandsynligvis vil være lettere for tolken, hvis vedkommende er til stede i den anmodende ret.

Den anmodende ret er ansvarlig for at stille en tolk til rådighed i tilfælde af anmodninger, der fremsættes i henhold til artikel 17. Der er heller ikke her nogen begrænsninger for, hvor tolkene bør befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10-12, vil den anmodede ret stå for alle forberedelser. Når det centrale organ for England og Wales har givet tilladelse til direkte bevisoptagelse, underretter det i medfør af artikel 17 den anmodende ret om den nærmeste domstol med videokonferencefaciliteter til brug for den person, der skal afhøres. Herefter er det den anmodende rets ansvar at tage direkte kontakt til den foreslåede domstol for at træffe de nødvendige foranstaltninger. Det centrale organ underretter domstolen med videokonferencefaciliteter om, at den må forvente at blive kontaktet af den anmodende ret.

Den anmodende ret bør undersøge, hvornår videokonferencefaciliteterne er til rådighed, og derefter kontakte den person, der skal afhøres, for at aftale et passende tidspunkt for alle parter. Det vil være rimeligt med en periode på mindst en måned til at kunne gøre de nødvendige forberedelser.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne vil variere afhængigt af omstændighederne, herunder hvor videokonferencen finder sted (dvs. om det er i en retssal eller i andre lokaler), tidspunktet for høringen (dvs. at hvis det er uden for normal kontortid, skal personalet blive længere), om der er behov for særlige procedurer og om der påløber omkostninger ved brugen af udstyret. Den anmodede ret informerer den anmodende ret om omkostningerne. Betaling bør ske i GBP enten med kontanter, bankoverførsel eller elektronisk, når sådanne faciliteter er tilgængelige.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Når det centrale organ for England og Wales godkender en anmodning om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17, fastsættes det i den pågældende afgørelse, at den anmodende ret skal underrette den person, der skal afhøres, om, at vedkommendes deltagelse i en afhøring er frivillig, og at vedkommende har ret til at forlade afhøringen på et hvilket som helst tidspunkt under sagen. Den anmodende ret anmodes om at sende en kopi af afgørelsen til den person, der skal afhøres, i forbindelse med forberedelserne til videokonferencen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Hvis en person afhøres af en domstol i England og Wales med deltagelse af en anmodende ret i henhold til artikel 10-12, skal vedkommende aflægge ed eller en erklæring på tro og love, hvor vedkommende bekræfter sin identitet. Når en anmodende ret foretager bevisoptagelse direkte i henhold til artikel 17, vil det være op til den pågældende ret at anvende de midler, den finder nødvendige for at kontrollere identiteten af den person, der afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10-12, aflægges der ed eller en erklæring på tro og love efter de normale procedurer for domstolene i England og Wales. Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 17, bør den anmodende ret underrette den anmodede ret om kravene til edsaflæggelse, således at der kan stilles de pågældende bøger til rådighed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 10-12, vil den anmodede ret træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis det centrale organ for England og Wales godkender en anmodning i henhold til artikel 17, underretter den domstolen med videokonferencefaciliteter om, at den må forvente at blive kontaktet af den anmodende ret, og at den bør samarbejde med den anmodende ret for at sikre, at der står en person til rådighed til at betjene videokonferencefaciliteterne og klare eventuelle tekniske problemer på tidspunktet for afhøringen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Hvis der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 17, bør den anmodende ret underrette den anmodede ret om, hvorvidt den afhørte person har særlige krav — f.eks. kørestolsadgang eller teleslynge ved brug af høreapparat.

Sidste opdatering: 31/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Nordirland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at optage bevis ved hjælp af en videokonference i retterne i Nordirland enten med deltagelse af en ret i en anden medlemsstat eller direkte af en ret i den pågældende medlemsstat. Procedurerne for bevisoptagelse fremgår af Order 38 i Court of Judicature Rules Link åbner i nyt vindue(Rules of the Supreme Court (Northern Ireland) (Amendment No. 2) 2005).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan afhøres, i forbindelse med anmodninger i henhold til enten artikel 10-12 eller 17 – såfremt anmodningen henhører under anvendelsesområdet for forordning nr. 1206/2001 og er forenelig med lovgivningen i Nordirland, kan alle relevante personer afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Forudsat at anmodningen om bevisoptagelse er i overensstemmelse med lovgivningen i Nordirland, og det er praktisk muligt at foretage bevisoptagelse via videokonferencer, er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke bevisformer der kan optages.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I forbindelse med anmodninger i henhold til artikel 10-12 er det normalt, men ikke obligatorisk, at afhøringen finder sted i retten. En videokonference i forbindelse med en anmodning i henhold til artikel 17 kan afholdes hvor som helst, selv om det anbefales den anmodende medlemsstats ret at vælge den ret med videokonferenceudstyr, der er nærmest vidnerne.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der foretages digital lydoptagelse af videokonferencer i forbindelse med alle sager ved High Court, da der her altid føres protokol.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12 skal afhøringen foregå på engelsk.

b) Der er ingen krav til sprog ved afhøringer, hvor der sker direkte bevisoptagelse, selv om den anmodende medlemsstat skal sørge for tolkebistand til vidner, der ikke forstår eller taler det sprog, som afhøringen skal foregå på.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, og vidnet har behov for tolkning fra engelsk, vil retten i Nordirland sørge for at tilsige en tolk. Hvis vidnet ikke anmoder om tolkebistand, men den anmodende ret ikke forstår engelsk, skal den pågældende ret selv sørge for tolkebistand. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor tolken befinder sig under sådanne omstændigheder, selv om det rent praktisk vil være lettere for tolken at give møde ved den anmodende ret.

Den anmodende ret skal sørge for at tilsige tolk i forbindelse med anmodninger i henhold til artikel 17. Igen er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvor tolken skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, forestår den anmodede ret den praktiske tilrettelæggelse. I henhold til artikel 17, hvor Nordirlands centrale enhed (Central Body for Northern Ireland) har givet tilladelse til direkte bevisoptagelse, skal den oplyse den anmodende ret om den ret med videokonferenceudstyr, der er nærmest den person, som skal afhøres. Den anmodende ret skal derefter tage direkte kontakt til den anbefalede ret for at sørge for den nødvendige praktiske tilrettelæggelse. Den centrale enhed underretter retten med videokonferenceudstyr om, at den vil blive kontaktet af den anmodende ret.

Den anmodende ret skal fastslå, hvornår videokonferenceudstyret er til rådighed, og skal derefter kontakte den person, der skal afhøres, for at finde en ledig tid. Det er en god idé at afsætte mindst en måned til at sørge for den nødvendige praktiske tilrettelæggelse.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der skal afholdes omkostninger til leje af udstyr og varigheden af videokonferencen. Betaling kan foretages kontant eller ved bankoverførsel i britiske pund (GBP).

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Når en anmodning om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17 imødekommes af Nordirlands centrale enhed, vil det fremgå af kendelsen, at den anmodende ret skal underrette den person, der skal afhøres, om at afhøringen af den pågældende sker på frivillig basis, og at den pågældende når som helst kan forlade afhøringen. Den anmodende ret bedes sende en kopi af denne kendelse til den person, der skal afhøres, når videokonferencen er blevet praktisk tilrettelagt.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Når en person afhøres af en ret i Nordirland med deltagelse af en anmodende ret i henhold til artikel 10-12, skal den pågældende aflægge ed eller afgive en erklæring på tro og love, hvorunder den pågældende skal bekræfte sin identitet. Når en anmodende ret optager bevis direkte i henhold til artikel 17, er det op til den pågældende ret at benytte de metoder, den finder nødvendige, til at kontrollere identiteten af den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, sker edsaflæggelsen eller afgivelsen af erklæring på tro og love i henhold til den almindelige procedure for retter i Nordirland. Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 17, skal den anmodende ret underrette den anmodede ret om kravene til aflæggelse af ed, således at de nødvendige hellige bøger er til rådighed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Northern Ireland Courts and Tribunals Service sørger for at fremsende oplysninger om en kontaktperson, som vil tage kontakt til den anmodende ret og vil være til stede på dagen for afhøringen. Nogle dage før afhøringen vil der blive foretaget tekniske test af udstyret. Disse test vil også blive foretaget om morgenen på dagen for afhøringen. Der vil være teknisk support på dagen for afhøringen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der kræves i øjeblikket ingen yderligere oplysninger.

Sidste opdatering: 31/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Skotland

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja. Ordningen findes i 38 retter i Skotland.

Artikel 10-12 og 17 finder anvendelse på alle anmodninger, der er modtaget i overensstemmelse med forordning nr. 1206/2001. Ingen andre lokale procedurer anvendes i disse sager.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger i loven. Der kan være praktiske begrænsninger (f.eks. henvisning til fysiske genstande som den anmodende ret er i besiddelse af, hvortil vidnet ikke har adgang).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Igen er der ingen begrænsninger i loven. Retssale og andre lokaler har tidligere været benyttet. Der vælges et passende sted af Sheriff og Sheriff Clerk ved den ret, hvorfra anmodningen er modtaget.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Det er muligt at optage afhøringer.

Eftersom retsmøder kan optages både i den ene og den anden ende af videolinket, kan det under alle omstændigheder være mere hensigtsmæssigt, at den anmodende ret optager retsmødet direkte.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

I begge tilfælde er det officielle sprog engelsk.

Hvis den anmodende ret ønsker et andet sprog, skal der indkaldes en tolk til at oversætte til engelsk for de indkaldte parter, som ikke taler og forstår den anmodende rets sprog under retsmødet.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

I henhold til artikel 18 i forordning nr. 1206/2001 skal den anmodede ret sørge for at tilsige en lokal tolk.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Indkaldelse af parterne foretages af den lokale ret i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning nr. 1206/2001. Det sker normalt pr. anbefalet brev mod kvittering for modtagelsen.

Generelt finder de eksisterende regler for indkaldelse anvendelse – dvs. indkaldelse skal ske med mindst 48 timers varsel. I praksis vil det dog ske med længere tids varsel, eftersom afhøringer normalt berammes nogle uger i forvejen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Generelt bliver ingen af de omkostninger, der er forbundet med brug af videokonferencer ved de skotske retter og domstole (Scottish Courts and Tribunals Service), påført andre parter.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Behørigt varsel gives af den anmodende ret i formular A. Det vil være normal praksis at kopiere disse oplysninger til formular F, som derefter forkyndes for vidnet. De lokale retter stiller ingen andre krav.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der er ingen fast procedure. Den anmodende ret kan bl.a. bestemme, at der skal fremvises pas eller kørekort, og sådanne krav vil vidnet blive underrettet om. Enhver dokumentation for identifikation bliver undersøgt på dagen, på en måde som findes godtgjort af den anmodende ret.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Hvis den anmodende ret kræver edsaflæggelse, skal den lokale ret vide, hvilke procedurer den anmodende ret vil følge (f.eks. fremlæggelse af en hellig bog, eller hvilke ord der vil blive brugt).

Det kan derudover forekomme, at den lokale ret ønsker at tage personen i ed efter skotsk ret, men dette er underlagt den enkelte Sheriffs skøn, hvor retten er sat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Som en del af det forberedende arbejde har den lokale ret indhentet oplysninger om en kontaktperson fra den anmodende ret og videregiver disse oplysninger til Electronic Service Delivery Unit (ESDU) for de skotske retter og domstole.

ESDU vil derefter kontakte den anmodende ret for at aftale tidspunkt og sted for test af udstyret. ESDU deltager også den pågældende dag for at betjene det lokale udstyr og løse eventuelle tekniske problemer.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Alle særlige adgangskrav eller helbredsmæssige oplysninger, der kan have indflydelse på valg af sted eller tidspunkt, hvor afhøringen skal afholdes.

Sidste opdatering: 01/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Bevisoptagelse gennem videokonferencer - Gibraltar

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt at optage bevis ved hjælp af videokonference ved Supreme Court i Gibraltar enten med deltagelse af en ret i en anden medlemsstat eller direkte af en ret i den pågældende medlemsstat. Procedurerne for bevisoptagelse fremgår af Link åbner i nyt vinduePart 32 i Civil Procedure Rules of England and Wales, som også finder anvendelse på Gibraltar. Det fremgår af Rule 32.3, at retten kan give et vidne tilladelse til at afgive forklaring via videolink eller ved hjælp af andre midler. Yderligere oplysninger findes i Link åbner i nyt vinduePractice Direction 32, Annex 3.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan afhøres i forbindelse med anmodninger i henhold til enten artikel 10-12 eller 17. Forudsat at anmodningen henhører under anvendelsesområdet for forordning nr. 1206/2001 og er forenelig med lovgivningen i Gibraltar, kan alle relevante personer afhøres.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Forudsat at anmodningen om bevisoptagelse er i overensstemmelse med lovgivningen i Gibraltar, og det er praktisk muligt at foretage bevisoptagelse via videokonferencer, er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke bevisformer der kan optages.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I forbindelse med anmodninger i henhold til artikel 10-12 er det normalt, men ikke obligatorisk, at afhøringen finder sted i retten. En videokonference i forbindelse med en anmodning i henhold til artikel 17 kan afholdes hvor som helst.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I øjeblikket er det ikke muligt at optage afhøringer i forbindelse med videokonferencer ved Supreme Court i Gibraltar. Hvis der er krav om optagelse, skal parterne sørge for at afhøringen bliver optaget, enten på det tidspunkt hvor forklaringen afgives eller, hvor den ses.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) hvis der er tale anmodninger under artikel 10-12, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

a) Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 10-12 skal afhøringen foregå på engelsk.

b) Der er ingen krav til sprog ved afhøringer, hvor der sker direkte bevisoptagelse, selv om den anmodende medlemsstat skal sørge for tolkebistand til vidner, der ikke forstår eller taler det sprog, som afhøringen skal foregå på.

7 Hvis det er nødvendigt med tolkebistand, hvem er så ansvarlig for at sørge for dette under de to typer afhøringer, og hvor skal tolkene befinde sig?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, og vidnet har behov for tolkning fra engelsk, skal parterne sørge for at tilsige en tolk. Hvis vidnet ikke anmoder om tolkebistand, men den anmodende ret ikke forstår engelsk, skal den pågældende ret selv sørge for tolkebistand. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor tolken befinder sig under sådanne omstændigheder, selv om det rent praktisk vil være lettere for tolken at give møde ved den anmodende ret.

Den anmodende ret skal sørge for at tilsige tolk i forbindelse med anmodninger i henhold til artikel 17. Igen er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvor tolken skal befinde sig.

8 Hvilken procedure gælder med hensyn til forberedelse af afhøringen og meddelelsen af tid og sted til den person, der skal afhøres? Hvor lang tid bør der i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, forestår den anmodede ret den praktiske tilrettelæggelse. I henhold til artikel 17, hvor Gibraltars centrale enhed (Central Body for Gibraltar) har givet tilladelse til direkte bevisoptagelse, skal den oplyse den anmodende ret om den praktiske tilrettelæggelse. Den anmodende ret skal derefter tage kontakt for at sørge for den nødvendige praktiske tilrettelæggelse.

Den anmodende ret skal kontakte den person, der skal afhøres, for at finde en ledig tid. Det er en god idé at afsætte mindst en måned til at sørge for den nødvendige praktiske tilrettelæggelse.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne varierer afhængigt af omstændighederne, herunder det sted, hvor videokonferencen skal afholdes (dvs. hvorvidt det skal foregå i retten eller et andet sted), tidspunktet for afhøringen (dvs. hvis det er uden for rettens normale åbningstid, så personalet skal blive der længere), hvorvidt der kræves særlige procedurer, og hvorvidt der skal afholdes særlige omkostninger til brug af udstyret. Gibraltar Courts Service vil oplyse den anmodende ret om omkostningerne. Betaling kan foretages kontant eller med kort i britiske pund (GBP), hvis den foretages ved personligt fremmøde i Supreme Court Registry, eller elektronisk.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Når en anmodning om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17 imødekommes af Gibraltars centrale enhed, vil det fremgå af kendelsen, at den anmodende ret skal underrette den person, der skal afhøres, at afhøringen af den pågældende sker på frivillig basis, og at den pågældende når som helst kan forlade afhøringen. Den anmodende ret bedes sende en kopi af denne kendelse til den person, der skal afhøres, når videokonferencen er blevet praktisk tilrettelagt.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Når en person afhøres af Supreme Court i Gibraltar med deltagelse af en anmodende ret i henhold til artikel 10-12, skal den pågældende aflægge ed eller afgive en erklæring på tro og love, hvorunder den pågældende skal bekræfte sin identitet. Når en anmodende ret optager bevis direkte i henhold til artikel 17, er det op til den pågældende ret at benytte de metoder, den finder nødvendige, til at kontrollere identiteten af den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, sker edsaflæggelsen eller afgivelsen af erklæring på tro og love i henhold til den almindelige procedure for retter i Gibraltar. Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 17, skal den anmodende ret underrette den anmodede ret om kravene til aflæggelse af ed, således at de nødvendige hellige bøger er til rådighed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Når en anmodning fremsættes i henhold til artikel 10-12, forestår den anmodede ret den nødvendige praktiske tilrettelæggelse. Når den centrale enhed imødekommer en anmodning i henhold til artikel 17, vil den underrette Supreme Court om, at den vil blive kontaktet af den anmodende ret, og at den skal bistå den anmodende ret med at sørge for, at der er en person til rådighed til at betjene videokonferenceudstyret og løse eventuelle tekniske problemer på dagen for afhøringen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Når anmodninger fremsættes i henhold til artikel 17, skal den anmodende ret underrette den anmodede ret, hvis den person, der skal afhøres, har særlige behov – f.eks. særlig adgang for kørestolsbrugere eller teleslynge for høreapparatbrugere.

Sidste opdatering: 01/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.